Fra Ind- og Udland.

Medicinsk Embedsexamen. Fredagen den 17. Juni: Frøken H. H. P. Irminger. 1. Karakter.

Tandlægeeksamen. Ved den for ikke længe siden afsluttede Tandlægeexamen bestod Frøken D. Krøldrup.

Belønning for Aandsnærværelse. Gaardejer Jens Sørensens 22aarige Datter, Emilie Sørensen, har af Assuranceselskabet Danmark modtaget en Theaterkikkert som Belønning, fordi hun ved sin Aandsnærværelse og Kækhed frelste sin Faders Gaard fra at nedbrænde ved en d. 9. April udbrudt Ildsvaade.

Pigen Kristine Kristensen i Udbyneder, Randers, har af Kultusministeriet modtaget 150 Kr. for at have reddet Kirkens Arkiv ved Branden d. 6. Juni.

Sverige. Det første svenske Folkeskolelærerindemøde afholdtes i Jønkøping d. 8de August.

Frk. Adéle Wetterlind indledede en Diskussion om Spørgsmaalet: „Hvorledes bør vi Lærerinder stille os til Kvindespørgsmaalet, og hvorledes bør vi intellektuelt og socialt uddanne os for mere virksomt at kunne bidrage til dette Spørgsmaals fremtidige Løsning?”

Følgende Resolution blev vedtaget:

„Baade som Mennesker og søm Kvinder paaligger det os at arbejde for en retfærdig Løsning af det saakaldte Kvindespørgsmaal.

Med dette for Øje bør vi derfor søge at virke for, at Opdragelsen og Undervisningen reformeres i den Retning, at der gives Kvinderne samme Muligheder til baade intellektuel og fysisk Udvikling som Mændene.

Vore Bestræbelser bør følgeligen gaa ud paa gennem grundige Studier, vaagen Opmærksomhed og Interesse for det Dannelsesarbejde, der foregaar, at søge at fremme den Løsning, vi ønske.

Endelig maa vi lade det være os magtpaaliggende virksomt at benytte os af de Rettigheder, vi allerede ejer.”

Frk. Anna Hemming indledede derefter en Diskussion om Undervisning i Husholdningskundskab ved Almueskolen og Seminarierne.

Til Slutning drøftede man Betimeligheden af at stifte en svensk Lærerindeforening. Et Udvalg blev nedsat til at overveje Sagen, og ved næste Aars almindelige svenske Lærermøde i Gøteborg vil den blive afgjort.

Norge. I det norske Storting er der indgivet forskellige Forslag om udvidet Stemmeret for Mænd. Samtidig har Ullmann, Utheim og Hægstad foreslaaet, at Vedtagelsen af et eller flere af disse Forslag maa gælde ogsaa for Kvinderne.

Frøken Sofie Møller en norsk Læge, der ifjor besøgte München for at studere Hygieine, har siden givet Beretning om sit Ophold der. Professor Pettenhofers Forelæsninger om Hygieine var særlig interessante. Han bebreidede de tyske Damer, at de ikke viste mere Interesse for Kødkontrollen og Sundhedspleien. Rammer den Bebreidelse ikke ogsaa os herhjemme?

Finland. Finsk Kvindeforening har i Finlands mest udbredte Blade indrykket en Protest imod en Resolution, vedtaget paa det finske Lægeselskabs Møde i September og gaaende ud paa Bibeholdelsen af den reglementerede Prostitution, særlig Visitationen. Protesten lyder i sin Helhed saaledes:

