Lidt om de kjøbenhavnske Syerskers Erhvervsforhold.

(Se pdf. For tabel over syerskernes erhvervsforhold.)

Det er nu omtrent 2 Aar siden, Dansk Kvindesamfunds Styrelse besluttede at nedsætte et Udvalg til Undersøgelse af kjøbenhavnske Kvinders Erhvervsforhold. Udvalget blev nedsat, og der blev i dette udarbeidet et Skema med Spørgsmaal, som søgtes besvarede ved personlig Henvendelse fra Udvalgets enkelte Medlemmer til erhvervende Kvinder.

Ifjor Vinter udfoldede Udvalgets kvindelige Medlemmer, navnlig enkelte af disse, en betydelig Virksomhed for at faa Oplysninger indsamlede, og der foreligger nu nogle hundrede Besvarelser. Med den fuldstændige Bearbejdelse af de saaledes tilvejebragte Oplysninger har det endnu lange Udsigter, og jeg har derfor anset det for hensigtsmæssigt at foretage en delvis Bearbejdelse af de modtagne Skemaer for en enkelt Klasse, nemlig Syerskerne. Dels er dette vel i det hele den daarligst stillede Klasse af de erhvervende Kvinder, dels ere de Oplysninger, der hidtil foreligge for Offentligheden om disse Kvinders Erhvervsforhold, yderst ufuldstændige.

Der foreligger - med Undtagelse af nogle altfor ufuldstændige Besvarelser - 126 Redegjørelser for kjøbenhavnske Syerskers Erhvervsforhold. Efter disse ere foranstaaende Tabeller udarbejdede under Medvirkning af Assistent i Staden Kjøbenhavns statistiske Bureau, Frøken S. Rubin. Disse fremstille kun enkelte Punkter, men ganske vist Hovedpunkter, af Syerskernes Erhvervsforhold, og hertil knytte sig efterfølgende Bemærkninger.

A. Lønningsforhold.

Dameskrædderinder. Daglønnen er fra l Kr. til 1,50 Øre, den er den samme, hvad enten der arbejdes paa en Systue, i Syerskens Hjem eller hos en Familie. Men de hos Familier arbejdende Syersker faa foruden denne Løn endvidere Kosten, og deres Lønning er saaledes langt bedre. Paa Tabellen er Kosten anslaaet til 200 Kr. aarlig - 67 Øre daglig i 300 Arbejdsdage - og som det vil ses, bliver da Aarsindtægten for Syersker i Familier omkring 500 Kr., medens den for de andre Dameskrædderinder er omkring ved 300 Kr. For et ikke ringe Antal er den 250 og derunder. Ved Beregningen af Aarsindtægten er der to Hensyn, der gjør sig gældende, Daglønnen og den arbejdsløse Tid. Ogsaa i denne Henseende ere de hos Familier arbejdende Syersker de heldigst stillede, idet de i Reglen ikke have nogen ledig Tid, eller kun have August Maaned ledig, tildels som Ferie efter eget Valg. For de andre Dameskrædderinder er der i Reglen en ledig Tid, hyppig 2 Maaneder, men heller ikke sjelden 4-5 Maaneder. Den gjennemsnitlige Aarsindtægt for disse af 300 Kr. svarer da til en Dagløn af l Kr. til l Kr. 50 Øre med 12- 8 Arbejdsmaaneder.

De fleste Dameskrædderinder (over 2/3) have ikke i de sidste tre Aar havt nogen Vanskelighed ved at faa Arbejde.

Overarbejde betales undertiden ringere end den almindelige Dagløn, i Familierne forekommer det kun undtagelsesvis, og det kan da ske, at det slet ikke betales. I et saadant Tilfælde vil et Ønske om, „at Familierne ikke vilde holde en ud over den bestemte Tid” - vel at mærke uden Vederlag -, findes ganske naturligt. Til Belysning af, hvorledes Forholdene kunne være paa enkelte Systuer, tjener følgende Forklaring: Der blev sagt i den travle Tid: „Vil De have 8 Kr. og sy lidt længere.” Dertil svarede Alle: „Ja, Tak!” Saa syedes der daglig 2-3 Timer længer samt den halve Søndag mod en Tillægsbetaling af l Kr. ugentlig, medens den sædvanlige Ugeløn var 7 Kr. for 11 Timers dagligt Arbejde. Det bliver for sædvanligt Arbejde c. 9 Øre Timen, for Overarbejde c. 5 Øre Timen. Det maa dog tilføjes, at den her beskrevne idylliske Tilstand ligger nogle Aar tilbage i Tiden, idet den paagjældende ikke længer arbejder som Syerske.

Lønnen er for de fleste ikke forandret i de senere Aar. (12 opgive ingen Forandring, 4 Nedgang, 5 Stigning, 1 at Lønnen er stegen mindre end Priserne).

Dameskrædderindernes Arbejde udføres ikke af Mænd.

Herreskrædderinder anses i Almindelighed for den bedst lønnede Klasse Syersker, men det synes af Oplysningerne at fremgaa, at Dameskrædderinder i Familierne gjennemsnitlig ere fuldt saa godt stillede. Der er stor Forskjel paa de enkelte Klasser af Herreskræderinder. Daglønnen er størst for Drengetøi, 2 Kr. og derover, og for Herreveste, hyppig 2 Kr. 50 Øre, meget ringere for Benklæder, l Kr. til l Kr. 50 Øre. For Herreskrædersyning uden nærmere Angivelse noteres der 1,3.3 -1,65 Øre.

