« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 29. november 1947 fortsat
[Referat fortsat]
P. 9. Det fam. pol. Udvalg.
Lis Groes:
Arbejdet indenfor det fam. pol. Udvalg omhandlede en Række Omraader og var specialiseret saaledes:
Enligtstillede Mødre/ Else-Merete Ross
Børnebidrag-Skat/ Inga Dahlsgaard
Moderen i Forb. med Fødslen/ Karen Berleme-Nix
Abort. Seksualklinikker/ Lissie Elsass Fridericia
Fødsler m.v.-Deltidsarbejde/ Lis Groes
Lis Groes gjorde opmærksom paa sin Piece "Familiens Fremtid", som lige var udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund, og anbefalede samtidig meget den svenske Betænkning "Familieliv og Hemarbete".
Der blev sidste Efteraar udsendt Spørgeskemaer til en Gallupundersøgelse i Kredsene, hvorvidt Kvinder ønskede at føde ude eller hjemme.
Alle Kredse havde ikke svaret, og Svarene, der var indkommet var meget forskellige.
I Jylland havde 36 Kredse givet Svar som følger:
15. ønskede at føde hjemme
17 " " " ude
3 vidste ikke Beskyd
1 ønskede ikke at svare
Fyn, Møen, Lolland-Faster. 10 Kredse svaret:
2 hjemme
6 ude
2 vidste ikke
Sjælland: 21 Kredse svaret:
5 hjemme
14 ude
2 vidste ikke.
Tallene viste tydeligt Forskel mellem Provinsen og Byerne, idet c. Halvdelen i Provinsen ønskede at føde hjemme, men inden for alle Grupper gik det samme igen: Hvis Forholdene var anderledes, vilde man det ene el. andet. Staten havde været umaadelig interesseret i vor Undersøgelse af dette
Spørgsmaal. Jordemødrene derimod var lidt pikerede over, at vi ikke først havde spurgt dem til Raads, hvortil Lis Groes havde svaret, at Besvarelserne fra vore Kredse er afgivet af Jordemødre.
Aabenraakredsenen havde især gjort et godt Arbejde for Undersøgelsen, idet man her havde taget de forskellige Kvarterer – pæne Kvarterer, daarlige o.s.v. I det gode Kvarter vilde de fleste føde hjemme. I Saneringskvarteret med de smaa Lejligheder vilde Halvdelen føde hjemme "Fordi, der var saa hyggeligt". Ved Undersøgelsen er mange positive Ting kommet frem, som der kan bygges videre paa f. Eks. Barselshjælperske, som D.K. maa tage Initiativ til at faa oprettet. D.K. kredsene
maa her gøre en Indsats. Endvidere er det katastrofalt med Sengelinned. Udvalget vil lave en Henvendelse til Ministeriet, saaledes at der kunde finde Udlejning Sted af Sengelinned til fødende Kvinder.
Lis Groes sluttede med at sige, at vi kunde lære en hel Del, ved at foretage en saadan Rundspørgen i vore Kredse. Det viste, hvilken Styrke D.K. havde ved sine Kredse, som arbejdede med en utrolig Interesse og Energi. I Regeringsudvalg arbejdes der meget langsomt, men D.K. maa gaa rask videre.
Hvor man føder hjemme, skriver man, maa Forholdene være gode. Hvis nogen ønsker at føde ude, maa D.K. gøre en Indsats herfor. Der maa oprettes gode Fødeklinikker eller Fødeafdl. paa
Sygehusene. I Haderslev f.Eks. ønskede flere at føde hjemme, fordi man her fik Narkose, det gjorde man ikke paa Sygehuset.
Magda Andersen: Hvordan tænkes Udlejningen af Sengelinned, Depot eller hvad? Vi bør her søge Samarbejde med Røde Kors og de nedsatte sociale Udvalg. Jordemødre vil ikke gerne, at man
føder paa Klinik, men følger om ønsket helst med paa Klinikken. Hvordan begynder man Arbejdet ang. Sengelinned. Er det Kommunalbestyrelsen der skal søges?
Maria Næss-Schmidt: Røde Kors har siden 190l haft Depot for Udlejning af Sengelinned, specielt til Barselspatienter. Man bør tale med Røde Kors først, da man her har haft gratis Udlaan af Spædbørnsudstyr.
Lis Groes: D.K. skal naturligvis ikke tage Patent herpaa. Nogle Kredse har skrevet, at Kommunalbestyrelsen paa deres Initiativ har skaffet Lagner, hvor man mange Steder kun havde
Aviser. I paakommende Tilfælde betaler Kommunen. I Aarhus udlaanes Lagner til Fødsler. D.K. skal selvfølgelig ikke bryde ind paa andres Omraader.
Karen Schack havde lige været til et Møde, hvor Spørgsmaalet var taget op af Sygekasserne.
Karen Frandsen: Behandling af en Patient paa Sygehuset er ikke altid lige god. Spørgsmaalet skal drøftes meget, før det bliver afgjort. Sygekasserne burde betale Lægehjælp.
Ingrid Larsen: Det er meget vanskeligt at faa en Fødeafdl. oprettet paa Hospitalerne, idet Fødsler lige saa godt kan foregaa hjemme. Hvis man kun kunde faa en gynækologisk Afdeling eller en Fødeafdeling paa et Hospital vilde den gynækælogiske Afdeling blive foretrukket. Med Hensyn til
Lagnerne vilde det være svært at faa disse igen efter Udlaanet.
Deltidsarbejde.
Lis Groes: D.K. skulde udgive en Piece, som kunde være et Indlæg i Debatten. Det havde ved en Rundspørgen til 1233 Personer vist sig, at de 900 ønskede Erhverv udenfor Hjemmene, men kun i Form af Deltidsarbejde. Det viser sig, at der i Øjeblikket mangler kolosal Arbejdskraft. Lagrene paa Fabrikerne bliver større og større, og alligevel vægrer man sig ved at antage Kvinder til Deltidsarbejde. I en større Virksomhed, hvor man i 1946 beskæftigede 7000 Arbejdere, havde man kun fastholdt de 300. Hvad er saa bedst? Deltidsarbejdere, hvor man beholder Arbejdskraften eller Heltids- hvor man skifter ustandselig.
Lissie Elsass: Paa et Møde i Aarhus gik de socialdemokratiske Kvinder skarpt imod Deltidsarbejde.
Landsformanden: Enkeudvalget er naaet saa langt, at Betænkningen skal gennemgaas hos Karen Johnsen. Der er Spørgsmaalet Deltidsarbejde ogsaa berørt, idet Enker, som har været uden for Erhvervet i mange Aar som Regel kun kan tage Arbejde en vis Del af Dagen. Saasnart Udvalget har Betænkningen i Udkast, vil Lis Groes faa det til Gennemsyn, saa Spørgsmaalet om Deltidsarbejde kan drøftes inden den endelige Udarbejdelse af Betænkningen.
Alma Andersen: Naar Piecen skal udgives, er man saa indenfor D.K. enige om Deltidsarbejde? Der burde i hvert Fald i Piecen baade skrives for og imod Deltidsarbejde, for at den kan gaa ind i Debatten. Lis Groes kan da skrive for Deltidsarbejde, men hvem vil skrive imod?
Landsformanden: Er der divergerende Synspunkter indenfor D.K. skal disse selvfølgelig med.
Ingrid Larsen mente ikke, det var tidsbetonende med Deltidsarbejde. I det mindste har Kvinder med Deltidsarbejde ingen Chancer for at avancere.
Magda Andersen var meget imod, at 2 skulde skrive Piecen og mente, at Lis Groes vilde kunne skrive den overbevisende alene.
Der burde kun gøres eet Synspunkt gældende nemlig Dansk Kvindesamfunds. Næste Gang, der skulde udgives en Piece fra D.K. vilde vi jo netop kun have eet Synspunkt
Maria Næss-Schmidt var enig med Magda Andersen, og udtalte at det var skadeligt for Børnene at være paa Børnehjem hele Dagen. Det betyder meget for Børnene kun at være væk fra Hjemmet den halve Dag.
Lis Groes mente ikke, at det kunde faa saa stor Betydning med Hensyn til Avancement for Kvinder med Deltidsarbejde, idet man i 1944 havde foretaget en Beregning, hvoraf det fremgik at 1/3 af Hustruindtægterne var paa mindre end Kr. l000 og kun 1/6 laa paa Kr. 3000 og derover.
Alma Andersen foreslog, at vi ventede med Udgivelse af Piecen indtil videre.
Landsformanden: Piecen maa være rent oplysende, saaledes at den ikke kun giver Lis Groes’s Indtryk.Lis Groes vil gerne, at en med en anden Mening gennemlæser Piecen først.
Else-Merete Ross: Inga Dahlsgaard maa være den rette.
Inga Dahlsgaard oplæste en Henvendelse, som var tænkt rettet til Regeringen, henholdsvis Statsministeren og Minister Fanny Jensen, hvor man henstillede, at der blev nedsat en Kommission
til Udarbejdelse af Betænkning i Lighed med den svenske ”Familieliv och Hemarbete" med Minister Fanny Jensen som Formand. Spørgsmaalet skulde eventuelt op i aktuelt Kvarter i
Radioen. Henvendelsen blev diskuteret, og der blev foretaget enkelte Rettelser.
