Fra Indland og Udland.

Kvinder i Statstelegrafens Tjeneste, I Følge den for Aaret 1887 afgivne statistiske Oversigt over det danske Telegrafvæsens Virksomhed var der i Statstelegrafens Tjeneste ansat i alt 64 Kvinder, hvoraf 15 som Telegrafister, 11 som Reservetelegrafister, 10 som Medhjælpere, 18 som private Medhjælpere og 10 paa anden Maade, jfr. Min. Tid. for 1888, B. S. 1071.

Lærerindernes Løn i Frederiksberg. I Frederiksberg Kommunalbestyrelse var den 17de Januar Forslag til Lønningsbestemmelser for Lærerpersonalet ved Frederiksberg Kommuneskoler til Forhandling. Det var af Skolekommissionen foreslaaet, at Lærerindernes Løn ligesom hidtil kunde stige til 1600 Kr., for 36 Timer om Ugen Dog skulde de uden Afkortning i deres Løn kunne fritages for visse Procenter af deres Timer, efterhaanden som de blev ældre, hvilket begrundedes derved, at Lærerinder ikke i Længden kunne udholde at undervise 36 Timer ugentlig. Der var altid flere Vikartimer at besørge for Lærerinder end for Lærere. Den Merudgift, Kommunen då vilde faa ved at yde Lærerinder samme Vederlag for en kortere Arbejdstid som nu for en længere, kunde indvindes ved at ansætte flere Lærerinder end Lærere, saaledes som Tilfældet er i Kjøbenhavn. Under Forhandlingen talte navnlig Schlegel imod at give Lærerinder Lønningstillæg samtidig med at give dem et formindsket Timeantal, hvorfor Kommissionens Forslag paa dette Punkt forkastedes, og Lønningen blev fastsat for 24 Timer til 700 Kr., stigende til 1400 Kr., og hertil 60 Øre for hver yderligere Time indtil 36 om Ugen. Sagen gik derefter til 2den Behandling.

Kvindelig Tandlæge. Den 21de Februar underkastede Fru Nicoline Møller sig Tandlægeexamen.

Kvindeforeninger findes foruden i Horsensegnen ogsaa i Svendborg (83 Medlemmer, Formand Fru Eleonora Bondegaard f. Rosenthal), i Gislinge ved Holbæk (nogle og tyve Medlemmer, Formand Marie Odsbjærg, Friskolelærer A. Odsbjærgs Hustru), i Vig (Formand Friskolelærerinde Karen Nielsen) og i Højby (Nykjøbing S.). Alle Foreninger virke ved Afholdelsen af Foredrag, og desuden i forskjellige andre Retninger. I Svendborg har man holdt flittige Forhandlingsmøder blandt Medlemmerne og har desuden oprettet en Aftenskole for Tjenestepiger, hvor de kunne faa Hjælp til at skære og sy deres Tøj. I Gislinge har man taget sig af Pigebørnenes Undervisning i Haandarbejde samt af deres Beklædning; i Vig virker Kvindeforeningen for Oprettelse af en Sygeplejeforening, ogsaa Asylsagen søge Kvindeforeningerne paa sine Steder at fremhjælpe. Næppe noget Sted gaar Sagen helt glat; men alt tyder paa, at der er en glædelig Bevægelse mellem de danske Kvinder.

Den nye Kvindevalgretsforening. Et stort offentligt Møde afholdtes Tirsdag den 15de Februar i den Hensigt at danne en Kvindevalgretsforening. Vexelerer Lamm dirigerede. Fru Luplau indledede Forhandlingen. Fra mange Sider var Dannelsen af en saadan Forening bleven hilst som glædelig og betimelig. Landstingets Modtagelse af Valgretsforslaget var exempelløs; man burde for Fremtiden spørge Rigsdagskandidaterne om deres Stilling til Kvindens Valgret. Fru Nørlund omtalte, hvorledes Kvinder i flere andre Lande deltog i det offentlige Liv, og opfordrede de tilstedeværende til at melde sig ind i Foreningen. Baadfører Jensen mente nok, at Kvinden kunde faa Anvendelse for sine Evner uden netop at sidde i Rigsdagen paa den Tid, da hun skulde lægge Børnene i Seng. (Latter). Pastor Hostrup svarede hertil, at det, at Kvinder fik Valgret, jo ikke kunde føre til, at de alle blev valgte. Mændene trænge til at faa Øjnene op for, at de ikke ere de eneste, der kunne udrette noget. Journalist Hendriksen syntes, at det, at Kvinderne ved deres Krav satte sig op mod Guds Befalinger i det gamle Testamente, var nok til at fordømme hele Kvindesagen. Ploug var Talsmand for største Delen af det danske Folk. (Hyssen og Uro). Kapitajn Fischer og Fru Luplau udtalte, at hvis noget gavnede Sagen, saa var det saadanne Udtalelser. Frk. Vilhelmine Møller: Der staar i Skriften, at Kvinden vel skal være Manden underdanig, men ogsaa, at hun skal være hans Medhjælp. Efter at endnu Folketingsmand Bajer, Frk. Lagesen, Fru Erna Juel-Hansen og mange andre havde haft Ordet under Liv og Tilslutning i Forsamlingen, hævedes Mødet.