For henved Halvdelen (10) er der ingen ledig Tid, nogle (4) have i den daarlige Tid kun halvt Arbejde, for de øvrige (9) er den ledige Tid for det meste kun 2 Maaneder.

Aarsindtægten er for Vestesyning i Reglen 450-750 Kr., for Benklædesyning 300-450 og for Herreskrædersyning i Almindelighed omtrent det samme. Som Tabel I udviser, er det kun en Tredjedel, der har over 500 Kr. i Aarsindtægt. Gjennemsnittet for hele Klassen er 4-500 Kr., nærmest det første Tal og altsaa ringere end for de Dameskrædderinder, der arbejde hos Familier, men meget bedre end for de øvrige Dameskrædderinder, navnlig ogsaa deri, at næsten ingen er helt daarlig stillet. Kun 2 af de 23 maa nøjes med 300 Kr. eller derunder.

Kun 2 af 21 have havt Vanskelighed ved at faa Arbejde.

Overarbejde betales med samme Pris som andet Arbejde, da der arbejdes efter Akkord.

Lønnen er snarest nedadgaaende for Benklæder, men stegen for Veste.

Der konkurreres med Mænd, som i Reglen faa bedre Betaling. „For en Kvinde skal 1,50 - 2 Kr. være god Betaling for et Par Benklæder, en Mand faar i Reglen 1-2 Kr. mere”.

For øvrigt er der vel ingen Tvivl om, at naar Hérreskrædderinder ere, den bedst lønnede Klasse af Syersker - eller dog den Klasse, der faar den største Pengeløn - da skyldes det den Omstændighed, at Kvinden her er trængt ind paa Mandens Arbejdsmarked. Som Exempel paa Bevægelsen kan anføres: En Dameskrædderinde, der som saadan havde tjent 300 Kr. aarlig, men ikke kunde faa Arbejde, lærte at sy Herreveste og tjente da henved 500 Kr. aarlig.

Kaabesyersker have en meget forskjellig Løn. Enkelte kunne tjene 4 Kr. daglig, en Tredjedel af dem har 2 Kr. og derover, men Halvdelen har l Kr. og derunder. Forklaringen af den store Forskjel ligger tildels deri, at de, som sy for de store Etablissementer, benytte Medhjælpere, der lønnes daarlig, medens de selv paa denne Maade skaffe sig en god Dagløn. Adskillige ere nødte til at være Medhjælpere, fordi de ikke eje nogen Symaskine. En anden Aarsag til stor Lønningsforskjel, der gjør sig stærkt gældende i dette Fag, er Modsætningen mellem fine Varer og Godtkjøbsvarer. Arbejdslønnen for de sidste er presset ned til det mindst mulige.

Med Hensyn til ledig Tid ere Kaabesyerskerne de slettest stillede af alle Syersker. To Tredjedele af dem gaa ledig i 4-5 Maaneder.

Aarsindtægten er, som Tabel I udviser, for to Femtedele over 400 Kr., for andre to Femtedele er den 200 Kr. og derunder og kun for en Femtedel mellem 200 og 400 Kr. 200 Kr. Aarsindtægt svarer jo til l Kr. Dagløn med 4 Maaneders Arbejdsløshed. Ingen anden Klasse Syersker har forholdsvis et saa stort Antal af usselt lønnede Medlemmer.

Slet ingen har havt Vanskelighed ved at faa Arbejde (i Saisonen).

Overarbejde betales paa Arbejdsstue med 10 Øre Timen, naar Daglønnen er l Kr. for 11-12 Timers Arbejde, altsaa lidt høiere end den sædvanlige Betaling.

Adskillige klage over nedadgaaende Løn.

Mænd anvendes sjælden i Faget og da med samme Betaling.

Lønningsforholdene give Anledning til mange berettigede Klager: „Der er unge Piger, som have arbejdet i Faget i 3-4 Sæsoner og kun faa 4-5 Kr. om Ugen.” „Der tjenes” - paa en Systue - „fra 2 (!) til 5 Kr. ugenlig, eftersom de ere dygtige og øvede.” „Fordringerne med Hensyn til Arbejdet ere i Reglen stegne, da der for hver Saison er mere Arbejde paa hvert Stykke, samtidig er Arbejdslønnen gaaet nogle Procent nedad hvert Aar” „Hvis jeg ikke havde havt mine Forældre, kunde jeg umulig have levet af Syning, da jeg det første Aar kun fik 2 Kr. ugenlig og hvert Aar l Kr. ugenlig Paalæg.”

Linnedsyersker ere i det hele daarlig stillede. Enkelte have en Dagløn paa 2 Kr., en kan ved en halv Dags Arbejde tjene 2 Kr., men Reglen er l Kr. daglig. Skjøndt der ikke er nogen helt død Tid, er der for de fleste nogen Ledighed, dog ikke over et Par Maaneder.

Til en Dagløn af l Kr. svarer da en Aarsindtægt af 250 Kr., og Halvdelen tjener ikke mere.

For de fleste (7 af 10) er der ingen Vanskelighed ved at faa Arbejde.

Der er ingen Forandring sket l Lønningsforholdene. Mænd anvendes ikke.

„De bedre stillede Kvinder” - udtaler en -„trykke Lønnen ned for dem, som trænge til alt det, de kunne faa”.

Handskesyerskerne ere ligeledes daarlig stillede. Særlig gjælder dette en Specialitet „at sy smaat”. For Smaatsyning er Daglønnen 50-65 Øre, ellers mest l Krone. Over Halvdelen af det hele Tal har l Kr. eller derunder.

