Om den finske kvindes kommunale valgret

At kvinder har kommunal valgret i et land med samme folkemængde som Danmarks, næmlig i Finland, bør ikke overses af dem, som her virker for at give kvinderne en lignende ret. Vel er den endnu ikke saa udviklet som den her foreslåede, men den støtter sig også på forordninger*) så gamle som fra 6te februar 1665 og 8de december 1873, og man påtænker at give de valgberettigede kvinder også valgbarhed.

Forordningen af 6te februar 1865, som ordner kommunalforvaltningen på landet, bestemmer i § 10, at "enke, fraskilt hustru eller ugift myndig kvinde" har stemmeret i kommunerådet, når hun fyldestgør de sædvanlige betingelser, af hvilke udredelsen af skat til kommunen er den vigtigste. Men, da beslutningsretten i mange tilfælde kan udøves umiddelbart, og ikke gennem repræsentanter, er hun i grunden født medlem af kommunerådet, så at valgbarhed for så vidt ikke behøver at tilføjes:

I stæderne hvor "rådhusstämma" ("stämma" er stævne, møde) svarer til "kommunalstämma" på landet, er kvinder ligeledes valgberettigede under samme betingelser som mænd (forordn. af 8de december 1873 § 10); men der er flere sager overdragne til repræsentanters afgørelse, og til "stadsfuldmäktige" (borgerrepræsentanter) kan kvinder endnu ikke vælges.

Efter 1ste behandling af mit den 16de november 1886 i folketinget indbragte lovforslag sendte jeg et par forespørgsler til en i Finlands hovedstad bosat ven. Af hans svar fra Helsingfors den 16de november uddrages følgende (oversat fra svensk):

"Jeg ønsker Dem al mulig lykke for Deres lovforslag i folketinget, og skal her - efter indhentede oplysninger hos "Finsk qvinnoförenings" formand, fru Elisabeth Löfgren - meddele Dem de begærede oplysninger.

Deres 1ste spørgsmål;

"Har man i Finland mærket ulæmper af kvindens kommunale valgret?"

kan besvares med et ubetinget: Nej!

Det 2det spørgsmål:

"Er det muligt, i korthed, statistisk at oplyse, i hvilken grad Finlands kvinder har gjort brug af sin kommunale valgret?" kan derimod ikke besvares så tilfredsstillende. I små stæderne og på landet synes de finske kvinder endnu ikke i nogen betydelig grad at have benyttet sig af sine rettigheder, skønt det er bekendt, at de hist og her har udøvet dem. I Helsingfors deltog i året 1884 6 kvinder (med 160 stemmer) **)

i valget af "stadsfullmäktige" Med samme lejlighed i året 1885 nedlagde der 62 kvinder (med 545 stemmer) sine sedler i valgurnen. Antallet af de valgberettigede kan hvert af disse år antages at have været noget over 900.

For tiden er - i det mindste i Helsingfors - finske kvinder af kommunale myndigheder valgte til medlemmer af skoleråd og i styrelser for pige- og samskoler. I et landsogn er en kvinde formand for fattigvæsnets styrelse.

Dette er jo endnu ikke særdeles meget, men man arbejder ret flittig for at udvide området for kvindens fædrelandske virksomhed. Flere ret indflydelsesrige mænd stræber modig i Den retning, men i særdeleshed indlægger "Finsk qvinnoförening" sig stor fortjæneste på dette område. På dens program, for den nærmeste tid står også spørgsmålet om at få ved lov også valgbarhed i kommunal henseende uden undtagelse tilkendt den valgberettigede kvinde."

Såvidt om sagens stilling i Finland?

Skulde læsere af "Kvinden og Samfundet" have forbindelser på andre steder udenfor Danmark, hvor kvinden nyder kommunale eller politiske rettigheder, og vilde sådanne til veje bringe oplysninger, som kunde komme sagens venner tilgode her, da vilde indsenderen af disse linier være taknæmlig for at få lejlighed til at gøre brug af dem i det nedsatte folketingsudvalg så snart som muligt.

*) Ordet „forordnwig” bruges, uagtet Finlands stænder har vedtaget denne lovgivning.

**) Ligesom i Sverige giver en større besiddelse flere stemmer end en mindre. Man betragter kommunen næsten som et aktieselskab.