Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i 1887-88, afgiven ved Fællesmødet af Frøken K. Frederiksen:

Som det i sin Tid har været meddelt i vort Blad, havde Styrelsen efter sidste Valg fordelt sine Forretninger saaledes, at Frk. Frederiksen skulde være Formand, Frk. Arntzen, Sekretær og Frk. Engelbreth, Kasserer. I øvrigt skulde hvert enkelt Medlem saa vidt muligt have sin særskilte Gren af Foreningens Sager at besørge, om det behøvedes, i Forbindelse med et Udvalg. Skjønt denne Ordning anses for hensigtsmæssig, har man dog fundet, at efterhaanden, som Samfundets Virksomhed har udvidet sig, have navnlig Kassererens og Sekretærens Forretninger antaget et saadant Omfang, at det har været fornødent at antage lønnet Medhjælp dertil, saaledes som det i Lovene er antydet, at det kan ske. Fru Schoustrup født Skram, har overtaget disse Arbejder; men selvfølgelig vil bestandig et af Styrelsens Medlemmer have Tilsynet med og Ansvaret for Regnskabet, ligesom der ogsaa vil blive et, om end langt mindre byrdefuldt, Arbejde tilbage for en Sekretær.

Medlemstallet var ved Udgangen af April sidste Aar 820; det er nu 1026, hvoraf 581 inden Bys, Resten uden Bys.

Vort Blad, "Kvinden og Samfundet", udgik i 1887 med tilsammen over 15 Ark til en Pris af 1 Kr. 25 Øre, altsaa 8? Øre pr. Ark - det er, i Forhold til Størrelsen, langt billigere end andre danske Maanedsskrifter, lige saa billigt som Studentersamfundets Smaaskrifter. Da Pladsen ikke strakte til, og det fandtes lidet heldigt, at Bladet ikke udkom i Sommermaanederne, besluttedes en Udvidelse fra Nytaar 1888, hvad der da atter maatte medføre en Forøgelse af Abonnementsprisen. Bladet udgaar nu med 12 (før 9) Hæfter aarlig, hvert Hæfte paa i à 2 (før 1 à 1½) Ark. Uagtet Udvidelsen er det endnu stedse vanskeligt at faa Plads til det Stof, der helst burde medtages, naar Bladet baade skal bringe selvstændige Artikler om Kvindesagen og følge med i, hvad der sker her og andet Steds.

Redaktionen har i det forløbne Aar bestaaet af Frøken K. Frederiksen paa Udgivernes Vegne, cand. jur. Paul Sveistrup, ansvarhavende Redaktør, og Frk. Louise Knudsen, der har besørget Kontorforretningerne og den hele økonomiske Ledelse af Bladet. Forskjellige faste Medarbejdere gjennemlæse og gjøre Udtog af danske og fremmede Blade til Brug for Meddelelserne "fra Indland og Udland", deriblandt Frk. Rosina Heckscher for Danmark.

Antallet af Holdere, der i det forløbne Aar er steget betydelig, er nu noget over 1000, deriblandt 16 i Finland. Det er dog endnu ikke tilstrækkeligt til fuldt ud at dække Bladets Udgifter, og en yderligere Tilgang vilde saaledes være yderst ønskelig.

Den allerede i Fjor paabegyndte Agitation i Provinspressen er fortsat under Frk. Massi Bruhns Ledelse.

Af Skrifter er der i Aar kun udkommet et: Om Sundheden og Kvindedragten af Læge I. Frisch og H. D., men det er da ogsaa et langt større Arbejde end noget tidligere udgivet Smaaskrift, og det synes virkelig at have vakt en Del Intesesse for det omhandlede Spørgsmaal. Ligeledes er i dette Aar Salget af de ældre Smaaskrifter gaaet livligere end før; navnlig have de mange Foredragsrejser i Provinserne hjulpet til at vække Kjøbelysten.

Det er Hr. Høgsbro, der leder denne sidste Virksomhed, som i Aar har antaget et betydeligt Omfang. Der er i Aarets Løb holdt 91 Foredrag, 43 af Kvinder og 48 af Mænd.