Halvdelen har ingen ledig Tid, kun en Fjerdedel gaar ledig en bestemt Tid af Aaret, næppe over 2-3 Maaneder.

Aarslønnen er for Halvdelen 250 Kr. eller derunder, næppe en Tredjedel har over 300 Kr.

Ikke faa (1/3) have Vanskelighed ved at finde Arbejde. Mænd anvendes ikke. Lønnen er efter de Flestes Mening nedadgaaende,

En Specialist i Faget, der selv tjener 800 Kroner, aarlig, siger: „Paa almindelig Handskesyning er Prisen gaaet saa langt ned, at det næsten er umuligt at existere ved denne Beskjæftigelse”.

Korsetsyersker ere velstillede. Deres Dagløn udgjør 1,33 -1,67 Øre, for Tilskæring kan den stige til 2)75. Der er Arbejde hele Aaret. Aarslønnen opgives fra 360 til 550 Kr., for en Tilskærerske 600 Kr. Der er ingen Vanskelighed ved at faa Arbejde. Mænd anvendes ikke.

Andre Syersker. For de øvrige Specialiteter af Syersker haves kun enkelte udfyldte Skemaer. Efter disse meddeles nogle spredte Oplysninger.

For Modepynt opgives en Dagløn af l Kr. og 1,65, men da der samtidig opgives 6-8 Maaneder ledig Tid, bliver Aarsindtægten ikke over 200 Kr.

Slipssyersker have en Dagløn l Kr.-1,50. Arbejdet betales dusinvis fra 75-1,25 Øre pr. Dusin. Med stadigt Arbejde er Aarsindtægten 3-500 Kr. Lønnen er nedsat med 25 Øre pr. Dusin i Løbet af et Aarstid.

For Sækkesyning opgives en Dagløn af 0,40 og 1,40.

For Morgensko af 0,50-100.

For Hækling 0,75.

Som bedre stillede Specialiteter kunne nævnes Trikotagesyning: Dagløn 1,33 - Overarbejde betales med 15 Øre Timen Syning af Paraplyer og Parasoller: Dagløn 1,66 - O verarbejdslønnen sædvanlig. Hatteformsyning og Straahattemontering: Dagløn 1,50 - Overarbejde 20 Øre Timen. Alle disse Specialiteter have Arbejde hele Aaret rundt.

Ved Seilmagersyning paa Orlogsværftet er beskjæftiget 55 Kvinder med en Dagløn af 1,30 Øre og stadigt Arbejde Aaret rundt.

Mænd anvendes maaske til Syning af Morgensko, men ellers ikke i noget af de nævnte Fag.

Sammenfattes Oplysningerne om Syerskernes Lønningsforhold, da viser det sig, at den aarlige Gjennemsnitsindtægt er 3-400 Kr. Over dette Gjennemsnit staa Dameskrædderinder hos Familier, Herreskrædderinder, Korsetsyersker og nogle andre Specialister. Under det staa navnlig Linnedsyersker og Handskesyersker. Det slettest lønnede, af alle Fag synes Handskesyning at være.

En Aarsindtægt af 200 Kr. eller derunder har ifølge Tabellen en Sjettedel af det hele Antal. Uden Tvivl er dog en stor Del, sandsynligvis Flertallet af disse, Kvinder, der enten ikke have fuld Arbejdskraft - 8 af de 21 have daarligt Helbred - elter som anvende en Del af deres Arbejdskraft til at passe Hjem og Børn - 11 af de 21 ere eller have været gifte. Men medens det maaske nok kan siges, at en Løn paa under 200 Kr. ikke er normal, er det derimod utvivlsomt, at 250 Kr. i saare mange Tilfælde - for Linnedsyersker og Handskesyersker i de fleste Tilfælde - udgør Vederlaget for en fuldstændig arbejdsdygtig Kvindes hele Arbejde i den Tid, Arbejde haves.

B. Faglig Uddannelse.

Det ligger nær at spørge om, hvorvidt de daarlige Lønningsforhold ere en Følge af mangelfuld Oplæring. Betegnende er det, at der i de daarligst lønnede Fag, Linnedsyning og Handskesyning, ikke findes nogen Læretid. Linnedsyerskerne erklære enten, at der ingen Læretid er, eller at de have lært Arbejdet ved Øvelse. Man maa vel da antage, at den Linnedsyning, der læres i Kommuneskolerne, er tilstrækkelig Oplæring i Faget. I Handskesyning findes heller ingen Læretid, „Jeg lærte det i fire Dage”. De fleste Specialfag, deriblandt ogsaa de mere vel lønnede, have heller ingen Læretid. Dette gjælder saaledes om Slipssyning, Sækkesyning, Paraplysyning, Hatteformsyning. Til Korsetsyning haves undertiden Læretid, der kan være ganske kort. Modepynt kræver lang Læretid, ½ -l Aar.

Af Hovedfagene kræves Læretid for Dameskræddersyning, Herreskræddersyning og Kaabesyning. Længst er Læretiden for Dameskrædderne, oftest et halvt Aar og ikke ganske sjelden et helt. Kortere er den for Herreskrædderinder og Kaabesyersker, oftest omkring ved et Fjerdingaar. Der er dog ogsaa Kaabesyersker med et Aars Læretid. Paa den anden Side er der i alle Fag enkelte uden Læretid. En Dameskrædderinde afgiver den noget forbløffende Erklæring, at hun har intet lært og intet savnet, en anden har lært at sy, men ikke for at ernære sig.

