Unge Kvinder.

Da De, Fru Redaktør, flere Gange i Deres ærede Blad har opfordret deres unge kvindelige Læsere til at skrive til "Hvad vi vil", har jeg tænkt at efterkomme Opfordringen ved at skrive lidt om unge Kvinder. Unge Kvinder, der kan være saa meget, men er saa lidt. Jeg har saa ofte med Beklagelse hørt paa disse unge Pigers Passiar, deres Hovedinteresser er Klædedragten og hvilken Kompliment, den eller den unge Mand har gjort dem. Man kan Gang efter Gang høre dem tale om de samme Emner, aldrig en fornuftig Tanke gør sig gældende, dog mangler det ikke paa Stof, om ikke andet kritiserer de hinanden, og set gennem Snerperiets og Hykleriets Briller bliver Dommen ikke mild. Vil man undskylde Synderen og paatale, at forkert Opdragelse kan være Skylden, eller komme videre ind paa de forkerte Samfundsforhold, der er Skyld i saa meget, saa tie disse unge Piger rent stille, de forstaa det slet ikke, der er aldrig blevet talt til dem om sådanne Ting, som man skulle synes var af allerstørste Vigtighed for dem at vide. Derfor vil jeg ikke ubetinget dømme de unge Kvinder, men Hjemmene, hvor de er blevne opdragede; der ligger naturligvis Hovedfejlen. Enhver ved jo godt, at Grunden er den halve Bygning, men der er nu til Dags saa rig Lejlighed for Ungdommen til at sætte sig ind i mangt og meget, som kan udvide deres Aand og skærpe deres Forstand, at hvis de blot gad læse og tænke over hvad de læser, saa var allerede meget vundet; men det er ulige mageligere og mere behageligt at lade sig gøre Kur til af unge Mænd, tage til Forsvarsballer og more sig. Naar en saadan Kvinde gifter sig, saa er hun tilfreds med sig selv, naar hun kan styre sit Hus og tror at kunne opdrage sine Børn, hvilket hun jo ogsaa nok kan, paa det materielle Omraade, for paa det aandelige Omraade er det jo netop hun mangler de Betingelser, som skal lægge Grunden til en ny og bedre Slægt, og som hun tildels selv kan have erhvervet sig, naar hun vil, da det jo netop er Moderen, der altid kommer til at lægge Grunden, god eller daarlig, til Børnenes Opdragelse, fordi hun omgaas dem mest og i Reglen har stor Indflydelse paa dem. Eller en Kvinde, som ikke gifter sig, hvor kan hun ikke gøre sig nyttig i Samfundet og være tilfreds med sin Tilværelse, hvis hun gjorde sig bekendt med al den Uret, der hersker, og gjorde sit for at bekæmpe den. I Stedet for sætter mangen ugift Kvinde sig hen med en Hund til Selskab og bliver saa egenkærlig og sær utilfreds med sig selv og Verden, fordi hun synes sig selv at være et af Samfundets Stedbørn. Mennesket har ikke godt af at være ene, kan hun altsaa ikke faa sin Virkekreds mellem Mand og Børn, bør hun søge den mellem sine Medmennesker, og der er nok at virke for, derfor bør enhver Kvinde, der er sig den store Opgave, vi kæmpe for, bevidst, gøre alt, i hvad der staar i hendes Magt for at faa dem med, der endnu staa tilbage, og det er desværre mange. En Agitation Kvinde og Kvinde imellem er jeg overbevist om vil virke meget frugtbringende; om ogsaa det bliver vanskeligt og langvarigt, bør vi ikke tabe Taalmodigheden, men glæde os til den Sejr, der er os vis, naar enhver Kvinde lærer at indse, at uden Kvindens Medvirken og Selvstændighed vil det Retfærdighedens Samfund, vi tilstræbe som Afløser for det nuværende "Pengenes Monarki" med alt dets Undertrykkelse og Undertrykkere, kun blive et delvist Frihedens, Lighedens og Broderskabets Samfund.