Kvindearbejde i Amerika.
Under mit Ophold i New York i Fjor Sommer blev jeg bekjendt med en Forening, ”Exchange for Womans Work”, egentlig ”Kvindelig Arbejdsbank”, som jeg synes kunde have sin Interesse for danske Læsere at stifte Bekjendtskab med baade i og for sig, og fordi den er betegnende for den Amerikanske Udviklings Retning. Nedenstaaende Skildring er taget af amerikanske aviser. For henved ti Aar siden blev en mennneskekjærlig Dame, Fru W. G. Choale, Vidne til, hvordan en frygtsom, ung Pige, der bragte sit Arbejde til en Forretning for at faa det solgt, blev skambudt, og gik nedslaaet og skuffet bort med Taarer i Øjnene. Denne lille Begivenhed gav Stødet til, at Fru Choale sammenkaldte flere ansete Kvinder til et Møde, hvor de i Fællig drøftede de bedste Maader, hvorved man kunde hjælpe Kvinder til et godt Erhverv, især saadanne, der havde „kjendt bedre Dage” og derfor ofte havde Sky for og Ukjendskab til Forretningslivet. Gjennem Diskussion af de forskjellige Planer, Indvendinger og Forslag klarede det System sig, som siden er blevet fulgt.
Foreningens Maal er at skaffe kvindeligt Arbejde en bedre Afsætning end hidtil, især heldigere Salgsbetingelser for Arbejdersken selv. Forretningen har bredt sig til flere amerikanske Byer; i New York omfatter den meget forskjellige Afdelinger som f. Ex. Udsalg af Udstyrsartikler, af Kunstsager, af Preserves osv. samt en Restauration. Og Foreningen siges, at have haft Held med sig. Skønt Forretningen som sagt næppe er ti Aar gammel, har den alt syv og tyve Afdelinger i de forskjellige Stater og Territorier. Og medens der det første Aar udbetaltes 7,500 for indleverede Arbejder, udbetaltes der i Aaret 87 ialt 175,136 nemlig 32.200 Kr. for Bagværk, 9,500 Kr. for henkogte Sager, 108,400 for Udstyrsartikler og forskjellige Sager af samme Art, Resten betaltes for forud gjorte Bestillinger. I alt er der i disse Aar gaaet henved 4 Mill. Kroner gjennem Forretningen til de Kvinder, der sender deres Arbejder til den.
Skønt Foreningen gjør overmaade meget godt, er den saare langt fra at kunne kaldes en Velgjørenhedsanstalt. Dens Maal er kun at hjælpe Kvinder til at ernære sig selv ved at understøtte dem, ikke med Penge, men med Planer og Raad om, hvorledes de gjør deres bedste, mest indbringende Brug af deres medfødte Evner og erhvervede Færdigheder, samt ved at yde dem gode Udstillings- og Udsalgslokaler.
Fru Choale og fire andre Fruer bestyrer det hele; der er ansat elleve Kvinder ved selve Forretningens Betjening og de forskjellige Afdelibger staar under Opsigt af en Komité, som skal paase, at de forskjellige udbudte Varer er paa Højde med, hvad hidtil er opnaaet, da slet Arbejde vilde ødelægge Markedet. En Indbetaling af atten Kr. aarlig giver Ret til at indlevere tre Kvinders Arbejde til Salg. De Salgsartikler, der modtages, er Kunstsager, Broderier, Kniplinger, fint Haandarbejde overhovedet, Dækketøj, Børnetøj, henkogte Grønsager, Syltetøjer, Bagværk, Salater og overhovedet alle nødvendige og velsmagende Tilsætninger til et Maaltid. Indsenderen bestemmer selv Prisen paa sine Varer og 10 pCt. heraf tilkommer Forretningen. Alt Arbejde udføres i Hjemmene. Følgende Eksempler kan vise, hvorledes Foreningen søger at hjælpe enhver til en passende Beskæftigelse, mens den tillige Opmuntrer til den størst mulige Fuldkommengjørelse i den engang valgte Arbejdsgren. Der kom en Dame, som gjerne vilde skaffe sig noget at fortjene, og man spurgte hende, hvad hun vat flinkest til. Hun vidste ikke noget, hun var synderlig flink til. Om hun slet ikke kunde huske noget, hun var blevet rost for. Han grundede en Del. Det skulde da være for hendes Kyllingepie'er. Hun blev saa opfordret til at gaa hjem og prøve at lave Kyllingepie efter den bedste Opskrift, hun kjendte. Lige siden har denne Dame solgt Kyllingepie'er i hundredvis. Forrige Vinter gled hun paa Isen og brækkede den højre Arm, men hun tog saa blot fat med den venstre, og det gik ikke mindre godt. En øvet Lærerinde i Guitarspil kunde ingen Elever faa og indsendte til Foreningen en Bunke gammeldags, strikkede Muffediser og Huer, som bedst vilde passe ved en Indsamling til nødlidende Eskimoer. De var naturligvis usælgelige, og man opfordrede hende til at forsøge noget andet. Efter flere uheldige Forsøg kom hun en Dag med nogle Honningkager af den lette, lækre, gammeldags Slags; hermed var hendes Lykke gjort. Hun og en svagelig Søster, som Intet strængt Arbejde taaler, har nok at gjøre med at efterkomme Bestillinger, der indløber paa Honningkager. Saa er der Fabrikantinden af de berømte „Kaffebrød fra det kvindelige Udsalg”, som hverken ere at faa for gode Ord eller Betaling, fordi de altid er forudbestilte. Den Dame, der laver dem, ventede sig ikke noget særligt Udbytte af dem, da hun en Morgenstund bragte en Plade fuld til Foreningens Restavration - hun var egentlig beskæftiget ved en anden Gren af Forretningen - men nu tjener hun 440 Kr. maanedlig ved sine Kaffebrød og maa undertiden tage Natten til Hjælp for at efterkomme alle Bestillinger.
