« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

« Se emneord

Dansk Kvindesamfund holdt Møde i Arbejderforeningens Sal, Nørrevoldgade 92, Torsdag den 15de December. Frk. Frederiksen dirigerede, hun gav Ordet til Landstingsmand Th. Nielsen, der holdt et Foredrag om „Kommunens Gærning og Kvindens Deltagelse deri”. Det var det offentliges Sag at beskytte de svage og at sørge for de fattige Børns Opdragelse. Det burde være Kommunens Opgave at opdrage en sund og oplyst Slægt. I den Henseende ere vi langt tilbage. Hvad er Grunden til, at ikke alle, der ville have Arbejde, kunne faa det? Det er Opdragelsen. Se, hvorledes der findes Forbrydere gjennem alle Slægtled i de samme Familier. Giv de unge en bedre Opdragelse, og de ville ikke senere ligge det offentlige til Byrde. Til Hjælp mod Sygdom og Alderdomssvaghed kunde man oprette Forsikringsselskaber. Før Kommunerne fik Selvstyre, sørgede Embedsmænd og Præster for Fattigvæsenet. Deres Bestræbelser gik ud paa at rense Sognene for fattige *). Fattighusene var usle, urenlige Huller. Da den ny kommunale Ordning i 1867 kom i Stand, tog man fat paa at opføre Fattiggaarde, hvilket var et stort Fremskridt. I Begyndelsen var de fattige bange for dem, men senere forsonede de sig dermed. Fattigbyrden var den Gang 6 Mill. Kr. Fattiggaardene, der blev opførte i et Antal af 500, kostede 12-15 Mill. Kr. Man begaar den Fejl at tage alle derind i Flæng: straffede Personer sammen med Børn og Folk, der ikke have Forbrydertendenser, men som Tilfældet har tvunget derind. Navnlig for Børn er det slemt at høre paa alle de Historier, som der fortælles. Mand og Kone skilles ad. Der er fælles Sovestuer til 40 Personer. Alle, Forbrydere og værdige Trængende, stilles paa lige Fod. I de sidste 7 Aar er Fattigbyrden steget med 1 Million. Det vil ikke blive bedre, før Opdragelsen bliver bedre.


Fattiggaardene blive derfor ikke overflødige; de kunne gjøres til Arbejdsanstalter og til Børnehjem. Her er en Opgave for Kvinderne. Fik Mødrene Syn tor Fattigvæsenets Ordning, vilde meget være vundet. Mændene se paa, hvad det koster, men Mennesket er mere værd end Penge. Kvindens Instinkt og sikre Blik vil hurtig udfinde, hvor der skal hjælpes. Det bliver et stort, nyt Fremskridt, naar Kvinden faar Ordet i Kommunalbestyrelserne; hun vil sige os Ting, der ville høres.


Saa er der Skolevæsenet. Hvad havde Taleren lært i Skolen? Balles Lærebog og Balles Lærebog en Gang til. Desuden lidt Regning, Geografi, nogle Aarstal, og saa, at Danskerne var de mest udmærkede Mennesker, der var til. Skolerne ere overfyldte, i hver Klasse findes fra 20 til 50 Børn i forskjellige Aldre og paa forskjellige Udviklingstrin. Paa Landet burde der oprettes Pogeskoler, som Lærerinder skulde bestyre. I Byerne har man tre Slags Skoler, Latinskoler, Betalingsskoler, og de Skoler, der ikke med Urette benævnes Pjalteskoler. Denne Adskillelse er Synd mod den fattige Befolkning. Den forvirrer de fattige Børns Begreber, tænder bitre Gnister, som senere blusse op til Had mod Samfundet. Lad Kommunerne sørge for gode Skoler til alle. Hvem der ikke er fornøjet med disse, kan søge til de private. Ogsaa her trænge vi til Kvindens Hjælp. Derimod er Brandvæsen, Vandvæsen, Gasvæsen, Vejvæsen rene økonomiske Spørgsmaal, som ligge hende fjærnere. Dog maaske Kvinden ogsaa egner sig hertil; hun er jo netop Økonom. For Sundhedsvæsenets Skyld burde vi have en Kvinde i hver Kommunalbestyrelse.


En Mand, der faar en Hedeegn at opdyrke, tager først et lille Stykke, saa endnu et lille Stykke, og saaledes bliver han ved, til han efterhaanden er færdig. Ligesaa gaar det i Folkelivet. Først styrede Præsterne for os, saa fik flere og flere Del i Styrelsen; endnu mangle vi den halve Del af Menneskeslægten. Først arbejde vi nu for, at skatteydende Kvinder faa Valgret. Have vi opnaaet det, kommer Turen til de gifte Kvinder, som i mange Henseender have mere Erfaring; der maa ingen ubrugte Kræfter ligge hen. Senere fodrer vi maaske politiske Rettigheder; Mændene burde ogsaa være begyndt med de kommunale.


Frk. Frederiksen takkede for Foredraget. Der var her peget paa netop de Punkter, som gjøre, at Kvinderne ønske at faa Del i Styrelsen og tro at kunne yde noget.


Folketingsmand Bajer glædede sig over Th. Nielsens Standpunkt; denne havde før haft sine Betænkeligheder ved Lovforslaget om Kvindens kommunale Valgret. Dette var et godt Tidens Tegn.


Madam Jensen takkede Foredragsholderen, hun havde selv maattet søge Hjælp hos Kommunen til sine Børns Opdragelse; naar Kvinder kom ind i Styrelsen, vilde meget blive anderledes.


Efter et Ordskifte mellem Overretssagfører Høgsbro, Folketingsmand Bajer, Landstingsmand Schrøder, cand.jur. Sveistrup og Foredragsholderen sluttede Mødet.


Et praktisk Udbytte af dette tør vist siges at foreligge i et Par smaa Lovforslag, der findes omtalte andensteds i Bladet.


*) Mon dette skulde gjælde i højere Grad om Præsternes end om Kommunernes egen Styrelse? Det tillade vi os at betvivle.


Red. Anm.


Uddannelse af kvindelige Haandværkere. I Styrelsesmødet den 8de December blev der i Overensstemmelse med Fællesmødets Beslutning vedtaget Nedsættelse at et Udvalg til at virke for Uddannelse af kvindelige Haandværkere. Efter Samraad med cand. med. Frk. E. Kramp, der i Følge Styrelsens Anmodning var til Stede, vedtoges det at opfordre Frk. Kramp, Fru Rovsing, Frk. Kristiane Konstantin-Hansen, Frk. Harriet Meyer, Sløjdskoleforstander Aksel Mikkelsen, Kontorchef Rubin og Guldsmed Holm til at indtræde i Udvalget. Alle have modtaget Opfordringen undtagen den sidstnævnte, i hvis Sted efter Opfordring er indtraadt Handskefabrikant Fredrik Larsen.


Adresse om kommunal Valgret. I samme Styrelsesmøde besluttedes det at udsende til Underskrift rundt om i Landet en Kvindeadresse om kommunal Valgret og Valgbarhed.


En Adresse om det samme Æmne er allerede udsendt af to Medlemmer af Dansk Kvindesamfund i Varde, Fru Pastorinde Luplau og Sagfører Nonboe.


Ligesom i Fjor vil der denne Vinter i Dansk Kvindesamfund blive afholdt nogle selskabelige Sammenkomster for at give Medlemmerne Lejlighed til en mere utvungen Meningsudvexling. De ville finde Sted Tirsdagen den 17de Januar, den 7de Februar og Mandagen den 5te Marts Kl. 7½, Østergade 15.