Aarsberetninger fra nordiske Kvindeforeninger.

„Fredrika Bremer-förbundet” har afgivet sin Beretning for Aaret 1887, Foreningens 3dje Virksomhedsaar. Medlemsantallet er i jævn Stigen; for 3 Aar siden 886, nu 1289. Foreningen virker i flere forskjellige Retninger. - Den har oprettet et Anvisnings- og Oplysningskontor, hvis Virksomhed der gjøres nøje Rede for: hvor mange Arbejdssøgere og Arbejdsgivere der har meldt sig, hvor mange Forespørgsler der er indløbne og besvarede, af hvad Art de have været o. s. v. Under Friherreinde Adlersparres Ledelse er der dannet en „Stipendiekomité”, der har sat sig som Maal at tilvejebringe en større Grundfond - 150,000 Kr. -, hvis Udbytte skal anvendes til Understøttelse for Kvinder, studerende og andre, der uddanne sig til en eller anden selvstændig Virksomhed. Det er, som man vil se, ikke noget ringe Maal, der stiles efter, men Felttogsplanen er lagt med saa megen Dygtighed, og der viser sig bestandig i Sverige saa stor Offervillighed overfor Kvindesagen fra privates Side - ikke mindst fra Aristokratiets Damer - saa Maalet vil forhaabentlig naas. Man vil søge at tilvejebringe et større Antal Indsamlere, der ville paatage sig hver at skaffe mindst 10 Bidragydere med 1 Kr. aarlig i 5 Aar. - Udvalget for Hjemmestudier, der især ledes af Dr. phil. Frk. Ellen Fries, har fortsat sin Virksomhed. Allerede i 1878 henledede Ernst Beckemann i „Tidsskrift før hemmet” den almindelige Opmærksomhed paa det virksomme Arbejde, der i Amerika udfoldes for at hjælpe de mange rundt om i Landets afsides Egne, som tørste efter Kundskab og savne alle Midler til at tilfredsstille deres Trang. Da „Fredrika Bremer-förbundet” stiftedes, optog det strax paa sit Program den Opgave at hjælpe de svenske Kvinder, der følte en saadan Trang, et Udvalg blev nedsat, der i 1885 fremlagde sin Plan, bygget efter engelske og amerikanske Forbilleder, men tillempet efter hjemlige Forhold; og snart førtes Planen ud i Virkeligheden. Hver Kvinde, der henvender sig til Foreningen, har mod en bestemt ringe aarlig Betaling Adgang til at faa Svar paa Forespørgsler, Raad og Anvisning til Læsning samt videre Vejledning med Stilretning o. desl. Hver Elev faar en bestemt Lærer at brevvexle med, og Formaalet er saa meget som muligt at ægge og hjælpe Eleverne til selvstændigt Arbejde. - I Decb. 1884 nedsattes der et Udvalg med den Opgave at give Forældre og andre Forespørgere Raad og Anvisning med Hensyn til Børns Læsning. Dette Udvalg har haft et betydeligt Arbejde at udrette, og dets Hjælp og Vejledning søges af et stadigt voxende Antal Forældre. - I Foraaret 1887 stiftedes en Sygekasse for Kvinder, der strax traadte i Virksomhed. Endelig kan nævnes, at „Forbundet” i Vinterens Løb lader afholde selskabelige Sammenkomster for Medlemmerne. Et af de vigtigste Virkemidler er naturligvis Udgivelsen af „Dagny”. Paa Udgiftsoverslaget var der bestemt en Sum at 500 Kr. til Støtte for dette Tidsskrift, men da det fra forskjellige Velyndere har modtaget Gaver til et Beløb af henved 1000 Kr., har det kun brugt en mindre Del af Tilskuddet.

Som det vil ses af denne lille Oversigt, arbejder „Fredrika-Bremer-förbundet” med stor Dygtighed, Omsigt og Udholdenhed for sin Opgave.

„Finsk Qvinnoförening” har udsendt sin Aarsberetning for 1887.

