Litteratur.

Dr. E. Bull: Om Hysteri.

Foredrag i Norsk Kvindesagsforening den 19 Novbr. 1889.

Det er en højst værdifuld lille Bog, som her bydes os; ligesom Dr. Bulls tidligere lille Skrift, „Om Kvindens Helbred”, er det en af de Bøger, der er en god Gjærning.

Forfatteren har sat sig til Maal at fjærne de Misforstaaelser og Fordomme, der knytter sig til Ordet Hysteri. „Naar Folk siger om en Kvinde, at hun er hysterisk”, siger han, „saa sker dette ofte i en nedsættende Betydning; der ligger Spot, Mistanke, Foragt eller Medlidenhed under”. Og det Præg, som hviler over Navnet, stammer særlig fra den vidt udbredte fejlagtige Antagelse, at Hysteri er en kvindelig Kjønssygdom. Denne Fejltagelse er det, Forfatteren vil bidrage sit til at skaffe ud af Verden, og jævnsides med Beviserne for, at Hysteri ikke er det, man almindeligvis mere eller mindre uklart tænker sig, meddeler han et Billede af, hvad den er. I en klar og knap Form, hvor hvert Ord vidner om, at man ikke blot har at gjøre med den kyndige, erfarne Læge, men med den fint forstaaende og varmtfølende Menneskeven, giver Forfatteren os en Fremstilling af Hysteriens Ytringsformer - dens Væsen er endnu tildels uopklaret - og af Betingelserne for dens Opstaaen saavelsom for dens Forebyggelse og Modarbejdelse - en Fremstilling, der burde læses af enhver, som har med Børn og unge at gjøre.

Interessant er det at se, hvor stor Betydning Forfatteren tillægger Sygdommens sjælelige Side, og hvor bestemt han hævder, at den sjælelige Paavirkning er et Hovedpunkt ved dens Behandling. Denne har to Hovedopgaver, siger han: „den ene er at skaane Gemyttet, den anden at hærde Viljen”.

Af lignende Udtalelser, tilsyneladende saa simple og ligefremme, saa selvindlysende, at vi alle synes, vi kunde have fremsat dem, men i Virkeligheden Frugten af aarelang Erfaring og alvorlig Fordybelse i Menneskenaturen, findes der ikke faa i Bogen, som afgjort er af de Bøger, man faar Forstand og - hvad dermed ofte følger - Skaansomhed af; - dette er ogsaa noget af det, Forf. har tilsigtet: ved klart at fremstille Hysterien som en Sygdom advarer han „mod den Miskjendelse og ofte Mishandling, som mangen Gang bliver hysteriske til Del”.

Som Resultatet af sin Erfaring fremfører Forfatteren den Mening, at medens Nervøsiteten i det hele er tiltaget i Løbet af de sidste tyve Aar, er Hysteri i samme Periode aftaget i Hyppighed og Styrke. Og af Aarsagen til denne Forandring har han en Opfattelse, som vi til Slutningen vil lade ham udtale med sine egne Ord; de giver bedre end noget andet vore Læsere Begreb om, hvad det er for en fin og smuk lille Bog, der her er skreven.

„For mig er Svaret dette,” siger Forfatteren, „at Kvindernes Aandsudvikling og sociale Stilling i disse tyve Aar herhjemme har undergaaet en saa kolossal Forandring, at det snarere maatte være et Under, om ikke Sygdomstilstande, der staar i Forbindelse med Sjælelivet, skulde være blevet paavirket heraf. Naar man med ét Ord skal betegne Kvindekjønnets Fremskridt i disse Aar, saa er det Fremskridt i Frihed.

Men Frihed er Grundbetingelsen for, at Viljen kan udfolde sig og voxe sig sund og kraftig. Det er derfor med Beundring for Digterens fine psykologiske Blik, jeg mindes „Fruen fra Havet”. Ellida er syg af Hysteri; i et Dramas sammentrængte Knaphed er der ikke Plads for Opdragelsens Længde, der maa Formelen for Lægedommen gives i en enkelt typisk Situation. Men for det daglige Virkelighedsliv lyder Formelen saaledes: Kvinder bør ligesaavel som Mænd opdrages til Frihed - Frihed under Ansvar”.

E. G.

„Dansk Lærerinde Kalender for 1890” er Titlen paa en lille Bog, udgiven af Frk. Th. Lang. Det er en fortræffelig Tanke at samle alle Oplysninger, som Lærerinder i Aarets Løb har Brug for, i en Almanak - som de jo dog ogsaa har Brug for. De fleste andre Lande har allerede i længere Tid haft den Slags smaa nyttige Haandbøger, men Frk. Lang har Æren af først at have indført dem i Danmark. Vi ønsker den lille Bog al mulig god Modtagelse; jo større Udbredelse den vinder, des flere og fyldigere Oplysninger kan den bringe - og forhaabentlig vil den opleve mange Aargange.

Dr. phil. Ellen Fries har til Julen udgivet en Bog om „Märkvärdiga Kvinnor”.

Fru G. Holmberg f. Bååth (Forf. til den bekjendte lille Levnedsskildring af Bj. Bjørnson) har udgivet et større litteraturhistorisk Arbejde: „Frihetens Sångarätt i Sverige på 1840-talet”.

Vi henleder vore Læseres Opmærksomhed paa det norske Tidsskrift „Vor Tid”. Bladet er vel ikke noget „Kvindesagsblad”, men det har antaget sig Sagen varmt og oftere behandlet den i særdeles dygtige Artikler. Desuden behandler Bladet alle saadanne Sager, der særlig interesserer Kvinder, alle Samfundsspørgsmaal, Velgjørenhed, Arbejdsforhold o. m. a. Decembernummeret indeholder saaledes en interessant Artikel „Velgjørenhed og Retfærdighed” af V. U. (V. Ullmann) som navnlig omtaler Velgjørenhed overfor arbejdende Kvinder (i Anledning af Fyrstikarbejderskernes Strike) og fremsætter adskillige Tanker, som vel vil forekomme mange ny og maaske underlige, men som sikkert fortjener at overvejes; endvidere en Artikel om „Høj Husleje og lav Moral; Boganmeldelser („Tine”, „Paa Guds Veje”) o. a. m. Prisen er 3 Kr. aarlig. Med dette Aar faar Bladet en dansk Medredaktør.