Dansk Kvindesamfunds Virksomhed

Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i 1889-90

afgiven ved Fællesmødet af Frk. Anne Bruun.

Naar Dansk Kvindesamfunds Styrelse i Aften skal se tilbage paa det forløbne Aar og melde om sine store og gode Handlinger, saa véd vi naturligvis godt, at hvad der er udrettet, ikke er af det store, som vil mindes i Historien, men vi véd ogsaa, at vi ærligt have gjort, hvad vi kunde, for at naa videre frem mod vort Formaal: Kvindernes større Udvikling, deres Uddannelse til selvstændige Erhverv og Forbedring af deres Stilling i al Almindelighed.

I Styrelsens Sammensætning er der ingen anden Forandring sket, end at Frk. Frederiksen og Hr. Grosserer Larsen ønskede at fratræde deres Stillinger, henholdsvis som Formand og Kasserer, og at Frk. Anne Bruun og Frk. Kristiane Konstantin-Hansen valgtes til deres Stedfortrædere.

Vort Blad, "Kvinden og Samfundet", er udkommet som sædvanlig med et. Arkeantal af 16 ½. Men, havde vi Raad dertil, vilde dette Tal med Lethed forøges, da vi stadig har stor Overflødighed paa Stof. En Forøgelse af Bladets Holdere vilde saaledes muliggjøre en Forøgelse af Bladets Stof og Interesse, og vi opfordre derfor Medlemmerne til at virke for dets Udbredelse. I Redaktionen er der sket den Forandring, at Frk. Grundtvig atter har overtaget Redaktionens Gjerning efter Hr. Svejstrup. Styrelsen har Grund til at bringe ham en Tak for det dygtige Arbejde, hvormed han har bragt Bladet ind i dets nuværende Gænge. Et ikke ringe Tab har Bladet lidt ved, at dets flinke Redaktionssekretær, Frk. Louise Knudsen, har været nødt til at opgive det frivillige Arbejde, hun i flere Aar har udført for Bladet. Foruden hende har Frkn. Hagerup og Frigast velvilligt bistaaet ved Bladets Kontorarbejde. Frk. Eline Hansen har nu overtaget en Del af dette Arbejde. Af faste Medarbejdere har Bladet de samme som i Fjor, nemlig Frk. Falbe-Hansen, Frk. Julie Meyn og Frk. Rosine Heckscher. Hvad Bladets Økonomi angaar, da har D. K. S. tilskudt 400 Kr., hvilke Penge kunde anvendes i andre Øjemed, hvis Bladets Holdere forøgedes.

Agitationen i Provinspressen er ledet af Frk. Kirstine Frederiksen.

Af Smaaskrifter har Hr. Højesteretssagfører Høgsbro lovet os et om "Kvindernes Stilling i Ægteskabet efter dansk Lovgivning" og vi haabe i en nær Fremtid at faa det udgivet. Af de ældre Smaaskrifter sælges der stadig en større Del - særlig paa Foredragsrejserne i Provinserne.

Denne Virksomhed, der har været ledet af et Agitations udvalg, bestaaende af: Hr. Højesteretssagfører Høgsbro og Frk. Anne Bruun, er blevet fortsat paa lignende Maade som tidligere. Og Hr. Høgsbro vil senere udførligere gjøre Rede for, hvad der er udrettet paa denne Maade. Kun vil jeg her bemærke, at der maaske nok er en liden Forskjel i Maaden, hvorpaa denne Sag i Aar er bleven praktiseret; denne Forskjel bestaar væsentlig i, at vi ere blevne mere personlig kjendt med Folk omkring i Landet, og at de derfor, naar de ønske Foredrag, selv henvende sig til den bestemte Person, de ønske skal komme. Men netop dette personlige Kjendskab til den Befolkning omkring i Landet, som virkelig interesserer sig for Kvindesagen, er jo af meget stor Betydning for denne, idet vi derved bedre véd, at vi, hvad enten disse Kredse i det rent ydre have sluttet sig til os eller ej, dog arbejder Haand i Haand med dem. Nytten af dette personlige Kjendskab mærkedes bedst under en Sag, som jeg herefter skal omtale.

