Fra Indland og Udland.

Kvinder i Postvæsenets Tjeneste. Ifølge den for Finansaaret 1889-90 affattede Oversigt over det danske Postvæsens Statistik forefandtes der blandt Postvæsenets Personale 95 Kvinder, nemlig 1 Postmesterske, 1 Postexpeditrice, 47 Fuldmægtige og Assistenter, 23 Brevsamlersker og 23 Landpostbude, jfr. Min. Tid. for 1891, B. Side 329.

Hjælpefonden for arbejdsdygtige ugifte Kvinder har udgivet sin første og anden Aarsberetning. Det hedder deri bl. a.:

„Hjælpefonden har i det forløbne Aar, Selskabets første Virkeaar, kunnet glæde sig ved ret gode Vilkaar, idet Aars Indragene, som jo udgjøre Selskabets væsenligste Indtægt, ere naaede op til 4045 Kr. Naar der desuagtet kun er udbetalt 1452 Kr. til Understøttelser; (Gaver), saa har dette sin Grund deri, at Understøttelserne til Uddannelse, der udbetaltes første Gang i November 1890, for Størstedelen af Ansøgerindernes Vedkommende fortsættes mindst et Aar, hvorved den samlede Udgift til de allerede bevilgede Ansøgninger vil beløbe sig til 3687 Kr. Foruden disse Gaver har „Hjælpefonden” udstedt 3 Laan til et samlet Beløb af 1800 Kr. Der har saaledes været god Brug for Pengene, og der vil sikkert i Fremtiden vise sig en stedse stigende Trang til Hjælp fra et Selskab som „Hjælpefonden”. Dettes nyttige Formaal: at sætte arbejdsdygtige ugifte Kvinder i Stand til at gjøre deres Ævner og Kræfter saa frugtbringende som muligt, saavel for den enkelte, som for Samfundet, fortjener da ogsaa fuldt ud, at der fra Samfundets Side med voxende Beredvillighed ydes det kraftig Støtte.

Med Hensyn til Understøttelserne til Uddannelse har Bestyrelsen fulgt det Princip at udbetale dem maanedsvis og ved Forespørgsler hos de unges Vejledere forvisse sig om, at de ved Flid og Fremgang fremdeles gjør sig fortjente til den Interesse, der vises dem. Bestyrelsen har haft den Glæde hidtil kun at indhente særdele s ^tilfredsstilH-nde Vidnesbyrd.”

Der er givet 23 Understøttelser, dels til Oprettelse af Forretninger o. l., dels til Uddannelse til Erhverv, og bevilget 3 Laan.

Foreningen: Mødres og Børns Bespisning har til sin Aarsberetning føjet en lille historisk Oversigt, skrevet af dens nidkære Forstanderinde, Generalinde Louise Harbou. Det fortælles der:

„For flere Aar siden kom til mig en Moder, der bad om Mælk for at kunne vænne sit Barn fra Brystet. „Men ammer De da endnu den store Dreng?” spurgte jeg forundret. „Ja, det er mig umuligt at skaffe ham anden Føde”, svarede hun, „vi Andre har i de sidste, tre Maaneder kun havt Fidtebrød og knap nok af det.” Konen saa ud, som om hun skulde segne, og Billedet af hende fulgte mig, til jeg besluttede at gjøre et Forsøg paa at hjælpe nogle saadanne Mødre og gjennem dem deres smaa Børn. Jeg tog først fat privat med et mindre Antal og næste Aar med et større. Det tredje Aar, da jeg havde vundet nogen Erfaring, bad jeg Andre at støtte mig, og vi dannede vor Forening til Mødres og Børns Bespisning, der fandt saa smuk en Tilslutning, at vi kunde lade de stakkels Mødre komme i Hundredvis med deres smaa Børn. Ifjor havde vi saaledes tre Bespisninger i Gang: En i selve Byen, en paa Christianshavn og en paa Vesterbro; hvert Sted mættedes daglig omtrent 100 Mødre og Børn, og vi vare ikke blot i Stand til at vedblive dermed indtil Slutningen af April, men vi kunde senere i Sommermaanederne forvandle de 3. Bespisningslokaler til frie Maltkur-Anstalter.

Opmuntrede ved saamegen Tilslutning have vi vovet iaar allerede ved Vinterens Begyndelse at gjenaabne vore 3 Bespisninger fra ifjor og senere dertil at føje en fjerde yderst ude paa Nørrebro,” - og nu er der ogsaa kommet en paa Østerbro.