En Vanskelighed er det, at kun alt for faa Kvinder kunne eller ville paatage sig dette Arbejde; vi opfordre enhver, der mener at have blot nogen Evne i denne Retning, til at forsøge. Den økonomiske Ordning er saadan, at Foredragsholderne foruden fri Rejse kunne have 10 Kr. for hvert Foredrag og altsaa dog holdes nogenlunde skadesløs for den Tid og Ulejlighed, det koster. En middelbar Virkning af, at Kvindesagen gjennem disse Foredrag bliver ført frem ude i Landet, er, at man paa mange Steder, f. Ex. visse Højskoler, selvstændig har taget den op til Drøftelse gjennem Samtale og Foredrag.

I Kjøbenhavn er der i dette Aar blevet holdt følgende Foredrag: i Maj 1887 af Dr. med. Fr. Levy om Kvindens Helbred; i Dec. af Folketingsmand Th. Nielsen om det kommunale Liv, i Febr. 1888 af Rektor Dahl om Kvindernes Forhold til Afholdssagen, samt endelig i Marts af Fru Nørlund om Adressebevægelsen til Fordel for Kvindernes kommunale Stemmeret. Desuden er der i Vinter holdt tre selskabelige Sammenkomster samt i Maj i Fjor en mere festlig til Ære for Fru Edgren. Forholdsvis have disse Sammenkomster mødt en livligere Deltagelse end Foredragene; det synes at være den Form af Møder, der snarest vil kunne samle Samfundets Medlemmer.

I denne Vinter har imidlertid et enkelt Foredrag slugt den største Del af Interessen. Saa stor en Tilhørerkreds, som Bjørnsons Foredrag om Mangegifte og Engifte samlede, har Dansk Kvindesamfund aldrig før blot drømt om at kalde sammen; havde blot Væggene kunnet vide sig til alle Sider, vilde endda Salen magelig være bleven fyldt. Desværre viste det sig her som saa ofte, at livlig Interesse og Enighed ikke fulgtes ad; som De vide, stod dette Foredrag i Forbindelse med hele den Bevægelse, der i Aar har fremkaldt et ret kraftigt Oppositionsparti indenfor Samfundet.

Et extraordinært Fællesmøde har denne Opposition indvarslet. Et andet blev allerede afholdt i Maj i Fjor. Det gjaldt den Gang Ændringen af Lovens § 1; Styrelsen sluttede sig til de Medlemmer, der ønskede Lovene affattede i saa almindelige Udtryk, at enhver, der vil arbejde for at skaffe Kvinderne bedre Vilkaar, kan være med, uden Hensyn til de forskjellige Anskuelser om, hvor vidt der bør gaas. - Ved det i November afholdte Fællesmøde fandt Styrelsen ligeledes, at den kunde slutte sig til det ene af Indkaldernes Ønsker, nemlig om Nedsættelsen af et Udvalg med det Formaal at virke for Uddannelsen af kvindelige Haandværkere; Udvalget blev nedsat og har allerede fuldført et overmaade smukt Arbejde i den i Aprilhæftet af "Kv. o. S." trykte Betænkning, til hvilken vi da kunne henvise. Det andet Punkt paa Dagsordenen ved hint Fællesmøde gik jo ud paa at afkræve Styrelsen det Løfte, at den for Fremtiden skulde lade Forhandlingen om det sædelige Lighedskrav falde. Styrelsen vilde ikke give noget saadant Løfte, og den mener endnu, at den i dette Stykke var i fuld Overensstemmelse med Flertallet af Samfundets Medlemmer.

Det Udvalg, der allerede for rum Tid siden blev nedsat for at virke hen til Indførelsen af Undervisning i Husgjerning i Kommuneskolerne, har des værre, hidtil ikke opnaaet noget Resultat af sine Bestræbelser, og da det synes, som om der for Øjeblikket intet er at udrette, har Udvalget ment at burde opløse sig. Dets Styrer, Fru Ellen Plum, har indgivet følgende Redegjørelse:

Det første Skridt, som Udvalget i sin Tid foretog sig, var efter Tilskyndelse af Borgmester Hansen at indsende en Anmodning til Skoledirektionen om Rejseunderstøttelse til Almuelærerinder, der i Udlandet skulde undersøge, om der i Husgjerningsundervisning fandtes noget Forbillede, som egnede sig til Efterligning.