I Anledning af Rigsdagsvalgene enedes ovennævnte Agitationsudvalg med et Udvalg fra Kvindelig Valgrets forening om et Samarbejde for at faa Spørgsmaal vedrørende Kvindesagen frem paa Valgtribunerne. Samarbejdet med K.V.F. kunde imidlertid ikke, som fra dens Side foreslaaet, komme til at bestaa i en fuldstændig fælles Optræden med fælles Spørgsmaal til Kandidaterne, fordi den nævnte Forening forlangte Spørgsmaalet om politisk Valgret for Kvinder frem, og dertil havde vi intet Mandat fra "Dansk Kvindesamfund", som jo ikke har optaget politisk Valgret i den af Paragraferne i sine Love, hvor dens Program fremsættes. Derved blev det nødvendigt, at hver Forening maatte stille sine egne Spørgsmaal, og Samarbejdet kom da nærmest til at bestaa af den Hjælp, man gjensidig kunde yde hinanden til omkring i Valgkredsene at finde de rette Mennesker, som vilde bære disse Spørgsmaal frem. Og her viste det sig, at de to Foreninger virkelig sad inde med stor Personalkundskab, som ved gjensidig Imødekommen kom begge tilgode.

Fra D K. S.s Side blev der foreslaaet at spørge Kandidaterne:

1) Vil Kandidaterne være med til at betrygge den gifte Kvindes Medbestemmelsesret over Børnene, Husvæsenet og Pengene?

2} Vil Kandidaterne være med til at skaffe Kvinderne Adgang til Deltagelse i det kommunale Liv?

Disse Spørgsmaal blev saa - med en kortere Motivering - i trykte Exemplarer sendt til alle Valgkredse i Landet, og vi tør rolig sige, at vor Opfordring i denne Henseende er bleven fulgt i de allerfleste Kredse.

Med Hensyn til Kandidaternes Svar paa Forespørgslerne, synes det tydeligt, at de Spørgsmaal, D. K. S. have stillet, have fundet mest Gjenklang omkring i Landet hos de forskjellige Partiers Kandidater, særlig lader det til, at man har svaret imødekommende paa Kravet om kommunal Valgret for Kvinder. Og det tør saaledes ventes, at naar der igjen i Rigsdagen bliver forelagt et Lovforslag om kommunal Valgret, dette da vil finde megen Støtte der, og naar den Tid kommer, og den er sikkert ikke fjern, da selvstændige skatteydende Kvinder ville faa Indflydelse paa, hvortil deres betalte Skat skal bruges, og hvorledes Fattigvæsen, Skolevæsen osv. skal ordnes, da tør D. K. S. rolig tilegne sig sin Del af Bevidstheden om at have fremmet denne Sag.

I Kjøbenhavn er der i Aar afholdt et offentligt og et mere privat Møde, samt tre selskabelige Sammenkomster. Ved det offentlige Møde holdt Fru Norrie, født Harbou et Foredrag om Sundheden og Kvindedragten, som efterfulgtes af en livlig Diskussion. I det andet Møde gav Hr. Direktør Ludvig Bramsen nogle Meddelelser om Berlinerkonferencens Stilling til den voxne Kvindes Arbejde, hvilket ogsaa gav Anledning til en interessant Forhandling. I de selskabelige Sammenkomster have vi, mere privat, "inden Døre", drøftet forskjellige Spørgsmaal. Kvindesagen vedrørende. Endelig har Hr. Højesteretssagfører Høgsbro i afvigte Vinter for Kvindesamfundets egne Medlemmer og i vore egne Lokaler, Studiestræde i, holdt en Række, ialt tolv, Foredrag over Kvindernes Retsstilling, saaledes som den for Tiden er.

Af praktiske Foretagender vil jeg særlig nævne, hvad der udrettes med Fru Rovsings Mindelegat, hvortil, som De vil vide, Fru Rovsing selv har givet det første Bidrag, 400 Kr., og som ved Indsamling er blevet forøget til 1628 Kr. Legatets Bestyrelse bestaar af 3 Medlemmer, hvori Dansk Kvinde Samfund og Kvindelig Læseforening skal være repræsenterede hver med et Medlem. Bestyrelsen bestaar af: Frk. Kristiane Konstantin-Hansen, Formand, Frk. Ragnhild Goldschmidt og Hr. Guldsmedmester Holm. Formaalet er at hjælpe kvindelige Haandværkslærlinge, for at deres Uddannelse kan blive saa grundig som muligt. Hjælpen gives særlig, hvor Oplæringen kræver Lærehonorar, og helst i Portioner paa 10 Kr. maanedlig - i Regelen for 1 Aar ad Gangen. Ansøgning om Hjælpen indsendes til Legatbestyrelsens Formand og maa foruden Oplysning om, hvilket Haandværk den søgende har valgt, tillige indeholde Anbefaling fra hendes Hjemsted, og for saa vidt vedkommende har begyndt sin Virksomhed i Faget, da tillige Anbefaling fra Læremesteren for Duelighed og Flid.