Foreningen bestaar kun af Kvinder, og Medlemstallet er ikke stort, men indeslutter saa godt som alle fremragende finske Kvinder og synes saaledes nærmest at maatte betragtes som et Udvalg til Oplysning om Kvindesagen og til Udbredelse af dens Tanker. Beretningen er interessant derved, at den giver en Udsigt over Kvindernes og Kvindesagens Stilling i Finland i Almindelighed. Fællesundervisnings almindelige Indførelse er en af de Opgaver, hvis Betydning man i Finland særlig har haft Øje for, og som Kvindeforeningen efter Evne har støttet. Man snakker ikke meget derom, man har indset, at det jævne praktiske Arbejde, Tankens Udførelse i Virkeligheden, er det bedste Agitationsmiddel, og Foreningen har da ogsaa hvert Aar den Glæde at melde om flere og flere Byer, hvor den er bleven indført. I Aar nævnes saaledes Bjørneborg, Torneå, Lovisa, Vilmanstrand, Nykarleby og Kotka. En anden Sag, Foreningen har Fortjeneste af, er Sædelighedssagen, her har den virket ved Udgivelse af forskjellige Smaaskrifter, ved en Adresse til Stænderforsamlingen o. desl.; at Foreningen ved denne sin Virksomhed har paadraget sig Reaktionens Forfølgelse, var jo kun, hvad den kunde vente sig efter Erfaringen i andre Lande, og den har ikke ladet sig skræmme heraf, men rolig fortsat sin Virksomhed. Endvidere nævner Beretningen forskjellige litterære Arbejder af Kvinder, melder om en Udvidelse af Kvindens kommunale Valgbarhed, samt at 5 Kvinder i Aarets Løb have taget Studenterexamen. Af Foreningens særlige Virksomhed kan nævnes Udgivelse af Aarbogen „Excelsior”, hvis forskjellige Aargange have været anmeldte her i Bladet; Udsættelse af en Prisbelønning for den bedste Afhandling om Kvindens Opdragelse; Afholdelse af flere interessante Foredrag, hvoriblandt særlig maa nævnes to af den fremragende svenske Forfatterinde Ellen Key om den gifte Kvindes Ejendomsret; Udstilling af en Del Modeller til Reformdragter og Nedsættelse af et Udvalg til Fremme af denne Sag. Endelig kan nævnes, at ogsaa denne Forening har oprettet et Fæste- eller rettere Arbejdsanvisningskontor for Kvinder, der synes at blive ualmindelig godt benyttet.

I dette Foraar har Finsk Kvinnoförening i de finske Blade opfordret til at yde Bidrag til Oprettelsen af Sommerkolonier for arbejdende Kvinder, noget lignende som det danske „Hvile- og Rekreationshjem for Kvinder".

Ved Gjennemlæsningen af de nordiske Kvindeforeningers Aarsberetninger kan det ikke andet end slaa en, hvor ensartet der arbejdes paa de forskjellige Steder. Det er overalt den samme Gruppe af Formaal, der tilstræbes. Dette Fællesskab i Formaal er ikke fremkommet ved nogen ydre Sammenslutning; tværtimod der er meget lidt - man tør vel sige for lidt - Samarbejde mellem vore Foreninger. Det er heller ikke, fordi Modstanderne have tvunget Kvindesagsæmnerne ind i en bestemt begrænset Kanal; tværtimod, snart har man ladet dem høre, at de bredte sig over altfor mange uvedkommende Sager - „Kvindesagen var kun Spørgsmaalet om Kvindens Erhverv” el. lign., hed det - snart at de begrænsede sig til altfor lidt - „Kvindesagen er en altfor ubetydelig Sag til at fortjene nogen almindeligere Interesse”, hed det, „kun, naar den slaas sammen med andre store Spørgsmaal, som Arbejderspørgsmaalet el. lign., bliver den nogen Opmærksomhed værd”. Naar da, trods disse snart lokkende, snart truende Røster, Arbejdet overalt ganske af sig selv har artet sig ens, saa turde dette være et Vidnesbyrd om, at man er paa den rette Vej, at „Kvindesagens” forskjellige Grene virkelig udgjøre en naturlig Enhed, og at Kvinderne have gjort vel i at fastholde det Program, som i alle sine Hovedtræk udfoldede sig allerede for Kvindesagens første Bannerføreres profetiske Blik. Den Fasthed, hvormed det er fulgt, vidner om, at Kvinderne vide, hvad de ville; gid den ogsaa maa være et Varsel om, at Maalet maa blive naaet.