„Med dyb Sorg har Finsk Kvindeforening erfaret de Anskuelser om Prostitutionsspørgsmaalet, som er komne frem ved Finsk Lægeselskabs Møde d. 19. September, og den Resolution om Bibeholdelsen af den reglementerede Visitation, der vedtoges ved dette Møde, ligesom ogsaa Åbo Borgmesters Udtalelser i samme Retning. Disse Udtalelser staa nemlig i aabenbar Strid, saavel med den kristelige Sædelære, der baade af Hjemmet, Skolen og Kirken er indpodet i vort Folk, som med den Lov, i hvilken vort Folks Retsbevidsthed har fundet Udtryk. Finsk Kvindeforening føler sig derfor opfordret til herved at nedlægge en offentlig Protest mod de Principer, som har fundet Udtryk i ovennævnte Resolution, og som anerkender, at man for den formentlige Nyttes Skyld kan og bør opofre, hvad der er blevet vort Folk helligt i den kristelige Sædelære og den gældende borgerlige Lov. Foreningen henvender sig herved til rettænkende Mænd og Kvinder i vort Land særlig til Ungdommens Opdragere og Ledere, og beder dem alle som en rejse sig til Kamp mod den „lovbeskyttede Usædelighed”, saa at Utugtsforbrydelserne og Medvirkning til samme bliver bekæmpede i Overensstemmelse med den herskende Lov,”

Denne Protest har fundet Tilslutning hos en Mængde Afholds-, Arbejder- og Ungdomsforeninger, og hos en anset finsk Læge, Dr. Relander, der har skrevet en Piece om Spørgsmaalet. Denne har finsk Kvindeforening ladet uddele i flere tusende Exemplarer.

Frankrig. Kvindesagen i Frankrig. Ved et Møde, sammenkaldt af den for to Aar siden stiftede „Almindelig Kvindeforening” (Union universelle des femmes), hvis Maal det er at samle alle Kvindeforeninger, blev der bl. a. givet et Tilbageblik over Kvindesagens Udvikling i Frankrig. Taleren var Md. Clémence Royer, en Dame, der har gjort sig bekjendt som Oversætter af Charles Darwins Værker, og desuden ved selvstændige Skrifter i Filosofi og Naturvidenskab. Md. Royer, der er født 1835, fandt, at det sidste halve Aarhundrede havde bragt et stort Omslag i Kvindens Stilling. Hvorledes var dette kommet? Først og fremmest derved, at fremragende Kvinder som George Sand, Rosa Bonheur o. a. havde taget deres Ret, havde tiltvunget sig og dermed deres hele Kjøn Anerkjendelse. Aldrig, sagde hun, er noget blevet Lov, som ikke først har været til som en levende Kjendsgjerning. Naar Kvinderne først vil øve deres Rettigheder, saa vil man ogsaa anerkjende disse som naturlige; man vil finde sig i, at Kvinder saa vel som Mænd viser Anlæg og Tilbøjeligheder i forskjellige Retninger, og indse, at de tjener Samfundet bedst ved hver især at følge deres Ejendommelighed.

Talerinden kom ogsaa ind paa Kvindesagens vanskeligste Punkt: Hvem skal opdrage Børnene, og hvem skal sætte dem i Verden? Ogsaa her, mente hun, var Rollerne forskellig givne af Naturen. Nogle var særlig udrustede til at opdrage andres Børn; hun ønskede, at vi skulde komme bort fra den Fordring, at hvert Ægtepar danner en ny Familie, komme tilbage til Matriarkatet. I Stammemoderens Hus skulde de smaa voxe op, skærmede og plejede af de gamle, medens de unge gjorde deres Gjerning ude i Livet. Hun troede, at de Folkeslag, der forstod den Kunst at slutte sig sammen i større Grupper, vilde gaa forud for dem, der saaledes som det franske afgrænsede sig egoistisk, det ene Par overfor det andet Fremtiden vil tilhøre det Samfund, der bedst forstaar at fordele Arbejdet efter Evner og Kræfter. Men kun Friheden kan skaffe den enkelte, hvad der tilkommer ham. Talen vakte megen Opmærksomhed.

„En træt Kvinde”. Overmæt af „Forfængelighedens Marked” har Hertuginde Eugenia Litto Bologuine i Milano for nogen Tid siden offentlig erklæret, at hun vil give Afkald paa dette og har ladet sine Juveler, Vifter, Kniplinger og andre Kostbarheder sælge. Over 2 Millioner Kroner, som Salget indbragte, har hun overleveret sin Skriftefader tilligemed indgaaende Planer til Oprettelsen af et Børnehospital i en at Byens Forstæder; selv har hun i Sinde at tage en underordnet Plads paa en af Sygestuerne.