Landsformanden mente at Skrivelsen skulde være kommet som en Udtalelse fra D.K.’s Formandsmøde.
Dirigenten: Skal Hovedstyrelsen udsende Skrivelsen?
Ved Afstemning blev man enige herom.
P. 10. Legatuddelingen:
Magda Andersen gjorde Rede for Legaterne, som var at uddele med følgende Beløb:
Ingrid Andrea Schmidts Legat .......... Kr. 1.100
Jutta Bojsen Møllers "..................... ” 2.700
Victor Andræs " ................ ” 8.300
Navnene paa Legatnyderne til Victor Andræ’s Legat blev oplæst, medens Jutta Bojsen Møllers Legat først uddeles paa Legatyderens Fødselsdag d. 17.1.1948
P. 11. Husligt Arbejde:
Alma Andersen fortalte om det Arbejde, man indtil nu havde gjort angaaende Udstillingen "Rationel Husførelse". Samtlige Organisationer havde ved sidste Møde sluttet op om Tanken og valgt Repræsentanter. Der var nedsat et foreløbigt Arbejdsudvalg til Undersøgelse af Mulighederne for at skaffe Penge til en Garantikapital. Arbejdsudvalget bestod af: Johanne Dahlerup-Pedersen, Ingefred Juul Andersen, Gudrun Larsen, Arkitekt Esbjørn Hiort, Arkitekt Viggo Steen Møller, Forretningsfører Aage Christensen og B.M. Begtrup. Der var en Chance for, at Staten vilde støtte og dersom det var Tilfældet, vilde Arbejdet med at skaffe Penge til Udstillingen gaa lettere. De
forskellige Organisationer kunde ikke paatage sig nogen økonomisk Forpligtelse.
Lissie Elsass henledte Opmærksomheden paa en Udstilling, Akademisk Arkitektforening havde planlagt til Aar 1948.
Alma Andersen: Denne Udstilling vil ikke paa nogen Maade kollidere med vor, idet der til Udstillingen i 1948 bliver lagt mest Vægt paa de forskellige Byggematerialer, og desuden er der
2 Aar mellem Udstillingerne.
P. 13. Sommerlejrudvalget.
Else-Merete Ross meddelte, at man i Vinter i Lighed med i 1946 havde paatænkt at afholde Vinterkursus i Februar Maaned.
Man havde forsøgt at skaffe Lokaler, hvilket havde vist sig at være meget svært. Nu var der imidlertid stor Mulighed for, at vi kunde faa Lokaler i Hotel "Folkeferie" paa Vesterbrogade,
hvilket laa meget centralt, og Lokalerne kunde vi faa paa meget fordelagtige Vilkaar. Saasnart Lokalerne var sikret, vilde man omgaaende gaa i Gang med at tilrettelægge Programmet for Kursuset. Man havde tænkt sig at skrive til Fru Langhorn, Jellinge og bede hende være Leder.
Esther Johannesen, Grenaa var traadt ind i Sommerlejrudvalget, og havde allerede gjort et stort Arbejde med at skaffe Plads paa en Højskole til Sommerlejren i 1948.
Vi havde nu sluttet Kontrakt med Krabbesholm Højskole ved Skive, Tidspunktet for Sommerlejren var lagt fra 3l/7 til 7/8. 48.
Tilsidst bad Else-Merete Ross, om der ikke kunde komme nogle af Hovedstyrelsesmedlemmerne med paa Sommerlejrene, da Medlemmerne gerne saa dette.
Alma Andersen havde altid haft Lyst hertil, men Tidspunktet havde aldrig været belejligt.
P. 14. Ungdomsarbejdet.
Lissie Elsass: Lørdag Morgen modtog jeg fra Ungdomskredsen et Brev fra Birgit Begtrup, hvori hun redegjorde for den Henvendelse, der var sket til F.U. vedrørende Ungdomskredsens Medvirken
ved Henvendelse til Minister Kjærbøll. Jeg mente, der maatte være noget forkert og ringede til Landsformanden hvem jeg meddelte at jeg ikke kunde forstaa, at vi havde nægtet de Unge at gaa med. Landsformanden sagde, at hun vilde ringe senere paa Dagen efter at have talt med Hovedstyrelsen.
Resultatet var, at man var gaaet imod.
Jeg maa sige, at jeg overhovedet ikke kan forstaa den Stilling.
Det drejer sig om en ganske upolitisk Henvendelse det havde i saa høj Grad været nødvendigt at vi var gaaet med. Jeg kan overhovedet ikke se nogen saglig Begrundelse for det, at vi ikke gjorde det. Jeg kunde forstaa paa Birgit Begtrup, at man havde følt det som et Slag i Ansigtet; og jeg maa sige, efter at jeg har set Resolutionen, var det ogsaa et Slag i Hovedet paa Ungdomsudvalget. Jeg er derfor nødt til at spørge den Del af Hovedstyrelsen, som har svaret nægtende om den Begrundelse,
der ligger bag, inden jeg fortsætter med at sige det, jeg vil, idet jeg maa gaa ud fra, at der er en Begrundelse.
Birgit Begtrup: For at forebygge eventuelle Misforstaaelser vil jeg sige, at det har plaget Ungdommen meget, fordi vi ønsker et godt Samarbejde med Hovedstyrelsen. Vi ved, at
Hovedstyrelsen vil gaa ind for Resolutionen, men hvorfor er man imod en Demonstration.
R. A. Kragh Jacobsen: Jeg er principielt imod disse Demonstrationstog, og var glad for at D.K. ikke var med, men er der ikke en anden Maade at meddele det paa.
Lissie Elsass Frideericia: Der er ikke Tale om og har aldrig været Tale om en Demonstration, det har Form af en Protest, men om en Demonstration, der skulde vise den nye Minister, at Ungdommen staar bag ham i det for Ungdommen vitale Spørgsmaal. Jeg kunde forstaa deres Begrundelse, saafremt det havde drejet sig om et Protesttog, hvor der kunde blive Ballade.
Her er det fuldud sagligt. Det er uhyre alvorligt for mig, man kan ikke behandle en godt arbejdende Ungdomskreds, som om det var en Sandkasse. Ungdomskredsen har paa et givet Tidspunkt været mindre loyal. Det skal ikke resultere i, at vi af den Grund ikke skulde vise os loyal mod de Unge. Jeg finder det bør roses, at man ikke fra Ungdomskredsens Side har sagt Ja til, at vi medunderskrev. Det var saa underligt ikke at gaa med, fordi de var bundet af D.K.’s Love. Jeg kan ikke se andet end at det faar Konsekvenser. Vi kan ikke gaa med, naar det drejer sig om Boligrationering. Det er et Spørgsmaal, der for de unge gaar ganske paa tværs af politisk Opfattelse. Den anden Konsekvens er mindre alvorlig, og den er, at jeg ikke ønsker at fortsætte som Formand for Ungdomsudvalget.
Jeg vil ikke deltage i et Arbejde, hvor jeg ikke kan være loyal til begge Sider. For efter dette kan jeg ikke være loyal mod Hovedstyrelsen. Jeg maa give de Unge fuldstændig Ret i deres Vrede over at blive skubbet til Side. Boligspørgsmaalet er det allervigtigste for de Unge, og det ignorerer man.
Magda Andersen: Jeg fik først Brevet Mandag Morgen, saa jeg hører ikke til dem, der har sagt Nej, og jeg kan ikke tage Standpunkt til en Ting 5 Min. efter. Saafremt det ikke indeholder Tvangsforanstaltninger, vil jeg gerne gaa med. Jeg har overvejet Spørgsmaalet i disse Dage, og jeg plejer at kunne se en Sag fra 2 Sider. - Ogsaa denne Sag- Den ses bl.a. fra den Side, at naar D.K. gaar ind for en Sag, saa er det for hele den danske Ungdom og ikke blot for D.K.’s Ungdom,
men jeg vil foreslaa, at vi gaar ind med en Henvendelse til Boligministeren for hele den danske Ungdom. Jeg maa ogsaa beklage, at Lissie Elsass Fridericia for anden Gang siger, at hun maa trække sig tilbage, men jeg synes ikke, det er rigtigt, hver Gang, der er noget galt, at sige det.
Ingrid Larsen. blev ringet op og spurgt. Jeg svarede, at saafremt det ikke var nogen Protest, men et almindeligt Tog, saa synes jeg absolut, vi kan gaa med. Jeg ringede næste Dag og sagde, at hvis det ikke var nogen Tvangsforanstaltninger kunde jeg godt gaa med til det. Saa sagde jeg Ja.