I Efteraaret 1886 afrejste Lærerinderne Frøken A. Fenger og Fru Minet (begge Medlemmer af Udvalget) til Tyskland og Sveits, med Paalæg om at studere den schallenfeldtske Metode ved Haandarbejdsundervisning, og tillige at undersøge, hvad der maatte forefindes i Retning af Undervisning i Husgjerning for Almuebørn, saavel i som udenfor Kommuneskolerne.

Foraaret forud havde Fru Plum selv foretaget en Rejse til Brüssel, hvor hun imidlertid blev skuffet i sine Forventninger om at se Husgjerningsundervisning praktisk indført i Skolerne. .

Der fandtes kun en theoretisk Undervisning i Husgjerning, medens det samtidig indrømmedes, at det vilde have langt større Betydning, om Undervisning i dette Fag kunde blive meddelt praktisk. Indførelsen af noget saadant var da ogsaa under Drøftelse i hele Belgien.

De udsendte Lærerinder traf heller ikke paa deres Vej noget, der kunde opstilles som det forønskede Forbillede, men overalt havde man gjort Forsøg i den Retning, overalt omfattedes Sagen med stor Interesse, fordi man fuldstændig indsaa dens Betydning for de ubemidlede Pigebørn, og derved for Familielivet og Samfundet i dets Helhed,

Frøken Frederiksen (ogsaa Medlem af Udvalget) meddelte fra Amerika, at der i Chikago og New York arbejdes ligesaa ivrigt for at indføre Kogning, Haandarbejde og anden Sløjd i de offentlige Skoler. I Boston har man grebet Sagen energisk an, idet rige Kvinder for private Midler have bygget en Skole, hvor der undervises i al Slags Sløjd, Haandarbejde, Vask og Kogning. Man laaner da Børnene af Skolen i Skoletiden. Undervisningen meddeles paa noget lignende Maade som i London (se "Kv. o. S." Okt. 1886).

Meningen er ikke, at dette Værk skal vedblive at være privat. Man forbereder sig paa en Dag at kunne fremlægge Resultaterne, og saa mener man, at det vil følge af sig selv, at Sagen vil blive taget op af det offentlige Skolevæsen og føjet ind som et Led i Undervisningen, netop hvad man her ogsaa havde tænkt sig.

Efter at have modtaget disse Oplysninger drøftede Udvalget i Løbet af Vinteren 1887, hvor vidt man burde paavirke Skolebørnenes Forældre til at indsende en Adresse til Skoledirektionen for at opnaa Husgjerningsundervisning. Dette forkastedes imidlertid, idet man mente, at det ville være rigtigst først at forsøge Undervisningen i en enkelt Skole, for derved ad praktisk Vej at vække Forældrenes Interesse :for Sagen. Indvalgets Styrer satte sig derfor i Forbindelse med forskjellige Skolers Inspektører og Lærerinder og traf i det hele paa megen Imødekommenhed og Deltagelse for Spørgsmaalet.

Da man endelig mente at have fundet baade en Skoleinspektør med Interesse for denne Sag og en Lærerinde, som havde Evne og Vilje til at tage den op, besluttede man at indsende en Ansøgning til Skoledirektionen om Bemyndigelse til at gjøre et Forsøg med Undervisning i Madlavning ved en af de offentlige Friskoler. Og da denne Undervisning efter Planen skulde knyttes til Skolebørnenes Bespisning, indsendtes samtidig til Komiteen for denne Bespisning en Ansøgning om, at man vilde gaa ind paa, at dens Materiale benyttedes paa en saadan Maade.

Herpaa modtog Udvalget en Svarskrivelse, som gik ud paa, at Bespisningskomiteen, for at paase sin Virksomheds Tarv, maatte afslaa den forønskede Ændring af Forholdene.

Hermed var jo egentlig Spørgsmaalet afgjort, men Udvalgets Styrer mente at maatte gjøre endnu et Forsøg ved personlig Henvendelse til forskjellige Medlemmer af Skoledirektionen.

Ved disse Samtaler kom Fru Plum til det Resultat, at der i Skoledirektionen fandtes for liden Sympathi for Sagen til, at man kunde vente at udrette noget for Tiden.