I gamle Dage vilde den unge Dame have begravet sig i et Kloster. Dette er unægtelig Fremskridt.

Ridning. En fordomsfri Ægtemand skriver om Dameridt følgende i Chicago Tribune:

„Der er ingen Tvivl om, at Tværsaddelen er den eneste fornuftige til Ridning for Kvinder saavel som for Mænd, De fleste vilde gyse ved at tænke sig deres Hustruer eller Døtre paa en saadan; men dersom de selv vilde prøve en Times rask Trav paa en almindelig Damesaddel, vilde de vist blive mere villige til at afskaffe den. Da min Hustru og jeg for fire Aar siden flyttede fra Chicago ud paa Landet, medførte mine Forretninger, at jeg kom til at ride meget, og vi ønskede begge, at hun skulde kunne følge mig. Men at ride gennem Skov og Krat, op og ned ad stejle Skrænter, var næppe gørligt paa Damesaddel, skønt hun er en fortræffelig Rytter; og jeg raadede hende da til at ride som Herre. Dette medførte naturligvis en Forandring i hendes Dragt. Hun rider nu i et delt Skørt, som er fastgjort til Benet, saa det ikke kan flagre om, og falder i Folder ned over Stigbøjlen. Naar man ser hende fra Siden, skulde man tro, hun sad paa en Damesaddel. Der er i hvert Fald intet stødende i hendes Udseende.

Jeg ønsker ikke, at hun skal optræde som Reformator; og paa de stærkt befærdede Veje bruger hun derfor en Damesaddel. Følgen er, at hun meget sjælden kommer paa saadanne Steder, men hellere holder sig til snævre Stier og Veje, hvor hun kan være fri og utvungen.

Det er en falsk Ide om Kvindelighed, som forbyder andre at gjøre det samme. Dersom jeg troede, at min Hustru vilde udsætte sig eller sit Køn for Spot, vilde jeg have været den sidste til at raade hende, som jeg har gjort. Men jeg har nu Erfaring for, at en Kvinde kan ride som Mand uden at vække mere Opmærksomhed, end om hun sad paa en Bicycle, og at det delte Skørt snarere er klædeligt end det modsatte. Tværsaddelen er sikrere og lettere end Sidesaddelen, og Bevægelsen sundere, og jeg synes derfor, det er min Pligt at anbefale den. Flere af min Hustrus Venner har ogsaa allerede taget Exempel af hende, og vi haaber i Fremtiden at gøre adskillige „Reformridt” sammen med dem”.

Kvindelige Politibetjente er noget helt nyt men der er dog nogle faa ude i Vest. Mrs. Arnes, der nylig blev ansat som saadan i Milwauke er en høi slank Kone med et energisk Udtryk; det vakte en Del Opsigt forleden, da hun fulgte en Forbryder ned til Jernbanestationen. Hun har en Revolver i Lommen som de andre Betjente og ser ud, som hun kunde bruge den, hvis det gjordes nødig. Hvorfor ikke? Til Kvinder og Børn. Der gives Tilfælde der, hvor det kan være bedre at bruge en Kvinde end en Mand.

Kvindesalg. Den japanske Moral har ikke holdt Skridt med Landets høje Udvikling i Kunst. „Der hersker”, skriver en amerikansk Dame fra Japan, „her den Skik, at Forældre, som har smukke Døtre, bringer dem ind til Hovedstaden og sælger dem for tre eller fem Aar for en Sum, der efter deres Skønhed svinger mellem nogle Hundrede og et Par Tusend Kroner. Disse stakkels Skabninger lever i en særegen Del af Byen, de er under stræng Kontrol, og man slipper dem ikke, før de har aftjent deres Købesum. Der findes i Tokio henved 10,000 saadanne stakkels Pariaer”.