Else-Merete Ross: Jeg synes, man kunde betragte dette Tog som en Sympatitilkendegivelse. Jeg har været skuffet over D.K. Jeg kan ikke forstaa, at vi skulde være bange for at gaa med til en saadan Henvendelse. Vi har haft en Debat om det, og jeg maa sige, ligesom Lissie Elsass Fridericia, at jeg
finder det meget loyalt af Ungdommen, at de bøjede sig, som de gjorde. Det eneste, man maaske kunde være bange for, var at komme af med sine egne Værelser.
Margr. Høst-Neerup: Jeg er forbavset over, at man ikke var gaaet med. Jeg mente ikke, at Lissie Elsass Fridericias Ord var for skrappe. Jeg beklager, at de Unge ikke fik Lov til at gaa med og henstiller, at vi ikke i Fremtiden lader os skræmme.
Karen Margr. Vilstrup: Spørger om man ikke kunde faa en saadan Henvendelse noget før. Jeg var stemt for at gaa med. Det er et brændende Problem for mange, saa jeg synes godt, at vi kunde gaa med uden at have faaet noget politisk Skær over os. Nu er det for sent at rette Henvendelse.
Inga Dahlsgaard stiller sig bag Lissie Elsass Fridericia og nedlægger ogsaa sit Medlemsskab i. Ungdomsudvalget.
Karen Schack siger Ja, saafremt det ikke er en Tvangsforanstaltning. Karen Schack er klar over, at Svaret var blevet noget andet, hvis de havde faaet bedre Tid.
Birgit Begtrup takker Fru Høst-Neerup for hendes Støtte og for det gode Samarbejde paa dette Omraade og siger, at de har ikke kunde gøre det hurtigere. Vi beklager, at Sagen har været en Hastværkssag. Vi ønsker at overholde Lovene, som de er. I Ungdommens Bestyrelse var Flertallet, at vi skulde bryde Lovene og gaa med, og at vi ikke kunde staa som en Ungdomskreds.
Lissie Elsass Fridericia: Til Magda Andersen’s Forslag vil jeg bestemt gaa imod. Jeg vil gerne sige til Magda Andersen, at jeg er ked af at høre, at jeg skulde gaa som en anden fornærmet Skolepige. Naar jeg sagde det i Sommer, var det fordi, vi maatte have Hovedstyrelsen bag os, for det er svært at gaa ind for et Arbejde, hvor man staar alene. Naar jeg har taget det skridt, er det udelukkende fordi jeg endnu har en Tro paa, at vi maa faa noget ud af Ungdomsarbejdet. Det er nødvendigt for
D.K.’s fremtidige Existens. Jeg kan og vil ikke staa i et Arbejde, hvor jeg ikke kan være loyal til begge Sider.
Jeg kan kun vise det ved at trække mig tilbage, og jeg maa følge de Unges Standpunkt paa dette Punkt.
Charl. Grønnebæk synes, naar vi nu har faaet en ny Boligminister, kunde vi have foretaget Henvendelsen paa en anden Maade end ved Demonstrationstog, men jeg har sagt, at jeg ikke vil gaa med til Tvangsforanstaltninger.
Jeg vil give Magda Andersen Ret i, at fordi man ikke paa alle Punkter kan være enig med Lissie Elsass, derfor kan vi ikke tale om Illoyalitet. Der er ingen fra Hovedstyrelsens Side, der ikke ønsker det bedste Samarbejde med Ungdommen.
Magda Andersen: Alle de Underskrivere, der er for Henvendelsen er studerende Unge. Er der rettet Henvendelse til andre ikke studerende end D.K
E.M. Ross: D.K. vil gerne samarbejde med de Unge, naar de vil rette sig efter os - men ikke omvendt.
Alma Andersen mener, at der er kommet Uoverensstemmelser, fordi det var saa hurtigt det skulde drøftes. De siger alle Ja med Forbehold. Hvis det var drøftet her paa Mødet, var det blevet Ja. Man har [kan ikke læses] Vilje til at hjælpe de Unge. Denne Henvendelse var ikke saa slem som Husmodertoget.
M. Næss Schmidt: har sagt Ja. Hovedparten anede ikke, hvad der stod i Resolutionen, og jeg synes, man maatte komme med et Krav til Minister Kjærbøll.
Charl. Grønnebæk: Vi var gaaet ind for Boligrationeringen; vi maa vel ogsaa have en Mening om Tingene, det er ikke kun de Unge.
Magda Andersen synes vi er mere skarpe end sædvanlig i vore Udtalelser. Jeg havde ikke set Resolutionen, men jeg har nu læst den. Der tales hele Tiden om den studerende Ungdoms Forhold. Jeg vil ikke trække mit Forslag tilbage, og jeg har stillet det, for at vi kan gaa ind for hele Danmarks Ungdom, uanset om det er studerende eller anden Ungdom, der ikke har nogen Steder at bo. Jeg vil gøre opmærksom paa, at for 15 Aar siden, var der de samme Problemer dengang mine egne Børn
studerede. Jeg har været saa meget med i socialt Arbejde, at der er andre, der trænger til lige saa megen Støtte. Jeg kan ikke se, at D.K. skal gaa ind for absolut den studerende Ungdom. Andre Mennesker kan sige, at D.K. er en Overklasse Forening.
A. Kragh Jacobsen synes ikke, det var helt hen i Vejret, om D.K. kom med en Henvendelse til Regeringen.
K. Berleme-Nix: Vi maa prøve at sætte os paa Ungdommens Standpunkt. Havde jeg været ung, var jeg gaaet med i Toget. Det er beklageligt, at det er gaaet, som det er. Fru Berleme-Nix beder de unge om at blive siddende, selv om der er sket dette forkerte.
Margrethe Petersen: Jeg har ikke taget Del i Diskussionen før nu, og vil nu redegøre for, hvad der er sket.
Jeg fik en Telefonopringning om Onsdagen fra Lea Stein, at hun havde faaet Brev den foregaaende Dag om Deltagelse i dette Demonstrationstog. Jeg sagde til hende, at det kunde ikke ske uden at jeg havde talt med F.U., og at hun kunde komme op paa Kontoret Kl. 3 med et Resume, saa skulde jeg sørge for, at det kom ud samme Dag. Jeg beklager selvfølgelig, at Næstformanden først har faaet Brevet om Mandagen og Fru Vilstrup først om Tirsdagen.
Resultatet var, at der var 2/3 imod Toget og saa kunde jeg jo ikke sige andet end Nej. Søndag blev jeg ringet op af Lissie Elsass Fridericia. Jeg havde naturligvis læst Politiken og havde ikke andre Oplysninger, end de der stod der. Jeg talte med Alma Andersen og vi blev enige om, at jeg burde ringe hele Hovedstyrelsen op. Det Materiale, jeg havde at gaa ud fra var kun Politikens Referat. Jeg pointerede Gang paa Gang, naar Ordet Demonstrationstog blev nævnt, efter det der stod i Politiken kunde man ikke opfatte det som Demonstrationstog. Nogle Medlemmer har jo selv læst Politiken og har meddelt mig, at de kunde tilslutte sig det med det omhandlede Forbehold. Naar der derfor ikke har været Flertal for et blankt Ja, saa kan jeg ikke forsvare at sige Ja til det, og jeg kan ikke sige andet end at jeg i sidste Indstans vil tage Ansvaret. Naar det ligger saaledes, at der er Tale om Tvangsforanstaltninger, synes jeg, at man maa kunne forstaa det Motiv, der ligger bag Hovedstyrelsens Udtalelser til mig. Boligproblemet er jo ikke løst med denne Rationalisering, der er mange andre Problemer. Det centrale er Spørgsmaalet om, hvorvidt vi har handlet urigtigt eller ej overfor Ungdommen. Min personlige Indstilling har været den at jeg var meget ked af, at de Unge ikke var med, men som sagt jeg maatte tage Ansvaret i sidste øjeblik.
Lissie Elsass Fridericia mener ikke, at Landsformanden kunde handle anderledes.
Birgit Begtrup: Vi maa beklage, at der vistnok er en meget væsentlig Forskel i Indstillingen overfor Boligspørgsmaalet.
Birgit Begtrup beder Lissie Elsass Fridericia om stadig at blive siddende i Udvalget, og haaber hun har hele Hovedstyrelsen bag sig.
Lissie Elsass Fridericia indvilger i at blive siddende i Udvalget for Ungdomsarbejdet.
P. 12 & 15.
12. Det politiske Arbejde v/ Karen Margr Vilstrup.
Fru Karen Margr. Vilstrup redegjorde for sit Arbejde som Formand for det politiske Udvalg og meddelte, at der til d. 24/9 havde været indkaldt til Møde til Drøftelse af det eventuelle Valg. Der var kun mødt 3, skønt Udvalget bestod af l0 Medlemmer. Karen Margr. Vilstrup havde udfærdiget Udkast til en Skrivelse, der blev sendt ud til Kredsformændene samt til en Valgplakat. Vi havde talt med Nationalraadet og forespurgt om de vilde være med ved Valgagitationen og bære nogle af
Udgifterne, hvilket de havde svaret Ja til. Vi havde ogsaa henvendt os til Folkevirke og forespurgt, om de vilde være Medunderskrivere, men det vilde de ikke. Derefter blev Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders politiske Samraad Underskrivere. Man havde været glad for Plakaterne i de fleste
Kredse, men Hillerød og Aalborg havde tilbagesendt deres Plakater, da der ingen Kvinder havde været opstillet.
