« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

« Se emneord

Dansk Kvindesamfunds Fæste- og Anvisningskontor for Kvinder. Fra Kjøbenhavns Magistrat har Dansk Kvindesamfunds Styrelse modtaget Tilsagn om Bevilling til at oprette og drive det paatænkte Fæstekontor for Kvinder paa de for saadanne Bevillinger sædvanlige Vilkaar, og Foretagendet er i den sidste Tid varmt anbefalet af hele den kjøbenhavnske Presse. I Følge den nu offentliggjorte 1ste Liste over Bidrag til Kontoret (se nedenfor) er der af Kassereren, Fru Johanne Meyer, modtaget noget over 1100 Kr., men en Del af Komiteens Medlemmer have endnu ikke indbetalt de af dem hidtil indsamlede Bidrag. Kontoret ønskes aabnet til Nytaar eller saa snart et passende Lokale kan faas; skal det imidlertid med Kraft kunne tage Kampen op mod de forargelige Misbrug, der gaa i Svang ved mange af de uautoriserede Fæstekontorer og udbrede Usædelighed navnlig i den talrige kvindelige Tyendeklasse, vil der behøves mindst 2-3000 Kr. mere end det alt indkomne. Fra forskjellige Sider er der, som bekjendt, i den senere Tid fremkommet Ønske om, at Kvindesagens Venner i størst mulig Udstrækning skulle kaste sig over praktiske Opgavers Løsning. Her er netop Tale om en saadan praktisk Opgave, der tilmed nar det særegne, at den vil kunne omfattes med Interesse af enhver rettænkende Mand og Kvinde uden Hensyn til deres Stilling til kvindesagen. Vi opfordre derfor indtrængende alle til at yde Sagen Støtte.


Et overordentligt Fællesmøde afholdtes Mandag den 14de November paa Begjæring at 20 Medlemmer.


Der blev ved Mødets Begyndelse fra et Medlem af Oppositionen nedlagt Indsigelse mod offentlig Beretning om Mødet, idet det blev gjort gjældende, at der herved vilde blive lagt Baand paa Ordets Frihed, og at hvert enkelt Medlem af Samfundet maatte kunne forlange, at, hvad der foregik paa en Generalforsamling i en privat Forening, ikke blev Gjenstand for offentlig Meddelelse. Da Styrelsen ikke ønskede at rejse Strid om et blot formelt Spørgsmaal, gik den efter Samraad med Oppositionens Førere ind paa, at der ved denne Lejlighed ikke blev givet offentlig Beretning om Forhandlingerne, men kun en kort Meddelelse om disses Udfald.


Vi maa derfor i det væsentlige indskrænke os til at gjengive, hvad der herom af Styrelsen efter Samraad med Oppositionen er blevet meddelt i Dagbladene.


Redaktør N. Neergaard dirigerede.


Der var efter de 20 Medlemmers Begjæring opført 2 Sager paa Dagsordenen.


Med Hensyn til den første stillede cand. med. Frk. Emmy Kramp paa Oppositionens Vegne følgende Forslag:


„Forsamlingen opfordrer Styrelsen til at nedsætte et Udvalg paa 5 Medlemmer med det Formaal at virke for Uddannelsen af kvindelige Haandværkere.”


Efter en kort Forhandling, under hvilken Styrelsen ved Frk. Kirstine Frederiksen sluttede sig til Forslaget, blev dette vedtaget omtrent enstemmig.


Derefter gik man over til den anden Sag, om hvilken der førtes en flere Timers Forhandling.


Oppositionens Ordfører, praktiserende Læge Frk. N. M. Nielsen, foreslog følgende Dagsorden:


„Forsamlingen ønsker, at Dansk Kvindesamfunds Styrelse lader Debatten om det sædelige Lighedskrav falde, og for Fremtiden retter sine Bestræbelser paa mere praktiske Formaal”.


Paa Styrelsens Vegne udtalte Overretssagfører Svend Høgsbro, at den betragtede ethvert Baand paa Ytringsfriheden indenfor Samfundet som uberettiget og for sit Vedkommende kun kunde se et Mistillidsvotum i, at man vilde binde dens Hænder, saa at den, dersom Forslaget gik igjennem, maatte fratræde.


Den foreslaaede Dagsorden forkastedes med et langt overvejende Flertal.


Efter Indbydelse af Dansk Kvindesamfund holdt Bjørnstjerne Bjørnson sit Foredrag om „Engifte og Mangegifte” i Kasinos store Sal Torsdagen den 17de November. Styrelsen havde anset det for rigtigt at afvente Fællesmødets Udfald, førend det indbød til Mødet, som derfor blev afholdt med meget kort Varsel. Men Billetterne blev revne bort, og det udsolgte Hus hilste Foredragsholderen med stærkt Bifald. Pastor Hostrup indledede Mødet. Med Hensyn til Foredragets Indhold maa vi, da Foredragsholderen har forbeholdt sig selv Offentliggjørelsen, henvise til, at det vistnok allerede inden Jul vil udkomme i en billig Udgave i det norske Bibliothek for de tusinde Hjem. At meddele om Foredragets Gjentagelse rundt om i Provinserne turde her være overflødigt.


Foredrag om Kvindesagen ere endvidere efter Indbydelse og paa Dansk Kvindesamfunds Foranstaltning holdte:


Den 6te November i Rørby, den 9de i Randers og den 11te i Horsens af Folketingsmand Fr. Bajer. En snævrere Kreds, som samledes efter Mødet i Horsens, besluttede at støtte den kommunale Adressebevægelse til Fordel for Kvindens kommunale Valgret og Valgbarhed.


Den 13de November i Dalby Forsamlingshus ved Faxe af Bibliothekar Emil Elberling.


