Antallet af Kvinder i Forhold til Antallet af Mænd.
De fleste vide, at Kvinderne findes i større Talrighed end Mændene; i hvilke Aldersklasser og i hvilke Lande det er, vides derimod mindre hyppig, og de følgende Data skulle derfor give en Oversigt over de væsentligere herhen hørende Forhold.
Ved Fødslen har Mandkjønnet Overvægten. Hvad enten det større Antal mandlige Fostre skyldes Mandens højere Alder end Hustruens eller andre Aarsager, er Mandkjønnets Overvægt ved Fødslen i alle Lande og saa langt tilbage i Tiden, man kjender noget til det, en fastslaaet Kjendsgjerning.
I Tiaaret 1870-79 fødtes der her i Landet (inkl. Dødfødsler) 1067 Drenge for hver 1000 Piger.
Saaledes har Mandkjønnet mere at tære paa end Kvindekjønnet, men det sætter ogsaa en stor Del af Forspringet til, navnlig i Livets første Aar.
I Tiaaret 1870-79 var de to Kjøns henholdsvise Dødelighed her i Landet følgende:
Af 10,000 Drengefødsler var 370 Dødfødsler.
Af 10,000 Pigefødsler var 300 Dødsfødsler.
For hver 10,000 i hver Aldersklasse levende døde aarlig (dødfødte ikke medregnede) i 1870-79:
Se pdf. for tabel.
Mandkjønnet har altsaa før Fødslen og i Spædalderen en kjendelig større Dødelighedsudsigt end Kvindekjønnet, men derimod har Kvindekjønnet lige ned til det 40de Aar, med Undtagelse af Aldersklassen 20-25 Aar, en større Dødelighed end Mandkjønnet. Fra da af og Resten af Livet er Mandkjønnets Dødelighed atter større end Kvindekjønnets.
De Aarsager, der ligge til Grund for disse forskjellige Svingninger i Dødelighedsrækken, skulle vi i nærværende Sammenhæng ikke komme ind paa. Det er imidlertid klart, at de paavirke Antallet af Mænd og Kvinder i de forskjellige Aldersklasser.
I de fleste af de gamle Stater viser det sig, at det Mindretal af Kvinder, der findes ved Fødslen (se ovenfor), ikke fuldt opvejes af den større Dødelighed hos Mandkjønnet i de første Leveaar, og derfor holder sig en Tid lang, ja hyppig endog bliver mere udpræget i Aldersklassen 10-15 Aar paa Grund af Kvindernes større Dødelighed, svinger i Alderen 20-25 Aar og bliver til et ringe Flertal, der holder sig med nogle Variationer op til 40 Aars Alderen, herefter atter nu og da formindskes i Alderen omkring 50 Aar (den „kritiske” Alder hos Kvinderne), men da stiger stærkt og vedholdende i de højere Aldersklasser.
Naar man imidlertid vil spørge, hvori det ligger, at der allerede i den giftefærdige og livskraftige Alder, 20-40 Aar, er et Overtal af Kvinder, ihvorvel Mændenes Dødelighed kun i en enkelt Aldersklasse er større end Kvindernes, da maa, blandt flere andre Aarsager, den navnlig fremhæves, at her spille Vandringerne deres store Rolle.
Hvilken Betydning Vandringerne have inden for det enkelte Land, vil ses af, at i Kjøbenhavn findes 864 Personer af Mandkjøn for hver 1000 af Kvindekjøn, i Kjøbstæderne 945 og i Landdistrikterne 992. I Kjøbenhavn altsaa, der tæller den store indvandrede Klasse af kvindeligt Tyende, af Fabriksarbejdersker, Enker, Stiftelsespersoner o. fl., har Kvindekjønnet en meget betydelig Overvægt, (ja paa Frederiksberg findes der, af de nysnævnte Aarsager, endog kun 784 Personer af Mandkjønnet for hver 1000 af Kvindekjønnet), langt mindre udpræget er Forskjellen i Kjøbstæderne, og paa Landet, der saa langt fra har indvandrede Kvinder til at forøge Overskudet, at det tværtimod har sendt dette til Byerne, navnlig til Kjøbenhavn-Frederiksberg, er Antallet af Mænd og Kvinder paa det nærmeste lige stort.
I Danmark som Helhed findes der 965 Personer af Mandkjønnet for hver 1000 af Kvindekjønnet, eller, hvad der er det samme, 1036 Personer af Kvindekjønnet for hver 1000 af Mandkjønnet.
I Tyskland findes 1040 Personer af Kvindekjønnet for hver 1000 af Mandkjønnet, men man har udregnet - og her ligger en stor og betydningsfuld Faktor til Forklaring af Forskjellen mellem Mænds og Kvinders Antal i de gamle Stater -, at dersom der ingen Udvandring havde været fra de gamle Stater til de ny, og Forholdet kun var blevet bestemt ved Fødsel og Død, vilde der kun have været 1020 Mænd for hver 1000 Kvinder. Med andre Ord: Udvandringen fra Tyskland, der fornemmelig rekruteres af Mændene, bidrager lige saa meget som Fødsels- og Dødelighedsforholdene til Kvindekjønnets Overtal.
Den Vandringernes Indflydelse paa Kjønnenes Fordeling inden for det enkelte Land, vi ovenfor saa, gjorde sig gjældende mellem Land og By, gjentager sig saaledes, om end af andre Aarsager, fra Stat til Stat, og medens den delvis bevirker, at der er et forholdsvis stort Overskud af Kvinder i de gamle Stater, bidrager den væsentlig til et betydeligt Overskud af Mænd i de nye Stater.