Landsformanden mente, at vi ved sidste F.U. Møde havde talt om en ny Sammensætning af det pol. Udvalg, saaledes at det blev et Udvalg fra D.K. og ikke sammensat af de politiske Partier.
Karen Margr. Vilstrup gaar absolut imod, at det skal nedsættes indenfor D.K.
Margr. Høst-Neerup synes, at vi bør gøre alt fra D.K.’s Side for at forfølge den Linie, vi er kommet ind paa. Vi har siden 1915 talt om, at Kvinderne skulde have politiske Interesser. Vi maa nu udnytte den Stemning, der er i Øjeblikket om at faa Kvinder med. Fru Høst Neerup talte om eventuelt at faa en Avis til næste Valg, en "Kvindernes Avis". Der kan gøres en vældig Masse til det kommunale Valg. Studiekredse skal i Gang med kommunal Politik.
Fru Næss Schmidt vil gerne foreslaa, at vi fortsætter med det politiske Udvalg, som det er, og endvidere skal vi ud i Kredsene og gøre et Arbejde for at faa fat i de rigtige Kvinder.
Lis Groes vil understrege det, Fru Høst Neerup sagde om at gøre noget ved det kommende kommunale Valg. Sidste Gang fik vi Udklip vedrørende Valget og Navnene paa hvilke Kvinder, der var opstillet sidst. Kunde Distriktsformændene ikke benytte dette? Vi skulde allerede tage fat nu og faa disse Kvinder til at tale, det vilde sikkert være af Betydning for dem ved de senere Valg. Lis Groes anbefaler Knud Geddes Bog:" Dagligt Liv og Politik". Det væsentlige er det, at der sker noget ude omkring, og det skal sættes i Gang herinde fra.
Landsformanden vil anbefale, at man fik et Udvalg indenfor det politiske Udvalg til at tilrettelægge alt det Materiale, som kan fremskaffes til Udsendelse til Kredsene. Der maa gøres noget, før man faar Valg igen, og det er nødvendigt at det tilrettelægges af et Udvalg. Da der eventuelt var Tale om en ny Valglov mente Landsformanden, at der burde nedsættes et Udvalg til at tage Stilling til den.
Lissie Elsass Fridericia foreslog, at Hulda Petersen blev korresponderende Medlem. Landsformanden blev foreslaaet til Medlem af Udvalget.
P. 15. Lissie Elsass Fridericia mener ikke, det skulde være umuligt at faa Professor Brandt Rehberg med i Udvalget, og han er uhyre sagkyndig indstillet. Det blev vedtaget, at der skulde rettes Henvendelse til Professor Brandt Rehberg, om han vilde være i Valglovsudvalget, og saafremt han vilde det, kom Udvalget til at bestaa af følgende:
Landsformanden,
Margr. Høst Neerup,
Magda Andersen,
Professor Brandt Rehber og
med Hulda Petersen som korresponderende Medlem.
P. 16. Revision af Loven ang. Statens Husholdningsraad.
Alma Andersen: Da Loven nu skal revideres, maa D.K. rette en Henvendelse til Indenrigsministeriet, om at indtræde i Raadet. Vi har, sagde Alma Andersen, Gang paa Gang rettet Henvendelse og talt med Fru Karen Braae, men hver Gang faaet Afslag, med den Begrundelse, at der indenfor Raadet kun sad de rent faglige Foreninger. D.K. som altid har haft Husligt Arbejde paa sit Program, maa saa absolut være faglig interesseret.
Margr. Høst Neerup oplyste, at Arbejdernes Fagforbund vist ogsaa var Medlem. Man enedes om paany at rette Henvendelse til Indenrigsministeriet.
P. 17.
Afbetalingsloven.
Ingrid Larsen meddelte, at hun havde været indkaldt til Møde i Afbetalingskommissionen der fandt Sted i August Maaned, og forespørger Hovedstyrelsen, om de mener, at det er muligt at undvære Afbetalingskøbet. Endvidere vilde hun gerne høre Hovedstyrelsens Syn paa Butikslukningen i Øjeblikket.
K. Berléme-Nix vilde ønske, at man ikke behøvede en Afbetalingslov, og at det var bedst om den ikke var der, men hun kunde indse, at Afbetalingsloven ikke kunde undværes.
Med Hensyn til Køb paa Afbetaling, da mente hun, at det kun burde være Møbler og lign. nødvendige Ting, ikke luksusbetonede, som Malerier, Bøger, Bornholmerure o. lign.
Lissie Elsass Fridericia slutter sig til Fru Berleme-Nix’s Forslag, og forespørger, om man ikke under en eller anden Form kunde faa et Nævn, der skulde tage Stilling til de Tilfælde, hvor en Forretning havde solgt Varer paa Afbetaling. Sigrid Gade spørger, om man ikke kan ramme Bogagenterne.
Lissie Elsass Fridericia svarer, at det vil blive omgaaet og kaldt Subskription.
P. 18. Statistisk Oversigt over D.K.’s Historie.
Landsformanden: Der er i sin Tid fremkommet Forslag om, at D.K. burde lave en Oversigt over, hvilke Personer der har siddet i D.K.’s Styrelse. Forslaget kom vist fra Fru Karen Schack.
Margr. Høst Neerup mente, at vi i vor Historie manglede et Register baade over Formænd for D.K. samt Formænd for Forretningsudvalget, hvornaar Distrikterne blev indført, de vigtigste Landsmøder m.v. Maaske kunde Aagot Lading lave et saadant Register.
Karen Schack oplyste, at et saadant Register fandtes i Gyrithe Lemches Bog.
Alma Andersen foreslog, at der ligeledes skulde laves en Beskrivelse af Legatydere, hvornaar Legaterne blev stiftet o.s.v.
Landsformanden henlagde Drøftelse af, hvem der skulde gøre Arbejde, til Forretningsudvalget.
P.15 a.
Landsformanden meddelte, at hun gennem et Hovedstyrelsesmedlem er gjort bekendt med, at Margot Petersen som er vor Repræsentant i Husmoderferie, ikke mener, at der vises stor
Interesse fra D.K.’s Side, og at Margot Petersen tænker paa at udtræde. Landsformanden udtalte, at hun syntes, at Margot Petersen skulde blive siddende, og D.K. vilde sætte Pris paa, om hun blev. Der er indkaldt til Repræsentantskabsmøde d. 5/12. Landsformanden har idag modtaget Brev fra Margot Petersen. Der var sendt Indkaldelse til Alma Andersen til Mødet d. 5/12. Johanne Rasmussen og Maren Juul sidder ogsaa i Udvalget, men det foreslaas, at der er 2 andre fra Hovedstyrelsen der giver Møde den Dag. Det er Landsformandens Indtryk, efter Margot Petersen’s Skrivelse, at Husmoderferiens Opgave er lagt mere forretningsmæssigt an, idet det oplysende Arbejde fuldstændig er skubbet tilside, og det var jo D.K.’s Kongstanke, at Husmødrene samtidig med Ferie skulde have Oplysninger om Samfundsforholdene og derved gøre dem interesserede i disse.
Lissie Elsass Fridericia meddelte, at Margot Petersen efter Landsmødet havde været i Aarhus og spurgt Lissie Elsass, hvad D.K. havde lavet. L.E.F. mener, at det er en stor Opgave, og at det er Synd at den glider væk fra D.K. Resultatet vil blive, at man fra Mødrehjælpens Side vil sætte sig paa det. Det bliver fremlagt som om det er Mødrehjælpen, der har taget Opgaven op. Hun syntes, at det var godt, at D.K. var med i Arbejdet. Vi maa faktisk have en Repræsentant fra København, der kan gøre sig gældende. Fru Astrid Badstue og Landsformanden blev eenstemmigt valgt som vore Repræsentanter i Husmoderferie.
P. 19 & 20. Næste Hovedstyrelsesmøde blev berammet til d. 4. April 1948.
Tidspunktet for Landsmødet i Aalborg 1948 blev ikke endelig fastlagt.
P. 21. Under Eventuelt redegjorde Magda Andersen for Arbejdet for Medborgerhøjskolen, hvor man i Maj Maaned vilde afholde det første Kursus paa 14 Dage paa Krogerup Højskole. Man havde
henvendt sig til Adia Frost som Leder af dette Kursus og havde nedsat et pædagogisk Udvalg bestaaende af: Else-Merete Ross, Sigrid Hansen og Magda Andersen, samt et Økonomiudvalg bestaaende af Magda Andersen, Alma Andersen og Landsformanden. Der vilde evt. blive et Kursus til Efteraaret i København.
Med Hensyn til Børglum-Sagen berettede Landsformanden, at hun paa sin Rejse til Nordjylland sidst i Januar Maaned personlig vil tale med Parternes Sagførere for at faa Sagen afsluttet.
Protokollen ført af Aase Lerche med stenografisk Referat af D.K.N. ført af Stenograf Ellen Andersen.