Hjælpefonden er Navnet paa en ny Forening, hvis Formaal er at understøtte ubemidlede, ugifte Kvinder, der ville ernære sig ved Selverhverv. Dette søges opnaaet dels ved Hjælp til Uddannelse, dels ved Laan til Grundlæggelse af selvstændig Virksomhed. Medlem af Selskabet bliver enhver ved Tegning af et aarligt Bidrag paa 1 Kr. Hovedbestyrelsen har sit Sæde i Kjøbenhavn. Med Hensyn til Provinserne inddeles Landet i Kredse, der hver har sin Bestyrelse. Det første Fællesmøde afholdes i 1890. Indtil da supplerer Hovedbestyrelsen sig selv. Denne bestaar af følgende Medlemmer: Caroline Benzon, Magdalene Bregendahl, Institutbestyrerinde Regina Koppel, Olive v. Krogh, Elisabeth Lowzow, Lærerinde Julie Muller, Frederikke Tobiesen, Grosserer C. L. Larsen, Overretsprokurator I. H. Mundt, Joseph Glückstadt.

Kvindelig Læseforening afholdt Mandag den 18de Februar Kl. 7 sin aarlige Generalforsamling, som var besøgt af omtrent 200 Medlemmer. Frk. Hedvig Fibiger valgtes til Dirigent og gav, efter at det reviderede Regnskab var godkjendt, Ordet til Foreningens Formand, Frk. Goldschmidt, der først omtalte det store Fremskridt, man i Aarets Løb havde gjort ved at erhverve sig det nye, smukke og hyggelige Lokale, som alle Medlemmerne følte sig saa tilfredse med. Vel havde adskillige misfornøjede Sjæle i Begyndelsen længtes efter det gamle, hvor der var saa mange mørke Kroge, og hvor man faldt over Dørtrinene, men til sidst havde dog Virkelighedens Goder fortrængt Erindringens Romantik. Imidlertid steg Udgifterne paa mange Maader, man maatte have flere, mange flere Medlemmer, hvis man ikke skulde blive nødt til at foretage Indskrænkninger, hvilke dog vilde blive saa lidet følelige som muligt; man vilde saaledes vedblive at holde to Numre af Berlingske og Politiken, to à tre Exemplarer af de mest læste Bøger, derimod vilde man indskrænke Anskaffelsen af oversatte Bøger, og man vilde begynde at tage Betaling for Kataloget.

Regnskabet, som derefter oplæstes, udviste: Indtægten i 1888 havde været 8,721 Kr. 60 Ø., Udgiften 8,808 Kr. 67 Ør. Medlemsantallet, der i Aarets Løb var steget til 697, var ved Aarets Udgang 635. Bogsamlingen var forøget med 506 Bind, 11 Pj. og tæller nu 9,810 B. 789 Pj. Bogudlaanet har været 24,727 B. Besøgene paa Læsesalen kunde anslaas til c. 12,000 i Løbet af Aaret. Der findes paa Læsesalen 27 Tidsskrifter, deraf 14 danske, og 38 Blade, deraf 28 danske. Ved 6 af Fru Rovsing stiftede Fripladser var der indkommet 720 Kr. Næste Aar vilde Udgifterne stige betydelig; for Exempel maatte Funktionærernes Lønninger forhøjes; disse havde hidtil været altfor lave. I disse Tider, hvor man fordrer lige Løn for Mænd og Kvinder, kunde Kvindelig Læseforening ikke være bekjendt at blive staaende ved de gamle Taxter, især da ogsaa Arbejdet med det større Medlemsantal forøgedes, saaledes udlaantes der i 1885 12,000 Bøger mod 24,000 i 1888. Frk. Goldschmidt udtalte dernæst en Tak til de Damer, der ved Pengebidrag og Gaver havde støttet Foreningen, ligesom hun ogsaa takkede for den Sum af 1063 Kr., der i Læseforeningen var indkommen til Minde om Fru Rovsing, og som var bestemt til Uddannelse af kvindelige Haandværkere.

Frk. Schneekloth bragte en Tak fra det yngste Hold af kvindelige Studenter for Fripladserne og den venlige Modtagelse, de havde faaet i Læseforeningen.

Derefter gik man over til de forskjellige Forslag. Det vedtoges enstemmig at standse Bogudlaanet Kl. 3 de Dage, da der skulde være Foredrag. Efter Vedtagelsen af nogle Ændringer i Lovparagraferne drejede Forhandlingen sig væsentligst om det Spørgsmaal, hvorvidt Foreningen skulde lukkes Kl. 10 Aften eller som hidtil Kl. 9. Reformen strandede paa Pengespørgsmaalet, medens Bestyrelsen dog lovede at ville gjøre et Forsøg til næste Vinter, hvis Medlemstallet i Oktober var naaet tilstrækkelig højt op.

