Kvindesagen paa Rigsdagen.

En Sags parlamentariske Historie har sin Betydning for enhver, som - umiddelbart eller middelbart - vil bevæge Rigsdagen til at fremme Sagen videre.

Her skal kun gives nogle Vink til Vejledning for dem, som ved Selvstudium kunde ønske at finde Traaden i et eller andet af de Spørgsmaals Historie, som nærmere berøre Kvindesagen.

For saa vidt Forhandlingerne paa Rigsdagen have sat Frugt i en særlig Lov, hvorved et saadant Spørgsmaal for et længere Tidsrum er løst, vil Vejledningen lettest findes i de s. k. „Schous Forordninger”, udgivne af Kolderup-Rosenvinge indtil 1850, derefter af Algreen-Ussing indtil 1871, da den officielle „Lovtidende” begynder (i Sagregister til „Lovtidende” for de første tolv Aar, 1871-82, S. 135: „Kvindens Retsstilling”). Her finder man ved enhver Lovs Text den Henvisning til Rigsdagstidende, som er nødvendig.

Men af Love, som udelukkende vedkomme Kvinden, gives der kun meget faa. Lovene af 29de December 1857 (om Kvindens Myndighed) og af 7de Maj 1880 (om gift Kvindes Formueraadighed) ere i Grunden de eneste i strængere Forstand. Lov af 29de Marts 1867 (om Ansættelse af Lærerinder ved de offentlige Skoler) vedkommer jo nemlig ikke saa meget Kvinden i Almindelighed. Det samme gjælder saadanne Love som den af 5te Januar 1851 (om Embedsmænds Enker), de af 8de Maj 1856 og 15de Maj 1875 (om Jordemødre) og muligvis endnu enkelte andre. - Af Love, som til Dels vedkomme Kvinden, er Lov af 29de December 1857 (om Forandring i Arveforordningen af 1845) den mærkeligste, for saa vidt som den første af dens to Paragraffer ophæver den s. k. „Broderlod”, og lader i den nedstigende Linie Mand og Kvinde gaa i lige Arv.”

En af de 101 Paragraffer i en anden Lov af 29de December 1857, den s. k. „Næringslov”, nemlig § 7, bærer Overskriften: „Om Adgang til Næringsdrift for Fruentimmer” (hvorfor ikke „Kvinder”? -Loven om „Kvindens Myndighed” er dog af samme Dag!). For at finde de Dele af slige Lovforhandlinger, som vedkomme alene Kvindens Sag, maa man ty til Registrene i selve Rigsdagstidenderne. Men ved disses Hjælp findes da ogsaa let den nødvendige Vejledning.

Vanskeligere er det at finde sig til Rette, naar man vil søge Oplysning om Forhandlinger, som ikke have sat Frugt i „Kvindelove” - udelukkende eller til Dels -, men som have fundet Sted lejlighedsvis. For saa vidt Forhandlingen har været foranlediget ved en Forespørgsel - t. Ex. den 28de Februar 1856 (om den gifte Kvindes formueretlige Stilling) - eller et Andragende, vil Dessaus nedennævnte „Oversigt” *) i Forbindelse med Rigsdagstidendens Registre dog snart lede paa det rette Spor.

Udenfor de nævnte Tilfælde maa man arbejde sig frem paa en møjsommeligere Maade. Vil man undersøge et særligt Spørgsmaals Gang paa Rigsdagen, og man husker, naar det sidst var for, vil man ofte i de seneste Forhandlinger finde Henvisninger til de tidligere. Det er for en Del saaledes, at nedenstaaende Oplysninger om enkelte Spørgsmaals parlamentariske Historie ere tilvejebragte. De gjøre ingenlunde Krav paa at udtømme det rige Æmne. Samlingen bør efterhaanden fuldstændiggjøres. Men skulde Offentliggjørelsen vente paa Fuldstændiggjørelsen, vilde det vare altfor længe, inden Samlingen kunde komme til Nytte.

Et Skridt hen imod Hustruens Ligestillelse med Manden i Forældremyndigheden skete ved Lov af 13de April 1851 (om borgerligt Ægteskab), navnlig ved dens § 9, der lader den Tro, hvori Børnene skulle opdrages, afhænge af Ægtefællernes fælles Overenskomst. De vigtigste Udtalelser om dette Punkt findes ved at efterslaa følgende Steder i Rigsdagstidende **):

Den 18. Oktb. 1850 Ft. 301-2. 304-7. 316-28

Den 26. Okbt. 1850 Ft. 481.

Den 15. Novb. 1850 Ft. 1297-8. 1307.

Den 16. Novb. 1850 Ft. 1371-2. 1378-9. 1399-1400.

Den 29. Jan. 1851 Ft. 4678. 1686-7. 4700.

Den 5. Febr. 1851 Ft. 5066-8. 5082. 5088-9.

Den 10. Marts 1851 lt. 4187.