Senere modtog Udvalget fra Skoledirektionen et Svar, som i et og alt holdt sig til, hvad Bespisningskomiteen havde udtalt i sit Afslag.

Det var dog ikke alle Direktionens Medlemmer, der stillede sig uvillig overfor Husgjerningsundervisning, og man fik det Indtryk, at den nærede Uvilje hovedsagelig beroede paa Ulyst til at begynde paa et saadant Foretagende paa en Tid, hvor Magistraten paa Grund af de mange nye Skolebygninger havde haft et ualmindelig stort Budget til Skoleudgifter.

Det er da rimeligt, at Spørgsmaalets videre Fremdragen i dette Øjeblik kun vilde bevirke Uvilje mod Sagen. Derfor har Udvalget anset det for rigtigst at opløse sig, uden at de enkelte Medlemmer have opgivet Haabet om senere under gunstigere Forhold at gjenoptage Sgørgsmaalet, idet man fortrøster sig til, at en Sæd er udsaaet, som vil voxe i Stilhed og modnes til i sin Tid at drages frem for Lyset. -

Forøvrigt er vor største Bedrift i dette Aar Fæstekontoret. Det var, som De maaske huske, allerede planlagt Ved sidste almindelige Fællesmøde. Pengeindsamlingen gik fra Begyndelsen smaat, maaske noget paa Grund af Aarstiden; men selv i Begyndelsen af Vinteren kom Bidragene kun sparsomt, saa at der ved Aarets Udløb ikke en Gang var indkommet 1200 Kr. Vi vovede dog at aabne Kontoret til Nytaar, og dette viste sig at være rigtigt, Interessen vaagnede, da Kontoret kom i Gang; Bidragene kom rigeligere, og den store Beredvillighed til at benytte Kontoret, som viste sig baade hos Herskaber og Tyende, maatte opfattes som et Tegn paa, at Tanken om Kontorets Oprettelse havde været sund og tidssvarende. Kontoret er hidtil blevet ledet af et Forretningsudvalg bestaaende af Frk. Frederiksen, Hr. Feddersen og Hr. Lyngbye.

Strax i den første Maaned, da Fæstekontoret var blevet oprettet, søgte en Del Kvinder Arbejde hos samme i forskjellige Virksomhedsgrene, der mere eller mindre laa udenfor dets Omraade. Da man ikke ønskede at vise dem bort uden Forsøg paa at skaffe dem Arbejde, gav det Anledning til, at det saakaldte Engageringskontor for Kvinder blev oprettet, ved hvilket man tilsigter at anvise Kvinder Arbejde i alle Retninger, hvor saadant kan skaffes. Der er det ejendommelige, at medens der paa Fæstekontoret altid er Mangel paa dygtige Piger, saa er der paa Anvisningskontoret fuldt op af Arbejdssøgende, men forholdsvis sørgelig lidt af Pladser. I det hele vil der gjennem de forskjellige Kontorer - Oplysningskontoret maa her tages med - kunne indhentes betydningsfulde Erfaringer med Hensyn til, hvad det er, der Særlig trykker Kvinderne, i hvilken Retning deres Trang gaar. Jeg skal blot antyde, at det rimeligvis vil blive en Fremtidsopgave for Kvindesamfundet at søge at fremhjælpe Alderdoms- og Sygekasser for Kvinder. Der har været Forespørgsler om saadanne til Kontoret. .

Oplysningskontoret for Kvinder er i den første Del af Aaret ligesom tidligere blevet ledet af Frk. Arntzen, senere har Hr. Feddersen taget sig af det. I Vinter har Frk. Massi Bruhn vist Styrelsen den Venlighed at passe det. Forretningerne besørges for Øjeblikket af Fru Schoustrup sammen med det før omtalte Kontorarbejde.

Af Foretagender, som ere i Gang, skal nævnes Adressen til Regering og Rigsdag om Kvinders Deltagelse i det kommunale Liv. Vore Medlemmer ville forhaabentlig være virksomme med at skaffe Underskrifter paa den. Endvidere en Adresse, udsendt fra Styrelsen til Rigsdagen, om Kvinders Ansættelse som Funktionærer ved Rigsdagen, særlig som Stenografer.