Den 20de November i Sædder Forsamlingshus ved Kjøge af Folketingsmand Fr. Bajer.


Den 19de-21de November i Svendborg Fremskridtsforening, Ollerup og Egebjerg Forsamlingshuse ved Svendborg af cand. jur. P. Sveistrup, der udviklede: „Hvorfor bør Kvinden have Valgret?” I Svendborg førtes en livlig Forhandling. Stemningen ved de vel besøgte Møder var næsten udelt for Kvindens Valgret baade i Kommune og Stat.


Den 21de November i Horsens af Billedhuggerinde Frk. Henny Dideriksen. Horsens Folkeblad bringer følgende Meddelelse:


Efter Opfordring af nogle Damer i Horsens holdt Frk. Henny Dideriksen fra Aarhus et Foredrag i Aftes i Arbejderforeningens Sal i Horsens.


Adjunkt Buchvald bød paa Indbydernes Vegne Velkommen og gav Ordet til Frk. Dideriksen, der i et klart og fyldigt Foredrag udviklede, hvorledes Kvindernes Stilling i Samfundet er, og hvad der burde gjøres for at udvikle og hjælpe Kvinderne til mere Selvstændighed og Dygtighed.


Foredraget blev hørt med stor Opmærksomhed af den talrige Forsamling, hvoraf Størstedelen var Kvinder.


Efter Foredraget rettede Adjunkt Stenberg og Skrædder Borgstrøm, der i øvrigt begge udtalte deres Tilfredshed med Foredraget, nogle Spørgsmaal til Frk. Dideriksen, som hun besvarede, hvorefter Adjunkt Buchvald sluttede Mødet med en Tak til Frk. Dideriksen, idet han udtalte, at den bedste Maade at takke hende paa var at arbejde paa at føre de Tanker ud i Livet, som hun havde fremsat. Hertil sluttede Forsamlingen sig ved at rejse sig.


Mødet var besøgt af ca. 300 Mennesker.


Hel Friplads er gjennem Dansk Kvindesamfund tilstaaet Frk. Signe Høgsbro og Frk. Louise Nielsen paa Kjøbenhavns Kvindeakademi. Halv-Friplads har Frk. M. Petersen Faarp faaet paa Vældegaards Kvindeskole.


Aarhus Kredsafdelings Aftenskole. Ved Fællesmødet den 1ste Februar 1887 blev der nedsat et Udvalg til at forberede en gratis Aftenskole for Kvinder. Da Tiden var saa langt fremyrkket, blev man enig om at lade Sagen staa hen til i Vinter, og Udvalget, der bestaar af Frøknerne Eline Hansen, Flora Thilker, Mathilde Andersen og Cand. theol. Laursen, traadte da sammen i Efteraaret med Frøken Eline Hansen som Forstander, der saa paa Udvalgets Vegne ansøgte hos Byraadet om at faa de fornødne Rum i en af Byens Skoler. Det blev bevilget, man indbød til Deltagelse, og Indbydelsen blev saa vel modtaget, at Skolen kunde begynde med 84 Elever, hvoriblandt to gifte. Undervisningen, der omfatter Dansk, Skrivning, Regning og Litteraturhistorie, bliver givet af de tre Damer af Udvalget, med Bistand af Frøknerne Mohnsen, Anine Petersen, Schmidt og Thejsen, der alle velvillig gjøre Arbejdet for at støtte Sagen. Der undervises fire Timer om Ugen. I Løbet af Vinteren agtes afholdt nogle Foredrag.


Dansk Kvindesamfunds Fremgang. Medlemstallet, der den 1ste Januar 1887 udgjorde 732, er nu over 1000. I samme Tidsrum er Antallet af Bladets Holdere blevet mere end fordoblet. For første Gang er et Smaaskrift (Astrid Stampes) udkommet i andet Oplag. De 72 Foredragsmøder, der ere afholdte omkring i Landet i den forløbne Sommer efter Samfundets Foranstaltning, have kun medført en Udgift for dette af i alt 195 Kr. 15 Øre. Der er ved disse solgt Smaaskrifter til et Beløb af 98 Kr. 75 Øre. Hvert Foredrag har saaledes kostet Samfundet 1 Kr. 33 Øre. Men i Virkeligheden have Foredragsmøderne bragt betydelig Indtægt, idet de have ført til en Forøgelse af Medlemstallet og Antallet af Bladets Holdere. (Foruden disse Foredrag have i Sommer væsentlig de samme Foredragsholdere uden Samfundets Mellemkomst holdt 14 Foredrag om Kvindesagen).


Personlige Understøttelser. Samfundet har i sin Tid ydet Understøttelse til kvindelige studerende. Men da dets Midler, naar de anvendes til saadanne Øjemed, kun strække meget kort, er det i de senere Aar ikke blevet anset for hensigtsmæssigt at anvende nogen Del af de sædvanlige Medlemsbidrag til personlige Understøttelser.


Mindst 2 Kr. er som bekjendt Medlemsbidraget i Dansk Kvindesamfund. En Forøgelse heraf anser Styrelsen for ganske utilraadelig, da et større Bidrag vilde vanskeliggjøre Tilgangen fra Samfundets brede Lag. Men vi benytte Lejligheden til at erindre om Ordet „mindst.” Det er kun faa Medlemmer, der i dette Øjeblik yde mere end 2 Kr. Men Tanken i Lovens Bestemmelser „mindst 2 Kr.” er aabenbart den, at Medlemsbidraget skulde være stigende i Forhold til Medlemmernes Evne og Interesse for Sagen. Anmeldelser om forhøjet Medlemsbidrag for 1888 bedes indgivne til Dansk Kvindesamfunds Kontor, St. Pederstræde 28, 1. Sal, Kbhvn. K. i Løbet af denne Maaned.