Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

Møde om Kvindens Deltagelse i det kommunale Liv. Mandag Aften den 19de Marts afholdtes offentligt Møde i Larsens Lokale. Der var mødt saa mange, som Salen kunde rumme. Overretssagfører Høgsbro bød Velkommen. Anledningen til Mødet var Adressen til Rigsdagen om Kvindens Deltagelse i det kommunale Liv, som man vilde vække Opmærksomhed for her i Byen.

Frk. Grundtvig overtog Dirigentposten og gav Ordet til Fru Nørlund: Det var et Tidens Tegn, at der i denne Rigsdagssamling var indbragt fire Lovforslag vedrørende Kvindens Rettigheder. Skade, at Landstinget ikke kunde forstaa den voxende Erkjendelse, som paa dette Omraade breder sig hele Landet over. Ploug mener, det bliver til Skade for Samfundet og hele Kvindekjønnet, om Kvinder faa Sæde i offentlige Forsamlinger. Desuden have de ikke historisk Kundskab og kunne ikke tænke logisk. Matzen paastaar, at Mændene ere sig selv nok, hvad skulle de saa med Kvinderne. At henvise til Island nytter ikke, thi der ere Mændene ikke sig selv nok. Biskop Sthyr vil gjærne høre gode Raad hos Kvinderne, men han vil lade Mændene afgjøre, naar, hvorledes og om de skulle bringes frem. Men fordi Landstinget har afvist Forslaget, er det ikke faldet til Jorden. Den sunde Fornuft siger, at det er meningsløst at fordre: I skulle betale Skat, men I maa ikke have Medbestemmelsesret. Det er en Kastetheori, og som saadan fornedrende for et civiliseret Land. Enhver Sag, der kommer til Behandling, siger Stuart Mill, kan kun regne paa et ringe Antal sagkyndige, hvorfor saa udelukke Halvdelen af Menneskeslægten? Kvinden har Forstand paa og særlig Interesse for Fattigvæsen og Skolevæsen. Mange Fejlgreb var for længe siden rettede, havde Kvinder haft nogen Indflydelse. At Forslag om Nødtørftsanstalter først nu er kommet frem, viser, at ingen Kvinder have været repræsenterede. Kvindens Deltagelse i det offentlige Liv vil gaa ud over Hjemmet øg Børnene, siger man. Tror man, det er farligere at sidde i Kommunalraadene end at tilbringe sin Tid med at læse Føljetoner eller gaa nedringet og indsnævret fra det ene Bal til det andet? Kvinder her til Lands holdes jo dog ikke i Harem. Man bør anerkjende vor Menneskeret. Vi have nok af at være Blomster. Vi fordre Retfærdighed. Galanterier ville vi ikke høre. Medens der aarlig gives en Million Kr. i Statstilskud til Drenges Undervisning, bevilges der kun 30,000 til Pigernes. Samtidig dermed bebrejder man Kvinderne mangelfulde Kundskaber. For Resten spørges der ikke om Mændenes Tænkeevne og historiske Kundskaber ved Valgbordet. I mange Lande have Kvinder Valgret; i Amerika findes en kvindelig Borgmester. Overalt virke Kvinder til Befolkningens Tilfredshed. Det er en Adressernes Tid. Gid vor Adresse maa faa 10 Gange saa mange Underskrifter som Hundeadressen.

Fru Luplau: Gid Mændene maatte lære at forstaa vor Trang til Befrielse, vor Trang til at varetage vore Søstres, vore Børns, vore egne Interessser. Det var heldigt, at det i Folketinget amputerede Forslag ikke gik igjennem i Landstinget. Livsnerven var overskaaren. Valgbarheden, der bør være det vigtigste, var strøgen. Lad os faa Sæde i Kommunalbestyrelserne, saa skulle vi nok vise vor Dygtighed.

Højesteretsadvokat Oktavius Hansen: Enten man stiller sig paa Samfundets Side eller paa Kvindernes Side, maa man ønske den foreliggende Sag fremmet. Det mest forbavsende ved Landstingets Holdning var det, at de nægtede at forhandle Forslaget. Ploug var bange for at komme ind paa en Glidebane. Giver man Kvinden en lille Finger, tager hun - mente han - hele Haanden. Ved Siden heraf sagde han Artigheder. Det er Udslag af den gammeldags Psykologi, der vil gjøre Kvinden til et Følelsesmenneske uden Tænkeevne, et Standpunkt, der ikke stemmer med Videnskaben. Hver Gang der er Tale om Reformer, høres de samme Indvendinger. Man frygter Følgerne. Saaledes i 1857, da Loven om Kvindens Myndighed og Arvespørgsmaalet var for. Nu roser Ploug sig af, at han den Gang var paa Kvindernes Side. Den Gang var man fornuftig, mener han. Skulde denne Uoverensstemmelse ikke løses derved, at Ploug er bleven 30 Aar ældre.

