Ny Undervisningsmetoder.

Emilie West: Metodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde.

Hulda Lundin: Klädsømnad.

Henriette Søkjer: Børnenes Tegnebog I-II og dekorative Tegneøvelser I-II.

Thora Goldschmidt: Franske Billedgloser.

Sløjdsagen i Danmark l889, Aarsberetning fra „Dansk Sløjdforening”.

Da Frøken Fogh for 9 Aar siden i Pæd. Selskab stillede Forslag om Indførelsen i Kommuneskolen af Klasseundervisning i Haandarbejde efter schweizisk, tysk og norsk Mønster, da nøjedes Flertallet af kjøbenhavnske Lærerinder ikke med at vende det døve Øre til, men rejste et formeligt Ramaskrig, som har faaet sin Efterklang endnu i Vinter, forhaabentlig den sidste. Det viste sig da her som ved mange Lejligheder, at den private Skole gaar forud for den offentlige, hvor det gjælder det første Skridt henimod noget nyt. Thi det var Frk. Zahle og ikke Kjøbenhavns Skoledirektion, som indkaldte en Lærerinde fra Schweiz og i sin Skole gjennemførte Metoden saa dygtigt, at man nu ikke længer kan paastaa, at dette ny er noget, som maaske kan passe for udenlandske Børn, men aldrig kan falde sammen med de danskes Ejendommelighed og Behov.

I Almueskolen blev den først prøvet paa Frederiksberg af E. West, som nu har udgivet ovennævnte Hjælpemiddel til Undervisningen. Bogen indeholder foruden et Par Undervisningsplaner en Fremstilling af Metoden, der er omhyggelig udarbejdet, vel skreven og tydeliggjort ved ypperlige Illustrationer. Som et Exempel paa, hvor nyttige ganske smaa metodiske Vink kan være, skal jeg nævne det praktiske Raad at lade Børnene slaa deres første Omgang paa Strikketøjet op over to Pinde i Steden for som sædvanlig over en, og saa lade dem trække den ene ud, før de begynder at strikke, hvilket sparer de smaa for mange Kvaler og gjør det muligt for Lærerinden at lade dem besørge Arbejdet paa egen Haand - som bekjendt den ledende Tanke i Metoden.

Den Anvisning til „Maaltagning, Mønstertegning og Tilklipning af Kvindeklæder”, som er given af Stockholms Haandarbejdsinspektrice, Frk. Lundin, er ligeledes prøvet i en Kommuneskole paa Frederiksberg og funden særdeles nyttig. Bogen burde oversættes paa Dansk, dels fordi ikke alle Lærerinder forstaa Svensk, dels fordi man vil se sin Fordel ved at give Børnene den lille Bog (29 Sider) i Hænder.

Ved Hjælp af disse to Bøger vil en dygtig Lærerinde paa egen Haand kunne sætte sig ind i Metoden. Efter Frk. Wests Erfaringer vil den ogsaa kunne benyttes med Fordel i Landsbyskoler, hvor man har Børn paa forskjellige Alderstrin. Det siger jo i Grunden ogsaa sig selv, at hvor Klasseundervisning slet ikke kan anvendes, der er det simpelt hen en Uting at samle mange Børn i en Skole. Metoden er sikker nok paa at trænge igjennem, om ti Aar vil man finde det lige saa forfejlet at undervise individuelt i Haandarbejde som i Læsning og Regning.

Men en Metode er kun et Redskab. Det væsentlige er Haanden, der fører dette. Og naar man skal lære at bruge et nyt Redskab, fordres det oven i Kjøbet, at baade Haand og Vilje - for ikke at sige Hjærte - maa være med. Den Trevenhed, der er vist her hjemme fra Lærerindernes Side, staar i en stærk Modsætning til den kække og dygtige Maade, hvorpaa man i Stockholm har grebet Sagen an. Men en Hulda Lundin falder det jo rigtignok heller ikke i enhver Skoles Lod at eje!

Det var i gamle Dage Skoledirektøren i egen Person, som gik om og bogstavelig saa Lærerinderne efter i Sømmene. Nu er man dog nok kommet saa vidt, at man vil foretrække kvindeligt Tilsyn. Naar man da vil se sig om efter en Kvinde, som kan gjennemføre Reformen, saa har vi heldigvis ogsaa hjemlige Forbilleder at drage frem. Thi netop den selv samme Reform har Louise Stremme kæmpet igjennem for Skrivningens Vedkommende, og hun har haft Overlegenhed nok til at

se, det ikke blot gjaldt om at undervise bedre i Skrivning, men ogsaa om at benytte Tiden i Skrivetimerne saaledes, at der blev noget tilovers til andre Fag. Naar Skjønskrivning endnu breder sig altfor uforholdsmæssig i Almueskolen paa bedre Tings Bekostning, har man i alt Fald ikke noget at bebrejde hende - det skulde da være den Fejl, at hun er en Kvinde, hvilket jo vistnok har gjort sit til, at man ikke har draget den fulde Nytte af hendes sjældne pædagogiske Talent. Gid man nu maa søge og finde en Louise Stremme paa Haandarbejdets Omraade, en der vil se mere paa Børnenes Interesse end paa Fagets, saa at den Tid, der kan indvindes ved en forbedret Metode, maa blive brugt, ikke til at drive dette Fag i Vejret, men til at give Plads for andre Færdigheder, som Tiden kræver.

