Fra Indland og Udland.

Kvindelig Fremskridtsforening. Hr. Folketingsmand Bajer holdt 7de Maj Foredrag om „et Efterspil til Stavnsbaandets Løsning”, hvortil saavel Mænd som Kvinder udenfor Foreningen havde Adgang. 17de Maj holdt Frk. Mathilde Kofoed Foredrag om Opdragelse.

Kv. Fremskridtsforening har i dette Foraar oprettet et gratis Aftenkursus en Aften om Ugen, hvor ubemidlede Tjenestepiger og andre kunne faa Vejledning og Undervisning i Reparation at deres Klæder, Tilklipning af nyt, baade Kjoler og Linned, Hjælp ved Syningen og Pøvningen og Omsyning af gammelt. I Tiden før Pinsen var desuden en Modehandlerinde til Stede og hjalp med Hattepyntning.

Mange have benyttet den tilbudte Vejledning. Fru Meyer, Naboløs 4, samt Fru Nathalie Larsen, Gl. Kongevej, meddeler videre Oplysning og modtager Indmeldelser.

Kvindesagen i Dagbladene. Marie Solter har i Morgenbladet for den 6te Maj meddelt sine Erfaringer om amerikanske Forhold til Vejledning for kvindelige Udvandrere. Hun imødegaar den af Frk. Frederiksen gjorte Paastand, at Amerikanerne ere dovne, idet hun anfører Exempler paa det modsatte. Jo længere man kommer mod Vest, jo mere demokratiske blive Forholdene. Skandinaverne ere stærkt efterspurgte i mange Stillinger. En Møller i Vesten havde ytret til hende: „Kan De skaffe os nogle hundrede flinke Kokkepiger herover, skulle vi rejse Dem et Monument”. Ved Landbrug, Gartneri, til Henkogning og Forsending af Frugt vil der være Arbejde for Kvinder. Ogsaa Skrædersyning betales godt. Sproglærerinder kunne ikke bruges, derimod ville Lærerinder i andre Fag, saasom Tegning og Musik, kunne tjene godt.

Den 8de Maj svarer Frk. Frederiksen sammesteds. Hun anfører Exempler paa, at Kvinder kun have tjent daarlig ved Undervisning. En fransk Lærerinde betonede, at hun i de finere Kredse i Chikago langtfra havde mødt den Venlighed, som var bleven hende til Del under et tidligere Ophold i Danmark. Frk. Frederiksen er Frk. Solter taknemmelig for hendes værdifulde Oplysninger og ønsker, at flere amerikabesøgende vilde meddele deres Erfaringer.

I Morgenbladet for den 16de Maj slutter Pastor Jak. Holm sig til den Anskuelse, der synes at være den herskende, nemlig at de unge Piger maa uddanne sig i Husgjerning og blive Tjenestepiger, naar de ville finde Arbejde i Amerika. Dernæst opfordrer han til at virke hen til at lede Udvandringsstrømmen i saa stor Stil som muligt. „Dansk Folkesamfund” i Amerika og dens „Afdeling for Danmark” maatte tage Sagen i sin Haand. Han indbyder alle i denne Sag interesserede til at komme til Stede ved Lærermødet i Askov først i Avgust, hvor denne Sag vil komme paa Dagsordenen. Nærmere Bekjendtgjørelse derom vil findes i „Højskolebladet”.

I Morgenbladet for den 17de Maj findes et Brev fra en Dame i en Provinsby. Hun beklager sig heri over den Bornerthed, som de gifte Damer og da navnlig deres Mænd vise, saa snart der er Tale om at underskrive Adressen for Kvindens kommunale Valgret.

Under Titlerne „Handel med Mennesker” og „Handel med Malkepiger” findes der for den 6te og 7de Maj to Artikler i Politiken af Ignotus, hvori der gives en Beskrivelse af den Maade, hvorpaa Fæsteuvæsenet drives her i Byen.

I Socialdemokraten for den 17de Maj skriver en Kvinde om Kvindebevægelsen. Fordringen om Stemme- og Valgret er selvfølgelig retfærdig, men den er intet Universalmiddel til at hæve Kvindekjønnet til Ligeberettigelse med Mandkjønnet. Stemmeretten vil for Kvinderne blive ligesaa utilstrækkelig, som den er for Mændene. De undertrykte af Kvindekjønnet maa paa samme Maade som de undertrykte af Mandkjønnet kæmpe sig frem ved Organisation. Dette maa de ledende Kvinder gjøre sig klart.

Herpaa svarer Fru Johanne Meyer den 19de Maj samme Steds. Hun hævder, at Stemmeretten virkelig er Universalmidlet til at naa en Forbedring af Befolkningens Flertals aandelige og legemlige Vel.

I „Illustreret Tidende” for Søndag den 6te Maj findes Billeder af Medlemmerne af det kvindelige Byraad i Kansas.

Tilskud til Uddannelse af Sygeplejersker. Der er paa Finansloven bevilget et Beløb af 10,000 Kr. til Uddannelse og Etablering af Sygeplejersker udenfor Kjøbenhavns Andragender indsendes til Justitsministeriet.