Efter paa en meget humoristisk Maade at have gjennemgaaet de forskjellige Udtalelser, der faldt i Landstinget, sluttede Taleren med at forsikre, at den af Landstinget fulgte Visnepolitik ikke vilde visne Kvindesagen, der har Livskraft nok, men snarere vil føre til, at de Herrer visne.

Landstingsmand Ovesen imødegik nogle Ytringer i Fra Luplaus Foredrag, idet han udtalte, at han, hvad Kvindens Stilling angik, var med til langt videre gaaende Reformer end denne.

Fru Nørlund betonede, at Kvinder kun kunne gaa med til Reformer, naar alle Kvinder, de lavt beskattede saa vel som de højt beskattede, tages med.

Cand. jur. Sveistrup hævdede, at de Egenskaber, Ploug i Henhold til den gammeldags Psykologi tillægger Kvinden, netop ere skikkede til at gjøre hende uundværlig i det offentlige Liv. Fædrelandskærligheden har her større Værdi end den skarpeste Tænkning. Det vilde være en Lykke, om vi havde Kvinder til Medhjælp i dette Øjeblik. Og hvad den kommunale Virksomhed angik, da vilde deres Ømhed for Børn, deres Godhed for fattige bidrage mægtig til at skaffe de fornødne Midler til Veje. Det ses ved Kvindens private Virksomhed. Ploug har ytret, at Flertallet af Kvinderne ikke ønsker Valgret. Herimod bør de gjøre Indsigelse, lukke Munden op, holde Mandtal, tage Exempel af Fru Luplau, der i Vardeegnen har skaffet omtrent lige saa mange Adresseunderskrifter, som man har kunnet opnaa her i Byen.

Overretssagfører Høgsbro: Skjønt Landstinget staar imod Kvindens Interesser, og Folketinget er for dem, er det ingenlunde nogen politisk Sag. Yderliggaaende Højremænd have stemt for vort Forslag, og blandt Adressens Underskrifter findes mange Højrenavne. Forsamlingen opfordres til at vise sin Interesse ved at skrive Adressen under!

Derpaa hævedes Mødet, medens Tilhørerne trængte sig om Adresserne for at underskrive. Exemplarer af disse blev uddelte i Massevis.

Den tredje selskabelige Sammenkomst afholdtes paa Østergade 15 Mandagen den 5te Marts. Hr. Folketingsmand Bajer foretog en Prøve paa Forholdstalsvalgmaaden. Man stemte om Kunstsmørloven. Derefter indledede Hr. dr. phil. Starcke en Forhandling om Formuefællesskab mellem Ægtefæller.

Den Friplads i Kjøbenhavns Handelsakademi, Dansk Kvindesamfund raader over, blev i Styrelsesmødet den 8de Marts paa ny givet til Frk. Louise Nielsen, som har haft den i Vinterhalvaaret.

l Aarhus Kredsafdeling har Dr. Nørregaard i December holdt et Foredrag om Kvindens retslige Stilling i Ægteskabet; den 9de Marts holdtes et Diskussionsmøde om samme Sag, indledet af Sagfører Vald. Christensen. Han erklærede sig uenig med Dr. Nørregaard, der var stemt for Fælleseje med Fællesraadighed. Saa vidt vilde Hr. Christensen ikke gaa, men mente, at der gjennem Ægtepagt og visse Bestemmelser i Lighed med, hvad den svenske Lov indeholder, kunde sikres Hustruen Retfærdighed. En Diskussion fulgte, hvori Redaktør Laursen, Detaillist Berg - der forlangte Ægtepagter gjorte til Pligt - og Indlederen deltog.

Dansk Kvindesamfunds aarlige Fællesmøde holdes Fredag den 13de April Kl. 7 ½ Østergade 15, 1. Sal o. G. med følgende Dagsorden: 1) Formanden aflægger Beretning, 2) Kassereren aflægger Beretning, 3) Valg af Styrelse, Revisorer og Suppleanter, 4) Forslag af Folketingsmand F. Bajer om en Lovforandring vedrørende Indførelse af Forholdstalsvalgmaaden, 5) Forhandling om Medlemsbidragets Størrelse.

Dragtudstillingen. Fristen for Indlevering af Reformdragter til den nordiske Udstilling udløber den 14de April. Dragterne sendes til Dansk Kvindesamfunds Kontor, Studiestræde 1, i Kjøbenhavn, K.