Sluttelig foretoges Valg af Bestyrelse. I Stedet for Fru Neergaard, der ikke ønskede Gjenvalg, valgtes Frk. Falbe Hansen med 67 Stemmer. Fru Hoffmeyer og Frk. Helga Steen valgtes til Suppleanter, og til Revisorer gjenvalgtes Fru Klein og Justitsraad Goldschmidt.

Den politiske Valgret i Norge. Den norske Kvindesagsforening arbejder for Tiden med fuld Kraft paa at skaffe Kvinderne politisk Stemmeret., hvormed i Følge norsk Lovgivning den kommunale følger. Da Grundloven nævner „Borgere”, men ikke „Mænd”, som valgberettigede, saa behøves der egentlig slet ikke nogen Lovændring, men kun en anden - med Ordene bedre stemmende - Forstaaelse af Loven, for at Kvinder kunne faa Adgang til at stemme. Der er lagt en hel Felttogsplan for at sætte dette igjennem. En kort, men fyndig Adresse er udsendt til Underskrift, og de bekjendteste kvindelige Talere berejse Landet og holde Foredrag om Kvindens Stemmeret. Fru Ragna Nielsen, Frkne. Anna Rogstad, Anna Bugge og Gina Krog, have saaledes talt saavel i Kristiania som i Bergen, Kristianssand, Drammen, Kongsberg, Moss, Tønsberg, Sandetjord, Laurvig, Skien, Eidsvold o. fl. Byer; Landet synes man derimod endnu ikke at have lagt an paa. - Af Talerne synes især Fru Ragna Nielsen f. Ullmann at slaa igjennem.

Et Diskussionsmøde om Kvindearbejdet og Kvindens økonomiske Stilling afholdtes den 20de Januar i den store og ansete Forening „Arbejdersamfundet” i Kristiania. Efter en Række Udtalelser, der hovedsagelig gik i samme Retning som det indledende Foredrag, foreslog Indlederen en Beslutning af følgende Indhold:

„Forsamlingen udtaler, at den første Betingelse for Kvindernes Frihed og Lykke er fuld økonomisk Uafhængighed. Som de Midler, hvorved denne kan opnaas, skal paapeges: 1) At der i Opdragelsen lægges Vægt paa at belære Børnene om den økonomiske Uafhængigheds Betydning for Mennesket. 2) At Kvinderne indordne sig i Fagforeninger for, i Forening med de mandlige Arbejderes Fagforeninger, at arbejde hen til at skaffe Kvinderne den samme Løn for det samme Arbejde som Manden. 3) At der ved Staten oprettes Fagskoler med fri Adgang ogsaa for Kvinderne til at uddanne sig til dygtige Haandværkere. De organiserede Arbejderes Indflydelse paa saadanne Fagskoler bør være sikret for at hindre, at de optræde konkurrerende”.

Beslutningen vedtoges enstemmig. Norsk Kvindesagsforenings Medlemmer var indbudne til at overvære Forhandlingen.

Svenske Tjenestepiger i Danmark Fredrika Bremer förbundets Udvalg til Overvejelse af, hvad der kan gjøres for danske Tjenestepiger, er nu blevet nedsat og bestaar af Fru S. Adlersparre, Frøknerne Adelborg og Marie Wærn samt DHrr. C. Hammarskjöld og I. E. Søderberg.

„Framåt” har meddelt sine Holdere, at det af Mangel paa tilstrækkelig Tilslutning ophører at udgaa.

Kvinders Deltagelse i Folkeundervisningen. Den internationale Kongres for Almueundervisning, der holdes i Paris i Sommer og aabnes den 11te August, har paa sin Dagsorden som Nr. 2 stillet det Spørgsmaal: „Hvilken Del bør Kvinderne tage i Almueundervisningen som Lærerinder, Skolebestyrerinder og Inspektricer?” Skriftlige Besvarelser kunne indsendes inden 1ste Juni.

Udstilling af Kvindeindustri i Australien. Ny Syd Wales Hundredaarsfest er bleven fejret med en Udstilling af Kvindeindustri. Guvernørens Hustru, Lady Carrington, var Formand, hele Ordningen og Ledelsen af Udstillingen er iværksat ved frivilligt Kvindearbejde, og dens heldige Udfald gjør deres Forretningsdygtighed stor Ære. Eleverne i de offentlige og private Skoler og Kvinder af alle Stænder var opfordrede til at udstille. Udstillingen var delt i syv Afdelinger. 1. Afdeling omfattede Haandarbejde og Knipling, 2. Afdeling Strikning, Hækling og Filet, 3. Afdeling

Husholdnings-Industri, 4. Afdeling Fabriksarbejde, 5. Afdeling Undervisningsvæsenet, Sygepleje medindbefattet, 6. Afdeling Have- og Blomsterdyrkning og 7. Afdeling Kunst.