Med Hensyn til den følgende Tid maa jeg, da Hukommelsen spiller en saa stor Rolle ved slige Undersøgelser, og da min egen Rigsdagsvirksomhed først begyndte med Samlingen 1872-73, nærmest indskrænke mig til Folketinget og min egen Rigsdagstid. For saa vidt et enkelt af de i denne forhandlede Kvindespørgsmaal har været berørt i tidligere Samlinger - t. Ex. Spørgsmaalet om Kvindens kirkelige Valgret 1870-71 -, vil man let ved at bruge nedenstaaende Henvisninger finde Sporet til Spørgsmaalets tidligere parlamentariske Historie.

Æmnet ordnes nedenfor, eftersom et Spørgsmaal vedkommer Kvindens Stilling i Familien eller i Samfundet og Staten; dog er Adskillelsen tit vanskelig at gjøre.

Familien.

Gift Kvindes formueretlige Stilling (senere end Lov af 7de Maj 1880).

[Den 19de November 1880 og den 14de Marts 1881 (om Ægtepagters Afgiftsfrihed fra den 1ste April 1881), se de udførlige Meddelelser i min Bog „Om Ægtefællers formueretlige Ligestillelse” (1884) S. 122.]

Den 6. Maj 1881 („Arv og Gave”), se sammesteds S. 121.

Den 31. Jan. 1883 (gift Kvindes Myndighed) Ft. 1890-92. Jfr. „Om Ægtefællers formueretlige Ligestillelse” S. 122-3.

Hustruens Mishandling. Den 22. Marts 1882 Ft. 2287-2324.

Samfundet og Staten.

Kirkelig Valgret.

Den 25. Jan. 1873 Ft. 1474-7. 1490-1. 1492. 1494.

Den 29. Novb. 1879 Ft. 1517. 1540-42.

Kvindelige Læger (Arbejdsinspektricer) m. m.

Den 28. Febr. 1873 Ft. 2506. 2510. 2511. 2512-3.

Den 2. April 1873 Ft. 3851. 3861-2. 3863-4. 3868. 3878.

Den 9. Febr. 1874 Ft. 1110 fg. („venerisk Smitte”), jfr. Lov af 10. April 1874

Den 20. Marts 1874 Ft. 2564 fg., især 2570-2. 2578. 2584. 2593.

(Den 13. Decb. 1880 (klassisk Dannelse) Ft. 1086-92. 1190.)

Telegrafistinders Lønning.

Den 2. April 1881 Ft. 4484. 4486-8. 4489-90. 4492-3. 4494-5. 4500. 4502-3. 4504-6. 4506-7. 4507-8, 4511-2. (4519).

Understøttelse til Forfatterinder.

Den 17. Jan. 1883 Ft. 1468-70. 1480-81. 1481.1497-1500. 1517. 1523-28. 1531-32. 1543-8. 1556. 1561-2. 1565. 1568. 1570-71. 1572. 1579. 1587-8.

Kvindeskole paa Kunstakademiet m. m.

Den 7. Decb. 1875 Ft. 99-101. 114-115.

Den 19. Decb. 1879 Ft. 1999-2001. 2008-10. 2026. 2028-9. 2033.

Den 24. Juni 1880 Ft. 7078. 7086. 7098-7104. 7107-8. 7110. 7112.

„Fæstekoner” (læs: kvindelige Fæstemænd for Tyende).

Den 15. Marts 1887 Ft. 2602. 2605-7. 2610. 2613-14. 2623-24. 2630. 2631-3. 2639-40. 2642. (2646).

Statsrevisorer.

Den 8. Oktb. 1886 Ft. 44. Jfr. „Kvinden og Samfundet” 1886, S. 159-60.

Kommunal Valgret og Valgbarhed.

Den 6. Novb. 1886 Ft. 535.

Den 9. Novb. 1886 Ft. 541-42. 561-62. 564-65. 574-77.

Den 21. Marts 1887 Ft. 2894-2909. (2911). (2914). 2915.

Den 29. Marts 1887 Lt. 1649-50.

For at undgaa Misforstaaelse maa det være mig tilladt at tilføje, at, naar jeg fra Slutningen af Oktober Maaned paa forskjellige Steder har begyndt at holde Foredrag om „Kvindesagen paa Rigsdagen”, er kun Titlen fælles for Foredraget og nærværende Vejledning til Selvstudium. Foredraget lyder naturligvis helt anderledes. Men ved Forstudierne til det er ovenstaaende fremkommet som „Biprodukt.”

*)D. Dessau: „Oversigt over Rigsdagens 35aarige Virksomhed” (med Sagfortegnelse S. 236-249) udkom 1884, og kan altsaa raadspørges med Hensyn til det Tidsrum, da Rigsdagen havde Bolig paa Kristiansborg.

**) Dagen nævnes først. „Ft.” betyder „Folketinget”, og „Lt.” „Landstinget.” Derefter anføres Spaltetallene i Rigsdagstidenden.