Af Legatets Midler understøttes for Tiden 3 kvindelige Lærlinge, 2 Snedkerlærlinge og i Bogbinderlærling, medens en anden ung Kvinde i kortere Tid har modtaget nogen Hjælp for delvis at lære noget Bogbinderi. Snedkerlærlingene uddannes i Hr. Aksel Mikkelsens Snedkerskole, Bogbinderlærlingen hos Hr. Bogbinder mester Luplau. Desuden har en Guldsmed og en Uhrmager tilbudt at modtage Lærlinge.

Af andre praktiske Sager, vedrørende D. K. S. vil jeg nævne: Fæstekontoret, Engageringskontoret og Oplysningskontoret.

Fra Formanden for Fæstekontorets Bestyrelse, Hr. Inspektør Lyngbye har jeg modtaget følgende Beretning:

Dansk Kvindesamfunds autoriserede Fæstekontor for Kvinder. Fæstekontorets Virksomhed i Aaret 1889, det andet efter dets Oprettelse, har været drevet i ganske samme Spor som tidligere, og man tør nu, da der foreligger Erfaringer fra to Virksomhedsaar, udtale et grundet Haab om, at Kontoret vil vise sig at være livskraftigt nok til at yde et godt Bidrag til Løsningen af den særdeles betydningsfulde Opgave: ved alle til Raadighed staaende Midler at modarbejde de fordærvelige Forhold, hvorunder Bortfæstning navnlig af kvindeligt Tyende hidtil har fundet Sted, især i Kjøbenhavn. Først og fremmest søger Kontoret at virke i saa Henseende ved paa absolut hæderlig og uegennyttig Vis at være Mellemled mellem Tjenestesøgende og dem, der have Pladser at besætte. Selvfølgelig kan Kontoret ikke indlade sig paa at garantere, at de Tyender, det anser for skikkede til en given Plads, ere i Besiddelse af de Egenskaber og Færdigheder, der ønskes, lige saa lidt som man tør indestaa for, at de Pladser, man anser for egnede for de Tjenestesøgende, svare til disses Ønsker og Forventninger. Sikkerhed i saa Henseende kan kun opnaas ved længere Tids privat Kjendskab til de Paagjældende, som et Fæstekontor, der ikke vil indskrænke sig til at besætte nogle faa Pladser om Aaret, ikke kan forudsættes at sidde inde med. Hvad man derimod med Billighed kan forlange - og denne Fordring søger vort Fæstekontor med Samvittighedsfuldhed at tilfredsstille - er, at Kontoret kun medvirker til, at et Tyendeforhold indgaas, naar Kontoret selv efter alt, hvad der foreligger, maa gaa ud fra, at Tyendet passer for Pladsen og omvendt, samt at de Omstændigheder, der kunne tale for og imod, i hvert enkelt Tilfælde udtrykkelig meddeles begge Parter. Og det er vor Overbevisning, at naar et Herskab eller Tyende ikke ad privat Vej kan skaffe sig fuld Garanti og saaledes er henvist til enten at avertere i Aviserne eller at henvende sig til et Fæstekontor, vil den sidstnævnte Udvej, naar Fæstekontoret drives efter de udviklede Principer, men ogsaa kun da, være at foretrække, dels fordi det for begge Parter vil være tidsbesparende, dels ogsaa, fordi der er størst Sandsynlighed for et gunstigt Resaltat, naar der med Omhu vælges mellem et større Antal Pladser og Pladssøgende. Ej heller maa det lades ude af Betragtning, at i alle Tilfælde, i hvilke Herskab og Tyende opholde sig nogenlunde nær ved hinanden, vil personligt Møde mellem dem blive arrangeret fra Fæstekontorets Side, forinden Fæstemaalet indgaas.

