« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland.

« Se emneord

Kvindesagen i Dagbladene. Der har i Berlingske Tidende været ført en Diskussion om „kvindelig Præliminærexamen”. Den begyndte den 11te Februar med en Artikel af „f”, der udtalte sin Beklagelse over, at det for de unger Piger var blevet en Modesag at tage Præliminærexamen. Man synes ved Uddannelsen af den unge; Kvinde at tabe det af Syne, der er hendes Hovedkald, idet man indretter Undervisningen til Bedste for Undtagelserne. Naar der synes at være Trang til en afsluttende Prøve, da bør der indrettes en særegen Examen, som tager Hensyn til Kvindens særlige Natur og Begavelse saa vel, som til hendes Hovedkald, men Samfundet er ikke tjent med, at Undervisningen glider ind i et unaturligt Spor af hensyn til de Pigebørn, der muligvis en Gang kunne blive Kontorister og Telefonister. Skolebestyrerinden Th. Lang i Silkeborg, der den 17de Februar tager Spørgamaalet op, tror ikke, at den ene unge Pige efter den anden skulde tage et Alvorligt Arbejde op, der tvinger hende til at nægte sig adskillige af Ungdommens Fornøjelser, blot fordi det er blevet en Modesag. For dem der ønske at bøde paa deres mangelfulde Undervisning er Læsningen til Præliminærexamen baade udviklende og dannende, hvilket ikke udelukker, at den under en ændret Form kunde være end mere praktisk. I dette Punkt kunde vi lære af franskmændene. I 1883 vedtoges i Frankrig en Skolelov, i Følge Hvilken der over hele Landet skulde oprettes en Del højere Pigeskoler efter et fælles Program. For øjeblikket findes i Frankrig 57 saadanne Skoler. Foruden Tegning og Haandarbejde, som har en Hovedplads i Undervisningen, har man optaget Husholdningslære, Kemi og Sundhedslære. I de øverste Klasser deles Undervisningen i en sproglig og en mathematisk Retning. - Den 24de Februar følger et Gensvar fra „f.” Han haaber, at mange af de højere Pigeskolers Bestyrere vil være velvillig stemte overfør en Reform, saa at vore Statsavtoriteter ville finde god Støtte i Forsøget paa at forme en kvindelig Realexamen. Den 25de Februar udtaler Skolebestyrerinde L. Winteler sig til Grunst for Præliminærexamen. Hun har haft Lejlighed til at erfare, hvorledes den unge Piges Karakter er bleven udviklet under Pligtarbejdet.


Den 13de og 15de Marts findes atter i Berlingske Tid. et Indlæg i Kvindesagen: „Om de unge Pigers videre Uddannelse” af U. V. Forfatteren ønsker Kvinderne en videre Uddannelse end den, der erhverves i Børneskolen, men han mener ikke, at den rette Vej dertil naas gjennem Præliminærexamen eller Studenterexamen. Examensvæsenet spiller for stor en Rolle her i Landet. Den Mangel paa Handlekraft, som er almindelig i Danmark, hidrører for en stor Del fra Examensmanien. Den videregaaende Uddannelse for unge Piger burde gruppere sig om to Hovedfag: Historie og et levende Sprog.


I Politiken har Frk. Inger Klüver den 12te Marts gjort en Indsigelse mod Aanden i en af Fru Astrid Christrensen i Kvindebladet „Hvad vi vil” offenliggjort Artikel, der raser imod Mændenes Tyranni. Den Slags Artikler gjør Kvinderne mere Skade end Gavn. Til Fordel for Fru Christensen har senere Frk, Johanne Krebs taget Ordet i Politiken.


I „Enhver Sit” for den 3dje April gives en Skildring af Kvindens Stilling fra de ældste Tider, da Manden havde Ret til at mishandle, dræbe, ja spise sin Kone, til Tiden efter Kristendommens Indførelse.


Kvindelig Læserforening afholdt den 26de Februar sin Generalforsamling. Denne Dag plejer at høre til de fornøjeligste i Foreningen og samler altid en større Kreds. Formanden, Frk. R. Goldschmidt, aflagde Beretningen. Medlemstallet var ved Aarets Slutning 780; Bogsamlingen var naaaet til over 11,000 Bind, og Bogudlaanet var i stadig Stigen - i Aar ovet 30,000 B. - ligesom ogsaa Besøget paa Læsesalen. Til Sammenligning kan anføres at det store kgl. Bibliotheks aarlige Bogudlaan ere 10,000 og Athenæums .o. 16,000 Bind. - Udgifterne havde været 7,7l3 Kr. og 29 Øre, hvoraf 1587 Kr. til Bøger og c.600 Kr. til Blade og Tidsskrifter. I det kommende Aar vil der blive udarbejdet et nyt Hovedkatalog. En fjerde Funktionær er i Aarets Løb bleven ansat, og en femte vilde nu blive ansat til at bestride det stadig voxende Arbejde. Foreningen var stadig i sikker Fremgang.


Regnskabet godkjendtes, og et Par mindre Lovændringer , toges uden videre Diskussion. Efter Tur skulde Formanden fratræde men efter en Række varmt anerkjendende Udtalelser om hendes Dygtighed fra forskjellige Medlemmer gjenvalgtes hun for fjerde Gang med stor Akklamation. Frk. Goldschmidt takkede, men idet hun modtog Valget, kunde hun dog ikke andet end ønske, at de yngre Kræftee snart vilde voxe til og tilføre Foreningen ny Tanker, ny Evner, saa den stadig kunde gaa fremad. Med Valg af Suppleanter og Revisorer sluttede Forretningerne, og Medlemmerne samledes derpaa om Aftensbordet.


