« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

« Se emneord

Et overordentligt Fællesmøde afholdtes den 17de Maj Kl. 7½ Østergade 15. Folketingsmand F. Bajer valgtes til Ordstyrer. Den eneste Sag paa Dagsordenen var: „Forslag fra Styrelsen om Optagelse af et Æresmedlem”.


Overretssagfører S. Høgsbro meddelte paa Styrelsens Vegne, at den i Anledning af Digteren, Pastor I. C. Hostrups 70aarige Fødselsdag foreslog ham optaget som Æresmedlem i Dansk Kvindesamfund. Han oplæste den af Styrelsen vedtagne Begrundelse af dens Forslag (se nedenfor).


Uden Forhandling vedtog Forsamlingen ved at rejse sig enstemmig Styrelsens Forslag.


I Henhold hertil begav den samlede Styrelse paa Pastor Hostrups 70de Aarsdag den 20de Maj sig til Jubilarens Hjem og overrakte ham et Diplom som Æresmedlem af Dansk Kvindesamfund med følgende Skrivelse:


„Til Digteren, Pastor I. C. Hostrup.


Dansk Kvindesamfunds Styrelse tillader sig herved at meddele Dem, at det paa et den 17de d. M. i den Anledning afholdt overordenligt Fællesmøde efter Styrelsens Forslag enstemmigt vedtoges at optage Dem som Samfundets første Æresmedlem.


Den af Styrelsen givne Begrundelse af dette Forslag lød saaledes:


„Kampen for Kvindens lige Ret med Manden til frit at udfolde sine Evner og Livsbetingelser har, som bekjendt, fra Begyndelsen af mødt Ligegyldighed eller Skyhed for det nye hos den store Mængde, Spot hos nogle, Modstand af økonomiske eller af sociale Bevæggrunde hos andre, dogmatiske Indvendinger hos adskillige. Det har da været os en mægtig Støtte her i Landet at faa paa vor Side et Navn, der hører til Folkets bedste, et Navn, baaret af en af vort Lands største Digtere og varmeste Frihedsmænd, baaret af en Mand, hvis Alder gjør ham ærværdig, samtidig med at hans Tanker og Ord ere ungdomsfriske. Dette Navn fik vi med os, da Hostrup gjennem sine Skuespil, gjennem Foredrag i vort Samfund og gjennem Deltagelse i vore Forhandlinger - hvilke Meninger han end støttede, og hvilke Meninger han end bekæmpede - stadig og overalt viste Kvindesagen og Samfundet sin levende Interesse. Derved ere mange Øren aabnede, som før var døve for vor Sag, megen Spot er standset, mange Betænkeligheder af den før nævnte Art ere overvundne.


I Taknemmelighed for denne Hostrups Gjerning, for hans Medhjælp i vort Arbejde, opfordrer Styrelsen Dansk Kvindesamfunds Medlemmer til at optage Digteren Hostrup som Æresmedlem af Samfundet. Vi haabe, at Hostrup vil hædre vort Samfund ved at give sit Minde til vor Beslutning, og vi bede Mødet om Bemyndigelse til eventuelt at meddele Digteren denne Beslutning paa hans nær forestaaende Højtidsdag, hans 70-aarige Fødselsdag”.


I Henhold hertil bede vi altsaa om Deres Samtykke til den paa Fællesmødet tagne Beslutning.


Kjøbenhavn, den 20de Maj 1888. (Styrelsens Medlemmers Navne).”


Pastor Hostrup modtog det ham overrakte Diplom, og idet han takkede for det, udtalte han, at hans Livs Erfaringer havde givet ham den sikre Tro, at Kvinderne var fuldt jævnbyrdige med Mændene, baade, hvad Aand og Hjerte angaar, og at Samfundet derfor kun vilde vinde ved, at begge Kjøn kom til at arbejde Side om Side med hinanden.


Hostrup er saaledes nu Dansk Kvindesamfunds eneste Æresmedlem.


Meddelelsen herom vil sikkert blive modtaget med udelt Glæde og Paaskjønnelse af samtlige Dansk Kvindesamfunds Medlemmer og dette Blads Læsere rundt om i Landet, som ville mødes med Styrelsen og Fællesmødet i Erkjendelsen af, hvilken stor Betydning det har for vor Sags Fremgang, at Pastor Hostrups Navn er knyttet fast til den.


Foredrag om Kvindesagen ere endvidere efter Indbydelse og efter Dansk Kvindesamfunds Foranstaltning holdte:


Den 15de, 26de og 27de April af Fru Louise Nørlund, dels i Maaløv ved Frederikssundsbanen, dels i Forsamlingshusene i Stenstrup og Nakke i Odsherred.


Den 13de Maj af Frk. Sigrid Høgsbro i Holsted ved Ribe og den 19de og 21de Maj af Fru Nørlund i Vejstrup og Svendborg.


Alle Møderne var godt, tildels endog stærkt, besøgte, og de af Indlederne fremsatte Anskuelser vandt livlig Tilslutning, hvilket bl. a. viste sig i Underskrifter paa Kommunaladressen, i Salg af Smaaskrifter og i Indmeldelser i Samfundet. Paa de 2 sidstnævnte Steder paatænkes endog Oprettelsen af særlige Kredsafdelinger.


Reformdragtudstillingen Valgte blev: En Fest- og Selskabsdragt fra Packnæs & Andersen, en Spasere- og Dagligdragt fra Frk. Bjørn, Christiania, en Rejsedragt fra Frk. Lindberg, Østergade og en Sports- og Turistdragt fra Frk. Lundin, Stockholm. Dragterne ere opstillede i Udbygningen mod Filosofgangen til venstre for den tyske Afdeling. (Da denne Plads er mindre god, er det muligt, at de ville blive flyttede).


Kredsafdelingen i Aalborg tæller nu 35 Medlemmer. Dens Styrelse bestaar af Frk. L. Mynster, Formand, Frk. Hasselbalch og Fru Schiørring. Der holdes Møde en Gang maanedlig til Drøftelse af Spørgsmaal vedrørende Kvindesagen.


Den 4de Maj afholdtes et offenligt Møde med et Foredrag af Billedhuggerinde Frk. Henny Dideriksen, der roses varmt i begge de stedlige Blade, „Aalborg Stiftstidende” og „Nordjyllands Folkeblad”. Det sidste, Byens Højreblad, siger, at man maatte ønske, den hele By med Omegn havde været til Stede. Foredraget var baade fra Formens og Indholdets Side fuldendt smukt, behersket, fængslende og baaret af en betydelig Kundskabsfylde. Efter samme fulgte en Forhandling, hvori Stadslæge Bojsen, Pastor Repsdorph og Skolebestyrer Andersen deltoge. Hospitalsforstander Barfod indledede Mødet.