Det tør siges, at Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor allerede har udrettet adskilligt godt ved sin Virksomhed. Ikke ubetydelige Beløb ere sparede for de Tyender, der have benyttet Kontorets Mellemkomst, hvad der navnlig under Tjenesteledighed kan have afgjørende Betydning for

de Paagjældende. Gebyret er kun ringe i Sammenligning med de ublu Summer, de fleste uautoriserede Fæstekontorer forlange for at skaffe fattige Tyender Pladser; er en hæderlig Pige paa Grund af uforskyldt Forhold, Sygdom, længere Tids Ledighed og deslige, blottet for Penge, eftergives det endog helt. Paa talrige andre Maader faar det derhos under Kontorets Drift Indflydelse, at Pengehensynet først i anden Række tages i Betragtning. Samarbejde med velgjørende Foreninger tilstræbes, Vejledning til at søge Uddannelse paa de bedste Steder gives, kort sagt, Kontoret søger at staa alle, der attraa dets Medvirkning, Herskab saavelsom Tyende, bi med Raad og Daad. En regelmæssig Side af Virksomheden er det at være nyankomne Piger, der ere ukjendte med Hovedstaden, dens Farer og Fristelser, behjælpelige med at finde ordentligt og billigt Logis, og da mange af dem, der melde sig til Kontoret, ere fuldstændig uden Penge, har man ved Hjælp af Gaver, der sirlig ere skjænkede i dette Øjemed, i Forbindelse med Kontoret indrettet et Værelse, hvor der gives en eller to Piger ad Gangen Husly uden Betaling, deriblandt ikke faa svenske Piger, der ere lokkede herover ved upaalidelige Løfter om gode Pladser fra uautoriserede Fæstemænd og deres Agenter. Ogsaa paa anden Maade ere 45 trængende Piger hjulpne ved forskjellige, privat indsamlede Beløb samt ved de Smaasummer, der indkomme i en i Lokalet fremsat Bøsse. Understøttelserne ere ydede til Indløsning af pantsat Tøj, til Forplejning, til Anskaffelse af Skudsmaalsbøger m. m., i nogle Tilfælde ogsaa til at sætte Piger i Stand til at vende tilbage til deres Hjemstavn, som de havde forladt uden Udsigt til at opnaa passende Erhverv her i Staden.

I Aarets Løb er det i forrige Aarsberetning omtalte Samarbejde med Fredrika-Bremer-Förbundet i Stockholm kommet i Gang. Efter at nævnte Forening til Drøftelse af Spørgsmaalet om svenske Tjenestepigers Udvandring til Danmark havde nedsat en af indflydelsesrige Mænd og Kvinder bestaaende Komité, har bl.a. Fredrika-Bremer-Förbundets Sekretær, Frøken Gertrud Adelborg paa Komiteens Opfordring foretaget en Undersøgelsesrejse i Sydsverig; Beretning om samme foreligger trykt i det af Foreningen udgivne Tidsskrift „Dagny”, for 1890 S. 2-11 og 40-50, „Svenska tjänstflickors utvandring til Danmark”. Det er et sørgeligt, men desværre sandt Billede, der i Beretningen gives af de mange ulykkebringende Følger, som den nuværende Ordning af Fæstemandsinstitutiouen heri Landet medfører for talrige unge og ufordærvede svenske Kvinder, og for den Sags Skyld ogsaa for mange danske Piger, for hvem Henvendelse til de sletteste blandt de uautoriserede Fæstekontorer er det første Skridt henimod moralsk Undergang. Forretningsudvalget griber derfor paany Lejligheden til at opfordre Dansk Kvindesamfunds Styrelse og dets Medlemmer til hver i sin Kreds at paavirke den offentlige Mening derhen, at Lovgivningen forandres saaledes, at al uautoriseret Bortfæstning forbydes her i Landet. Dette er det eneste virkelig radikale Middel til at forandre de for Landet uværdige Forhold, som den nuværende Tingenes Orden paa dette Omraade daglig afføder. Saalænge en saadan Lovændring ikke er gjennemført, kan man vel søge paa bedste Maade at modvirke Onder, men i større Udstrækning at komme det til Livs, vil ikke kunne lykkes For særlig med Hensyn til svenske Piger at bidrage til, at Tilgangen fra Sverig til de uautoriserede Fæstekontorer formindskes, har den ovennævnte svenske Komité paa Foranledning herfra i Foraaret 1889 til alle Præsteembederne i det sydlige Sverig omdelt Anvisningskort paa Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor, og det har vist sig, at disse Kort ere benyttede i ikke ringe Maalestok.