Det Spørgsmaal „Havde De godt Udbytte af Deres Læretid?” besvare de fleste bekræftende. Spørgsmaalet: „Har De lært Dem selv noget efter Deres Læretid?” ligeledes oftest bekræftende; idet Sætningen: Øvelse gjør Mester, varieres paa forskjellig Maade Spørgsmaalet „Er der nogen Uddannelse, De har savnet?” besvare de fleste benægtende.

Men medens der i de Fag, hvor Læretid ikke haves, heller ikke synes at være Nogen, der har savnet den, er der i de øvrige Fag et Mindretal - fra en Femtedel til henimod en Tredjedel, - der ikke ere tilfredse med Udbyttet af deres Læretid.

I saa Henseende kunne anføres følgende Svar:

Af Dameskrædderinder: „Som Regel var det at ønske, at Eleverne paa Systuer fik Lov til at arbejde mere selvstændig, de have som oftest kun underordnet Arbejde”. „Først ved at arbejde nogle Aar paa en Systue lærte jeg noget”. Af en Herreskræddersyerske: „Jeg fik kun Lov til at arbejde paa det, jeg allerede kunde”. En Kaabesyerske, der har været to Aar i Lære, erklærer: „Det tog meget lang Tid, da jeg gik saa meget i Byen og paa Lageret”. Som Ting, man har lært efter Læretiden, nævnes Klipning, Tilskæring, Maaltagning samt „hvorledes jeg skulde udføre mit Arbeide hurtigst.”

Uden Tvivl vilde ved en forbedret Oplæring adskillige kunne rykke op til forbedrede Lønningsforhold, ligesom den ogsaa kunde stille Faget bedre i Konkurrencen med Udlandet. Men Flertallet maa vel altid beskjæftige sig med det grovere og lidet kunstfærdige Arbejde, som de have tilstrækkelige Forkundskaber til. Og Hurtigheden beror vel mest paa Øvelsen. Det synes mig da tvivlsomt, om en bedre Oplæring, t. Ex. gjennem Fagskoler, vilde i nogen væsenlig Grad forbedre Gjennemsnitslønnen i et Fag.

C. Arbejdstiden. Arbejdsdagens Længde.

Herom er Oplysning given paa begge Tabeller. Ved Arbejdsdag forstaas den virkelige Arbejdstid, Spisetiden fraregnet.

En særlig gunstig Stilling indtage ogsaa her Dameskrædderinder hos Familier. Der er for disse en fast Arbejdsdag af ikke over 10 Timer. Det sædvanlige er, at der arbejdes fra 9 Morgen til 8 Aften, og heri fragaar saa Spisetiden. At der i travle Tider arbejdes ud øver Tidens en sjelden Undtagelse.

Velstillede ere ogsaa en Del Specialister. Korsetsyerskernes Arbejdsdag gaar undertiden ned til 8 Timer og er hyppigst ikke over 9. Seilmagersyerskerne paa Orlogsværftet arbejde kun i 9 Timer. For Morgensko opgives 8, Trikotage 8 ½, Modepynt 9 1/2 Timer. Meget lang Arbejdsdag 13-17 Timer - opgives for Slipssyning. .

Af de større Fag ere Linnedsyerskerne ret gunstig stillede. Saavel Halvdelen arbejder 11 Timer, eller derunder. Og det er en Undtagelse, at Arbejdsdagen selv i travle Tider gaar ud over 12 Timer.

Ogsaa af Kaabesyersker har den større Halvdel ikke, over 11 Timers Arbejde, selv i den travle Tid. Men der forekommer dog her flere Exempler paa, at der Aaret rundt arbejdes over 12 Timer, og at der i den travle Tid arbejdes endnu meget længer. En arbejder „undertiden hele Natten”. En anden arbejder „til Tider langt ud paa Natten tor at blive færdig til Afregningsdagen, da Penge kun kan faas for hele Portioner paa en Gang”. Der er imidlertid hos den samme Arbejdsgiver andre Syersker, der selv i den travle Tid ikke arbejde længer end sædvanlig.

Daarligst stillede ere Dameskrædderinder (uden for Familier,) Herreskrædderinder og Handskesyersker. Flertallet arbejder idet mindste en Del af Aaret over 11 Timer, en Arbejdstid paa over 12 Timer Aaret rundt er ikke saa ganske sjelden og for Dameskrædderinder opgives i flere Tilfælde en dag Aaret rundt paa 11 Timer og derover. For den travle Tid opgive enkelte en Arbejdstid paa 18-19 Timer. „Undertiden maa jeg arbejde baade Nat og Dag”, siger en Herreskrædderinde. Og hun tilføjer: „Det var heldigt, om Principalerne kunde indrette det saaledes, at Arbejdet var mere ligelig fordelt paa forskjellige Tider af Aaret”, men hun mener ikke, at det kan forandres.

For Syerskerne som Helhed stiller det sig saaledes, at mere end en Tredjedel har en Arbejdsdag Aaret rundt paa ikke over 10 Timer, og Halvdelen har en Arbejdsdag paa ikke over 11 Timer. Men paa den anden Side arbejder mer end en Fjerdedel hele Aaret over 11 Timer, og en Femtedel arbejder i den travle Tid over 11 Timer.