P. 9. Det fam. pol. Udvalg.
Lis Groes:
Arbejdet indenfor det fam. pol. Udvalg omhandlede en Række Omraader og var specialiseret saaledes:
Enligtstillede Mødre/ Else-Merete Ross
Børnebidrag-Skat/ Inga Dahlsgaard
Moderen i Forb. med Fødslen/ Karen Berleme-Nix
Abort. Seksualklinikker/ Lissie Elsass Fridericia
Fødsler m.v.-Deltidsarbejde/ Lis Groes
Lis Groes gjorde opmærksom paa sin Piece "Familiens Fremtid", som lige var udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund, og anbefalede samtidig meget den svenske Betænkning "Familieliv og Hemarbete".
Der blev sidste Efteraar udsendt Spørgeskemaer til en Gallupundersøgelse i Kredsene, hvorvidt Kvinder ønskede at føde ude eller hjemme.
Alle Kredse havde ikke svaret, og Svarene, der var indkommet var meget forskellige.
I Jylland havde 36 Kredse givet Svar som følger:
15. ønskede at føde hjemme
17 " " " ude
3 vidste ikke Beskyd
1 ønskede ikke at svare
Fyn, Møen, Lolland-Faster. 10 Kredse svaret:
2 hjemme
6 ude
2 vidste ikke
Sjælland: 21 Kredse svaret:
5 hjemme
14 ude
2 vidste ikke.
Tallene viste tydeligt Forskel mellem Provinsen og Byerne, idet c. Halvdelen i Provinsen ønskede at føde hjemme, men inden for alle Grupper gik det samme igen: Hvis Forholdene var anderledes, vilde man det ene el. andet. Staten havde været umaadelig interesseret i vor Undersøgelse af dette
Spørgsmaal. Jordemødrene derimod var lidt pikerede over, at vi ikke først havde spurgt dem til Raads, hvortil Lis Groes havde svaret, at Besvarelserne fra vore Kredse er afgivet af Jordemødre.
Aabenraakredsenen havde især gjort et godt Arbejde for Undersøgelsen, idet man her havde taget de forskellige Kvarterer – pæne Kvarterer, daarlige o.s.v. I det gode Kvarter vilde de fleste føde hjemme. I Saneringskvarteret med de smaa Lejligheder vilde Halvdelen føde hjemme "Fordi, der var saa hyggeligt". Ved Undersøgelsen er mange positive Ting kommet frem, som der kan bygges videre paa f. Eks. Barselshjælperske, som D.K. maa tage Initiativ til at faa oprettet. D.K. kredsene
maa her gøre en Indsats. Endvidere er det katastrofalt med Sengelinned. Udvalget vil lave en Henvendelse til Ministeriet, saaledes at der kunde finde Udlejning Sted af Sengelinned til fødende Kvinder.
Lis Groes sluttede med at sige, at vi kunde lære en hel Del, ved at foretage en saadan Rundspørgen i vore Kredse. Det viste, hvilken Styrke D.K. havde ved sine Kredse, som arbejdede med en utrolig Interesse og Energi. I Regeringsudvalg arbejdes der meget langsomt, men D.K. maa gaa rask videre.
Hvor man føder hjemme, skriver man, maa Forholdene være gode. Hvis nogen ønsker at føde ude, maa D.K. gøre en Indsats herfor. Der maa oprettes gode Fødeklinikker eller Fødeafdl. paa
Sygehusene. I Haderslev f.Eks. ønskede flere at føde hjemme, fordi man her fik Narkose, det gjorde man ikke paa Sygehuset.
Magda Andersen: Hvordan tænkes Udlejningen af Sengelinned, Depot eller hvad? Vi bør her søge Samarbejde med Røde Kors og de nedsatte sociale Udvalg. Jordemødre vil ikke gerne, at man
føder paa Klinik, men følger om ønsket helst med paa Klinikken. Hvordan begynder man Arbejdet ang. Sengelinned. Er det Kommunalbestyrelsen der skal søges?
Maria Næss-Schmidt: Røde Kors har siden 190l haft Depot for Udlejning af Sengelinned, specielt til Barselspatienter. Man bør tale med Røde Kors først, da man her har haft gratis Udlaan af Spædbørnsudstyr.
Lis Groes: D.K. skal naturligvis ikke tage Patent herpaa. Nogle Kredse har skrevet, at Kommunalbestyrelsen paa deres Initiativ har skaffet Lagner, hvor man mange Steder kun havde
Aviser. I paakommende Tilfælde betaler Kommunen. I Aarhus udlaanes Lagner til Fødsler. D.K. skal selvfølgelig ikke bryde ind paa andres Omraader.
Karen Schack havde lige været til et Møde, hvor Spørgsmaalet var taget op af Sygekasserne.
Karen Frandsen: Behandling af en Patient paa Sygehuset er ikke altid lige god. Spørgsmaalet skal drøftes meget, før det bliver afgjort. Sygekasserne burde betale Lægehjælp.
Ingrid Larsen: Det er meget vanskeligt at faa en Fødeafdl. oprettet paa Hospitalerne, idet Fødsler lige saa godt kan foregaa hjemme. Hvis man kun kunde faa en gynækologisk Afdeling eller en Fødeafdeling paa et Hospital vilde den gynækælogiske Afdeling blive foretrukket. Med Hensyn til
Lagnerne vilde det være svært at faa disse igen efter Udlaanet.
Deltidsarbejde.
Lis Groes: D.K. skulde udgive en Piece, som kunde være et Indlæg i Debatten. Det havde ved en Rundspørgen til 1233 Personer vist sig, at de 900 ønskede Erhverv udenfor Hjemmene, men kun i Form af Deltidsarbejde. Det viser sig, at der i Øjeblikket mangler kolosal Arbejdskraft. Lagrene paa Fabrikerne bliver større og større, og alligevel vægrer man sig ved at antage Kvinder til Deltidsarbejde. I en større Virksomhed, hvor man i 1946 beskæftigede 7000 Arbejdere, havde man kun fastholdt de 300. Hvad er saa bedst? Deltidsarbejdere, hvor man beholder Arbejdskraften eller Heltids- hvor man skifter ustandselig.
Lissie Elsass: Paa et Møde i Aarhus gik de socialdemokratiske Kvinder skarpt imod Deltidsarbejde.
Landsformanden: Enkeudvalget er naaet saa langt, at Betænkningen skal gennemgaas hos Karen Johnsen. Der er Spørgsmaalet Deltidsarbejde ogsaa berørt, idet Enker, som har været uden for Erhvervet i mange Aar som Regel kun kan tage Arbejde en vis Del af Dagen. Saasnart Udvalget har Betænkningen i Udkast, vil Lis Groes faa det til Gennemsyn, saa Spørgsmaalet om Deltidsarbejde kan drøftes inden den endelige Udarbejdelse af Betænkningen.
Alma Andersen: Naar Piecen skal udgives, er man saa indenfor D.K. enige om Deltidsarbejde? Der burde i hvert Fald i Piecen baade skrives for og imod Deltidsarbejde, for at den kan gaa ind i Debatten. Lis Groes kan da skrive for Deltidsarbejde, men hvem vil skrive imod?
Landsformanden: Er der divergerende Synspunkter indenfor D.K. skal disse selvfølgelig med.
Ingrid Larsen mente ikke, det var tidsbetonende med Deltidsarbejde. I det mindste har Kvinder med Deltidsarbejde ingen Chancer for at avancere.
Magda Andersen var meget imod, at 2 skulde skrive Piecen og mente, at Lis Groes vilde kunne skrive den overbevisende alene.
Der burde kun gøres eet Synspunkt gældende nemlig Dansk Kvindesamfunds. Næste Gang, der skulde udgives en Piece fra D.K. vilde vi jo netop kun have eet Synspunkt
Maria Næss-Schmidt var enig med Magda Andersen, og udtalte at det var skadeligt for Børnene at være paa Børnehjem hele Dagen. Det betyder meget for Børnene kun at være væk fra Hjemmet den halve Dag.
Lis Groes mente ikke, at det kunde faa saa stor Betydning med Hensyn til Avancement for Kvinder med Deltidsarbejde, idet man i 1944 havde foretaget en Beregning, hvoraf det fremgik at 1/3 af Hustruindtægterne var paa mindre end Kr. l000 og kun 1/6 laa paa Kr. 3000 og derover.
Alma Andersen foreslog, at vi ventede med Udgivelse af Piecen indtil videre.
Landsformanden: Piecen maa være rent oplysende, saaledes at den ikke kun giver Lis Groes’s Indtryk.Lis Groes vil gerne, at en med en anden Mening gennemlæser Piecen først.
Else-Merete Ross: Inga Dahlsgaard maa være den rette.
Inga Dahlsgaard oplæste en Henvendelse, som var tænkt rettet til Regeringen, henholdsvis Statsministeren og Minister Fanny Jensen, hvor man henstillede, at der blev nedsat en Kommission
til Udarbejdelse af Betænkning i Lighed med den svenske ”Familieliv och Hemarbete" med Minister Fanny Jensen som Formand. Spørgsmaalet skulde eventuelt op i aktuelt Kvarter i
Radioen. Henvendelsen blev diskuteret, og der blev foretaget enkelte Rettelser.