Foreningen holdes i Gang, dels ved Aarsbidrag, dels ved Gaver; Aarsbidragene beløber sig til 941 Kroner. Gaverne til 6,655 Kroner; det vilde være højst ønskeligt om Aarsbidragene kunde stige meget betydeligt, saa denne meget fortjenstfulde Forenings Liv kunde være nogenlunde sikret.

Ballettens private Pensionsfond holdt for nogen Tid siden Generalforsamling og drøftede bl. a. Spørgsmaalet, om Damerne skulde have lige stor Pension som Herrerne; Balletdanser Ludvig Smidt foreslog, at Herrerne fik 800 Kr. i Pension, Damerne 600. Foreningens Formand, Overhofmarskalk Løvenskjold, udtalte sig meget bestemt: „Min Stemme faar De aldrig til at give Herrerne mere end Damerne!” Balletmester Emil Hansen holdt ogsaa paa lige Ret til Pension: „det var meningsløst, at en Dame, som har danset mange store Partier i sit Liv, skulde have en ringere Alderdomsunderstøttelse end en inferiør Balletdanser, som egentlig aldrig havde gjort andet end Statisttjeneste”. - Ved det derpaa følgende Bestyrelsesvalg, fik Damerne, der var i Majoritet - 16 Damer mod 8 Herrer - deres Forsvarer Balletmester Emil Hansen, valgt til Bestyrelsesmedlem.

De samlede Kvindeforeninger indbyder til Kvindesagsmøde og Folkefest i Dyrehaven ved den slesvigske Sten, Søndagen d. 21. Juni 1891. De officielle Taler vil blive holdt af Fru Johanne Meyer, Fru Louise Nørlund og Hr. A. C. Meyer. Der er sendt Dansk Kvindesamfunds Medlemmer en Indbydelse til Festen (Se Omslagets 1ste Side). ,

Norge. Norsk Kvindesagsforening har indgivet et Andragende til Kirke- og Undervisningsdepartementet om, at den Bestemmelse, hvorefter Pigerne paa en Middelskole skal bruge et Aar mere end Drengene for at faa Examen (svarende til vor Præliminærexamen), maa bortfalde. Herpaa har Kirkeministeriet d. 22. Maj givet et særdeles imødekommende Svar.

Et Forslag om samme Adgang til Ansættelse i Embeder for Kvinder, der har underkastet sig en Embedsexamen, som for Mænd, er af Kirkekomitéen oversendt Regeringen. Forslaget er stillet af Hypotekbankdirektør Berner.

Et Skolekøkken paatænkes oprettet ved Pigeskolen i Kristianssand. Undervisningen skal være frivillig og gratis for Folkeskolens øverste Pigeklasse. Eleverne deles i 4 eller 6. Partier; Kursuset skal være etaarigt, og en Lærerinde ansættes paa Folkeskolens Lønningsvilkaar. Forsaavidt Midler tilvejebringes, skal den færdiglavede Mad uddeles til fattige Elever, Lønninger, Lokale, Udstyr og Brændsel, bestrider Skolekassen.

En kvindelig Fagforening i Herreskræderfaget er bleven stiftet i Kristiania.

Om Kvindernes Stemmeret udtalte Bjørnson i sin Tale i Gjøvik paa Grundlovsdagen, d. 17. Maj, følgende:

„Om almindelig Stemmeret et Ord til. De sagde, vi gik saa vidt, vi tog alle med paa en Gang. Nej, vi tog for Exempel ikke Kvinderne med, vi udelod altsaa Halvdelen! De havde Fremtiden i deres Haand, thi de havde Børnene; men politisk Stemmeret undte vi dem ikke, de fik ikke være med paa at have mindste Bestemmelse paa den politiske Fremtidsordning. Vi selv var ofte stygge Egoister, Kvinden var vant til at forsage, ja ofte til at sætte Livet ind for dem, som stod hendes Hjerte nær; hun vilde bringe en Ægthed, som vi nu savnede, ind i Politiken. Men selv om hun ejede Hus og Jord, selv om hun tjente 800 Kr. i Byen og 500 paa Landet, hun kom ikke med; det var, som om bare det at gaa med Skjørter i og for sig gjorde Stemmeret til en Umulighed.”