I den følgende Tabel vil man nu finde en Oversigt over, hvorledes Antallet af Mænd og Kvinder fordeler sig i de forskjellige Aldersklasser i en Række af Stater i og uden for Evropa.
Paa hver 1000 mandlige Personer komme kvindelige:
Se Pdf. for tabel.
Omstaaende Tabel skyldes det i disse Dage udkomne Bind af den tyske Rigsstatistik, der omhandler Folketællingen i Tyskland af 1ste December 1885. (Statistik des deutschen Reichs. Neue Folge. Band 32. Berlin 1888, Einleitung Pag. 76). Sammesteds (Pag. 24) findes den interessante Beregning over Udvandringens Indflydelse paa Forholdet imellem Antallet af de to Kjøn.
Tabellens sidste Rubrik, de avstralske Kolonier, omfatter: Victoria, Ny-Syd-Wales, Queensland, Sydavstralien, Vestavstralien, Tasmanien, Ny-Zeland.
Samtlige øvrige statistiske Data i nærværende Opsats hidrøre fra den officielle danske Statistik, udgiven af Statens og Kommunens statistiske Bureauer.
Hvor store Forskjelligheder der end ere i Aldersklassefordelingen i de forskjellige Lande, vil man dog faa et Indtryk af, at den ovenfor skizzerede Fremstilling - hvorefter de yngre Aldersklasser have en mandlig Overvægt, de giftefærdige en kvindelig, der noget aftager omkring Livets Middagshøjde, for atter at stige stærkt i de højere Aldersklasser - gjentager sig i de fleste Lande, hvor der overhovedet er et Overskud af Kvinder i Befolkningen.
I øvrigt maa det, til Forstaaelse af Tabellen, erindres, at naar kun faa Aldersklasser i et Land have mandligt Overskud, men de fleste kvindeligt, og det kvindelige Overskud dog som Helhed er temmelig ringe, eller der endog som Helhed er mandligt Overskud (jfr. f. Ex. Italien), da beror dette paa, at enhver af de yngre Aldersklasser - hvor det mandlige Overskud findes - har et langt større Individantal end hver af de ældre, saa at et Overskud i de yngre Aldersklasser til den ene eller anden Side altsaa vejer langt mere end i de højere (i Kongeriget Danmark er 43 pCt. af Befolkningen i Aldersklasserne 0-20 Aar, 28 pCt, i 20-40 Aar, 19 pCt. i 40-60 Aar og 10 pCt. i Aldersklasserne over 60 Aar).
Af de evropæiske Lande er Italien, ifølge Tabellen, det eneste, i hvilket der som Helhed er mandligt Overskud, om end dette kun findes i de yngre Aldersklasser (under 15 Aar), i Belgien staa Kjønnene saa godt som lige i Antal, dog er der ogsaa i de giftefærdige Aldersklasser et lille mandligt Overskud, og først i de højere faar Kvindekjønnet sin sædvanlige Overvægt, der giver Vægtskaalen i Befolkningen som Helhed et lille kvindeligt Udslag.
Idet vi i øvrigt med Hensyn til alle Enkeltheder skulle henvise til Tabellen, uden at komme ind paa Aarsagerne til den forskjellige Fordeling af Kjønnene i de forskjellige Lande, er det os, i Sammenhæng med det foregaaende, af Interesse at fremhæve, at Forskjellen i Kjønnenes Antal, navnlig i den giftefærdige Alder, i flere af de gamle Stater er temmelig ringe, og at den i de nye Stater, i Amerika og Avstralien, viser sig som et betydeligt Overskud af Mænd, - et Forhold, der, som man ser, ogsaa gjentager sig for et Rige som Japan.
De amerikanske og avstralske Stater ere aabenbart Gjenstand for en langt stærkere Indvandring af Mænd end af Kvinder, thi i de Aldersklasser, de giftefærdige, hvor i de gamle Lande Overskudet af Mænd forvandler sig til et Overskud af Kvinder, bliver i de nye Stater Overskudet af Mænd større end i de yngre Aldersklasser. Stærkest er Forholdet fremtrædende i de avstralske Kolonier, hvor der i Aldersklasserne 25-40 Aar kun findes ca. 750 Kvinder for hver 1000 Mænd, og hvor altsaa mindst ¼ af Mændene ingen Hustruer kan faa. Og det er klart, at her ikke blot er et Spørgsmaal om Ægteskab, men ogsaa om kvindelig Erhvervsvirksomhed, og medens altsaa de fleste Steder i Evropa have Overflod af Kvinder til dette Brug, er her stærk og aabenbar Mangel.
Saa lidt som vi ere gaaede nøjere ind paa Spørgsmaalet om Aarsagerne til, skulle vi fordybe os i Virkningerne af de Forhold, vi her have statistisk belyst. Men da man ved Siden af Spørgsmaalet om Forskjellen i Egenskaber imellem de to Kjøn - om hvilken man kan tvistes saare længe - ogsaa jævnlig har grundet over Forskjellen i Antal, og da i det mindste dette Spørgsmaals faktiske Del kan afgjøres paa positiv Maade, have vi ment det af Betydning i Korthed at fremstille det officielle positive Materiale, der i saa Henseende haves til Raadighed.