Landsformanden mente at Skrivelsen skulde være kommet som en Udtalelse fra D.K.’s Formandsmøde.
Dirigenten: Skal Hovedstyrelsen udsende Skrivelsen?
Ved Afstemning blev man enige herom.
P. 10. Legatuddelingen:
Magda Andersen gjorde Rede for Legaterne, som var at uddele med følgende Beløb:
Ingrid Andrea Schmidts Legat .......... Kr. 1.100
Jutta Bojsen Møllers "..................... ” 2.700
Victor Andræs " ................ ” 8.300
Navnene paa Legatnyderne til Victor Andræ’s Legat blev oplæst, medens Jutta Bojsen Møllers Legat først uddeles paa Legatyderens Fødselsdag d. 17.1.1948
P. 11. Husligt Arbejde:
Alma Andersen fortalte om det Arbejde, man indtil nu havde gjort angaaende Udstillingen "Rationel Husførelse". Samtlige Organisationer havde ved sidste Møde sluttet op om Tanken og valgt Repræsentanter. Der var nedsat et foreløbigt Arbejdsudvalg til Undersøgelse af Mulighederne for at skaffe Penge til en Garantikapital. Arbejdsudvalget bestod af: Johanne Dahlerup-Pedersen, Ingefred Juul Andersen, Gudrun Larsen, Arkitekt Esbjørn Hiort, Arkitekt Viggo Steen Møller, Forretningsfører Aage Christensen og B.M. Begtrup. Der var en Chance for, at Staten vilde støtte og dersom det var Tilfældet, vilde Arbejdet med at skaffe Penge til Udstillingen gaa lettere. De
forskellige Organisationer kunde ikke paatage sig nogen økonomisk Forpligtelse.
Lissie Elsass henledte Opmærksomheden paa en Udstilling, Akademisk Arkitektforening havde planlagt til Aar 1948.
Alma Andersen: Denne Udstilling vil ikke paa nogen Maade kollidere med vor, idet der til Udstillingen i 1948 bliver lagt mest Vægt paa de forskellige Byggematerialer, og desuden er der
2 Aar mellem Udstillingerne.
P. 13. Sommerlejrudvalget.
Else-Merete Ross meddelte, at man i Vinter i Lighed med i 1946 havde paatænkt at afholde Vinterkursus i Februar Maaned.
Man havde forsøgt at skaffe Lokaler, hvilket havde vist sig at være meget svært. Nu var der imidlertid stor Mulighed for, at vi kunde faa Lokaler i Hotel "Folkeferie" paa Vesterbrogade,
hvilket laa meget centralt, og Lokalerne kunde vi faa paa meget fordelagtige Vilkaar. Saasnart Lokalerne var sikret, vilde man omgaaende gaa i Gang med at tilrettelægge Programmet for Kursuset. Man havde tænkt sig at skrive til Fru Langhorn, Jellinge og bede hende være Leder.
Esther Johannesen, Grenaa var traadt ind i Sommerlejrudvalget, og havde allerede gjort et stort Arbejde med at skaffe Plads paa en Højskole til Sommerlejren i 1948.
Vi havde nu sluttet Kontrakt med Krabbesholm Højskole ved Skive, Tidspunktet for Sommerlejren var lagt fra 3l/7 til 7/8. 48.
Tilsidst bad Else-Merete Ross, om der ikke kunde komme nogle af Hovedstyrelsesmedlemmerne med paa Sommerlejrene, da Medlemmerne gerne saa dette.
Alma Andersen havde altid haft Lyst hertil, men Tidspunktet havde aldrig været belejligt.
P. 14. Ungdomsarbejdet.
Lissie Elsass: Lørdag Morgen modtog jeg fra Ungdomskredsen et Brev fra Birgit Begtrup, hvori hun redegjorde for den Henvendelse, der var sket til F.U. vedrørende Ungdomskredsens Medvirken
ved Henvendelse til Minister Kjærbøll. Jeg mente, der maatte være noget forkert og ringede til Landsformanden hvem jeg meddelte at jeg ikke kunde forstaa, at vi havde nægtet de Unge at gaa med. Landsformanden sagde, at hun vilde ringe senere paa Dagen efter at have talt med Hovedstyrelsen.
Resultatet var, at man var gaaet imod.
Jeg maa sige, at jeg overhovedet ikke kan forstaa den Stilling.
Det drejer sig om en ganske upolitisk Henvendelse det havde i saa høj Grad været nødvendigt at vi var gaaet med. Jeg kan overhovedet ikke se nogen saglig Begrundelse for det, at vi ikke gjorde det. Jeg kunde forstaa paa Birgit Begtrup, at man havde følt det som et Slag i Ansigtet; og jeg maa sige, efter at jeg har set Resolutionen, var det ogsaa et Slag i Hovedet paa Ungdomsudvalget. Jeg er derfor nødt til at spørge den Del af Hovedstyrelsen, som har svaret nægtende om den Begrundelse,
der ligger bag, inden jeg fortsætter med at sige det, jeg vil, idet jeg maa gaa ud fra, at der er en Begrundelse.
Birgit Begtrup: For at forebygge eventuelle Misforstaaelser vil jeg sige, at det har plaget Ungdommen meget, fordi vi ønsker et godt Samarbejde med Hovedstyrelsen. Vi ved, at
Hovedstyrelsen vil gaa ind for Resolutionen, men hvorfor er man imod en Demonstration.
R. A. Kragh Jacobsen: Jeg er principielt imod disse Demonstrationstog, og var glad for at D.K. ikke var med, men er der ikke en anden Maade at meddele det paa.
Lissie Elsass Frideericia: Der er ikke Tale om og har aldrig været Tale om en Demonstration, det har Form af en Protest, men om en Demonstration, der skulde vise den nye Minister, at Ungdommen staar bag ham i det for Ungdommen vitale Spørgsmaal. Jeg kunde forstaa deres Begrundelse, saafremt det havde drejet sig om et Protesttog, hvor der kunde blive Ballade.
Her er det fuldud sagligt. Det er uhyre alvorligt for mig, man kan ikke behandle en godt arbejdende Ungdomskreds, som om det var en Sandkasse. Ungdomskredsen har paa et givet Tidspunkt været mindre loyal. Det skal ikke resultere i, at vi af den Grund ikke skulde vise os loyal mod de Unge. Jeg finder det bør roses, at man ikke fra Ungdomskredsens Side har sagt Ja til, at vi medunderskrev. Det var saa underligt ikke at gaa med, fordi de var bundet af D.K.’s Love. Jeg kan ikke se andet end at det faar Konsekvenser. Vi kan ikke gaa med, naar det drejer sig om Boligrationering. Det er et Spørgsmaal, der for de unge gaar ganske paa tværs af politisk Opfattelse. Den anden Konsekvens er mindre alvorlig, og den er, at jeg ikke ønsker at fortsætte som Formand for Ungdomsudvalget.
Jeg vil ikke deltage i et Arbejde, hvor jeg ikke kan være loyal til begge Sider. For efter dette kan jeg ikke være loyal mod Hovedstyrelsen. Jeg maa give de Unge fuldstændig Ret i deres Vrede over at blive skubbet til Side. Boligspørgsmaalet er det allervigtigste for de Unge, og det ignorerer man.
Magda Andersen: Jeg fik først Brevet Mandag Morgen, saa jeg hører ikke til dem, der har sagt Nej, og jeg kan ikke tage Standpunkt til en Ting 5 Min. efter. Saafremt det ikke indeholder Tvangsforanstaltninger, vil jeg gerne gaa med. Jeg har overvejet Spørgsmaalet i disse Dage, og jeg plejer at kunne se en Sag fra 2 Sider. - Ogsaa denne Sag- Den ses bl.a. fra den Side, at naar D.K. gaar ind for en Sag, saa er det for hele den danske Ungdom og ikke blot for D.K.’s Ungdom,
men jeg vil foreslaa, at vi gaar ind med en Henvendelse til Boligministeren for hele den danske Ungdom. Jeg maa ogsaa beklage, at Lissie Elsass Fridericia for anden Gang siger, at hun maa trække sig tilbage, men jeg synes ikke, det er rigtigt, hver Gang, der er noget galt, at sige det.
Ingrid Larsen. blev ringet op og spurgt. Jeg svarede, at saafremt det ikke var nogen Protest, men et almindeligt Tog, saa synes jeg absolut, vi kan gaa med. Jeg ringede næste Dag og sagde, at hvis det ikke var nogen Tvangsforanstaltninger kunde jeg godt gaa med til det. Saa sagde jeg Ja.
Else-Merete Ross: Jeg synes, man kunde betragte dette Tog som en Sympatitilkendegivelse. Jeg har været skuffet over D.K. Jeg kan ikke forstaa, at vi skulde være bange for at gaa med til en saadan Henvendelse. Vi har haft en Debat om det, og jeg maa sige, ligesom Lissie Elsass Fridericia, at jeg
finder det meget loyalt af Ungdommen, at de bøjede sig, som de gjorde. Det eneste, man maaske kunde være bange for, var at komme af med sine egne Værelser.