Sverige. Fredrika-Bremer-Förbundets Stipendiefond har faaet en Gave paa 10,000 Kroner; det ejer nu en Kapital af 69,000 Kroner, der er tilvejebragt siden 1888; Forbundet har i Aar bl. a. uddelt Understøttelse til to kvindelige Gartnerelever. - Ved Juletid foranstaltede Forbundet en meget righoldig Udstilling af Bøger, passende for Børn og unge; som bekendt er der i Forbundet et Udvalg, der udelukkende beskæftiger sig med „Granskning” af saadanne Bøger, og den Vejledning, som herved bydes Publikum, benyttes stedse flittigere. Et andet af Forbundets Udvalg har til Opgave at undersøge de til Danmark udvandrede svenske Tjenepigers Stilling og Arbejdsvilkaar; Undersøgelsens Resultater har hidtil været meget sørgelige; nu venter man sig en Del af den nye danske Fæstelov. - Forbundets Dragtreformforening har holdt Aarsmøde, hvor Fru Scholander, Foreningens Formand, holdt Foredrag om „Dragtreformens store Betydning baade for Legemets og Sjælens Sundhed”. Efter Foredraget forevistes nogle Dragter, en engelsk Hverdags- og Sportsdragt og en svensk Sportsdragt, komponeret af Frøken Ohlson. Ved Forbundets Foraarsmøde holdt Dr. phil. Ellen Fries Foredrag om Pfalzgrevinde Catharina, Carl IX.s Datter og Carl X Gustafs Moder.

Et nyt Stipendium for kvindelige Medicinere er oprettet; det uddeles af det Karolinske Instituts Lærerkollegium.

De svenske Pigeskoler har hidtil haft en Statsunderstøttelse af 70,000 Kroner. Blandt Regeringens Forslag til Rigsdagen i Aar var Forslaget om en Forhøjelse af denne Understøttelse til 100,000 Kroner.

Frøken Charlotte Lindholm har faaet det svenske Akademis mindre Pris for en Digtsamling med Titlen Veronika. Forfatterinden er Lærerinde ved Kvindefængslet paa Norrmalm i Stockholm.

Kvindens Stilling i Sverig for et Par Menneskealdre siden belyses paa en interessant Maade ved en Betænkning af Gøta Hofret over et Forslag 1827 til Lov angaaende Kvinders Myndighed efter fyldte 25 Aar. Betænkningen findes aftrykt i „Dagny” i en Artikel af Esselde om Fredrika Bremer, og lyder saaledes:

„Da Kvinden i vort Land i Følge den vedtagne Opdragelsesmethode ikke dannes eller oplæres til anden Virksomhed end den, der er fornøden for at forestaa det indre Husvæsen, ud over hvilket hendes Virksomhed heller ikke synes bestemt til at gaa, saa følger deraf, at hun - beskæftiget med den daglige Husholdnings Smaasysler - ikke som Manden, der iagttager og tænker over de større Tildragelser i Samfundet, kan erhverve sig et saadant Kendskab til Begivenhedernes sædvanlige Gang eller forskaffe sig en saadan Verdenserfaring eller Menneskekundskab m. m., at det kan tilstedes hende at raade over sig selv eller hvad hendes er.

Det vil da være langt bedre, at hun fremdeles forbliver beskyttet mod de Farer, hendes Ukyndighed og medfødte Godtroenhed udsætter hende for. Saaledes værnet mod Fristelsen til paa egen Haand at ville skabe sin Lykke og Higen efter som myndig selv at ville tænke og handle for eget Bedste i Stedet for at leve for andre, vil hun nyde en Ro og stille Tilfredshed, som ikke vilde blive hende til Del, om hun overlodes til sig selv, og hun skal da ikke, naar hun før eller senere indtræder i Ægtestanden, medbringe den Indbildning, at hun er lige saa god som Manden, men hun skal i sin Mage se en selvvalgt Formynder, som med øm Velvilje har paataget sig hendes Anliggender, mens hun selv fremdeles som hidtil er besjælet af den Underdanighedsfølelse, der er en ufravigelig Betingelse for Lykke i den ægteskabelige Forbindelse”.

Finland. Et Aktieforetagende for Forfærdigelse og Salg af Beklædningsgenstande, med det Formaal at forbedre Syerskernes Stilling og hæve det kvindelige Haandarbejdes Anseelse, tænkes sat i Gang i Finland. Det skal tillige og først og fremst være en Andelsforretning. Der er allerede tegnet en temmelig betydelig Sum.