Det, som begrunder den store Forskjel i Arbejdstidens Længde, er navnlig Forskjellen mellem Hjemmearbejde og Arbejdet paa Arbejdssted. Tabel II er udarbejdet for at belyse dette. (Den omfatter nogle færre Skemaer end Tabel I, fordi nogle arbejde „baade hjemme og ude”). At de, der arbejde i Familier, ere exceptionelt gunstig stillede, er allerede nævnt. Men ogsaa paa Systuerne er Arbejdstiden sædvanlig kortere end for dem, der arbejde i Hjemmet. Det hører til de sjældne Undtagelser, at der paa Systuer Aaret rundt arbejdes over 11 Timer, og at der i den travle Tid arbejdes over 11 Timer, er heller ikke sædvanligt, men sker dog ikke sjældent baade i Herreskræder- og Dameskrædderfaget,

Ulige uheldigere stiller det sig for Hjemmesyerskerne. Til disse hører næsten alle Handske- og Linnedsyersker, over Halvdelen af Kaabesyersker og Herresksædderinder og en stor Del af Dameskrædderinderne. Vel er der ogsaa iblandt Hjemmesyerskerne store Forskelligheder. En Arbejdsdag paa 9-10 Timer er ingen Sjeldenhed. Men henved to Tredjedele af dem arbejde i det mindste en Del af Aaret over 11 Timer, Over en Tredjedel arbejder Aaret rundt mere end 12 Timer daglig. Og det er blandt dem, at Arbejdstiden Aaret rundt af og til gaar op til 14 eller 15 Timer.

Det vil saaledes ses, at en Lov, der paabød en Længste Arbejdsdag for Værksteder, desværre kun for en ringe Del vilde raade Bod paa Ondet.

Forholdet mellem Arbejdsdagens Længde og Arbejdslønnens

Størrelse belyses gjennem følgende Tal:

Syerskerne Arbejdsdag:

(Se Pdf. For tabel)

Det vil. ses, at den lange og korte Arbejdstid fordeler sig temmelig jævnt mellem de forskjellige Lønningsklasser, dog saaledes, at der for en Aarsindtægt af over 300 Kr. er et lille Flertal (42 af 76) af Syersker, som hele Aaret har kort Arbejdstid, medens der for de lavere Lønninger er et Flertal (23 af 40), der i det mindste en Del af Aaret har lang Arbejdstid.

Spisetid.

Dameskrædderindernes Spisetid er paa Systuerne undertiden l Time, men undertiden kun 1/2 Time eller knap 1/2 Time, eller kun „medens jeg spiser”. I Familier er den dels den for Familien sædvanlige, dels den til at spise nødvendige.

Der udtales Ønske om en tilstrækkelig Middagstid, om at faa l Time fri midt paa Dagen.

Herreskrædderinder have” ligeledes undertiden l, undertiden 1/2 Times Spisetid paa Arbejdsstedet, „i den travle Tid saa lidt som muligt”, „ 1/2 Time og et Par Ophold til Kaffedrikning paa hvert 10 Minutter”.

I Modsætning, hertil er Spisetiden i Hjemmet ikke under l Time.

Kaabesyersker have paa Værksted en Spisetid af 1/2 Time eller endog kun „20 Minuter hele Dagen” (i en 11 Timers Arbejdsdag). I Hjemmet er den i Reglen en Time.

Linnedsyersker og Handskesyersker, der arbejde i Hjemmet, have i Reglen mindst l Times Spisetid.

Korsetsyersker have paa Arbejdssted l 1/2 - 2 Timers Spisetid. Ogsaa de fleste andre Specialister opgive en ordentlig Spisetid paa Arbejdssted, l 1 1/2 Time, hvorimod enkelte, der arbejde i Hjemmet, indskrænke deres Spisetid til det mindst mulige.

Af denne Oversigt fremgaar det formentlig at en altfor kort Spisetid er en Ulempe, der hyppig forekommer baade paa Systuerne og vistnok ogsaa i Familierne. En Lov, der fastsatte en tilstrækkelig Spisetid for Værkstederne, vilde saaledes kunne gjøre god Nytte. En Arbejdsdag paa 11 Timer, hvoraf kun 1/2 Times Spisetid, vilde det være ønskeligt at faa ændret derhen, at der i 12 Timer gaves l 1/2 Timers Spisetid.

Søndagsarbejde.

Dameskrædderinder arbejde meget sjældent om Søndagen paa Systuer og endnu sjeldnere i Familier.

Herreskrædderinder paa Arbejdssted have ikke sjeldent Arbejde den halve Søndag, især i den travleste Tid. I Hjemmet er Forholdet ganske forskjelligt, nogle arbejde slet ikke, men de fleste arbejde noget, mere eller mindre.

Kaabesyersker paa Systue arbejde undertiden den halve Søndag. I Hjemmet arbejde de fleste den halve Dag eller der over.

Linnedsyersker i Hjemmet arbejde for det meste om Søndagen, enten til Stadighed, eller naar der er travlt. Handskesyersker i Hjemmet have som oftest stadigt Søndagsarbejde. I de mere specielle Fag er Søndagsarbejde paa Arbejdssted usædvanligt. Seilmagerskerne paa Orlogsværftet arbejde ikke om Søndagen.

Det vil heraf ses, at en Lov, der forbød Søndagsarbejdet paa Værksteder, vilde faa en Del Betydning. Travl og ledig Tid.

