Til "Dansk Kvindesamfunds" Medlemmer.
I Anledning af det her i Bladet offentliggjorte Foredrag af Frøken E. Grundtvig har der i den forløbne Sommer været ført en Fejde, i hvilken ogsaa Styrelsens Forhold til Sagen jævnlig har været berørt.
Det omtalte Foredrag har skaffet „Dansk Kvindesamfund” varmere Tilslutning og heftigere Modstand, end det nogensinde før har mødt, og dette har givet Anledning til en fra forskjellige Sider fremkommen Misforstaaelse, som vi her ønske at imødegaa.
Man har fremstillet det, som om Styrelsen ved at tage Sædelighedssagen op til Drøftelse havde skudt Kvindesamfundets andre Formaal til Side og stillet dette Spørgsmaals Løsning - oven i Kjøbet i en bestemt Retning - øverst paa Samfundets Program.
Noget saadant er ikke sket. Havde Styrelsen villet ændre Foreningens Program, maatte den have sammenkaldt et Fællesmøde eller maatte i alt Fald være fremkommen med en Fællesudtalelse. Paa den Maade ere tidligere forskjellige praktiske Reformer blevne optagne som faste Punkter paa dens Program, saaledes kommunal Stemmeret for Kvinder, Forbedring af gift Kvindes formueretlige Stilling og af uægte Børns Retsstilling. Men Foreningens i Lovene fastslaaede Formaal: „at virke for Kvindernes almenmenneskelige Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familien, Samfundet og Staten”, omfatter ikke blot disse og andre praktiske Reformer; ogsaa den theoretiske Forhandling om ethvert Kvinder vedrørende Spørgsmaal falder ind herunder. Saaledes er i sin Tid f. Ex. Tjenestepigespørgsmaalet bragt frem. Et saadant Spørgsmaal vil da naturlig for en Tid indtage en fremskudt Plads blandt Samfundets Forhandlingsæmner; men det er ikke Styrelsen, der beslutter: nu skal dette eller hint Spørgsmaal, være det vigtigste; den stiller simpelthen Spørgsmaalene op til Forhandling; om de skulle falde til Jorden, eller om de skulle drøftes længe og grundig, det kommer ene og alene an paa deres større eller mindre Sammenhæng med Øjeblikkets Tarv og Trang.
Styrelsens Hensigt med at optage Sædelighedsspørgsmaalet til Forhandling synes tydelig nok: at klare Kvindernes egne Tanker og Ønsker med Hensyn til deres Stilling i Familie og Samfund. Den ved vel, at der blandt Foreningens Medlemmer maa findes forskjellige Anskuelser om dette mangesidige og vidt forgrenede Spørgsmaal. Men den har ønsket en fri Forhandling om det; og den har stolet - og stoler endnu - paa Medlemmernes Tilslutning til dette Ønske.