Den 5te Marts havde en Kreds af - mest yngre - Medlemmer indbudt Formanden og den øvrige Bestyrelse til en lille Festlighed i Foreningens Lokale for at fejre den almindelig afholdte Formands Gjenvalg. Med forholdsvis ringe Midler var der bragt et ualmindelig festligt og smagfuldt Arrangement i Stand; muntre Sange og Taler afvexlede med hinanden - særlig Lykke gjorde Formandens Tale for Oppositionen, som kun virkelig længtes efter, da hun snart fik for meget af „Tilfredsheden”. Men ogsaa denne Fest forløb til almindelig Tilfredshed.


Den 10de April holdt Dr. phil Frk. Mathilde Wergeland Foredrag: om Leonardo da Vinci i den nyeste Forsknings Lys.


Om Kvinders Adgang til de tekniske Skoler har Finansudvalget, it. den afgivne Betænkning, forhandlet med Indenrigsministeriet.


Kvindelige Skrædere har lige til de aller sidste Aar været eneherskende paa Island; først for nogle Aar siden har de faaet en mandlig Konkurrent.


En kvindelig Barber har en Forretning i Svendborg.


Gymnastiklærerinder ansættes nu i yngste Drengeklasse i Kommuneskolerne paa Frederiksberg i Steden for, som hidtil, Underofficerer, hvis pædagogiske Fordannelse lod adskilligt tilbage at ønske.


Norge og Sverige. Efter at Kvinderne rundt om i Norge i stort Antal var bleven valgt ind i Skoleraadene saavel i Byerne som i Landkommunerne, var man meget spændt paa, hvad Kristiania Kommunalbestyrelse vilde gjøre. At den var sig bevidst, at „det ikke er godt, at Manden er alene”, at han kan trænge til hende, Gud selv har skabt til at være hans Medhjælp, det faar man en Fornemmelse af ved at læse om Forhandlingerne i selve Kommunalbestyrelsen. Umiddelbart forud for Valget udtalte nemlig, skriver „Nylænde”, ”den gamle højt ansete Præst, Kommune- og Skolemand, Sven Brun, at det ofte var vanskeligt at faa et fuldtalligt Møde i Skolestyret.. Det var ofte hændt, at Forsamlingen i det ene Møde var en ganske anden end i det forrige og tilmed var uenig i, hvad forrige Møde havde besluttet. Paa den Maade gik det til, at ofte slog den ene Beslutning den anden ihjel. Interessen blandt Medlemmerne var ofte ikke stor; man satte sig ofte ikke ind i Sagerne paa Forhaand. osv. osv.”


Saa mange vare Ordene, og Pastor Sven Brun tilføjede udtrykkelig, at „han talte af personlig Erfaring og afgav en Erklæring”. Og derpaa gik de vise Mænd hen og - valgte atter lutter Mænd ind i Skoleraadet.


I Sverrig fortsættes fremdeles med at indvælge Kvinder i Skoleraadene.


Danmark er fremdeles det eneste af alle fire nordiske Lande, hvor Kvinderne, hvor længe hvor længe -? .


Forfatterinden Anne Charlotte Leffler blev forleden paa Kapitolium i Rom viet til Hertugen af Caianello. I Følge Skik og Brug i de neapolitanske aristokratiske Kredse vil Fruen ikke Bære sin Mands Familienavn, men beholde sit eget med Tilføjelse, af hans Titel. De nygifte rejser den 1ste Maj til Neapel og vil sandsynligvis i Juli aflægge et Besøg i Sverige.


Belgien. I Deputeretkamret har der for nylig været ført en livlig Forhandling om Kvindens Adgang til Universitetet og Universitetsexamineme. Det blev slaaet fast, at Kvinder har Adgang til alle Forelæsninger. Ligeledes har de Adgang til Udøvelse af al Læge og Apotekervirksomhed, samt til de af Staten indrettede Undervisningsanstalter herfor. Ogsaa alle akademiske Grader kan de erhverve sig. De dertil knyttede Rettigheder faar de dog ikke alle. Navnlig blev det bestemt, at Virksomheden som Jurist fremdeles skulde være Kvinder forbudt. Vore Læsere vil erindre, at Belgien netop ejer en kvindelig Jurist, Frk. Popelin, Dr. jur. hvis Dygtighed er anerkjendt fra alle Sider, men som forgjæves har søgt at faa Ret til at praktisere.


Amerika. I Chikago har de i Fjor ansatte 6 kvindelige Arbejdsinspektører haft gavnlig Indflydelse i flere Retninger, saaledes har de sat igjennem, at der er anskaffet Siddepladser i Butikkerne for de i dem ansatte unge Piger, og disse har faaet Tilhold om at gjøre Melding til Sundhedskommissionen, hvis de Wiver bliver afskedigede paa Grund, af at have benyttet Siddepladserne.


En ung Pige, Nelly Patterson, fra Mount Carmel i Connecticut har nylig afsluttet en 4 Aars Læretid som Maskinarbejder og staar i Dygtighed ikke tilbage for sine mandlige Kolleger.


En kvindelig Præst, Carrie Bartlett, 19 Aar gammel, er for nylig bleven ansat i Byen., Kalamazoo i Pensylvanien. Hun bærer ikke Ornat, men en sort, moderne Dragt og bredskygget Hat med Strudsfjer.