Literatur. Sigfred Levy: Skjævheden hos Pigebørn.

Den Kjendsgjerning, at vor Generation lider under en almindelig om sig gribende Svaghed, som fra det fysiske Omraade let slaar over i det sjælelige og virker hæmmende paa Samfundets sunde Udvikling i begge Henseender, har fremkaldt forskjellige Forsøg paa at finde og formindske Aarsagerne til denne Ulykke.

En af de første og mest indgribende Aarsager til, at Legemets sunde Udvikling forstyrres og hindres, er den almindelige Mangel paa Kjendskab til Legemets Sammensætning og Bygning, samt til de Love, det er undergivet, og derfor have ogsaa forskjellige Læger i den senere Tid forsøgt, ved Udgivelsen af Smaaskrifter om Legemet og dets Pleje, at lede det store Publikums Opmærksomhed i denne Retning og at oplyse om nogle af de for Sundhed og normal Udvikling nødvendige Forholdsregler, samt om, hvorledes - man hyppigst forsynder sig mod sit Legeme, dels af Uagtsomhed, dels af Uvidenhed. Af saadanne Skrifter er tidligere fremkommet „Om Huden og dens Pleje”, „Om Mad og Drikke”, „Om Tænderne” o. fl. a.; senest er der kommet en fortræffelig lille Bog af S. Levy, Læge for Samfundet, som antager sig Vanføre og Lemlæstede. Bogen handler om Skjævhed hos Pigebørn. Forf. gjør opmærksom paa, hvor hyppig denne Sygdom er, og naar man vil se lidt opmærksomt paa de Mennesker, baade af højere og ringere Stand, baade i gode og mindre gode Kaar, som man færdes iblandt, maa man give Forfatteren Ret: denne Svaghed er sørgelig hyppig.

Det er pinligt at se voxne Mennesker med en vanskabt Skikkelse, og at vide, at de ere underkastede forskjellige større eller mindre fysiske Lidelser som Følge af denne Vanskabthed, en Kjendsgjerning, som deres mer eller mindre forpinte Udtryk tydelig nok taler om; men det er næsten endnu sværere at se en saadan Tilstand begynde hos Børn, - hvilket man f. Ex. i Skoler ofte har Lejlighed til - og at se den Lethed, hvormed et saadant Tilfælde som oftest bliver taget i Barnets Hjem. Det er saa lidt, at det ikke er værd at gjøre Ophævelsel over”; - „alle Mennesker ere lidt skjæve” - dermed slaas det ofte hen. Her er det netop, at Doktor Levy's Bog søger at aabne Øjnene paa Mødre og Opdragere ved at paavise, at Skjævheden kan standses i sin Udviklings Begyndelse, men at den derimed ikke kan rettes, naar den er bleven fast. Det er et godt Ordsprog, der siger: prevention is better than cure.

Bogen gjør først klart, hvori Knokkelbygningens Betydning ligger, og hvor ulykkeligt det er, naar den misdannes; dernæst paaviser den, hvori de forskjellige Arter Skjævhed bestaa, hvorledes de opstaa, og hvorledes de komme til at virke paa de indre Organer, og endelig, ved hvilke Midler Fejlen lettest opdages i sin Begyndelse og hindres i at udvikle sig videre. Det bliver af denne Bog gjort indlysende, at enhver, der er ansvarlig for Børn, bør underkaste disse en ofte gjentaget Undersøgelse, og der gives bestemt Anvisning paa Fremgangsmaaden ved denne. Den Omstændighed, at denne Svaghed overvejende findes hos Pigebørn, og hyppigst viser sig, naar de ere begyndte at gaa i Skole, bringer Forf. til at søge en af dens Hovedaarsager i det meget stillesiddende Arbejde, som Pigebørn have fremfor Drenge, navnlig Haandarbejdet. Sagen er saa vigtig, at det uden Tvivl var værd at prøve, om en Indskrænkning paa dette Omraade vilde virke heldigt, men det er jo noget, som ikke kan erfares en-to-tre. Derimod vilde det Raad, Forf. giver om at opfordre Smaapiger til mere at fylde deres Fritid med andre Sysler, end just stillesiddende, være virksommere og hurtigere virkende i det store hele. Man er saa bange for, at Smaapiger skulle blive „drengeagtige”, derfor maa de ikke gjøre Støj, de maa ikke løbe lidt paa Gaden og spille Boldt eller lege lystige Lege i det fri; man giver dem derfor Legetøj, som opfordrer dem til at sidde stille, og naar de komme ud, skulle de spasere pænt som voxne Mennesker; men var det dog ikke at foretrække, at de til en Tid var noget drengeagtige - det gaar altid over igjen - og saa ved legemlig anstrængende, men dog forfriskende Lege, fik udviklet deres Muskler og kunde vokse og udvikles normalt, fremfor at de have et net kvindeligt Væsen og udsættes for Skjævhedens Lidelser og - Uskjønhed. Hvad er mest værd: en lige Ryg og maaske lidt støjende og vel kraftigt Væsen - eller et forkrøblet svagt Legeme og et fuldendt „Dame”-Væsen?