En anset Læge mistede samtidig baade sin Praxis og sin Formue ved Sygdom og Uheld. Familiens Indtægter blev derved saa smaa, at Hustruen, der tillige havde en gammel, svag Moder at forsørge, maatte prøve paa at finde Udveje. Det første Arbejde, hun bragte til Udsalget, var et haandforarbejdet Sengetæppe, som blev antaget og solgt; der, blev siden solgt flere af samme Slags, men saa gik de af Mode, og hendes Fortjeneste stansede. Hun fik saa ved Lejlighed en Børnedragt hjem, som skulde pyntes til Forretningens Børnedepartement, og hun leverede den tilbage, udstyret med kostbart, smukt, gammeldags Broderi, som paa den Tid begyndte at anvendes meget. Hendes Moder havde som ung været en ivrig Dyrker af denne Art Haandarbejde, som Moden nu ikke alene atter havde bragt til Ære, men gjort til en Kapital, og forrige Aar tjente de to Damer 3000 Kroner ved at udstyre Børnedragter, der i Finhed og Skjønhed kunde sammenlignes med de bedste, franske Arbejder.
Brudeudstyr er en meget vigtig Gren af Foreningen; et Aar lod saaledes en Brud ”af den fine Verden” hele sit Udstyr sy der, hvad der gav flere Kvinder Arbejde nok fra Uge til Uge hele Vinteren igjennem.
Mangen En, hvis første Arbejde er bleven kasseret, fordi det ikke var zirligt og pynteligt nok har prøvet atter og atter, med Opmuntring, og Raad fra Foreningens Side, til hun nu tjener sit gode Udkomme.
En Dame har tjent 1160 Kroner i et Aar ved at lave Kosteholdere og Penneviskere. En anden har en aarlig Indtægt af 1685 Kroner alene ved at Brodere Navn; en tjener 3800 Kroner ved sin Bagning, andre 15-1800 Kroner ved Porcellænsmaling, ja, en Dame, der dekorerer Rullegardiner, tjener aarlig 4500 Kroner. En Dame har en god Fortjeneste ved at levere Bouillon til Foreningens Restavration, en anden, som længe forgjæves prøvede alt andet - ved at levere Kyllingepostejer, som en af Foreningens Folk lærte hende at lave. Det er ikke ualmindeligt, at velhavende Kvinder betaler Indskrivningspenge og Materiale for de mindre heldigt stillede.
Om Sommeren udsælges mange Sager fra Smaaboder ved de forskjellige Badesteder. Der modtages da ogsaa Bestillinger paa henkogte og syltede Sager fra adskillige Landliggere, som selv mangler Lyst og Lejlighed til dette Besvær.
Denne Forening er et stort Gode for mange Kvinder, som i deres Ungdom ikke har lært eller været vant til at arbejde, og for sky, tilbageholdne Naturer. Den aabner dem Adgang til at blive nyttige Medlemmer af Samfundet og uafhængige af andre ved Arbejde, der særlig tager deres ejendommelige Evner i Brug; de lærer her efterhaanden regelmæssige Vaner og Forretningsprinciper og lærer at forstaa Betydningen af stadige Anstrængelser i en enkelt Retning; det er ligegyldigt, hvor simple og almindelige Frembringelserne er, naar de kun drives til størst mulig Fuldkommenhed og ved stadig Gjentagelse udføres i den kortest mulige Tid. Erfaringen lærer dem ogsaa, at Renlighed og Pyntelighed i Ordningen af de udstillede Sager gjør dem lettere at sælge.
I den Tid, denne Forening har bestaaet, har den gjort mangt et Hjem lykkeligere og friere, og der mangler ikke paa mundtlige og skriftlige Beviser paa de manges Taknemmelighed, som igjennem den har faaet deres Arbejde anerkjendt og værdsat.
