Forberedelse af en Adresse.

Dansk Kvindesamfund holdt Møde den 10de Januar i Arbeiderforeningens Sal. Frøken E. Grundtvig dirigerede.

Cand. jur. Poul Sveistrup: Styrelsen ønsker at erfare, om der blandt kjøbenhavnske Kvinder er Stemning for Indgivelse af en Adresse til Rigsdagen om, at der maa gives Kvinden her i Hovedstaden Valgret og Valgbarhed til Borgerrepræsentationen under samme Vilkaar som Mænd. Taleren henviste til F. Bajers Lovforslag som Anledning til, at Styrelsen troede at burde rejse Spørgsmaalet, og udviklede, hvorledes man tænkte sig Sagen sat i Verk. Adressen burde ombæres til de skatydende Kvinden her i Staden. Dette var et betydeligt Arbeide, som det maatte være Kvindernes Sag at udføre, om de ønskede Sagen fremmet.

Frk. C. Testman: Kvinden var tidligere bleven ernæret af Manden i Hjemmet, nu formaaede han ikke dette, og hun blev tvungen til at søge Erhverv uden for Hjemmet. Hun svarede Skat til Kommunen af sit Erhverv, havde ganske de samme kommunale Pligter som Manden, det var da naturligt, at hun ogsaa forlangte de samme Rettigheder. Hun havde ikke savnet Magt, men Ansvaret for Magtens Udøvelse. Man burde for Tiden indskrænke sig til den kommunale Valgret. Alle Kvinder burde tage Del i Sagen. Taleren anbefalede Adressen.

Folkethingsmand Bajer udtalte bl. a., at han, saa vidt det stod til ham, vilde bringe sit Forslag frem paany.

Frk. A. Bruun imødegik den Indvending, at Hustruens Valgret vilde bringe Splid imellem Ægtefolk.

Frk. M. Kofoed udviklede, hvilken Betydning den paatænkte Adressebevægelse kunde faa til at vække Interessen for Kvindesagen i vide Kredse.

Paa Foranledning erklærede Hr. Sveistrup, at Styrelsen kun vilde rejse Spørgsmaalet for Kjøbenhavn efter den særlige Anledning, Hr. Bajers Forslag frembød, men Kvinderne i andre Kommuner kunde jo følge Exemplet. Efter det af ham paa Styrelsens Vegne fremsatte Forslag vedtog Forsamlingen enstemmig følgende Beslutning:

„Forsamlingen udtaler som sin Formening, at de kjøbenhavnske Kvinder - i Anledning af det af Folkethingsmand F. Bajer i den nu afbrudte Rigsdagssamling forelagte Lovforslag om Udvidelsen af den kommunale Valgret her i Staden - bør andrage hos Rigsdagen om, at der tillægges Kvinder Valgret og Valgbarhed til Kjøbenhavns Borgerrepræsentation under samme Vilkaar som Mænd, og opfordrer Dansk Kvindesamfunds Styrelse til i Overensstemmelse med den paa Mødet givne Fremstilling at fremme denne Sag.”

Sagens videre Fremme er af Dansk Kvindesamfunds Styrelse overdraget til et Udvalg, bestaaende af:

Frk. M. Arntzen, St. Pederstræde 28, 1. K, tr. O. og L. 4-6.

Frk. Mathilde Kofoed, Sophievej 13, St. V, tr. 2-4.

Fru A. Mecklenburg, Nørrevoldgade 20, 3. K, tr. 10-1.

Fru Anna Nielsen, Blegdamsvej 58, 2. Ø.

Frk. Henriette Steen, Østersøgade 26, 4. K, tr. efter 5.

Frk. C. Testman, Udvalgets Formand, Halmtorvet 14, 4. K, tr. Søgnedage l-2.

Kjøbenhavnske Kvinder, der ville yde Bistand ved Adressens Ombæring, anmodes om at henvende sig til et af Udvalgets Medlemmer.

Udvalget har affattet følgende Adresse, der i den nærmeste Fremtid vil blive ombaaret til Kjøbenhavns kvindelige Skatydere og fremlagt til Underskrift for andre Kvinder her af Staden, som have fyldt 25 Aar.

„Til Rigsdagen!

Der forelaa den høje Rigsdag i første Del af denne Samling, og vil forhaabentlig ogsaa komme til at foreligge i dens anden Del, et Lovforslag fra Hr. Folkethingsmand Fr. Bajer om „Valg af Borgerrepræsentanter i Kjøbenhavn”, hvori en Bestemmelse tillægger Kvinder Stemmeret og den deraf flydende Valgbarhed under lige Vilkaar med Mænd.

Vi undertegnede Kvinder af Staden Kjøbenhavn tillade os i Anledning heraf at rette en ærbødig Henvendelse til den høje Rigsdag for at udtale vor Paaskjønnelse af og fulde Tilslutning til denne Bestemmelse i nævnte Lovforslag og andrage om den høje Rigsdags Vedtagelse af samme.

Som det vil være den høje Rigsdag bekjendt, har Kvinden kommunal Stemmeret i adskillige europæiske Stater, deriblandt hos vore svenske Naboer, ligesom den allerede i 1882 gaves hende paa Island, og overalt har man kun set gunstige Resultater af hendes Valgret og Deltagelse i de kommunale Styrelser.

Den danske Kvinde er efter vor Formening lige saa fuldt som Udlandets i Stand til at tage Del i de kommunale Valg og gjøre god Nytte i Kommuneraadene. Hun deltager allerede nu virksomt i Undervisnings- og Understøttelsesvæsnet samt i Forretningslivet. Vi tillade os i saa Henseende at henvise til Statistisk Tabelværk for 1880, hvori meddeles, at her i Staden findes 16,030 Kvinder, som ere økonomiske Hovedpersoner. Af Skattebogen for 1886 fremgaar endvidere, at der i Kjøbenhavn findes henimod 5000 kvindelige Skatydere, og af disse skatte henved 3,800 af en antagen Indtægt paa mindst 1000 Kr. hver.

Den kommunale Stemmeret er efter den bestaaende Lovgivning betinget af en vis Skatteydelse til Kommunen, og Kvinden bærer alle Byrder fælles med Manden. Desuagtet er hun ved Loven udelukket fra enhver Indflydelse paa Kommunens Udgifter og øvrige Anliggender og er derved stillet paa lige Fod med personlig og økonomisk umyndige samt Forbrydere.

Den høje Rigsdag, hvem det er magtpaaliggende at fremme hele Samfundets Udvikling, kan ikke undgaa at se, at vi her frembære et Andragende for den, hvis Gyldighed er anerkjendt i flere Stater, ogsaa i et Biland af vor egen. Derfor haabe vi, at den høje Rigsdag vil vedtage denne ligesaa retfærdige som tidssvarende Reform, saa at de kvindelige Skatydere kunne faa Lejlighed til ved Siden af de mandlige at varetage deres Tarv ved Repræsentanter, de selv vælge.”