Fælleseje med eller uden Fællesraade.
Jeg erkjender villigt, at Forhandlingen om det særdeles vigtige Spørgsmaal: Den bedste Ordning af Ægtefællers Formueforhold, trods de Bidrag dertil, som allerede findes i Kv. og Samf. for tidligere Aar, *) endnu langtfra er eller bør være udtømt. Jeg kan imidlertid ikke skjønne, at Hr. Folkethingsmand Bajers Artikel under den anførte Overskrift i sidste Hefte indeholder noget nyt Bidrag til Spørgsmaalets Løsning eller Belysning - stærke Paastande og meget stærke Udtryk kan
jo nemlig ikke henregnes hertil - og jeg skal derfor indskrænke mig til for mit Vedkommende at besvare hans Spørgsmaal - som forøvrigt forekommer mig noget underlig stillet - derhen, at jeg nu som før holder paa Fælleseje med Fællesraade, og hvis Hr. Bajer ønsker at vide, hvorledes jeg da mener, at dette kan gjennemføres, tillader jeg mig at henvise ham til de Referater, som Hr. Protokolsekretær Poul Sveistrup i September 1884 gav til „Fyns Tidende” af den Forhandling, som da var bleven ført om dette Emne paa Efteraarsmødet i Askov.
Maaske jeg til Gjengjæld tør bede Hr. Bajer - der jo stadig er saa ivrig for Særeje og Særraade - besvare mig det Spørgsmaal:
1) Hvad Gavn vil en Hustru, der ikke har Formue, og hvis Arbejdskraft opsluges af Hjemmets Gjerning - og det er jo de allerfleste - have af en saadan Lovordning i Modsætning til den, vi nu har. Med det samme kunde jeg ønske besvaret følgende Spørgsmaal:
2) Hvorpaa støtter Hr. Bajer, at en Ordning med Fællesraadighed over det Fælles skulde være umulig og uigjennemførlig.
*) Se f. Ex. Kv. og Samf. 1885 S. 6 og 33, 1888 S. 8, 275, 291 og 296 og 1889 S. 13, 46 og 161.
