Kvinder i Forretningslivet.

"Heldigvis ere vi saaledes stillede, at vore Pigebørn ikke behøve at arbejde", hører man ofte agtværdige Borgerfolk sige, Mennesker, der selv troligt have slidt paa deres Værksted fra Morgen til Aften, hvor baade Mand og Kone har taget fat, og kun ved ihærdigt, udholdende Arbejde, i et Liv uden anden Glæde end selve Arbejdets, har dannet sig et lille, hyggeligt Hjem.

Og i dette hyggelige Hjem sidder saa et Par Døtre, hver paa sin Forhøjning ved Vinduet, den ene hæklende eller kniplende, den anden fordybet i en meget spændende Roman, medens en tredje klimprer en af de allernyeste Dansemelodier paa Klaveret.

"Heldigvis ere vi saaledes stillede, at vi ikke behøver at spare noget paa vore Døtres Opdragelse", siger Grossereren der sidder i en god Forretning. "Vi vil skam ikke lade dem staa tilbage for deres Omgang."

Og saa læser de Fransk nok til at stave sig igjennem en fransk Bog, Musik nok til at akkompagnere sig selv eller en anden til en lille Sang, Kunstbroderi nok til at kunne Sy en Veninde en Brudepresent, og Gymnastik nok, til at der er Anledning til at anskaffe sig en klædelig Gymnastikdragt med bred Sømandskrave paa.

"Heldigvis er vi saaledes stillede, at vi kunne opdrage vore Døtre efter vor Stand, siger Embedsmanden til sin Hustru født von… "Skal de ikke Have en Loge i Theatret hver fjortende Dag? Hvad skulde de ellers have at tale om i Selskaberne! En pæn Spaseredragt, til naar de gaar med Veninderne, maa de da ogsaa have, og paa Ballerne skal de vel ikke være pyntede, men de skal se ud ligesom de andre. "

Og paa samme Tid syer Fruen sin Mands Halsbind, for det vilde være for dyrt at kjøbe dem færdige, og hun kanter hans gamle sorte Frakke, for at den kan se anstændig ud paa Gaden. Og hver Morgen pakkes Frokosten omhyggelig ind i et Stykke Papir; thi en saadan Extravagance som at spise sin Frokost og drikke sin Kop Kaffe paa den ved Kontoret nærmest liggende Kafé er der sandelig ikke Raad til ud af den lille Gage.

Se, det er alle disse "Heldigviser", jeg har Lyst til at sætte et lille u foran; thi læg vel Mærke til det, senere hen i Livet vil De ikke finde saa ganske faa baade af dem ved Hækletøjet og dem ved den spændende Roman, baade af de fransklæsende og dem med Logen hver fjortende Dag spredte rundt i Byens Kontorer og Butikker for der at tjene deres Brød.

Her er Borgermanden død uden at efterlade sig nogen Formue, saa at Konen maa fortsætte Forretningen i Forening med en Mestersvend, der skal have Halvdelen af Indtægten, og saa maa Pigebørnene ud at tjene for Brødet.

Der er Grossereren falleret, og hverken det franske eller Musiken er nok til, at Døtrene kunne ernære sig derved.

Ja, og Embedsmanden, han har maattet søge sin Afsked paa Grund af Alderdom, og Pensionen er ikke stor nok til at Frøknerne kan blive i Hjemmet.

Og saa bliver da alle disse unge og halvgamle Piger sendte ud i Livet, saa ubrugelige til Dagens Slid og Slæb som vel muligt, ganske blottede for Evne til at kæmpe Kampen for Tilværelsen.

Overfyldte med en Masse falsk honnet Ambition, og fuldstændig manglende Evnen til at kunne underordne sig.

Det er nok malet med meget mørke og triste Farver; men jeg tror desværre, at de ere sande.

Og naar man derfor taler om den yderst slette Betaling, som bliver Kvindens Arbejde til Del i Forhold til Mandens, saa ligger vel Grunden noget deri, at Manden som Regel kan yde mere Arbejde end Kvinden, idet hun mangler hele den Fordannelse, som Manden har faaet igjennem Læretiden.

Tænk paa, at en Dreng i fire, ofte fem lange Læreaar maa arbejde for en ringe, ofte for sletingen Gage, at han i den Tid maa udføre de mange kjedelige og rent maskinmæssige Arbejder, som Forretningslivet nødvendigvis fører med sig, men mest dog det, at han maa lære at lystre en Ordre uden Knurren, Tøven eller Raisonneren, fordi det nu en Gang er saadan, at én maa give Ordrene og andre adlyde dem.

Sé, det er disse Ting som Kvinderne, der mangle Læretiden, saa vanskelig kan forstaa, og saa daarlig formaa at underordne sig, og derfor føle de Arbejdet nedværdigende og ofte meget besværligere, end det i Virkeligheden er.

Kommer vi først saa langt, at Forældre, der vil have deres Døtre uddannede til Forretningsarbejde strax efter, Konfirmationen sender dem i en Art Lære, hvor de behandles, ikke som unge Damer, men som unge Piger, ligesom Lærlingene betragtes som Drenge_, ikke som Herre, saa vil Kvindernes Stilling forbedre sig betydelig.

Saa vil de senere, i den Branche, hvor de arbejde, kunne udføre Mandens Arbejde helt, og saa vil ogsaa Principalerne, der nu langtfra ere uden Skyld i det slette Forhold idet de nu - indhyllede i gammel Fordom - ikke ret vide hvad Art Arbejde Kvinderne kan udføre, først faa den rette Nytte af deres Virksomhed.

Saa vil Kvinden se, at det hos fornuftige Mennesker ikke anses for en Skam at staa indenfor Disken eller sidde ved Pulten, og saa vil de Ogsaa forhaabentlig kunne opnaa det samme Udbytte af deres Arbejde som Mændene.