Margr. Høst-Neerup: Jeg er forbavset over, at man ikke var gaaet med. Jeg mente ikke, at Lissie Elsass Fridericias Ord var for skrappe. Jeg beklager, at de Unge ikke fik Lov til at gaa med og henstiller, at vi ikke i Fremtiden lader os skræmme.
Karen Margr. Vilstrup: Spørger om man ikke kunde faa en saadan Henvendelse noget før. Jeg var stemt for at gaa med. Det er et brændende Problem for mange, saa jeg synes godt, at vi kunde gaa med uden at have faaet noget politisk Skær over os. Nu er det for sent at rette Henvendelse.
Inga Dahlsgaard stiller sig bag Lissie Elsass Fridericia og nedlægger ogsaa sit Medlemsskab i. Ungdomsudvalget.
Karen Schack siger Ja, saafremt det ikke er en Tvangsforanstaltning. Karen Schack er klar over, at Svaret var blevet noget andet, hvis de havde faaet bedre Tid.
Birgit Begtrup takker Fru Høst-Neerup for hendes Støtte og for det gode Samarbejde paa dette Omraade og siger, at de har ikke kunde gøre det hurtigere. Vi beklager, at Sagen har været en Hastværkssag. Vi ønsker at overholde Lovene, som de er. I Ungdommens Bestyrelse var Flertallet, at vi skulde bryde Lovene og gaa med, og at vi ikke kunde staa som en Ungdomskreds.
Lissie Elsass Fridericia: Til Magda Andersen’s Forslag vil jeg bestemt gaa imod. Jeg vil gerne sige til Magda Andersen, at jeg er ked af at høre, at jeg skulde gaa som en anden fornærmet Skolepige. Naar jeg sagde det i Sommer, var det fordi, vi maatte have Hovedstyrelsen bag os, for det er svært at gaa ind for et Arbejde, hvor man staar alene. Naar jeg har taget det skridt, er det udelukkende fordi jeg endnu har en Tro paa, at vi maa faa noget ud af Ungdomsarbejdet. Det er nødvendigt for
D.K.’s fremtidige Existens. Jeg kan og vil ikke staa i et Arbejde, hvor jeg ikke kan være loyal til begge Sider.
Jeg kan kun vise det ved at trække mig tilbage, og jeg maa følge de Unges Standpunkt paa dette Punkt.
Charl. Grønnebæk synes, naar vi nu har faaet en ny Boligminister, kunde vi have foretaget Henvendelsen paa en anden Maade end ved Demonstrationstog, men jeg har sagt, at jeg ikke vil gaa med til Tvangsforanstaltninger.
Jeg vil give Magda Andersen Ret i, at fordi man ikke paa alle Punkter kan være enig med Lissie Elsass, derfor kan vi ikke tale om Illoyalitet. Der er ingen fra Hovedstyrelsens Side, der ikke ønsker det bedste Samarbejde med Ungdommen.
Magda Andersen: Alle de Underskrivere, der er for Henvendelsen er studerende Unge. Er der rettet Henvendelse til andre ikke studerende end D.K
E.M. Ross: D.K. vil gerne samarbejde med de Unge, naar de vil rette sig efter os - men ikke omvendt.
Alma Andersen mener, at der er kommet Uoverensstemmelser, fordi det var saa hurtigt det skulde drøftes. De siger alle Ja med Forbehold. Hvis det var drøftet her paa Mødet, var det blevet Ja. Man har [kan ikke læses] Vilje til at hjælpe de Unge. Denne Henvendelse var ikke saa slem som Husmodertoget.
M. Næss Schmidt: har sagt Ja. Hovedparten anede ikke, hvad der stod i Resolutionen, og jeg synes, man maatte komme med et Krav til Minister Kjærbøll.
Charl. Grønnebæk: Vi var gaaet ind for Boligrationeringen; vi maa vel ogsaa have en Mening om Tingene, det er ikke kun de Unge.
Magda Andersen synes vi er mere skarpe end sædvanlig i vore Udtalelser. Jeg havde ikke set Resolutionen, men jeg har nu læst den. Der tales hele Tiden om den studerende Ungdoms Forhold. Jeg vil ikke trække mit Forslag tilbage, og jeg har stillet det, for at vi kan gaa ind for hele Danmarks Ungdom, uanset om det er studerende eller anden Ungdom, der ikke har nogen Steder at bo. Jeg vil gøre opmærksom paa, at for 15 Aar siden, var der de samme Problemer dengang mine egne Børn
studerede. Jeg har været saa meget med i socialt Arbejde, at der er andre, der trænger til lige saa megen Støtte. Jeg kan ikke se, at D.K. skal gaa ind for absolut den studerende Ungdom. Andre Mennesker kan sige, at D.K. er en Overklasse Forening.
A. Kragh Jacobsen synes ikke, det var helt hen i Vejret, om D.K. kom med en Henvendelse til Regeringen.
K. Berleme-Nix: Vi maa prøve at sætte os paa Ungdommens Standpunkt. Havde jeg været ung, var jeg gaaet med i Toget. Det er beklageligt, at det er gaaet, som det er. Fru Berleme-Nix beder de unge om at blive siddende, selv om der er sket dette forkerte.
Margrethe Petersen: Jeg har ikke taget Del i Diskussionen før nu, og vil nu redegøre for, hvad der er sket.
Jeg fik en Telefonopringning om Onsdagen fra Lea Stein, at hun havde faaet Brev den foregaaende Dag om Deltagelse i dette Demonstrationstog. Jeg sagde til hende, at det kunde ikke ske uden at jeg havde talt med F.U., og at hun kunde komme op paa Kontoret Kl. 3 med et Resume, saa skulde jeg sørge for, at det kom ud samme Dag. Jeg beklager selvfølgelig, at Næstformanden først har faaet Brevet om Mandagen og Fru Vilstrup først om Tirsdagen.
Resultatet var, at der var 2/3 imod Toget og saa kunde jeg jo ikke sige andet end Nej. Søndag blev jeg ringet op af Lissie Elsass Fridericia. Jeg havde naturligvis læst Politiken og havde ikke andre Oplysninger, end de der stod der. Jeg talte med Alma Andersen og vi blev enige om, at jeg burde ringe hele Hovedstyrelsen op. Det Materiale, jeg havde at gaa ud fra var kun Politikens Referat. Jeg pointerede Gang paa Gang, naar Ordet Demonstrationstog blev nævnt, efter det der stod i Politiken kunde man ikke opfatte det som Demonstrationstog. Nogle Medlemmer har jo selv læst Politiken og har meddelt mig, at de kunde tilslutte sig det med det omhandlede Forbehold. Naar der derfor ikke har været Flertal for et blankt Ja, saa kan jeg ikke forsvare at sige Ja til det, og jeg kan ikke sige andet end at jeg i sidste Indstans vil tage Ansvaret. Naar det ligger saaledes, at der er Tale om Tvangsforanstaltninger, synes jeg, at man maa kunne forstaa det Motiv, der ligger bag Hovedstyrelsens Udtalelser til mig. Boligproblemet er jo ikke løst med denne Rationalisering, der er mange andre Problemer. Det centrale er Spørgsmaalet om, hvorvidt vi har handlet urigtigt eller ej overfor Ungdommen. Min personlige Indstilling har været den at jeg var meget ked af, at de Unge ikke var med, men som sagt jeg maatte tage Ansvaret i sidste øjeblik.
Lissie Elsass Fridericia mener ikke, at Landsformanden kunde handle anderledes.
Birgit Begtrup: Vi maa beklage, at der vistnok er en meget væsentlig Forskel i Indstillingen overfor Boligspørgsmaalet.
Birgit Begtrup beder Lissie Elsass Fridericia om stadig at blive siddende i Udvalget, og haaber hun har hele Hovedstyrelsen bag sig.
Lissie Elsass Fridericia indvilger i at blive siddende i Udvalget for Ungdomsarbejdet.
P. 12 & 15.
12. Det politiske Arbejde v/ Karen Margr Vilstrup.
Fru Karen Margr. Vilstrup redegjorde for sit Arbejde som Formand for det politiske Udvalg og meddelte, at der til d. 24/9 havde været indkaldt til Møde til Drøftelse af det eventuelle Valg. Der var kun mødt 3, skønt Udvalget bestod af l0 Medlemmer. Karen Margr. Vilstrup havde udfærdiget Udkast til en Skrivelse, der blev sendt ud til Kredsformændene samt til en Valgplakat. Vi havde talt med Nationalraadet og forespurgt om de vilde være med ved Valgagitationen og bære nogle af
Udgifterne, hvilket de havde svaret Ja til. Vi havde ogsaa henvendt os til Folkevirke og forespurgt, om de vilde være Medunderskrivere, men det vilde de ikke. Derefter blev Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders politiske Samraad Underskrivere. Man havde været glad for Plakaterne i de fleste
Kredse, men Hillerød og Aalborg havde tilbagesendt deres Plakater, da der ingen Kvinder havde været opstillet.