Samfundet for det kvindelige Tyendes Vel, hvis Formaal er at understøtte gamle, svagelige Kvinder af Tyendeklassen, har udsendt Beretning. Samfundets faste Fond var ved Aarets Slutning 46,000 Kr. I Aarets Løb have omtrent 150 trængende nydt godt af Samfundets Understøttelse.

Et Legat paa 40,000 Kr., hvoraf Renterne skulle uddeles i Portioner paa 300 Kr. til Lærerinder, som i mindst 5 Aar have været knyttede til Frk. Zahles Skole, er stiftet af de nys afdøde Frkn. Margrethe Lang og Louise Franck. Den første mindes af mange blandt os som en i sit Fag (Botanik) usædvanlig dygtig og elskværdig Lærerinde.

Skulle Drenge stoppe Strømper? Paa Marthahjemmet synes man at være enig med Forf. af: „Skal vore Sønner lære at sy?” (en Artikel i dette Blads anden Aargang). Man lærer nemlig de smaa Drenge lige saa vel som Pigerne selv at stoppe deres Strømper.

En Dragtforening, hvis Maal er større Tarvelighed, skal være dannet af et Medlem af Aristokratiet her i Byen. Til Selskab er den fineste Dragt sort Silke, og af Smykker maa kun bæres Uhr og Brystnaal.

Kvindelige Gartnere. Der er næppe Tvivl om, at Gartneriet er et Erhverv, der egner sig for Kvinder. Det danske Havebrug arbejder jo for Øjeblikket kraftig paa sin Udvikling, og indsigtsfulde, arbejdsdygtige Kvinder burde ikke forsømme Lejligheden til at være Banebrydere for deres Kjøn paa denne smukke og sunde Arbejdsmark. For Tiden opfordres Kvinderne fra forskjellige Sider til at tage Del i Havebruget. Saaledes skrives der i „Vort Havebrug”, som er Organ for „Foreningen til Udførsel af Havesager”:

„Vi have allerede tidligere et Par Gange haft Lejlighed til at omtale den sunde Tanke at lære Kvinderne noget Havebrug. Enhver, der er kjendt paa Landet, véd, hvorledes det der saa ofte netop er Konen eller Døtrene i Huset, der have taget Haven under sine Vinger, og som med den største Interesse søge Vejledning til dens bedste Pasning. Hvad kan da vel være naturligere end at give de unge Kvinder Adgang til at lære noget om, hvad der kan bringes ud af en Have, og hvordan man faar det bedste Udbytte af den?

Det er os derfor ogsaa en Glæde at erfare, at der paa forskjellige Steder aabnes Kvinderne Adgang til at erhverve saadan Dygtighed. Pastorinde Gad aabner i Sommer sin Skole i Tranekjær paa Langeland, og vi have netop i disse Dage erfaret, at Højskoleforstander Jørgensen i Høng ligeledes for i Sommer har antaget kvindelige Havebrugselever, samt at Plantør Kofod, Granli paa Bornholm, har truffet samme Ordning.”

Norsk Forslag om Kvinders Deltagelse i Skolestyret. Den norske Kommission til Overvejelse af Skolevæsenet har fremsat det Forslag, at der ved Lærernes Valg af Medlemmer til Skolestyret skal kunne vælges Lærere eller Lærerinder, og ved Herredsstyrelsens Valg baade Mænd og Kvinder. Kommissionen udtaler sig om denne Forandring stikledes: „Efter den Anvendelse, der efter vort Forslag vil blive for Lærerinder, anser man det selvgivet, at der ogsaa bør tilstaas dem baade Valgret og Valgbarhed”. Efter dernæst at have henvist til den heldige og betydningsfulde Virkning af lignende Lovbestemmelser i andre Lande fortsætter Kommissionen saaledes: „I Tilsynsudvalget er det end mere nærliggende, at Kvinder medtages og gives direkte Indflydelse paa Skolens daglige Ordning og Stil, og man har derfor paa dette Punkt foreslaaet, at Kvinder ogsaa maa blive stemmeberettigede ved Valget, ikke blot valgbare”. Et Mindretal af to vil dog ikke vide af Kvinders Valgbarhed, men erklærer, at „saadant er næppe stemmende med vort Retsbegreb”. De norske Kvinder svare: Hertil er ikke andet at sige, end at de to Herrers „Retsbegreb” ikke er saa fuldkomment, som det kunde være.

Svenske Prisafhandlinger. I Begyndelsen af Aaret 1887 udsatte „Fredrika-Bremer-Förbundet” en Prisbelønning af 200 Kr. for den bedste Afhandling om den kvindelige Ungdoms huslige Opdragelse. Der indkom fire Besvarelser, og Prisen blev tilkjendt Fru Hedvig Haglund i Norrköping. Hendes Afhandling, som giver en omhyggelig gjennemtænkt Plan til en Husholdningsskole, findes optagen i „Dagnys” Hæfte 3-4. Blandt de andre Afhandlinger findes en i novellistisk Form af den bekjendte Børnebogsforfatterinde Fru Laura Fittinghoff; den vil rimeligvis ogsaa snart foreligge trykt.

