Fra Indland og Udland.
Borgerrepræsentanterne har nylig, efter en Forhandling, som viste nogen Meningsforskjel, tiltraadt et Forslag fra Magistraten om Tilskud fra Kommunen til en Borgerskole for Drenge, som iøvrig skal drives for de forenede Kirkeskolers oplagte Midler og aarlige Overskud.
Det kan vel være Spørgsmaal underkastet, om der med Kommuneskolens nuværende Udvikling er Trang til flere Mellemskoler, eller om det ikke vilde ligge nærmere at anvende overskydende Midler fra „de fattiges frie Skole”, som man i gamle Dage kaldte Kirkeskolerne, til Fortsættelsesundervisning for begavede Almuesbørn eller til Fagskoler.
Men det er ikke nogen Tvivlssag, at hvilken Stand der end vil komme til at høste Gavn af den paatænkte højere Skole, saa har dens Medlemmer ikke blot Sønner, men ogsaa Døtre; Kuratelet for en Skole, der oprindelig er oprettet for„Haandværksdrenge og Tjenestepiger”, burde ikke glemme, hvem Giveren har tænkt paa. Dersom vi havde haft om ogsaa blot én eneste Repræsentant for Kvinderne i Magistrat eller Borgerrepræsentation, var der ogsaa nok blevet mindet om, at Pigebørnene for Tiden ikke mindst trænger til udvidet Undervisning, særlig Fagundervisning, og, lige over for Drengene længe nok har været Stedbørn i den Retning.
Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Foruden saa forskjelligartede Bestillinger som en Alterdug til Frelsers Kirke, Kalkering af Tegninger til Kjøbenhavns Frilager m. m. arbejdes der i denne Tid i Tegne-og Kunstindustriskolen for Kvinder paa Mønstre til Dækketøj til en af vore Hvide-Vare-Fabrikers Jacquardstole. - Det er glædeligt, skriver „Morgenbladet” at vore Fabrikejere, der i Reglen har faaet deres Mønstre fra England og Tyskland, nu prøver paa at faa baade Mønstrene og Tillæmpelsen til Jacquardstolene herhjemme, og det er naturligt, at Kvinderne lettest kan gaa ind paa dette Arbejde.
Kunstakademiet har tildelt følgende Kunstnerinder Stipendium for 1890-91: Billedhuggerinde Nielsine Petersen (1000 Kr.), Blomstermalerinde A. Dohlmann (700 Kr.), Malerinde Emilie Mundt (400 Kr.), Malerinde Sofie Bolten (300 Kr.), Malerinde Agnes Slot Møller f. Rambusch, (800 Kr.), Malerinde Elise Konstantin Hansen (300 Kr.).
Som Talere ved Grundlovsfesten i Kjøbenhavn optraadte i Aar adskillige Damer. Saaledes var Fru Nørlunden af Hovedtalerne ved de Liberales Fest paa Vodrofflund, hvor der ogsaa blev sunget en Sang af en kvindelig Forfatter. Paa Fælleden talte Frk. Nelly Lagesen, Fru Johanne Meyer og Fru Anna Jensen. Alle hævdede de Kvindens Ret til at deltage i det politiske Liv.
Legater. Gjennem Kultusministeriet er der meddelt Stadfæstelse paa Fundats for det af Klædefabrikant i Odense, M. Vilh. Brandt oprettede „Tagea Rovsings Legat for kvindelige Studenter”. Legat-Kapitalen er 20,000 Kr.
Stemmeret for Kvinder. Til det norske Storting blev den 28de Maj følgende Position, undertegnet af 4533 Kvinder indsendt: „I Tillid til at det vil blive erkjendt som en Uretfærdighed, at de nugjældende Love udelukker norske Borgere fra at udøve deres Borgerrettigheder blot paa Grund af deres Køn, og i Overbevisningen om, at det er skadeligt for Landet, at Kvinderne holdes borte fra Deltagelse i Samfundsarbejdet andrager undertegnede norske Kvinder Stortinget om, at der i førstkommende Tingperiode maa blive vedtaget en Grundlovsforandring, hvorved de af vort Lands Kvinder, som opfylder Grundlovens Stemmeretsbetingelser, erholder Stemmeret”. Stortinget forkastede Forslaget med 70 Stemmer mod 44. „Det var en interessant og livfuld Debat, som har gjort og vil gjøre god Nytte”, skrives der til os i et Privatbrev. Biskop Heuch og Statsraad Hertzberg talte imod, Højskoleforstander Ullmann, Pastor Wexelsen o. fl. for Sagen. Kun Venstremænd stemte for Reformen.