Saa først og fremmest Tegning. Dette Fag stiller tilligemed Gymnastik de stærkeste Krav til at blive optaget paa Pigernes Undervisningsplan, ligesom det allerede længe har været at finde paa Drengenes. Det er en altfor ensidig teknisk Udvikling, de første faar gjennem Haandarbejdet. Og da det ene Fag støtter det andet, vil der ikke være noget tabt ved at afstaa nogle af Haandarbejdstimerne til Tegneundervisning. Skulde man f. Ex. ikke kunne undvære Navnestrikning, Maskestopning og flere lignende Finesser, der saa sjælden forekommer i det daglige Liv, naar man derved kunde vinde nogen Haandfærdighed paa andre Omraader, ikke at tale om den almindelige Udvikling, som Tegneundervisningen giver?

I Henriette Søkjers Tegneapparat foreligger der et Hjælpemiddel, som med Tillempning særdeles vel vil kunne benyttes til Pigerne ogsaa i Almueskolen. Det er et Arbejde, som vidner baade om selvstændigt Talent, pædagogisk Erfaring og Studium af gode fremmede Forbilleder. Det er bleven indvendt, at Fortegningerne i de to første Hefter alt for meget ligner, hvad Børnene selv finder paa at tegne. Men med samme Ret kunde man da kaste Vrag paa det barnlige Sprog i Andersens Eventyr. Disse Grise, glade og bedrøvede, disse Maaner, af- og tiltagende, disse Lokomotiver, Sporvogne og Dampbaade, Mennesker og Dyr med deres stive og dog karakteristiske Linjer er netop saa meget i Slægt med Børnenes egne Forestillinger om Tingene, at de kan knyttes til disse og benyttes til at udvikle dem videre. Og Samlingen er saa righoldig, at de to smaa Hæfter, der koster 50 Øre hver, kan anbefales som Fortegninger ogsaa for Smaaskolelærerinder, der holder af paa den store Tavle at illustrere, hvad de fortæller Børnene. I de to videregaaende Hæfter vil man finde mange smukke Mønstre, som kan anvendes til Broderi og Dekoration af forskjellig Art. En Indvending kunde maaske gjøres; det hele burde være billigere, saa vilde det komme til at gjøre mere Nytte.

I Texten til Tegneapparatet gives der en varm Anbefaling for Klasseundervisning, og det samme finder vi i den særdeles lærerige Beretning fra dansk Sløjdforening - som da overhovedet den meste nyere Skolemetodik gaar ud paa at lægge Undervisningen til Rette for et fyldigt Samarbejde mellem Læreren og hele Klassen. Af denne Beretning, der iøvrigt paa det bedste anbefales enhver Skoleven til Selvstudium, her skal kun fremhæves enkelte Punkter. Paa de kortere og længere Kursus for Lærere, som bliver ordnede af Foreningen, arbejder Mænd og Kvinder sammen til stor Tilfredshed; men det kan da ikke skjules, at man har fundet Arbejdsevnen størst hos Mændene. En af Grundene hertil mener man at finde i Kvindernes Dragt. Det ses endvidere af Beretningen, at Sløjd er indført i enkelte Landsbyskoler, hvor den siges at virke afgjort fremmende paa hele Skolearbejdet. Ligeledes at den drives i Komtesse Moltkes Borgerskole for Pigebørn, i Eline Begtrups Børneskole for begge Køn (Askov) i Marthahjemmet, forskjellige Børnehjem og paa Vældegaards Kvindeskole. I Maribos Skole i Kbhvn. experimenterer man med at sætte Papir- og Lersløjd i Forbindelse med Læse-, Skrive-, Tegne- og Regneundervisningen, hvilket er værd at lægge Mærke til, fordi det er saare sjældent at træffe pædagogiske Experimenter her hjemme; ogsaa fordi Lersløjden i sig selv fortjener at trækkes mere frem, særlig i Smaaskolen.

Som et pædagogisk Experiment kan man vel ogsaa betegne Frk. Goldschmidts Undervisningsmetode. Paa en Maade gammelt - thi Billedgloserne minder, saa kjønt udførte de end er, stærkt om Amos Comenius' naive Fremstilling af „Verden i Billeder” (1657). Men nyt er det dog for Eleven i Stedet for den tørre Oversættelse af den franske Glose at faa Billeder som Mellemled mellem det fremmede Ord og Forestillingen. Metoden anbefaler sig for Børn derved, at den ikke udelukkende slider paa Hukommelsen, men lige saa meget henvender sig til Indbildningskraften; for voxne ved at den hurtigt fører til Færdighed i at tale Sproget. Den skulde synes at være særlig anvendelig ved en Undervisning som Studentersamfundets. En Lærer, der kunde tegne godt paa den sorte Tavle, vilde ved Studiet af Frk. Goldschmidts Bog kunne danne sig en særdeles livlig og tiltrækkende Metode for Klasseundervisning.

Der er en god Del dygtigt Kvindearbejde nedlagt i de her nævnte Bøger, som det er en Glæde at anbefale til vore Læsere.