Det er et stort Onde for mange af Syfagene, at Arbejdet er saa ulige fordelt mellem de forskjellige Aarstider. Det er allerede omtalt, at adskillige arbejde uforholdsmæssig længe i den travle Tid, ligeledes hvor mange Maaneder den arbejdsløse Tid varer for de forskjellige Fag. Værst er det for Kaabesyersker og derefter for Dameskrædderinder ,(udenfor Familierne), mindre for Herreskrædderinder, og for Linned og Handskesyersker ere Forholdene i denne Heenseende heldigere. Tilbage staar at omtale, hvilke Maaneder der udgjøre den travle og den ledige Tid. Kaabesyerskerne, der tillige sy Sommeroverstykker, have to travle Tider, Foraar og Efteraar. De travle Maaneder ere Marts til Mai og September, Oktober. De ledige Maaneder ere December, November, Juli, Juni og Januar (læs som: ifølge de foreliggende Opgivelser er - der mest Arbeidsløshed i December, derefter i November o. s. fr., men Forskjellen mellem de enkelte Maaneder er saa ringe, at den maaske beror paa en Tilfældighed.) Dameskrædderindernes travleste Tid er Foraaret, for nogle kun Tiden nærmest før Pintsen, for andre begynder den travle Tid ved Fastelavn eller før Paaske og rækker, til Sommerferien. For mange er der ogsaa en travl Tid om Efteraaret, og særlig fremhæves da Tiden før Konfirmationen og Julen. Den største Arbejdsløshed er der i Januar og derefter i August, Juli og Februar. Længst Ledighed er der for Hjemmearbejderne.

Herreskrædderindernes travle Tid er for Flertallet kun Foraaret, for et Mindretal ogsaa Efteraaret. Foraarstratlheden er i April, Juni eller Tiden før Pintse, Efteraarstravlheden i Oktober - December. Mindst Arbejde er der i Januar og August.

Linnedsyerskerne have mest Arbejde om Foraaret og Forsommeren, derefter ved Juletid. Mindst Arbejde er der i Vinter- og Sommermaanederne (Januar, Februar, Juli og August).

Af Handskesyerskerne angive Flere Vinteren som den travleste Tid, andre Foraar og Efteraar, Pintse- og Juletiden. Mindst at bestille er der i Sommermaanederne.

At Dameskrædderinder i Familier i Reglen have jævnt Arbejde hele Aaret, er allerede omtalt. Det samme gjælder om Korsetsyersker, Sejlmagersker og enkelte andre Specialiteter.

Aarsagen til. denne ulige Arbejdsfordeling er jo klar nok. Dersom Kunderne, og det er jo navnlig Kvinderne selv, kunde bekvemme sig til at gjøre en større Del af deres Indkjøb ved Midsommer og Midvinterstid, vilde megen Nød blive afhjulpen. Magasinerne maa jo rette sig efter Kunderne.

D. Sundhedstilstanden.

Som Tabel l udviser, er der iblandt 123 Syersker 50, der have et godt Helbred, 45, der have et mindre godt, og 28, der have daarligt Helbred. Under godt Helbred ere kun de henførte, der selv uden noget som helst Forbehold have opgivet, „godt Helbred”, medens t. Ex. de, der selv opgive „godt Helbred”, men samtidig erklære, at deres Helbred har lidt ved Arbejdet, hvilket af og til forekommer, ere opførte under .„mindre godt Helbred”. Denne Klasse fyldes for største Delen af Kvinder, der kun have opgivet Nervøsitet eller Blegsot, meget ofte uden nogen Sygedag for det sidste Aar. Det samlede Resultat, at kun lidt over en Femtedel have daarligt Helbred, kan da vistnok; kaldes ret tilfredsstillende, naar henses til de givne Arbejdsforhold.

Men der er stor Forskjel paa de enkelte Fag. Slettest er Helbredstilstanden iblandt Linnedsyerskerne, af hvilke kun en Fjerdedel (3 af 12) have godt Helbred, næsten Halvdelen (5 af 12) daarligt. Saa følge Handskesyerskeme, ligeledes kun en Fjerdedel (4 af 16) med godt, men næppe en Trediedel (5 af 16) med daarligt Helbred. Man vil erindre, at disse to Klasser ogsaa ere de, der staa ringest i Lønning, og Handskesyerskerne have tillige lang Arbejdstid.

Bedst stillede ere Korsetsyersker (jfr. dog S. 264) og derefter Herreskrædderinder, - 11 af 21 godt Helbred, 5 daarligt - Kaabesyersker - Halvdelen (10 af 20) godt Helbred, 3 daarligt - og de specielle Fag, der sammenfattes under Andre Syersker. Da der iblandt disse kun er 1-2 Skemaer i hvert Fag, maa Besvarelsen for de enkelte Fag jo anses for tilfældig, men det kan dog anføres, at de to Slipssyersker med lang Arbejdstid have daarligt Helbred, to Modepyntsyersker med daarlig Aarsindtægt, men kort Arbejdsdag, have godt Helbred.

Temmelig daarlig er Helbredstilstanden iblandt Dameskrædderinderne, og det ikke blot Dameskrædderinder, der arbejde i Hjem og paa Arbejdssted - en Tredjedel har godt, en Fjerdedel daarligt Helbred -, men ogsaa Dameskrædderinder i Familier, idet kun 3 af 10 have godt, men rigtignok kun l daarligt, Resten (6 af 10) mindre godt Helbred.

Sygedage.

Der er paa Skemaerne spurgt, hvor mange Dage Syersken i det sidste Aar har været forhindret ved Sygdom fra at arbejde.

Besvarelserne ere temmelig ufuldstændige.

Det ses, hvad der jo heller ikke er urimeligt, at der er Folk med daarligt Helbred, men uden Sygedage og paa den anden Side Folk med godt Helbred, men flere Maaneders Sygdom.

Af 5 Handskesyersker, der erklære ingen Sygedage at have havt, have de to daarligt, de 3 mindre godt Helbred.

De fyldigste Opgivelser haves for Herreskrædderinder, Dameskrædderinder og Kaabesyersker.

Af disse er Resultatet gunstigst for Herreskrædderinderne. Flertallet (10 af 17) har ingen Sygedage i det sidste Aar. Kun to opgive over en Maaned. Gjennemsnittet af Sygedage bliver for de 7, der opgive saadanne, 34 Dage.