Sluttelig skal man med Hensyn til Fæstekontorets Virksomhed oplyse, at der gjennem Kontoret i Aarets Løb er besat 1004 Pladser, deraf 517 med en maanedlig Løn af 12 Kr. og derover. Udgifterne ved Kontorets Drift have andraget 2657 Kr. 82 Øre, hvoraf 2323 Kr. 10 Øre ere indkomne i Gebyrer m. v., og Resten er afholdt bl. a. ved Tilskud af Private samt af det til Kontorets Oprettelse indsamlede Beløb.

Kontoret, der vedblivende har sit Lokale i Studiestræde, Nr. l, Stuen, (lige ved Frue Kirke), er blevet ledet af Forretningsføreren, Fru Oline Marquard, ført Christensen, der er bleven assisteret af Frk. Thora Schandorff.

Tilsynet med Fæstekontoret har den største Del af Aaret paahvilet et Udvalg bestaaende af Fru Anna Plockross, født Hall og D’Hrr. cand. juris. G. Feddersen og J. Lyngbye.

Angaaende Engageringskontoret har jeg fra dets Leder, Pru Professorinde Plum modtaget efterfølgende Redegjørelse:

Kontoret har i afvigte Aar fortsat sin Virksomhed med nogen Fremgang. Det er lykkedes at skaffe Ansættelse til 20 pCt. af de Pladssøgende imod 8 pCt. i det foregaaende Aar, For at gjøre Foretagendet bekjendt har Bestyrelsen anvendt en Gave paa 70 Kr. paa Bekjendtgjørelser, der virkelig synes at have bragt gode Resultater. Forskjellige Avisredaktioner ere villig gaaede ind paa dens Opfordring til at bese Kontoret og i deres Blade at henlede Opmærksomheden paa dets Meddelelse om, at Sygeplejersker kan engageres gjennem Kontoret. Dette Skridt viste sig virksomt under den i Vinter herskende Influenza-Epidemi. Det er dog endnu ikke lykkedes Kontoret at bestride sine Udgifter ved egne Indtægter. Det Tilskud, som det har modtaget fra D. K. S., er ophørt med forrige Aars Udgang. Bestyrelsen har derfor til Kjøbenhavns Sparekasse indsendt en Ansøgning om et Bidrag af 500 Kr. en Gang for alle. Med denne Sum i Hænde haaber Bestyrelsen at kunne holde Foretagendet oven Vande, indtil det bliver bekjendt og benyttet nok til at kunne bestaa uden Tilskud*).

Der er ingen Tvivl om, at det i Længden vil vise sig at være en meget virksom Faktor overfor de mange erhvervssøgende Kvinders Trang til Arbejde. Kontorforretningerne er ligesom i det foregaaende Aar bleven bestyrede af Fru Schoustrup. I Bestyrelsen er indtraadt Fru Professorinde Plum, født Hansen, Formand, og Frøken Bess Westenholz. Frøken Kirstine Frederiksen er forblevet i Bestyrelsen.

Oplysningskontoret er stadig i god Fremgang, særlig har det i de Maaneder, der er forløbne i 1890, været meget søgt. Det, der især spørges om, er selvfølgelig Ting vedrørende Erhvervet. Mange spørge om Uddannelse i Haandværk, særlig endnu i Bogbinderfaget, men det strander næsten altid paa, at Kvinderne ikke have Raad til at være uden Fortjeneste i den lange Læretid, selv om vi af Fru Rovsings Legat kunde støtte dem ved at betale Lærehonorar for dem. Uhrmager- og Gartnerlære har der ogsaa været Spørgsmaal om. Oplysning om Tandlægeexamen har flere ønsket; men - den dyre Uddannelse skræmmer dem bort. Det er her som overalt; vi har indsuget det med Modermælken, at Sønnernes Uddannelse maa selvfølgelig koste noget, men Døtrenes maa intet koste, og derfor bliver den saa sjældent til noget ordentligt. Alle Spørgsmaal, baade mundtlige og skriftlige, ere blevne besvarede saa godt, som det har været Kontorets Bestyrerinde, Fru Schoustrup, muligt, og vi ere overbeviste om, at Oplysningskontoret har en Mission at udføre overfor mange enligt stillede Kvinder.

