Husgerningsskoler.

Af Birgitte Berg-Nielsen, Kommunelærerinde.

I disse Dage udskrives nogle Hundrede Børn af Kommunens Friskoler.*) Naar Konfirmationen og de dermed følgende Festligheder ere forbi, skal Flertallet af disse Pigebørn ernære sig som Tjenestepiger, om de ellers have kunnet,faa Plads. Det er et stort Krav at stille til et fjortenaars Barn. Kun faa af disse Børn ere store og velvoksne; de fleste af dem raade kun over faa legemlige Kræfter, og ingen af dem har lært det Arbejde, de skulle udføre. Hvordan kunne de gøre Nytte for Kost og Løn! Det er snart paa Tide at skaffe disse Børn en Læretid, saa de nogenlunde dygtiggjorte kunne møde til det Arbejde, der kræves af dem. Et Aar i det mindste burde de modtage Undervisning i det Arbejde, hvorved de skulle tjene deres Brød, saa vilde de dog nogenlunde være forberedte og tillige have vundet lidt bedre Kræfter.

For at denne Undervisning kan gives, maa vi have Husgerningsskoler, som uden Betaling modtage disse Børn; thi Forældrene ere fattige og kunne ikke betale for Undervisningen.

Forældrene forstaa, at Børnene ere daarlig skikkede til at komme ud at tjene, baade paa Grund af deres Mangel paa Fagdannelse, og fordi de have saa faa Kræfter. Tusinder af fattige Forældre have i Aar - i Madadressen - indgivet Andragende til Borgerrepræsentationen om Husgerningsskole. Og Tusinder af skatteydende Borgere have billiget denne Begæring ved at underskrive den.

Naar en Husmoder fæster en Pige, forlanger hun et ordentligt Arbejde af hende; men Barnet staar ubehjælpsomt over for det Arbejde, det skal udføre. Husmoderen maa atter og atter sige Besked og vise til Rette. Barnet kan ikke huske og finde Rede i alle de mange smaa Pligter og Arbejder, som paahviler det; thi det er saa nyt og fremmed alt sammen. I Regelen taber saa Husmoderen Taalmodigheden og gør Pigen Bebrejdelser for hendes Udygtighed og Forsømmelighed. Pigen føler dette som en Uretfærdighed; hun bliver forknyt og modløs eller bitter og trodsig. Etter kort Tjenestetid skifter Pigen Plads, men Forholdene skifte ikke. 14-15 Aars Barnet finder vanskelig en Husmoder, som bliver tilfreds med det; thi det er jo kun et Barn, som skal opdrages og oplæres, og det kan ikke gøre Nytte for Kost og Løn. Følgen heraf bliver, at Pigen bliver ked af at tjene og ser sig om efter andet Erhverv. Men da hun i Regelen er ligesaa udygtig i alt andet som i Husgerning, møder hun mange Vanskeligheder.

Tænk dog over, hvad Samfundet skylder disse fattige Børn! Støtte, Undervisning øg Vejledning skylder det dem - og i den tidlige Ungdomsalder er dette vigtigere end nogen Sinde, men i Stedet for lader man dem skøtte sig selv og bjærge sig, som de kunne. I disse Dage komme de paa Skolen for at sige Farvel. De fleste af dem have god Lyst og ærlig Vilje til at blive gode og dygtige Mennesker, men de ane kun lidt, hvilke Besværligheder, der vente dem. De ere saa barnlig glade ved de nye Klæder og se forhaabningsfulde Fremtiden i Møde. Hvor bitter bliver ikke Skuffelsen for mange!

Husgerningsskolernes fleste Modstandere ønske ikke Skolerne oprettede, fordi de koste Penge. Det er ikke selve Skolerne, men Udgifterne til Skolerne, de ikke synes om. Ret beset er det vist nok at spare paa Skillingen og lade Daleren springe; thi det, som ofres paa Husgerningsskolerne, vil sikkert med Tiden spares paa Fattigvæsenet. Der ødes umaadelige Kapitaler paa Grund af den megen Udygtighed paa Husvæsenets Omraade. Det vil nok kunne betale sig at give Pigebørnene en god Undervisning i praktisk Husgerning, saa de kunne blive flinke Piger og senere dygtige Husmødre. Derved vil mangen ung Pige reddes fra Ulykke, og mangt et Arbejderhjem vil ved Husmoderens Dygtighed faa bedre Kaar og reddes fra Fattigvæsenet.

Mon det ikke er uklog Sparsommelighed, der nøder os til at føde en hel Familie, fordi vi forsømte at undervise, den enkelte?

Københavns Kommune giver ethvert Barn syv Aars gratis Undervisning i de almindelige Skolefag. Var det ikke rimeligt, at Undervisningen det ene Aar var beregnet paa at meddele Børnene de Kundskaber, der have størst Betydning for dem i det praktiske Liv? Undervisning i Husgerning vil altid være en Værdi for ethvert Pigebarn, selv om hun hverken bliver Tjenestepige eller Husmoder; thi hun vænnes til Orden og Renlighed, og det har hun altid Brug for. Fik vi Husgerningsskoler, og Pigebørnene frit kunde vælge mellem disse og Afgangsklasserne, saa vilde de fleste uden Tvivl vælge de første. Derved blev en Del af de nu bestaaende Afgangsklasser overflødige, og de derved sparede Penge vilde kunne dække den største Part af Udgifterne til Husgerningsskolerne. Noget dyrere end en almindelig Skoleklasse vilde Undervisningen i Husgerningsskolen maaske nok blive; men saa fik Børnene ogsaa hver Dag god nærende Middagsmad. Det skulde ikke alene være de flinke Piger, som ere modne til Afgangsklassen, der skulde have Ret til Undervisning i Husgerningsskolen, men ethvert Pigebarn, som udskrives fra Kommunens Friskoler. Det vilde være heldigt, om Loven af anden Maj 1855 blev ændret, saa at de Børn, som nu udskrives af Skolen i Følge denne Lov, ikke kunde udskrives, med mindre de samtidig indmeldtes i Husgerningsskolen; thi saa vilde alle de flinke Børn, som nu udskrives af første Klasse 13 Aar gamle, blive Elever i Husgerningsskolen.

Naar Børnene faa Middagsmad paa Skolen og tillige for største Delen kunne vadske og reparere Familiens Tøj, vil Byrden ved at have Barnet hjemme et Aar efter Konfirmationen være overkommelig selv for fattige Hjem, saa Skolen vilde ikke ;komme til at savne Elever.

*) Artiklen er skrevet i April Maaned.

Red.