Fra Kredsafdelingen i Aarhus kan meddeles, at der ved det nylig afholdte Aarsmøde er sket nogen Forandring i den stedlige Styrelse, i det Fru Kornerup, Tandlæge, Frøken Pihlkjær og Frøken Høgsbro ere indtraadte i Styrelsen, medens Gaardejerske Frøken Ane Nielsen fra Lisbjerg Terp og Frøken Eline Hansen ere traadte ud. Den sidste er i Færd med at flytte her til Byen og vil for Fremtiden deltage i vore Styrelsesmøder som Aarhusafdelingens Ombud. Man har i Aarets Løb ladet afholde to Foredrag og et Forhandlingsmøde i Aarhus By og 2 Møder med Foredrag og Forhandling i Omegnen (Rønde og Odder). Samfundet har i Vinter haft en fri Aftenskole for Kvinder med enkelte Foredrag foruden Undervisningen; Skolen var begyndt med 78 Elever, hvoraf mere end Halvdelen trods forskjellige Vanskeligheder holdt ud.

I Aalborg er der nylig dannet en ny Kredsafdeling med Frk. Louise Mynster som Formand. I Fru Marie Rée i Aalborg har Samfundet en virksom Ven, som i Aar har vist Kvindesagen sin Interesse ved at lade trykke og skænke til videre Udbredelse 10,000 Exemplarer af Fru Stampe Feddersens Skrift om Kvindesagen.

Af Hr. Bibliothekar Emil Elberling er holdt Foredrag i Gjeddeby den 9de April, i Idestrup den 10de, i Nørre Ørslev den 11te, i Harbelev den 12te, Gunslev den 13de og i Keppinge den 14de. Alt paa Falster. Møderne vare i det hele vel besøgte og Stemningen for Sagen god.

Se pdf. For skema over Dansk Kvindesamfunds Regnskab for 1887.

Det aarlige Fællesmøde afholdtes Fredag den 13de April. Frk. Vilhelmine Bruun valgtes til Ordstyrer.

Efter at Frk. Frederiksen havde aflagt Beretning og Frk. Engelbreth Regnskab (se foran), gav Overretssagfører Høgsbro en Oversigt over den af ham bestyrede Virksomhed, Agitationsrejserne i Provinserne. I Aarets Løb var der holdt 91 Foredrag. Man havde kun haft 9 Talere at raade over, 5 Kvinder og 4 Mænd. Af disse havde Frk. Dideriksen holdt 2 Foredrag, Folketingsmand Bajer 6, Frk. Frederiksen 7, Fru Nørlund 8, Dhrr. Sveistrup og Elberling hver 12, Frkn. Anna Bruun og Sigrid Høgsbro hver 13, og Høgsbro selv 18. Der var stærk Efterspørgsel efter kvindelige Foredragsholdere. Foredragene havde taget et stort Opsving, siden man i 1884 begyndte. Udgifterne derved havde i Aarets Løb været 254 Kr. 90 Ø, Indtægterne ved Salg af Smaaskrifter 98 Kr. 95 Ø, altsaa Udgiften kun 156. 15. Naar hertil regnes en Stigning i Medlemsantallet ved Udbredelsen af Kendskab til "Dansk Kvindesamfund", vil Resultatet blive, at Foredragsrejserne slet intet koste.

Efter Godkendelsen af Regnskabet gik man over til Valg af Styrelse.

Valgte blev Fru Professorinde Rovsing med 96 Stemmer, Frk. Frederiksen, med 94, Kontorchef Rubin med 91, Overretssagfører Høgsbro med 90, Frk. Grundtvig med 89, Fru Drewsen, f. Collin, med 72, Grosserer Carl Larsen med 70. Derefter havde Fru Nørlund 32 St.

Til Suppleanter gjenvalgtes Hr. cand jur. I. Lyngby Hr. Prof. Dr. jur. Jul. Lassen og Frk. Inger Pontoppidan.

Til Revisorer valgtes Hr. cand. mag. Jonas Collin med 68 St.; Fru Charlotte Klein med 66.

Man gik derefter over til Forhandling af Folkethingsmand Bajers Forslag der lød saaledes:

Til Lovenes Paragraf 7 føjes:

"Efter Forholdstal foretages et Valg, dersom mindst 20 Medlemmer derom have stillet selvstændigt Forslag (se § 11) med Kandidatliste. De nærmere Regler for Forholdstalsvalget fastsættes i en særlig Vedtægt, der ikke betragtes som Tillæg til Lovene, men kan ændres ved simpel Stemmeflerhed paa et Fællesmøde."

