Et Par Ord om Husmoderens Opgave over for Tjenestepigerne.

Dansk Kvindesamfund virker jo for at give Kvinder Ret, Lyst og Vilje til at deltage i alle de Samfundsarbejder, vi have Evne og Kræfter til. De sædvanlige kvindelige Arbejder i Hjemmet under Husmoderens Ledelse ere dog ligesom stillede lidt i Skygge ved, at der peges paa nye Opgaver for de unge Piger til selvstændig Virksomhed. Nu er jeg ingenlunde imod, at Kvinder betræde nye Veje, heller ikke ønsker jeg at lægge nye Byrder paa Husmødre; men jeg tror, det giver os Kræfter til vor Gjerning at stile lidt højere end til eget Velvære. Naar kvindelig Husgjerning ikke skattes højt nok, tror jeg, vi have godt af at se, at vi selv have nogen Skyld deri derved, at vort Syn paa Arbejdet har været for snævert. Det er jo vor Opgave at opdrage de vordende Husmødre, og hvad Part deres Dygtighed har i et Folks Velstand og Lykke, er tit nok udtalt i høje Toner.

Vi se ogsaa daglig for os Betydningen heraf i de fattige Hjem, hvor en dygtig Moder, der forstaar at lave Mad, holde Hjemmet og Børnene rene og Tøjet vel vedlige, kan holde Armod borte med uhyre faa Midler, saa at Børnene kunne voxe sunde op i et hyggeligt Hjem. Paa den anden Side skal der en rig Mand til at holde Stand, hvor Huset styres af en udygtig Husmoder, og Pengene kunne endda vanskelig skabe Hygge. Det vilde derfor være godt, om vi Husmødre saa alvorlig paa. hvor stort et Samfundsarbejde vi have, og fik Lyst til at tage et Ansvar op, saa vi følte en Del af Skammen, naar en Pige, der havde tjent os tro i flere Aar, blev gift og blev en udygtig Husmoder, fordi vi aldrig havde sat hende ind i et helt Arbejde: men kun brugt hende til tankeløs at gaa os til Haande. Anderledes vilde det sikkert blive, om vi gjærne vilde paa alle Omraader lære de unge, vi have med at gjøre, hvad vi selv kunne.

Det er jo almindeligt, at de Krav, vi selv og andre stille til os i saa Henseende, ikke naa videre end at faa vor egen Gjerning besørget, og det bliver jo anset for en stor Ære for os at have saa faa Hjælpere som muligt. Derfor maa der størst muligt Pres paa, og kan man saa faa det til at gaa med Fred uden at bruge „Grovfilen”; er det store Ting. Man vil vel indvende imod mig, at der skal god Raad baade af Tid og Penge til paa den Maade at ofre sig for Samfundet ved Uddannelsen af Husmødre, og desuden er der jo Steder nok, hvor de have Lærlinge. Lad os imidlertid se paa, hvorledes Mændene bære sig ad for at naa frem til Dygtighed og Selvstændighed, de maa altid begynde fra neden af og saa i Løbet af flere Aar faa mere fat. Det vil vist som Regel gjælde, at, skal man lede en Gjerning, maa man selv kunne udføre den. Der vil ellers ofte blive noget usandt ved Myndigheden, som kan vække Trods eller skabe Ligegyldighed. Over for Mennesker er det den største Kraft til Arbejdet at have Viljen med sig, den kan baade give Omtanke og Forstand.

Er der Alvor i, at vi have en lille Gnist af Kjærlighed til de Mennesker, vi arbejde med, er det noget, der let forstaas. Pastor Brücker siger, at, hvorfra det rette Sind faas, er en Hemmelighed, der hænger nøje sammen med Kristendommen. Det vil jeg gjærne indrømme; men der er alligevel mange Kristne og mange saakaldte dannede Mennesker, i hvis Samliv med deres Tjenestefolk der kjendes saa lidt af den Magt, Mennesker kunne have til at overvinde ondt med godt, eller at man bliver gladere og mere frigjort ved at naa lidt henimod det at elske Næsten som sig selv. De tjenende kunne da i saadanne Folks Kristendom eller Dannelse ikke kjende nogen forædlende Livskraft, som det vilde være en Lykke for dem at række efter. Derfor er ogsaa baade Kristendom og Dannelse kommen i Vanrygte. Jeg har kjendt Husmødre, der kun have haft én Pige, som have forstaaet at give hende Lyst og Ansvarsfølelse over for Gjerningen ved at love at lære hende mere, naar det viste sig, at hun ved Flid og Samvittighedsfuldhed kunde betros et større Arbejde. Hun er da kommet saa vidt i Løbet af faa Aar, at Husmoderen ved Bortrejse eller i Sygdomstilfælde.. kunde sætte hende i sit Sted og betro hende Børn og Hus, og skulde der fremmed Hjælp til, var det for at gaa Pigen til Haande. Det giver Æresfølelse, Pligtfølelse og Hengivenhed at arbejde i Frihed, saa det betaler sig at faa den Selvfølelse op, saa de selv og ikke vi skulle være deres Samvittighed. I større Huse har jeg set, at Piger ere begyndte som Barnepige og derfra gaaede over til Stuepige, Kokkepige, Mejeripige og Mejerske i samme Hus. Det kan jo nok i Øjeblikket være et Tab, naar en Pige er naaet til Dygtighed i et Arbejde og saa skal til at begynde paa et nyt; men der ser man det utrolige, en god Vilje kan udrette, saa det vil snart indhente og erstatte Dygtigheden. Der blev sagt til den Kone, at hun havde det nemt, thi det var ikke alene, som om hun havde en flink Husjomfru, men som om hun havde fire, og var hun borte, havde de tre mindste Børn hver sin Barnepige til Trøst, naar der var lidt i Vejen med dem. Naar man saaledes hele Dagen igjennem faar et dygtigt Arbejde besørget, skal der ikke saa overdrevent stort Hjærtelag til at faa Lyst imellem en Timestid om Aftenen at samles med Pigerne en ten til Oplæsning, til at høre god Musik eller til almindelig Samtale. Pigerne ville dog helst have Frihed til at have Lys og Varme paa deres eget Værelse, for at de kunne skrive eller arbejde i Enrum. Men det er godt, at Hjemmet giver Frihed for dem til at komme i Dagligstuen i Fritiden, naar det kan falde naturligt for begge Parter, thi dertil skal der ogsaa en Frigjørelse fra Pigernes Side. Men naar det som sagt kan ske i Frihed, har jeg hørt voxne Døtre glæde sig til, at Pigerne kom, da de bragte Glæde og Livlighed med. Da kan det ogsaa erfares, at sunde Naturmennesker grumme hurtig kunne faa Interesse for og en selvstændig Opfattelse af Tidens mest moderne Spørgsmaal, hvori de mere dannede og belæste maaske gjærne kunde finde et Guldkorn til Overvejelse.

Vil man frigjøre sine Børn for at være Menneskers Trælle, mon det saa ikke sker sikrest ved at frigjøre dem nedad, ved at de se, vi omgaas Tjenestefolk med Agtelse? Børn ere fine Iagttagere. De høre ikke efter kjønne Ord, hvis de ikke se et Liv bagved stile i samme Retning. Og hvis de se en Stand blive overset og ringeagtet, lære de snart at bøje sig des dybere for en anden. Frigjorte blive de kun ved at anerkjende Mennesket under enhver Form og kun gjøre Skjel paa godt og ondt hos hver især.

Rødkilde Højskole.