Den finske Digter Topelius har i Dyrebeskyttelsesforeningen i Helsingfors nylig holdt et Foredrag, hvori han foreslog at sende en Adresse til Dronning Margarita af Italien for at bede hende tage Nordens fjedrede Sangere under sin Beskyttelse ved at foranledige strænge Straffebestemmelser imod deres Fangst, naar de om Efteraaret drager gjennem Italien til deres Vinterhjem i Afrika.

Tyskland. En Petition om Adgang for Kvinder til Universiteterne har paa ny været til Behandling i Rigsdagen. Petitionen er udgaaet fra „Allgemeine deutsche Frauenverein” og er forsynet med 100,000 Underskrifter. Den tilsigtede nærmest at skaffe Kvinderne Ret til at studere Medicin og tage medicinsk Examen ved de tyske Universiteter. Under Debatten udtalte Schrader, at han ansaa det for Regeringens Pligt at gøre det muligt for Kvinder at udøve Lægepraxis, medens Orterer af Centrum bekæmpede Petitionen, idet han henviste til Rusland, hvor Tilladelsen havde fremkaldt samfundsopløsende Elementer. Efter en længere Diskussion, hvorefter Bebel og Richter talte for, og den konservative Hultsch imod Petitionen, gik Rigsdagen over til Dagsordenen.

Østrig. Et Kvindemøde er nylig holdt i Wien. Politiet næg tede - meget imod Damernes Ønske - alle Mænd Adgang til Forsamlingen. Der blev vedtaget en Resolution, hvori der fordredes: Adgang for Kvinderne til Middelskoler og Højskole r, Adgang til flere Erhverv og endelig politiske Rettigheder. Resolutionen blev tilstillet den østrigske lovgivende Forsamling.

Rusland. Over Professor Sofie Kovalewski blev der ved de kvindelige Gymnasier i St. Petersburg holdt en stor Messe; en Mængde Professorer, Medlemmer af Akademierne og andre var til Stede. En Del tilstedeværende Damer ytrede Ønske om, at der maatte blive rejst et Mindesmærke over hendes Grav i Stockholm „fra russiske Kvinder”. Man satte strax en Subskription i Gang og samlede en Sum; derpaa nedsattes en Komitee for at føre Sagen videre.

Mellem Kvinder. Da den russiske Storfyrsttronfølger var bleven saaret, sendte Kejserinden af Japan den russiske Kejserinde et langt Telegram, straks efter at hun havde haft Lejlighed til at skaffe sig fuldt paalidelige Oplysninger om den saarede Storfyrstes Tilstand; hun angav blandt Andet den Saaredes Temperatur, og tolv Timer senere sendte hun endnu et andet Telegram, for paany at give detaillerede Oplysninger.

Kejserinden var dybt rørt over denne Opmærksomhed, og beroligede sig noget, idet hun ytrede til sine Omgivelser: „Selv om alle Andre lyver for mig - Kutasina vilde ikke føre en bedrøvet Moder bag Lyset.”

Amerika. Folkebørnehaver er i de senere Aar temmelig almindelig bleven knyttede til de offentlige Skoler i de forenede Stater, takket være ihærdige Anstrængelser fra Kvindernes Side. En enkelt Kvinde, Mrs. Pauline Shaw, oprettede i 1878 paa egen Bekostning og som et Experiment en saadan i Boston i den Tanke at lade Kommunen varetage den, saafremt Experimentet lykkedes. Det varede ti Aar, før Byens vise Fædre besluttede sig hertil; men Mrs. Shaw trættedes ikke. Tvertimod, da hun selv blev stadig mere overbevidst om de gavnlige Virkninger af sit Forsøg, holdt hun ikke blot den først aabnede Børnehave oppe, men rejste efterhaanden flere i Byens forskellige Fattigkvarterer, saa at hun i 1888 til Kommunalbestyrelsen kunde overgive 14 Børnehaver, besøgte af 800 Børn! Naar faar vi saadanne Kvinder i Danmark?

Blandt Metodisterne er der afholdt almindelig Afstemning angaaende Kvinders Valgbarhed til Medlem af Metodisternes almindelige Kirkemøde. I Sverige har Resultatet af Afstemningen været, at der er afgivet 686 Stemmer for og 2,934 imod Forslaget. I Tyskland har et overvældende Flertal udtalt sig imod Kvindens Valgbarhed. I Amerika synes Flertallet at være for Kvinderne; i de 337 Distrikter, fra hvilke der foreligger Meddelelse, har 182,281 stemt for og 109,033 imod Forslaget.