Fra London telegraferes den 9de Juni: Overhuset forkastede med 119 Stemmer mod 49 Lovforslaget, hvorefter Kvinder skulde være valgbare til Grevskabsraadene. Regeringen havde bekæmpet Forslaget.
I Wien samler Damerne for Tiden Underskrifter paa to Adresser om Stemmeret, en til Landdagen og en til Rigsdagen.
Norge. Siden Fyrstikarbejderskernes Strike - som jo ogsaa her i Danmark fulgtes med stor Deltagelse - var mislykket, har flere af de Mænd og Kvinder, som den Gang med Varme antog sig de fattige Arbejderskers Sag, været betænkt paa at bringe en fastere Organisation i Stand blandt dem, da dette er det eneste Middel, hvorved de dog kan faa nogen Indflydelse. Den 8de Februar stiftedes en Fagforening, som strax fik 229 Medlemmer, og der ventes flere. Fru Margrete Vullum valgtes til Foreningens Formand.
„Kristiania kvindelige Handelsstand” har ligeledes faaet sin Forening, stiftet 20de Marts. Dens Formaal er: 1) at varetage Standens Interesser; 2) gjennem Diskussioner og selskabelige Sammenkomster at fremme Samfundslivet indenfor den kvindelige Handelsstand. Medlemstallet er 228.
Sverige. Bestyrelsen for „Lars Hiertas minne” har bl. a. uddelt følgende Summer. 4000 Kr. til en Stipendiefond for Kvinder, som studere Medicin. 200 Kr. til Frk. A. Kylén, Bestyrerinde af en Sypigeforening i Stockholm, for at studere en lignende Forenings Organisation i Kjøbenhavn. 1500 Kr. til et Undervisningskursus i Madlavning ved Stockholms Almueskoler. 500 Kr. til en Arbejdsstue for Børn; den syvende, der er oprettet i Stockholm, væsenlig ved Understøttelse af „Lars Hiertas minne”. Det er især Fru Anna Retzius, født Hierta, som har været virksom ved Arbejdsstuernes Oprettelse.
„Fredrika-Bremer-Förbundet's Udvalg angaaende de til Danmark udvandrede Tjenestepiger har udsendt et lille Skrift om Udvandringens Vilkaar, dens Farer, osv. Skriftet er uddelt i 9000 Exemplarer i de Sogne, hvorfra Pigerne især udvandre til Danmark
Foreningen har for nylig fra et unævnt Medlem modtaget en Gave af 30,000 Kr., hvis Renter skal anvendes til Kvinder, der studere Medicin.
Den svenske Dragtreformforening er gaaet over til at blive en Afdeling af Fredrika-Bremer-Förbundet, med egen Styrelse osv. Den virker bl. a. ved Udstilling af Dragter i Provinserne.
Fru Sonja Kovalevski, hvis Kaldelse som Professor i højere Mathematik ved Stockholms Højskole udløb den 1ste September 1889, er bleven udnævnt til fast Professor.
En vigtig Opfindelse er for nylig gjort af Frøken Mathilda Persson i Unnaryd, Jønkøpings Len; hun har nemlig opfundet, hvorledes Mælk og Fløde kan bringes i kondenseret Tilstand saaledes at de kan gjemmes i længere Tid uden at tabe i Smag eller Næringsværdi. Der er udtaget Patent paa Opfindelsen i Sverige, Norge, Danmark, Tyskland og England, og kondenseret Mælk og Fløde maa fra sine Steder kunne blive en vigtig Udførselsvare, ligesom den vil blive uundværlig ved Skibes Proviantering. En fremragende Læge skal have givet Frk. P. den første Tilskyndelse til Forsøg i den Retning.