Torvehaller.
Redaktionen har modtaget følgende:
Når man i flere år ikke har været i Kjøbenhavn, undres man over den store forandring, som her er sket. Hele kvarterer ere fremkomne, og man ser, at de ny bygninger vidne om langt mere smag end de ældre. Man glæder sig over boulevarden og de mange smukke anlæg. Men med den største forundring ser man, at virksomheden på Amagertorv er uforandret. I alle store byer i Europa er der haller, hvor der sælges fisk, grønt med mere. Men på Amagertorv sidde grønt- og fiskehandlersker i regn, storm og sne uden anden beskyttelse end deres tarvelige klæder. De fleste har end ikke råd til at anskaffe sig regnkapper. Disse qvinder, som vi vise denne hårdhed, har ikke andet til deres livs ophold end deres legemlige kræfter. Tør vi lykkeligere stillede se vore medmennesker udsatte for en sådan hensynsløshed? Der sørges jo for at heste og andre dyr ikke blive mishandlede; hvor tør man byde qvinder en sådan medfart. Det er en skam for Kjøbenhavnerne, at byen i 1886 ikke er nåt videre. Vil ikke vor menneskefølelse tage noget hensyn hertil, så synes mig, at staten maa gjøre det; den kan ikke være tjent med, at så megen arbejdskraft tilintetgjøres for tidlig.
