I Decemberhæftet af „Kvinden og Samfundet” giver Hr. Svejstrup en Redegørelse for Syerskernes Lære- Arbejds- og Lønningsforhold her i København; og Hr. Svejstrup mener, at de er de daarligst stillede af de kvindelige Arbejdere. Kunde det nu ikke have sin Interesse at høre lidt fra de bedst stillede kvindelige Arbejdere her i Byen - nemlig Kommunelærerinderne.

Forberedelsen til Lærerindeeksamen tager 2 Aar. For at indstilles til Eksamen maa man være fyldt 22 Aar. Da der ikke gives noget Statsseminarium for Kvinder, maa disse søge Uddannelse paa de private Kursus. En toaarig Forberedelse vil, som nedenstaaende Opgør viser, koste ca. 2150 Kr.

Undervisning.

12 Maaneder à 10 Kr. = 120,00

12 Maaneder à 24 Kr. = 288,00

= 408,00

Bøger 100,00 Kr.

Eksamenspenge 10,00 Kr.

Haandarbejde 10,00 Kr.

Sang og Musikundervisning 60,00 Kr.

= 588,00 Kr.

Underhold.

Ophold i Pensionat 24 Md. à 50Kr. = 1200 Kr.

Vask i 24 Md. à 3 Kr. = 72,00 Kr.

Klæder i 24 Md. à 10 Kr. = 240,00 Kr.

Alle andre Udgifter i 2 Aar = 50 Kr.

=1562,00 Kr.

I alt: 2150,00 Kr.

Statsunderstøttelse 150,00 Kr.

Eksamensgæld 2000,00 Kr.

Naar en Lærerinde har Eksamen, vil hun ikke straks kunne faa Ansættelse ved Københavns Kommuneskoler. Der gaar som Regel 3-4 Aar, for en enkelt lidt kortere, for mange noget længere Tid, før de faar faste Timer, og desuden er det - saa godt som uden Undtagelse - kun Lærerinder med første Karakter, der ansættes i København. Efter endt Eksamen maa Lærerinden altsaa søge foreløbigt Arbejde, til hun kan vente at faa Timer ved Kommuneskolen. Nogle bliver her i Byen og faar Timer ved private Skoler, andre bliver Lærerinder i Familier, og atter andre faar Plads ved Pigeskoler paa Landet; men i disse forskellige Forhold bliver Indtægterne omtrent de samme; kan man i disse Venteaar tjene til Føde og Klæder og til Renterne af de 2000 Kr., saa er man heldig sluppen. Gennemsnitlig kan man regne 3 Aar til den private Virksomhed, saa kommer Vikartiden. For enkelte er Vikartiden kun nogle faa Maaneder, for Flertallet et Aar eller saa omtrent, for en Del adskilligt længere; men vi kommer vist Virkeligheden saa nær som muligt ved at regne Vikartiden til et Aar. Indtægterne i dette Aar er uberegnelige, dog har sikkert de færreste i dette Aar tjent saa meget, at de har kunnet leve deraf. Som Regel opnaar en Lærerinde efter et Aars Vikariat, at faa faste Timer, dog sjælden fuldt Timetal (36 ugentlige Timer), men fra 17-27 Timer. Lad os antage, at hun faar 27 Timer det første Aar og efter et Aars Forløb 36 Timer. 27 ugentlige Timer giver en Aarsindtægt af 777 Kr. 60 Øre. Deraf gaar 80 Kr. til Renter, 600 Kr. til Ophold i et Pensionat, og der bliver til Klæder og andre Udgifter 97 Kr. 60 Øre. I disse første 5 Aar efter Eksamen er der altsaa ikke betalt noget Afdrag paa Eksamensgælden; først naar fuldt Timetal med en Aarsindtægt af 1036 Kr. 80 Øre er naaet, kan Afbetalingen begynde. I de følgende 4 Aar, Konstitutionen som Timelærerinde varer, vil der kunne udbetales 100 Kr. om Aaret samt Renterne. Den maanedlige Løn, 86 Kr. 40 Øre, fordeles da saaledes:

Ophold i Pensionat Kr. 50,00

Renter og Afdrag Kr. 15,00

Klæder og alle andre Udgifter Kr. 21,40

I alt Kr. 86,40

I disse fire Aar er Gælden altsaa gaaet ned fra 2000 til 1600 Kr. Nu opnaas fast Ansættelse med 1400 Kr. i aarlig Løn i de første 3 Aar og 1500 Kr. i de følgende 3 Aar. I disse 6 Aar kan de 1600 Kr. med Renter afbetales. Derefter naaes højeste Løn, 1600 Kr.

Altsaa kan en Kvinde ved 17 Aars flittigt Arbejde og nøjeregnende Sparsommelighed naa frem til den bedste Stilling, der for Tiden gives for Kvinder her i Byen, ja vel i hele Landet. I heldigste Tilfælde kan en Kvinde naa saa vidt, til hun er 37 Aar, men Statistiken viser, at Lærerindernes Gennemsnitsalder er 42-43 Aar, naar de naa 1600 Kr. i Løn.

Det er ikke alle Lærerinder, der saaledes maa laane alt, hvad de bruger til at læse for; det er og vil altid blive et Mindretal, da det kun er faa, der er saa heldige at kunne laane en saadan Sum uden at kunne byde nogen Sikkerhed for Pengene. Som Regel vil uformuende Kvinder være udelukkede fra Stillingen som Kommunelærerinde. Dog maa, naar Stillingen værdsættes, Udgifterne til Uddannelse tages med i Beregning; thi før de til Uddannelsen udgivne Penge igen er indvundne, har Stillingen ikke givet noget pekuniært Udbytte. Flertallet af Lærerinder har Hjælp fra Hjemmet, mens de læser; dog er der næppe mange, som ikke er i Gæld for Undervisningspengene, naar de er færdige med Eksamen. Det kan dog være tvivlsomt, om disse Lærerinder, der saaledes er hjulpne frem af Hjemmene, er stort bedre stillede end de, der har læst paa Gæld; thi i Almindelighed stiller et Hjem, der saaledes har hjulpet en Datter frem, store Krav til hende i Retning af at forsørge yngre eller svagelige Søskende eller understøtte Forældrene, der ofte for hendes Skyld har sat sig for større Udgifter, end de efter deres Stilling havde Raad til. Disse stadig vedvarende moralske Krav kan maaske være lige saa svære som en juridisk bindende Gæld, der kan afvikles efterhaanden, selv om det gaar langsomt! Den dyre Eksamenslæsning bliver i mange Aar Aarsag til et stærkt pekuniært Tryk, der ikke lidet forringer den ellers gode Stilling og især føles haardt af mange derved, at de i saa lang Tid er nødte til at nøjes med de som oftest lidet tiltalende Forhold i et Pensionat og ikke kan danne et eget Hjem, hvor de kan have det hyggeligt.

Birgitte Berg Nielsen.

Kommunelærerinde.