Subsidiært:

"Det almindelige Fællesmøde 1888 nedsætter et Udvalg paa 3 Medlemmer med Ret til at udfylde sig indtil 5. Udvalget har at gøre Indstilling om ovenstaaende Ændringsforslag og i Tilfælde at udarbejde Forslag om den i Ændringsforslaget nævnte Vedtægt." Efter en kort Forhandling vedtoges det subsidiære Forslag, idet man besluttede at bemyndige Styrelsen til at vælge de tre Udvalgsmedlemmer.

Derefter fulgte en kort Forhandling om Medlemsbidragets Størrelse paa Grundlag af Artiklen herom i d. Bl. Aprilhæfte, uden at Forsamlingen tog noget Standpunkt til Sagen, og sluttelig oplæste Frk. Frederiksen en fransk Fredsadresse, som Kvinder fra alle Lande agtede at sende Kejserinden af Tyskland. Den var tilstillet Kvindesamfundet af Madame Griess Traut i Paris. Frk. Frederiksen ønskede at høre, hvorvidt der i Kvindesamfundet var Stemning for at underskrive en saadan Adresse.

Bajer mente, der var for lidt Tid til at samle Underskrifter, men han ansaa Formanden for berettiget til at underskrive, hvis ingen havde noget derimod.

Folketingsmand Schiøttz fraraadede "Dansk Kvindesamfund" at have noget med den Sag at gøre, da den aldeles ingen praktisk Betydning havde.

Frkn. Testman og V. Bruun udtalte sig ogsaa stærkt derimod, men af en anden Grund. Det saarede deres Følelser at stille sig i venskabeligt Forhold til Tyskland. Man burde ikke være Sønderjyderne utro.

Bajer hævdede, at Arbejdet for Fredssagen netop var den bedste Maade at gavne Sønderjyderne paa. Efter Nordøsterkanalens Aabning har Tyskland ingen Interesse i at beholde Nordslesvig.

For at lære Stemningen at kende foretoges der Afstemning, og der viste sig blandt Medlemmerne at være stærk Uvilje mod Adressen.

Paa Foranledning erklærede Frk. Frederiksen, at hun efter denne Afstemning ikke ansaa sig for berettiget til som Formand for "Dansk Kvindesamfund" at underskrive denne.

I Dansk Kvindesamfunds Styrelsesmøde den 29de April valgtes Frk. K. Frederiksen til Formand, Hr. Larsen til Kasserer og Frøken E. Grundtvig til Sekretær. Hr. Høgsbro overtog som hidtil Ledelsen af Foredragsvirksomheden i Provinserne, medens Forbindelsen med de oprettede Kvindeafdelinger henvistes til Formanden. Omsorgen for Smaaskrifterne overdroges til Hr. Rubin, Tilsynet med Fæstekontoret til Frk. Grundtvig, med de øvrige Kontorer til Formanden.

Til Konkurrencen om Reformdragten var indsendt 11 færdigsyede Dragter og 6 à 8 Modeller, der den 27de April alle blev udstillede for Medlemmer af Kvindesamfundet samt de konkurrerende, og øjensynlig vakte betydelig Interesse hos de besøgende. Der var 3 Dragter fra Frk. Bjørn i Christiania, deraf 2 Turistdragter; 1 Spaseredragt fra Packness & Andersen; 3 forskjellige Dagligdragter fra Fru Kjøler, Schaksgade 11; 1 Selskabsdragt fra Kjøbmand Aarby, Aarhus; 1 Arbejdsdragt fra Louise Lund Ulstrup, Jylland; 1 Selskabsdragt, indsendt af en privat Dame og ledsaget af en fuldstændig Underdragt, et Forsøg paa at finde en Overgang mellem den nuværende mangfoldig sammensatte Dameunderdragt og en mere rationel Beklædning; 1 særdeles kunstfærdig forarbejdet Dragt i sort Fløjel og Silke med Broderi i oldnordisk Stil, som imidlertid ikke kunde konkurrere, da Snittet var det almindelige svenske, som paa Forhaand var udelukket. Iøvrigt var alle Dragterne forskjellige, og der fandtes blandt Modellerne ogsaa adskillige brugelige Materier.

