« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinderne og Kvindesagen.

« Se emneord

Blandt de Artikler om Kvindens Stilling i Norden, hvormed vi mindedes Dansk Kvindesamfunds Stiftelse i 1871, var en af Alexandra Gripenberg, der - ligesom for øvrigt ogsaa de svenske og norske - blev læst med overordentlig Interesse i Dsk. Kvindesamfunds Kreds. Den interesserede, ikke blot fordi den forhøjede det Indtryk, som mange har faaet ved personligt Samvær, at Kvinderne spiller en ualmindelig fremragende Rolle i det finske Aandsliv, og til en vis Grad forklarede, hvorledes det er blevet saadan. Men desuden fremstillede den de Vanskeligheder, det organiserede Kvindesagsarbeide møder, paa en saa djærv og træffende Maade, at sikkert mange har maattet udbryde: Ligesaa hos os. Thi det er sandelig ikke i Finland alene, at man med Undren og Beklagelse maa indrømme, at kun faa af de yngre arbejdende Kvinder tager virksom Del i dette Arbeide. At de selv i Virkeligheden er baarne frem af det, kan naturligvis ikke ofte paavises i det enkelte; men derimod er det vist, at det i Reglen ikke har mere nærgaaende Kritikere end dem.


Frk. Gripenbergs Udtalelser har da ogsaa i den finske Presse rejst en Storm af Protester fra kvindelige Handlende, Lærere, Studenter, der - i alt Fald for de sidstes Vedkommende - udtaler sig ligesom Rigsdagsmændene endnu i Finland stemmer, nemlig i „Stænder”. For Udenforstaaende synes det rigtignok, at disse Protester nærmest beviser det, Frk. Gripenberg har sagt. De vil gærne, siger de, bidrage til Arbeidet for Kvindernes Organisation, men kan blot ikke være i Kvindesagsforeningen, fordi denne bliver ledet paa Selvherskervis. Som om ikke Ledelsen af en Forening nødvendig tilfalder dem, der vil gjøre Arbejdet, og Tonen i den bliver bestemt af Medlemmernes Flertal! Frk. Gripenberg har, som det vil huskes, været dristig nok til at hentyde til, at Frygt for at mishage Mændene skulde være den mulige Aarsag til Kvindernes Tilbageholdenhed, og man skynder sig da at forsikre at man ikke har lidt nogen Krænkelse af disse, selv om man har vovet at melde sig ind i Foreningen, ja, nogle Foreningsmedlemmer har endog i den Grad af Mændene faaet Tilgivelse for denne Synd, at man har giftet sig med dem!


Man er ikke fri for at beskylde Frk. Gripenberg for Mangel paa Patriotisme, fordi hun i et dansk Blad har udtalt sig paa denne Maade om sine Landsmandinder. Artiklen var skreven efter gjentagen og indstændig Opfordring fra os, og vi kan forsikre de ømtaalige finske Kvinder, at den her kun har virket til yderligere at vække Interessen for Finland og finsk Kultur. Hellere end at bekrige hende burde de derfor efter vor Mening lade hende bespise paa Prytaneum.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner