Fra Rigsdagen.

Den ærede Redaktion har ønsket en Udtalelse af mig i Anledning af, at Hr. Provst Bjerre ved Landstingets 2den Behandling af Skolelovforslaget har udtalt følgende: „Efter første Behandling af denne Sag her i Tinget fremkom der i et Blad en Bemærkning om, at jeg skulde have udtalt mig imod de private Kursusbestyrere og Bestyrerinder og sagt, at de vare besatte af, jeg husker ikke hvilke forfærdelige Djævle, at de vare ledede af Havesyge osv., og den Bemærkning er bleven optagen i et Blad, der hedder „Kvinden og Samfundet”, i endnu værre Skikkelse. Som ærede Medlemmer vide, har jeg ikke udtalt et eneste nedsættende Ord om de private Kursus for Lærerinder, men kun rost dem. Det er saaledes grebet helt ud af Luften, og det forekommer mig meget uretfærdigt af det ærede Kvindeorgan at falde over mig, som saa drabelig har kæmpet for Kvindens Ret”.

Jeg skal da have den Ære at meddele: Personlig var jeg ikke til Stede ved 1. Behandling, men jeg har refereret efter den bedste Kilde, nemlig Rigsdagstidenden. Hvis den ærede Redaktion vil undersøge Landstings-Tidenden Spalte 450, vil den finde, at jeg har citeret fuldstændig korrekt. Der staar nemlig:

„En saadan Anstalt (læs: et Statsseminarium for Kvinder) vil virke under gunstigere Forhold, idet Pengespekulationens hæslige Dæmon er borte”.

Jeg tror, at ingen let vil kunne forstaa det anderledes, end Referatet har gjort. Maaske Hr. Provst Bjerre ikke har ment det saa slemt, men han maatte da have udtalt sig klarere. Mit Referat var saare mangelfuldt - bl. a. var det som Redaktionen ved ufuldendt, - men Rigtigheden af det skal

ikke kunne benægtes.

Deres ærbødige Meddeler

V. H.

Lovforslaget om Ægteskabs Indgaaelse for danske Konsuler i Udlandet med den af Bajer foreslaaede Ændring, i Følge hvilken Kvinder kan tjene som Forlovere ved Indgaaelser af de i Forslaget omhandlede Ægteskaber er vedtaget af Landstinget og faar altsaa, efterat have modtaget Regeringens Bekræftelse, nu Lovskraft.

Tangs Forslag til Lov om Forebyggelsesmidler mod Utugt og til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse var i Dagene d. 13. og 15. Februar til 2den Behandling i Folketinget Forslaget har jo tidligere været forelagt Folketinget og tilsigter, som bekendt, ikke blot at ophæve den offentlige Prostitution og straffe Utugt som Næringsvej, men ogsaa at straffe Utugtsforseelser overhovedet, baade Besøg hos prostituerede Kvinder og Hor (Ægteskabsbrud).

Flertallet i det Udvalg, der har haft Sagen til Overvejelse, har til dette Forslag stillet et Ændringsforslag, der kun bibeholder Ophævelsen af den offentlige Prostitution og Straf for Rufferi samt for at huse løsagtige Kvinder, og dette Forslag hvis Titel var „Forslag til Lov om Ophævelse af den offentlige Prostitution” vedtoges af Folketingets Flertal efter to Dages Forhandling.

Man faar et stærkt Indtryk af, hvor store Vanskeligheder denne Sag frembyder, naar man ser, at Folketingsudvalget har delt sig i et Flertal og fire Mindretal, hvoraf ét (Falkenstjerne og Henning Jensen) foruden at ophæve den offentlige Prostitution tillige foreslaar Ophævelse af den almindelige borgerlige Straffelovs § 180: „Fruentimmer, som imod Politiets Advarsel, søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel”. Dette deres Forslag er bl. a. motiveret med, at de finder det uretfærdigt „at straffe de Kvinder, der ernære sig ved Utugt, men lade de Mænd, der betale dem og derved hjælpe dem til at drive Erhvervet, være straffri”.

Under Forhandlingen talte saavel Tang som Falkenstjerne, Wagner, Leth, J. C. Christensen og Harald Jensen varmt for en Forandring i de nuværende Forhold. Ogsaa Justitsministeren udtalte sig for saa vidt velvilligt, som han erklærede, at han ikke var uvillig til at skride til en Reform paa dette Omraade, men han stillede sig tvivlende overfor de mange forskellige Meninger, der vare fremsatte, ikke blot her men rundt omkring i Verden, og turde ikke gaa med til at bortkaste det bestaaende, saalænge man ikke havde noget klart Begreb om, hvad man vilde sætte i Stedet.

Flertallets Forslag vedtoges altsaa tilligemed dets Overgang til 3. Behandling.

Lovforslaget om Oprettelse af en Statsskole for Kvinders Uddannelse til Lærerinder var den 16. Februar til 1. Behandling i Folketinget. Der var meget liden Stemning for Forslaget i dets nuværende Form. Højmark rejste det Spørgsmaal: „Har det vist sig, at, den hidtilværende Uddannelse af Lærerinder har været saa mangelfuld, at der nu trænges til, at Staten maa oprette en saadan Skole?” og gjorde gjældende, at man hellere end at gøre dette burde forhøje "Statsunderstøttelsen til den private Lærerindeuddannelse fra 15,000 til 30,000 Kroner. Saavel han som de fleste af Deltagerne i denne Forhandling - H. Holm, Bjørnbak, Falkenstjerne, Trier - hævdede, at det, vort Skolevæsen først og fremmest trængte til, var Oprettelsen af Pigeskoler og et Pigeskolelærerindeseminarium.

Sagens Overgang til 2den Behandling vedtoges; den blev henvist til et Udvalg paa 15 Medlemmer.

Vi skal, naar disse to Sager er endelig afgjorte for i Aar, komme nærmere tilbage til dem.