Kvinders Udvandring til Amerika. Mandag den 30te April afholdtes et Møde for at drøfte dette Æmne. Overretssagfører Høgsbro ledede Forhandlingen.

Frk. Lindberg, Forstanderinde for Søgaard Kostskole ved Vamdrup, ønskede at fremhæve, at det var Kvinderne af den dannede Middelklasse, hun vilde tilraade at udvandre, ikke Tjenestepiger. Hidtil havde disse Kvinder søgt Erhverv ved Lærerindevirksomhed, ved Huslighed eller som Kasserersker og Bogholdersker. Men i alle disse Stillinger var det for Tiden næsten umuligt at opnaa ordentlig lønnede Pladser. Dannede unge Piger, som ville sysle med Huslighed, maa betale for at blive anbragte, nu er det endogsaa kommet saa vidt, at der baade søges og tilbydes øvede Lærerinder, som undervise i flere Sprog og Musik, uden Løn. I Efteraaret havde Taleren overværet et Møde, hvor Højskoleforstander Schrøder i et Foredrag havde sagt, at Gymnastiken skulde ophjælpe de unge Kvinders Kraft, og saa skulde de slaa af paa deres Fordringer, ikke holde sig for gode til at luge Roer og malke, for at vinde økonomisk Selvstændighed. Taleren havde i Højskolebladet taget til Gjenmæle her imod og givet Anvisning paa Amerika, hvor man kan faa lavest 400 Kr., i Almindelighed 760 Kr. og højest 960 Kr. i Løn for Tjenestepigegjerning. En Elev af hende rejste for nogen Tid siden derover for at søge Plads som Lærerinde, og fik, inden hun var kommen fra Borde, Plads ved en Søndagsskole i Hartford i Connecticut, et smukt og behageligt Sted. Hun begyndte med 12 Elever, som snart steg til 48, nu har hun flere Hjælpere. Paa denne Maade er Taleren kommen i Forbindelse med de danske Præster derovre. Disse opfordre hende kraftigt til at sende saa mange unge Piger som muligt over, men lad dem lære Huslighed først. Paa god Behandling kunne de være sikre. Rejsen er uden Fare for Kvinder, som ere udgaaede fra et godt Hjem, og er ikke meget besværlig. Præsten i Hartford besørger de Udvandrere, Frk. L. sender, afhentede om Bord og fulgte til Banegaarden. Ved Ankomsten til H. modtager han og hans Kone dem personlig han tilbyder dem stadigt Tilhold i Præstegaarden, de fæstes kun bort paa den Betingelse, at de skulle have Fritid til at deltage i Menighedslivet. Skulde nogen ikke føle sig tilfreds ved Opholdet, kan hun paa 3 Maaneder tjene saa meget, at hun kan rejse hjem igjen paa 1ste Plads. Send blot Kvinderne herover, om det skulde være 11,000 af de overtallige der hjemme, her er Brug for dem i alle Fag, skrives der ovre fra. Bjørnson, med hvem Taleren under hans Ophold paa Askov havde talt, tilraadede ogsaa Kvinderne at udvandre, naar de forstaa huslig Gjerning, de ville blive behandlede som Damer, faa et tæppebelagt Køkken og et hyggeligt Værelse. Hvem der vil søge Erhverv, raader Frk. L. til at tage til Østen, i Vesten er Folk for fattige til at holde Tyende, men der er Nybyggere i Mængde, som ønske at gifte sig for at faa Medhjælp. Til Efteraaret sender Frk. L. et Hold paa 5 til Hartford, hvoriblandt et ungt Par, som vil oprette et Højskolehjem, der senere tænkes udvidet til en Højskole. Paa de mange Forespørgsler om, hvad man skal lære for at tage til Amerika, svarer Frk. L: Uddan Dem i Engelsk, Kogning, Bagning, Vask og Strygning.

Høgsbro takkede for Foredraget. Grunden til, at Styrelsen havde ønsket Sagen drøftet, var, at den ogsaa troede, at der var Trang til et udvidet Arbejdsmarked for Kvinder.