Finland. Det finske Lægeselskab nedsatte i Fjor et Udvalg, som skulde forhandle om den lovbeskyttede Prostitution. Fra dette Udvalg er der nu udkommet en længere Betænkning, der forsvarer den stedfindende Ordning med de ogsaa her hjemme fra kjendte Grunde. I Lægeselskabets Møde den 27de April i Helsingfors drøftedes Sagen, og den bekjendte kvindelige Læge Frk. Rosina Heikel imødegik da i et særdeles klart og dygtigt Foredrag de fremsatte Paastande. Frk. Heikels Foredrag er blevet trykt.

I den finske Landdag er der indbragt Forslag om, at Kvinder maa blive myndige i samme Alder som Mænd (21 Aar). Ligeledes om, at Kvinder, der have aflagt Studenterexamen, maa faa regelret Adgang til Universitetet; nu maa nemlig hver enkelt studerende Kvinde søge om „Dispensation fra sit Kjøn”.

Kvindelige Stenografer ved den finske Rigsdag. To saadanne ere nylig blevne ansatte, den ene, Fru S. Meinander, ved Ridderskabet og Adelen, den anden, Frøken Ingrid Wasastjerna, ved Borgerstanden.

Der maa læsses af. I et Brev til „The Womans Journal” fortæller en ung Kone følgende: En Dag holdt der et Læs Kampesten i vor Gade, Hestene formaaede ikke at trække det længer, forgjæves bandede Kusken og piskede løs paa dem; de kunde ikke. Da trillede han et Par Stene ned af Vognen, og strax gik Hestene videre.

„Det er rigtigt”, sagde min Mand „hvorfor gjøre vi ikke ligesaa? Du har ikke Kræfter nok til alt dit Arbejde, altsaa maa vi indrette Arbejdet efter dine Kræfter, læsse af”.

„Men hvad skulle vi læsse af”, spurgte jeg „er der noget af Husgjerningen, som jeg tør forsømme”?

„Vent lidt, sagde han, „lad os først se, hvad der ikke tør forsømmes, hvad der er ubetinget nødvendigt”.

„Det er, at Børnene passes, at der laves Mad, gjøres rent, vaskes og stryges”.

„Stop”, udbrød han, „Vask - ja, Renlighed er nødvendig, men Strygning - er der ikke en Sten at læsse af”?

„Ih nej! hvad tænker du paa” for jeg op. „Min Moder lagde altid megen Vægt paa Strygningen. Hun var ikke stærk, men fik megen Ros, fordi hun saa samvittighedsfuldt passede disse Ting. Folk talte stadig om, hvor nydelig hendes Tøj var strøget”.

„Dette er dog næppe at vælge det rette”, indvendte min Mand. „Dersom Spørgsmaalet er: mindre Strygning eller en overanstrængt Kone, saa véd jeg nok, hvad jeg vælger. Vi maa holde paa det vigtigste”.

Det varede en Tid, inden jeg vilde gaa ind paa dette, men omsider indsaa jeg, at der var noget i det. Rige Mødre, som have nok af Tjenestefolk, klæde deres Smaabørn i hvidt, derfor faa vi andre, som selv maa stive, stryge og pibe deres Kjoler, ogsaa Lyst dertil. Dette er kun en Slags Forfængelighed af os. Vi stjæle derved Tid og Kræfter fra vigtigere Ting. Børnene have bedre af, at vi læse for dem, tale med dem og gaa ud med dem i den friske Luft, end at vi stryge for dem.

Saa forsøgte vi andre Reformer. Der var f. Ex. Syning. Jeg kjøbte til mine og Børnenes Klæder godt Tøj, der kunde holde længe, men syede det saa ligefremt som muligt. Derfor kan Snittet godt være smagfuldt, men der spares en hel Del Tid, naar man gjennemfører denne Grundsætning i sin Dragt fra inderst til yderst.

Ogsaa med Hensyn til Husets Indretning, Maaltiderne, de Retter, man bruger, Selskabelighed o. s. v. kan der være meget Arbejde, der kan spares. Enhver, der forsøger, vil faa at se, hvorledes den ene Sten efter den anden triller ned af Læsset.

Hvorledes Amerikanerne anerkjende Kvindens Svaghed. I et særdeles velskrevet Brev fra Amerika i „Horsens Folkeblad” den 25de Maj, som bl. a. skildrer den amerikanske Kvinde og hendes Plads i Samfundet, hedder det: „Med Forbavselse og Foragt ser man her paa Udlændinge, der slentre af Sted med Hænderne i Lommen ved Siden af en Hustru, som har et Barn paa Armen eller skyder en Barnevogn. Her finder Manden det at være hans „Plads i Livet” at bære Barnet eller skyde Vognen. Det er paa den Vis, Amerikanerne anerkjende det andet Kjøns Svaghed, men ikke ved, som hjemme, at hindre dem fra Deltagelse i alt det bedste og højeste, Livet har at byde”.