Kvindesagen paa Rigsdagen.
Forslag til Lov om Ægtefællers formueretlige Ligestillelse. (Forelagt i Folketinget den 15de December 1887 af Folketingsmanden tor Skanderborg Amts 1ste Valgkreds [F. Bajer]). Lovforslagets §§ l-8 lyde saaledes:
§ 1. Indtrædelsen i Ægteskabet er uden Indflydelse paa Ægtefællernes Myndighed.
§ 2. Enhver af de myndige Ægtefæller har Ret til selvstændig at raade over, hvad der er dens Særeje under Ægteskabet.
§ 3. Særeje for den ene eller den anden Ægtefælle er under Ægteskabet:
1) hvad den ved Ægteskabets Stiftelse indbringer i Boet;
2) hvad der under Ægteskabet tilfalder den ved Arv, ved Testament eller som Gave;
3) hvad den erhverver ved selvstændig Virksomhed;
4) hvad der opstaar som Udbytte af det under 1)-3) nævnte Særeje, eller bevislig derfor er anskaffet.
§ 4. Boets Fælleseje under Ægteskabet er, hvad der ikke kan paavises som den ene Ægtefælles Særeje.
§ 5. Over Boets Fælleseje kan den ene Ægtefælle ikke raade imod den andens Vilje, med mindre det sker til fælles Nytte og uomgængelig Fornødenhed.
§ 6. Til den fælles Husholdning og de fælles Børns Opdragelse pligter enhver af Ægtefællerne at bidrage i Forhold til sin særlige Indtægt, for saa vidt den fælles Indtægt og Formue ej strækker til.
§ 8. I den ene Ægtefælles Særeje kan der ikke søges Fyldestgjørelse for Gjæld, som den anden har stiftet, med mindre hun har samtykket i Gjældsstiftelsen. Ligeledes er Erstatningskrav og Bøder, som den ene Ægtefælle maatte paadrage sig, udelukkede fra Fyldestgjørelse i den anden Ægtefælles Særeje.
Tilstrækker ej den enes Særgods til Særgjældens Dækning, og maa derfor Fællesgodset angribes, kan den anden Ægtefælle kræve en tilsvarende Del af Fællesgodset lagt til sit Særgods.
For fælles Gjæld hæfter Fællesejet fortrinsvis. Strækker dette ikke til, kan Gjælden søges fyldestgjort i Ægtefællernes Særeje med Halvdelen hos hver. Opnaas ikke Fyldestgjørelse i det ene Særeje, hæfter det andet for den tilbageblevne Gjæld.
§ 8. Opløses Ægteskab ved Døden, anses begge Ægtefællers Særeje, efter Fradrag af Særgjælden, indlemmet i Fællesboet, som om fuldstændigt Formuefællesskab havde fundet Sted under Ægteskabet, hvorefter Lovgivningens almindelige Regler om Arv og Dødsboskifte kommer til Anvendelse, dog at det staar den Efterlevende frit for, om den begjærer det, at beholde hele sin Særformue samt Halvdelen af det beholdne Fælleseje, og iøvrigt at tage Arv efter den Afdøde i Henhold til de gjældende Arveregler.
Der tilkommer Enke samme Adgang som den, Enkemand har efter den bestaaende Lovgivning, til at sidde i uskiftet Bo.
I Tilfælde af Separation eller Skilsmisse tager hver af de tidligere Ægtefæller Halvdelen af det beholdne Fællesbo foruden sit Særeje.
§§ 9-11 omhandle Oprettelsen af Ægtepagter. - I Følge § 12 skal den offentlige Myndighed forud for Ægteskabet have forvisset sig om, at Ægtefællerne kjende denne Lovs Bestemmelser. - Loven finder ikke Anvendelse paa allerede bestaaende Ægteskaber (§§ 14-15).
Forslag til Lov om en forandret Valgret og Valgbarhed til „de Fattiges Kasses” Bestyrelse, indbragt i Landstinget den 22de December 1887 af Chr. Nielsen, L. Schrøder og Th. Nielsen, tillægger gifte og ugifte Kvinder Valgret og Valgbarhed til de Fattiges Kasses Bestyrelse lige med Mænd. Forslag til Lov om Kvindens Valgbarhed til Skolekommissioner, indbragt i Landstinget samme Dag og af de samme, er saalydende: Kvinder kunne under de samme Betingelser som Mænd vælges til Medlemmer af Skolekommissioner.
Kvindelige Lærlinger. Det af Indenrigsministeren i Folketinget fremsatte Forslag til Lov om Lærlingeforholdet indeholder ogsaa Bestemmelser om kvindelige Lærlinger. Det bestemmes, at Lærlingekontrakten kan hæves af Lærlingen eller af Forældre eller Værge paa hendes Vegne, naar en kvindelig Lærling bliver gift, og forsaavidt en kvindelig Lærling er i Huset hos en gift Mester, naar dennes Hustru døer eller hendes Samliv med ham ophører.
En kvindelig Lærling er undergiven Hustugt indtil det „fyldte 16de Aar”. Denne Bestemmelse indeholder ogsaa en særlig Opmærksomhed imod Kvinderne, idet den mandlige Lærling er undergiven Hustugt indtil det fyldte 18de Aar. Men det turde dog være et Spørgsmaal, om det overhovedet kan anses for nødvendigt eller hensigtsmæssigt at give Mesteren Ret til at prygle den unge kvindelige Lærling. Der tillægges Lærlingene en lovbestemt Fritid, idet det hedder: „Paa Folkekirkens Søn- og Helligdage maa det ikke formenes Lærlingen at besøge Gudstjenesten, ligesom han paa disse Dage i Reglen bør have Eftermiddagen fri.” Dette er ganske vist ikke meget, men det er dog en Anerkjendelse af Grundsætningen, fra hvilken det ligger nær at drage Slutninger ogsaa til Tyendeforholdet.
Lovforslag om Underholdsbidrag til uægte Børn er for Tiden i Udvalg i Folketinget. Vi vilde meget ønske, at det snart maatte blive sendt videre og uden større eller andre Ændringer, end Justitsministeren vil give sin Tilslutning til. Ved at gaa videre vil man uden Tvivl kun opnaa, at Loven ikke kommer ud, thi det er aldeles usandsynligt, at Landstinget i denne Sag skulde ville gaa videre end Ministeren. At der i Folketinget er Medlemmer, der ville yde de uægte Børn Retfærdighed langt ud over dette Lovforslags snævre Grændser, kan kun glæde os. Men vi ville foreslaa disse herom at indbringe et særligt Lovforslag. Det vilde da maaske kunne opnaas, at vi foruden en lille Lov til Forbedring af de uægte Børns og deres Mødres Retsstilling endvidere fik de store Retfærdighedsgrundsætninger om det uægte Barns lige Ret med det i Ægteskab fødte anerkjendte af Folketinget. Men skal man vælge, da foretrække vi rigtignok en lille Lov for et stort Lovforslag.