Dernæst har vi paabegyndt en Arbejderundersøgelse, vedrørende Kvindearbejdet i forskjellige Retninger. Vi har dertil modtaget en Understøttelse af "Det Raben-Levetzauske Fond", og Hr. Protokolsekretær Sveistrup som leder dette Arbejde, vil senere give os lidt mere detaillerede Oplysninger derom.

Der er endvidere gjort et Førarbejde til Oprettelsen af en Reformdragtforretning, og derom vil Frk. Konstantin-Hansen, som leder denne Sag, give Meddelelse.

Endelig har vi i Aar - ligesom tidligere - halt Fripladser at besætte i forskjellige Læreanstalter, og vi skylder disse Tak for deres gode Tilbud, som har været ikke saa faa unge Kvinder til Nytte. Foruden 2 halve Fripladser paa Hr. Hartvig Cohns Kursus til Præliminærexamen og 1 hel Friplads paa Kjøbenhavns Kvindeakademi, hvilke Fripladser D. K. S. ogsaa tidligere har haft den Glæde at besætte, have vi i Aar modtaget Tilbud fra Institutbestyrerinde Frk. Lang i Silkeborg, og fra Frk. Strarups Pigeskole i Kolding, fra den første om en hel, fra den sidste om 3 halve Fripladser til Præliminærexamen.

Fra vore Kredsafdelinger foreligger der følgende Meddelelser:

I Aarhus har Kredsafdelingen holdt Fællesmøde 29de Marts. Medlemstallet er der 84. To praktiske Sager, man der lader til at have megen Glæde af, er en Aftenskole for Kvinder og en Syskole. I Aftenskolen undervises der i Regning, Skrivning, Retskrivning, Dansk og Literaturhistorie 3 Aftener om Ugen. Der var fra Begyndelsen mødt 57 Elever, som næsten alle gav Møde hver Aften, indtil Influenzaen paavirkede Besøget, og gjennemgaaende har Lærerinderne, som jo arbejde uden Vederlag, haft stor Glæde af denne Gjerning. Bestyrelsen bestaar af: Fru Thomsen, Formand, Fru Laursen, Kasserer, Frk. Thilke, Sekretær, Hr. Overlærer Olsen, Fru Teilmann, Fru Kornerup og Fru Schourup. I et offentligt Møde den 24de Oktober talte Storthingsmand Ullmann om Kvindens kommunale og politiske Stemmeret. Mødet var udmærket besøgt. Den 27de Februar holdtes en selskabelig Sammenkomst, hvor Redaktør Laursen og Sagfører Christensen talte.

I Aalborg har Kredsafdelingen holdt Fællesmøde 26de Januar. Medlemstallet er 48. Ogsaa der har man særlig sluttet sig om en praktisk Opgave, nemlig at oplære to ganske unge Tjenestepiger i private Hjem, og man besluttede paa sidste Fællesmøde at oprette et Engageringskontor i Aalborg i Lighed med det kjøbenhavnske. Bestyrelsen bestaar af: Frk. Marie Hasselbalck, Nørresundby, Formand, Fru Brodersen, Fru Schørring, Fru Godskesen og Institutbestyrerinde Frk. Ane Mørck. Der har været holdt 2 offentlige Møder. Paa det første talte Hr. Stadslæge Böiesen „Om Fødemidlernes Ernæringsværdi”, og paa det andet talte Hr. Protokolsekretær Sveistrup om: "En national Opgave for danske Kvinder”. Desuden samles man der en Gang om Maaneden til Læsning og Diskussion om forskjellige Spørgsmaal Kvindesagen vedrørende. Fru Rée har ligesom det foregaaende Aar støttet Foreningen ved at yde gratis Bekjendtgjørelser i sit Blad: Aalborg Stiftstidende.