Betydelig ringere er Resultatet for Kaabesyersker og Dameskrædderinder.

Af 14 Kaabesyersker opgive kun de 4 ingen Sygedage, l har været syg over en Maaned (1/2 Aar), for 7 ere Sygedagen tilsammen 4 Maaneder, altsaa gjennemsnitlig 17 Dage for hver. Naar den 8de medregnes, bliver Gjennemsnittet 40 Dage. For Dameskrædderinderne er af 22 Opgivelser 9 uden Sygedage, 5 have havt Sygedage, men opgive ikke hvor mange, af de 8 resterende have fem været syge i 2 Maanede og derover; for de 8 var Gjennemsnittet 55 Dage.

At Opgivelserne om Sygedage ere saa ufuldstændige, hidrører vistnok tildels fra, at de, der have opgivet godt Helbred, have anset det for overflødigt at opgive, at de ingen Sygedages have havt.

Sygdommens Beskaffenhed.

Dameskræderinderne opgive: 11 Nervøsitet og Blegsot, 5 Mavesygdom. 4 Nerve- og Gigtsmerter, 2 Brystsygdom, 1 Øjensygdom, l Hjertesygdom.

Af Herreskrædderinderne lide kun et Par af alvorligere Sygdomme (l Hjertefejl, l svagt Bryst). Ellers opgives Nervesvækkelse (4), Nervøsitet (4) og Blegsot, l er ømfodet.

Kaabesyerskerne opgive ligeledes overvejende Blegsot (3), nervøs Hovedpine (2), Nervøsitet (l), Hovedpine (l), l har svag Mave og l har været lam i venstre Side.

Fra Linnedsyerskerne opgives Nervesvaghed (2) og svækket Syn (3), altid træt og kraftesløs (1), Kvalme (1), Krampetilfælde og Strubetæring (1), svagt Bryst (1).

Handskesyersker have svage Øjne (3), nervøs Hovedpine (2), svage Ben (1), Nervøsitet (1), men ogsaa alvorligere: Sygdomme: Lungesvaghed (1), Hjærtesygdom (1), Nyresygdom (l) kronisk Betændelse i Moderen (1).

Andre Syersker opgive Blegsot (2), Nervøsitet (1), krampetilfælde (1), svagt Bryst (1) og svage Ben (1).

Er Sygdommen fremkaldt ved Arbejdet? - En stor Del af Syerskerne, Flertallet af dem, der fejle Noget, mene, at Arbejdet er Skyld deri. Her følger en Oversigt over deres Opgivelser:

Dameskrædderinder: Halvdelen af dem, der fejler Noget (10), henved en Tredjedel af det hele Antal, mene, at deres Sundhed har lidt ved Arbejdet. Skaden bestaar i Reglen kun i Nervøsitet, Blegsot, Hovedpine, og som Aarsag angives dels Arbejdets Beskaffenhed - det stillesiddende Liv - dels Arbejdstidens Længde. En har faaet Mavecatarrh af at sidde i en Kjælder, en anden svag Mave ved den forskjellige Levemaade i Familierne, en tredie Underlivssmerter ved Syning paa Maskine. De alvorlige Sygdomme henføres i Reglen ikke til Arbejdet. Tre ere komne til deres nuværende Arbejde, fordi de ikke kunde taale at tjene.

Herreskreederinder. Over Halvdelen - ogsaa et Par, der opgive godt Helbred - mene at have lidt Skade ved Arbejdet. Skaden er for en enkelt svage Øjne, men ellers Nervesvækkelse (4) Nervøsitet (4) og Blegsot. Som Aarsag opgives ikke blot Overanstrengelse (4), det stillesiddende Liv (2), Natarbejde, men ogsaa mere specielt Maskinsyning (3), den anstrengende Maskinpresning (1), Em ved Presningen (i).

Kaabesyersker. Knap en Trediedel (7) mener at have lidt Skade ved Arbejdet. Det er i Reglen Nervøsitet eller Blegsot (4), for en Svaghed i Benene paa Grund af Maskinsyning. En anser uregelmæssig Menstruation med deraf følgende Hovedpine for en Følge af Arbejdet. Som Aarsag opgives Stillesidden og Overanstrængelse, altsaa intet særligt (undtagen for den ene).

Linnedsyersker. De fleste (8 af 13) mene at have lidt Skade ved Arbejdet, dels Synets Svækkelse (3), dels Nervesvækkelse og Kvalme, dels at Brystet er angrebet. Som Aarsag opgives foruden de almindelige - Overanstrængelse, Stillesidden - endvidere Syning ved Lys (2), Synet af det hvide Tøj (2), Støvet af Tøjet (2) og Mangel paa nærende Føde (1). "Jeg faar ofte Kvalme af at se paa det hvide Tøj.” „Baade Hjernen og Synet har føget Skade af at stirre paa det hvide Tøj, saa Konen maatte høre op med at sy i flere Aar.” „Nu, mit Bryst er svagt; lider jeg meget ved det Støv, som er ved Tøj med megen Appretur i.”

Handskesyersker. Flertallet mener at have lidt Skade. Hyppigst er det svage Øjne (3), ellers foruden Nervøsitet endvidere Kortaandethed, kronisk Betændelse i Moderen, svage Ben af at træde Maskinen. Aarsagen er i Almindelighed Stillesidden (4) og Overanstrengelse (2), to henvise særlig til Maskinarbejdet.