Frk. Frederiksen takkede Foredragsholderinden, ogsaa hun tror paa Udvandring, den vil lette Kaarene, men ganske ufarlig er den ikke. Det kan være farligt i et fremmed Land at blive kastet ud af sin Plads, fordi man er syg, og det følger med at være fæstet i ugevis. Det er uvæsenligt, om de udvandrende Kvinder ere dannede eller ikke, det er kraftige Arme, det kommer an paa. I Amerika maa Kvinderne tage fat paa alt, Amerikanerne tage selv de bedste Pladser og lade de Fremmede arbejde for sig. Disse ere i det hele ikke vel sete, de afgive 12 Gange saa mange Forbrydere som de indfødte. Kun ved sejg Udholdenhed vinder man frem. Kvinderne bør tage til Vesten, der er færre Kvinder, i Østen ere de i Overtal.

Frk. Lindberg: Præsterne overløbes af rige amerikanske Familjer, der søge Piger. Lad os begynde i Hartford, der udstødes de ikke, fordi de ere syge.

Professor Falbe-Hansen troede, at Frk. Lindbergs varme Hjerte og rige Fantasi bragte hende til at male med for lyse Farver. En lønnet Lærerindestilling kan ikke faas, Tjenestepiger kunne de blive strax, men Arbejdet er strængt, strængere end her hjemme.

Fru Jensen-Tusch: Jeg har aldrig set Piger arbejde saa strængt her som i Amerika, Vask og Strygning maa ugentlig bestrides ved Siden af al den anden Gjerning.

Frk. Lindberg: Bind an med Arbejdet. Derovre betaler det sig godt at skære i Træ, være Sypige, Sygeplejerske, her ikke. Det er en Uret at rejse Kvindebevægelsen og saa henvise Kvinderne til at luge Roer uden Betaling, det er ikke Selverhverv. I Haandværkerfaget er der ingen Brug for dem.

Frk. Møller: Der er stor Mangel paa dygtige Tjenestepiger her hjemme, fordi legemligt Arbejde overses. Ogsaa for Tjenestepiger er Dannelse uuudværlig.

Cand. Sveistrup tiltraadte Frk. Lindbergs Mening, at Stillingen i Amerika er bedre end her. At opnaa Plads ved Præsternes Hjælp er heldigt, de er Bindeledet mellem de forskjellige Kredse. Men det maa slaas fast, at det er Tjenestepiger, der er Brug for der ovre. Han tror ikke, det er Tjenestepigens Arbejde, der skræmmer her hjemme, det lønnes bedre end meget andet, det er Behandlingen, som her hjemme ikke er god, ogsaa det kunde der bødes paa ved Udvandring. Taleren udbeder sig Oplysning om Behandlingen der og Udgiften til Rejsen.

Frk. Frederiksen: Rejsen koster 180 Kr. paa 2den Plads til New York.

Prof. Falbe-Hansen troede ikke, at Hartford rummer mere end nogle faa hundrede danske Familjer. Han frygtede for, at de dannede Piger vilde blive skuffede. Men man undser sig ikke ved at arbejde der ovre. I Østen er Forholdet ikke demokratisk, der ses ned paa de tjenende. De danske ere ikke meget ansete. I Vesten er Forholdet bedre, der er det let at blive gift, om man vil, men det er med Bønderkarle, blot er Typen forandret. Dannede Piger vil der savne Læsning o. s. v. Her vilde Tjenestepigernes Stilling højnes ved, at dannede Kvinder bleve Tjenestepiger.

Frk. Lindberg foretrak at se Kvinderne udvandre.

Flere Talere fremhævede, at man maa vide at finde sig i Forholdene, for at Udvandring er tilraadelig.

Cand. Sveistrup holdt paa Udvandringen, i alle Tilfælde for den høje Løns Skyld, den betinger en sorgfri Alderdom. Her hjemme er Fattigvæsenet den sandsynligste Udsigt for Tjenestepiger paa de gamle Dage.

Frk. Møller: Vi mangle her hjemme, lad ikke de dygtigste udvandre.

Frk. Lindberg kunde ønske at afslutte enhver Forhandling om Kvindesagen med de Ord: Iøvrigt mener jeg, at Kvinderne bør udvandre.