Af andre Kvindeforeninger omkring i Landet, som staa os nær, og fra hvem vi have modtaget venskabelige Udtalelser om deres Tilslutning til os, vil jeg nævne: Svendborg, Horsens, Vejstrup, Vig, Gudmundrup, foruden at vi, som jeg før nævnede, har Venner spredt omkring i det hele Land, dels samlede i Foredragsforeninger og Ungdomsforeninger, dels enkeltvis.

Med Hensyn til de andre her i Kjøbenhavn bestaaende Kvindeforeninger, da maa jeg til Slutning blot sige et Par Ord:

Igjennem Fru Johanne Meyer modtog vi i sin Tid en Opfordring til at slutte os sammen med de andre Kvindeforeninger til et "Samarbejde i visse Henseender". Vi svarede herpaa, at naar som helst der forelaa en Sag, som hørte ind under D. K. S.s Program, var vi selvfølgelig villige til alt muligt Samarbejde, og praktisk har vi jo ogsaa allerede vist dette ved det Samarbejde med kvindelig Valgretsforening i Anledning af Forespørgslerne til Rigsdagskandidaterne, som jeg før omtalte. Andet Samarbejde har der ikke hidtil været Anledning til, da hver Forening har sine særegne Opgaver og maa arbejde paa sin egen Maade, og vi haabe, at Fællesmødet billiger vor Optræden her. Vi ønske vore Kolleger, de andre Kvindeforeninger, Held i deres Arbejde. Ethvert Skridt for at forbedre Kvindernes Stilling hilse vi med Glæde, og at de forskjellige Interesser give sig Vidnesbyrd i forskjellige Foreninger, er jo et godt Bevis paa, at Sagen selv ikke sover her hjemme. Og vi vil fremdeles ønske selve Kvindesagen, Arbejdet for Kvindernes Udvikling og Selvstændighed, al den Fremgang, som en saa alvorlig Sag fortjener.

Dansk Kvindesamfunds Regnskab for 1889.

(se pdf for regnskab)

Dansk Kvindesamfunds aarlige Fællesmøde holdtes Fredag den 9de Maj. Hr. Folketingsmand Bajer valgtes til Ordstyrer.

Efter at Formanden havde aflagt Beretning og Kassereren oplæst Regnskabet, (se foran) meddelte Højesteretssagfører Høgsbro, at der i Aarets Løb var holdt 45 Foredrag omkring i Landet, hvoraf de 41 af 4 Kvinder, de 4 af 1 Mand.

Hr. Protokolsekretær Sveistrup gav derefter nogle Oplysninger om de af Samfundet under hans Ledelse paabegyndte Arbejderundersøgelser. Et Udvalg af Kvinder havde ved personlig Henvendelse til Arbejderskerne opnaaet at faa udfyldt imellem 3 og 400 Skemaer.

Efter Frk. Frederiksens Forslag foretoges dernæst en Ændring af Lovparagraf 18, der gik ud paa, at Kredsafdelingerne selv kunde fastsætte Størrelsen af deres Medlemsbidrag.

Endvidere talte Frk. Konstantin-Hansen for den paatænkte Forretning for Reformdragter. Medlemmerne opfordredes til at virke for Sagen, dels ved Aktietegning dels ved at vække Interesse for en sundere Klædedragt blandt Kvinderne. Der var allerede ad privat Vej tegnet 38 Aktier.

Endelig foretoges Valg af Styrelse. Denne kom til at bestaa af: Frk. Kirstine Frederiksen (58 St.), Frk. Anne Bruun (58 St.), Frk. Konstantin-Hansen (57 St.), Højesteretssagfører Høgsbro (57 St.), Kontorchef Rubin (57 St.), Frk. Mary Steen (56 St.), Protokolsekretær Sveistrup (56 St.).

Til Suppleanter valgtes: Professor Dr. jur. Lassen (50 St.). Fru Anna Plockross (49 St.), Frk. Elisabeth Grundtvig (49 St.). Til Revisorer: Frk. Louise Knudsen (31 St.), Grosserer Carl Larsen (31 St).

Friplads. Paa Frk. Theodora Langs Præliminærkursus i Silkeborg har Dansk Kvindesamfund efter Sommerferien en hel Friplads at besætte. Ansøgninger sendes til Styrelsen, Studiestræde 1, K.

*) I Følge senere Meddelelse er Ansøgningen afslaaet.