Af andre Syersker mene omtrent Halvdelen, at deres Helbred har lidt ved Arbejdet. Af Korsetsyersker anføres som Sygdomsaarsager: Maskinsyning (2) og Klipning (2). Det første bevirker Nervøsitet, det sidste kan føre til Lamhed eller Svækkelse i den højre Arm. (Men disse Opgivelser hidrøre fra Personer, der selv opgive godt Helbred, og kun for en enkelt fremgaar det, at hun mener selv allerede at have lidt Skade.) Slipssyersker klage over det stillesiddende Liv, der bevirker Blegsot og svagt Bryst. Iøvrigt klages over Blegsot, Nervesvækkelse, svage Ben af at træde Symaskinen og over, at Brystet lider ved den bøjede Stilling.

Sammenfattes disse Oplysninger, ses det, at Syerskernes stillesiddende Liv i Forbindelse med den lange Arbejdstid meget ofte medfører Nervøsitet og Blegsot, men Syerhvervet kan dog vist ikke i Almindelighed kaldes en usund Beskæftigelse. Mest usund er uden Tvivl Linnedsyning og derefter Handskesyning og Herreskrædersyning.

Arbejdstid og Helbred.

Naar saa mange klage over, at deres Helbred har lidt ved Arbejdet, da ligger det vist for en stor Del i, hvad der da ogsaa af adskillige anføres, at deres Arbejdstid er for lang. At der er en bestemt Forbindelse mellem Arbejdstidens Længde og Helbredstilstanden, belyses ved Tabel I.

Stadig kort Arbejdstid giver for det meste godt Helbred, stadig lang Arbejdstid hyppigst daarligt og lang Arbejdstid i den travle Tid mindre godt Helbred. Det Antal Tilfælde, i hvilket stadig lang Arbejdstid er forbundet med godt Helbred, er ringe - neppe l af 6, - og de Tilfælde, hvor der er daarlig Helbred uagtet kort Arbejdstid, er endnu sjeldnere - omtrent l af 10.

Betragter man de enkelte Fag, da bekræfte de i det hele Reglen - ellers kunde den jo ikke existere. I. ethvert Fag, hvor der existerer kort Arbejdsdag og lang Arbejdsdag, er Sundhedstilstanden bedre hos dem, der arbejde kort. Men forøvrigt varieres Reglen under Hensyn til Fagets særlige Forhold. I Fag med daarlig Sundhedstilstand kan der være Overvægt af mindre god Helbred selv med kort Arbejdstid - saaledes hos Handskesyerskerne. Hvor Sundhedstilstanden er over Jævnmaalet, kan Flertallet af Personer med lang Arbejdstid rykke op til mindre godt Helbred. Dette er jo ingen Undtagelse fra Reglen, thi ogsaa i disse Fag er Sundhedstilstanden væsenlig forskjellig for kort og lang Arbejdsdag.

Der er ingen Tvivl om, at kunde man indskrænke Arbejdsdagen for alle Syersker til 11 Timer, vilde Sundhedstilstanden bedres betydelig, til Gavn ikke blot for dem selv, men ogsaa for den kommende Slægt. At der her foreligger en Samfundsopgave, er vel utvivlsomt. Desværre en Samfundsopgave, der er yderst vanskelig at løse, saa længe en stor Del af Arbejdet foregaar i Hjemmene. En gjennemført Forkortelse af Arbejdstiden, hvor denne er for lang, kan da som Forholdene kun naas ved Syerskernes egen Medvirkning, ved Oplysning og Organisation.

Løn og Helbred.

Ogsaa mellem Arbejdslønnens Størrelse og Sundhedstilstanden er der en bestemt Forbindelse, som Tabel I udviser. Af Syersker med en Aarsindtægt af over 700 Kr. har Halvdelen godt Helbred, med 700- -500 Kr. saavel Halvdelen (8 af 15), med 500-400 Kr. ligeledes (12 af 23) - saa vidt er altsaa Forholdet konstant. Lønningsklassen 4-300 giver endnu omtrent samme Resultat - 14 af 29, altsaa næsten Halvdelen har godt Helbred. Men ved Tallet 300 sker Vendingen. Mellem 300 og 200 have knap en Femtedel (5 af 26), fra 200 nedad mellem 1/3 og 1/4 (6 af 21) godt Helbred. Naar den nederste Lønningssats staar lidt bedre end den næstnederste, da er Grunden vistnok den, at der her er et større Antal, der har anden Indtægt - navnlig Mandens Løn. Men ses der paa Personer med „daarligt Helbred,” da er der størst Antal af disse i nederste Lønningsklasse. I alle Lønningsklasserne over 300 Kr er „godt Helbred,” den talrigste Klasse, imellem 300 og 200 er „mindre godt Helbred,” men fra 200 nedad er „daarligt Helbred” den talrigste af de 3 Klasser. Men den Indflydelse; Lønnens Størrelse øver paa Helbredet, er efter Tabellens Tal ikke saa stor som den, der bevirkes af Arbejdstidens Længde. Forøvrigt er vel ogsaa i adskillige Tilfælde Lønnens Ringhed en Følge af daarligt Helbred og deraf følgende ringere Arbejdsevne.

Der er kun en Klasse Syersker, hvis Helbredstilstand ikke synes at svare til de gode Lønningsforhold og den korte Arbejdstid. Det er Dameskrædderinder i Familier, af hvilke Flertallet ikke har „godt”, men„mindre godt” Helbred.

Hvad der her er meddelt, støtter sig udelukkende paa Syerskernes egne Forklaringer og omfatter kun en Del af de Oplysninger, de udfyldte Skemaer indeholde.