Landsformanden mente, at vi ved sidste F.U. Møde havde talt om en ny Sammensætning af det pol. Udvalg, saaledes at det blev et Udvalg fra D.K. og ikke sammensat af de politiske Partier.
Karen Margr. Vilstrup gaar absolut imod, at det skal nedsættes indenfor D.K.
Margr. Høst-Neerup synes, at vi bør gøre alt fra D.K.’s Side for at forfølge den Linie, vi er kommet ind paa. Vi har siden 1915 talt om, at Kvinderne skulde have politiske Interesser. Vi maa nu udnytte den Stemning, der er i Øjeblikket om at faa Kvinder med. Fru Høst Neerup talte om eventuelt at faa en Avis til næste Valg, en "Kvindernes Avis". Der kan gøres en vældig Masse til det kommunale Valg. Studiekredse skal i Gang med kommunal Politik.
Fru Næss Schmidt vil gerne foreslaa, at vi fortsætter med det politiske Udvalg, som det er, og endvidere skal vi ud i Kredsene og gøre et Arbejde for at faa fat i de rigtige Kvinder.
Lis Groes vil understrege det, Fru Høst Neerup sagde om at gøre noget ved det kommende kommunale Valg. Sidste Gang fik vi Udklip vedrørende Valget og Navnene paa hvilke Kvinder, der var opstillet sidst. Kunde Distriktsformændene ikke benytte dette? Vi skulde allerede tage fat nu og faa disse Kvinder til at tale, det vilde sikkert være af Betydning for dem ved de senere Valg. Lis Groes anbefaler Knud Geddes Bog:" Dagligt Liv og Politik". Det væsentlige er det, at der sker noget ude omkring, og det skal sættes i Gang herinde fra.
Landsformanden vil anbefale, at man fik et Udvalg indenfor det politiske Udvalg til at tilrettelægge alt det Materiale, som kan fremskaffes til Udsendelse til Kredsene. Der maa gøres noget, før man faar Valg igen, og det er nødvendigt at det tilrettelægges af et Udvalg. Da der eventuelt var Tale om en ny Valglov mente Landsformanden, at der burde nedsættes et Udvalg til at tage Stilling til den.
Lissie Elsass Fridericia foreslog, at Hulda Petersen blev korresponderende Medlem. Landsformanden blev foreslaaet til Medlem af Udvalget.
P. 15. Lissie Elsass Fridericia mener ikke, det skulde være umuligt at faa Professor Brandt Rehberg med i Udvalget, og han er uhyre sagkyndig indstillet. Det blev vedtaget, at der skulde rettes Henvendelse til Professor Brandt Rehberg, om han vilde være i Valglovsudvalget, og saafremt han vilde det, kom Udvalget til at bestaa af følgende:
Landsformanden,
Margr. Høst Neerup,
Magda Andersen,
Professor Brandt Rehber og
med Hulda Petersen som korresponderende Medlem.
P. 16. Revision af Loven ang. Statens Husholdningsraad.
Alma Andersen: Da Loven nu skal revideres, maa D.K. rette en Henvendelse til Indenrigsministeriet, om at indtræde i Raadet. Vi har, sagde Alma Andersen, Gang paa Gang rettet Henvendelse og talt med Fru Karen Braae, men hver Gang faaet Afslag, med den Begrundelse, at der indenfor Raadet kun sad de rent faglige Foreninger. D.K. som altid har haft Husligt Arbejde paa sit Program, maa saa absolut være faglig interesseret.
Margr. Høst Neerup oplyste, at Arbejdernes Fagforbund vist ogsaa var Medlem. Man enedes om paany at rette Henvendelse til Indenrigsministeriet.
P. 17.
Afbetalingsloven.
Ingrid Larsen meddelte, at hun havde været indkaldt til Møde i Afbetalingskommissionen der fandt Sted i August Maaned, og forespørger Hovedstyrelsen, om de mener, at det er muligt at undvære Afbetalingskøbet. Endvidere vilde hun gerne høre Hovedstyrelsens Syn paa Butikslukningen i Øjeblikket.
K. Berléme-Nix vilde ønske, at man ikke behøvede en Afbetalingslov, og at det var bedst om den ikke var der, men hun kunde indse, at Afbetalingsloven ikke kunde undværes.
Med Hensyn til Køb paa Afbetaling, da mente hun, at det kun burde være Møbler og lign. nødvendige Ting, ikke luksusbetonede, som Malerier, Bøger, Bornholmerure o. lign.
Lissie Elsass Fridericia slutter sig til Fru Berleme-Nix’s Forslag, og forespørger, om man ikke under en eller anden Form kunde faa et Nævn, der skulde tage Stilling til de Tilfælde, hvor en Forretning havde solgt Varer paa Afbetaling. Sigrid Gade spørger, om man ikke kan ramme Bogagenterne.
Lissie Elsass Fridericia svarer, at det vil blive omgaaet og kaldt Subskription.
P. 18. Statistisk Oversigt over D.K.’s Historie.
Landsformanden: Der er i sin Tid fremkommet Forslag om, at D.K. burde lave en Oversigt over, hvilke Personer der har siddet i D.K.’s Styrelse. Forslaget kom vist fra Fru Karen Schack.
Margr. Høst Neerup mente, at vi i vor Historie manglede et Register baade over Formænd for D.K. samt Formænd for Forretningsudvalget, hvornaar Distrikterne blev indført, de vigtigste Landsmøder m.v. Maaske kunde Aagot Lading lave et saadant Register.
Karen Schack oplyste, at et saadant Register fandtes i Gyrithe Lemches Bog.
Alma Andersen foreslog, at der ligeledes skulde laves en Beskrivelse af Legatydere, hvornaar Legaterne blev stiftet o.s.v.
Landsformanden henlagde Drøftelse af, hvem der skulde gøre Arbejde, til Forretningsudvalget.
P.15 a.
Landsformanden meddelte, at hun gennem et Hovedstyrelsesmedlem er gjort bekendt med, at Margot Petersen som er vor Repræsentant i Husmoderferie, ikke mener, at der vises stor
Interesse fra D.K.’s Side, og at Margot Petersen tænker paa at udtræde. Landsformanden udtalte, at hun syntes, at Margot Petersen skulde blive siddende, og D.K. vilde sætte Pris paa, om hun blev. Der er indkaldt til Repræsentantskabsmøde d. 5/12. Landsformanden har idag modtaget Brev fra Margot Petersen. Der var sendt Indkaldelse til Alma Andersen til Mødet d. 5/12. Johanne Rasmussen og Maren Juul sidder ogsaa i Udvalget, men det foreslaas, at der er 2 andre fra Hovedstyrelsen der giver Møde den Dag. Det er Landsformandens Indtryk, efter Margot Petersen’s Skrivelse, at Husmoderferiens Opgave er lagt mere forretningsmæssigt an, idet det oplysende Arbejde fuldstændig er skubbet tilside, og det var jo D.K.’s Kongstanke, at Husmødrene samtidig med Ferie skulde have Oplysninger om Samfundsforholdene og derved gøre dem interesserede i disse.
Lissie Elsass Fridericia meddelte, at Margot Petersen efter Landsmødet havde været i Aarhus og spurgt Lissie Elsass, hvad D.K. havde lavet. L.E.F. mener, at det er en stor Opgave, og at det er Synd at den glider væk fra D.K. Resultatet vil blive, at man fra Mødrehjælpens Side vil sætte sig paa det. Det bliver fremlagt som om det er Mødrehjælpen, der har taget Opgaven op. Hun syntes, at det var godt, at D.K. var med i Arbejdet. Vi maa faktisk have en Repræsentant fra København, der kan gøre sig gældende. Fru Astrid Badstue og Landsformanden blev eenstemmigt valgt som vore Repræsentanter i Husmoderferie.
P. 19 & 20. Næste Hovedstyrelsesmøde blev berammet til d. 4. April 1948.
Tidspunktet for Landsmødet i Aalborg 1948 blev ikke endelig fastlagt.
P. 21. Under Eventuelt redegjorde Magda Andersen for Arbejdet for Medborgerhøjskolen, hvor man i Maj Maaned vilde afholde det første Kursus paa 14 Dage paa Krogerup Højskole. Man havde
henvendt sig til Adia Frost som Leder af dette Kursus og havde nedsat et pædagogisk Udvalg bestaaende af: Else-Merete Ross, Sigrid Hansen og Magda Andersen, samt et Økonomiudvalg bestaaende af Magda Andersen, Alma Andersen og Landsformanden. Der vilde evt. blive et Kursus til Efteraaret i København.
Med Hensyn til Børglum-Sagen berettede Landsformanden, at hun paa sin Rejse til Nordjylland sidst i Januar Maaned personlig vil tale med Parternes Sagførere for at faa Sagen afsluttet.
Protokollen ført af Aase Lerche med stenografisk Referat af D.K.N. ført af Stenograf Ellen Andersen.
