Fra Indland og Udland.
Se pdf. for Fortegnelse over de kvindelige Studenter i 1892.
Fru Heibergs Statue, - en Copi i Marmor af den kendte Bissenske der gik tabt ved Christiansborgs Brand, - udført paa Foranledning af en Damekomité og bestemt for det kgl. Theaters Foyer, afsløredes i Theatret paa Firsindstyveaarsdagen for Fru Heibergs Fødsel, den 22. November dette Aar. Talen ved Højtideligheden holdtes af Fru Magdalene Thoresen, der udtalte omtrent følgende:
„For omtrent to Aar siden traadte en Komité af Damer sammen i den Hensigt at reise en Statue for den bortgangne, store Kunstnerinde. Det var mindre Hensigten at skabe et Kunstværk end at rejse en Mindestøtte for den afdøde. Thi selv har hun i sit Livs Erindringer, Værket „Et Liv, gjenoplevet i Erindringen” sagt om denne Statue, der gengav hendes Træk, at den var slig i Udtryk, at ethvert Menneske kunde være bekjendt at ende dermed. Og da Glemselen udsletter alt, er det ret at sætte Hukommelsen et synligt Mindesmærke, thi hvad der tabes af Hukommelsen, kan ogsaa tabes af Erindringen. Smukt er det af et Land at rejse Minder for sine store Afdøde, og lykkeligt det Land, der handler slig. Thi paa Frugten skal man kjende Træets Marv.
„Vi tænkte, vi gamle, der havde haft den Glæde at nyde Fru Heibergs skønne Kunst, naar vi talte til de unge om denne Kunst, om de mægtige Impulser, den gød ind i alle andre Kunster, at det da kunde være godt at henvise til denne Støtte, der nu staar rejst. Thi den vil som et synligt Minde altid tale Skønhedens og Aandens rene Sprog. Vi, de ældre, har altid beundret, altid elsket hende, og saaledes staar da nu ogsaa dette Minde fuldendt som en Kærlighedens Gave fra samtlige nordiske Lande.
En Tak til alle, der have bidraget hertil! Vist er ingen Statue bleven rejst med større Iver, med større Sympati for Gjerningen end dette Minde for Johanne Luise Heiberg!”
Derefter modtog Kammerherre Fallesen paa Theatrets Vegne Statuen.
Ved en Generalforsamling i Studenterforeningen for nogen Tid siden, foresloges der, paa Initiativ af den ledende Senior, Overretssagfører Carl Meyer, at aabne Foreningen for kvindelige Studenter. Forslaget gik ikke igennem, idet det kun vedtoges med simpelt Flertal, medens der til dets Vedtagelse fordredes kvalificeret Flertal. For Senioratets Forslag talte foruden Forslagsstilleren Dr. phil. C. N. Starcke,
Et Foredrag om Rembrandt holdtes af Frk. Sofie Holten i Kvindelig Læseforening den 30. November.
Unge Pigers Uddannelse. Frøken Anna Bach og cand.jur. Munthe Brun har oprettet en Fortsættelsesskole for unge uformuende Piger, hvor ikke blot Undervisning, men ogsaa Skolebøger m. m. gives uden Vederlag. Der stiles ikke hen imod nogen Eksamen, men sigtes dels paa saadaane praktiske Færdigheder, som kan blive nyttige for et senere Erhverv, dels paa at uddanne særlige Anlæg og endelig paa den almindelige Dannelse,, som under alle Livsforhold kan være gavnlig. Paa den iøvrigt meget forstandige Timeplan kunde man ønske at se et saa almennyttigt og haardt savnet Fag som Tegning i Stedet for Skrivning, der da det i Barneskoten sædvanlig faar en Broderpart af Tiden, paa dette Tidspunkt burde kunne slippes eller i alt Fald indordnes under Stilskrivning.
Kvindekongressen i Chicago. Den internationale Kvindeforening, som holdt sit første Møde i Washington 1887, har besluttet i 1893 at samles under den fælles Ledelse af to store amerikanske Foreninger, nemlig den Hjælpekomité, som af Regeringen i de forenede Stater er sidestillet Udstillingskomiteen, og den nationale amerikanske Kvindeforening. Kongressen vil rimeligvis finde Sted i Juni; dog er Tiden endnu ikke endelig fastsat. Formanden vil blive den fra Krigssygeplejens Historie udmærket berømte Clara Barton, da den oprindelige Formand for Foreningen, den, ikke mindre bekendte engelske Kvindesagsdame, Millicent Garrett Fawcett, uvist af hvilken Grund, har trukket sig tilbage. Sekretæren og rimeligvis det mest virksomme Medlem af Foreningen er Rachel Foster Avery, hvis indtagende Personlighed er kendt af adskillige her i Byen fra et Besøg, hun, ledsaget af sin Moder og Søster, har gjort i København som ung Turist paa Vejen fra Italien til Nordkap.
Kongressens Bestyrelse har ønsket, at der i Evropa foruden de Repræsentanter, man vil sende til Mødet, skulde dannes Udvalg af „repræsentative Kvinder”, som kunde virke for at udbrede Interesse for Mødet og med deres Indflydelse maaske tilvejebringe værdifulde Indlæg i Kvindesagen. Lange Lister paa Navne er paa Opfordring bleven sendt over herfra, men nogen virksom Deltagelse kan næppe ventes af andre end dem der - som f. Eks. Afholds- og Kvindeforeningerne - i Forvejen har personlige Forbindelser i det fjerne Land. Selv for Amerikanerne er det ikke let at skelne mellem den Mængde af Komiteer, Foreninger og Bestyrelser, som alene i Kvindeverdenen længe har arbejdet Side om Side; for os her er det næsten umuligt. Men man kan ikke tvivle paa, at de iblandt os, der vil vove Færden derover, hos de amerikanske Søstre vil finde en gæstfri Modtagelse og i deres Organisationer en god Støtte.
Den danske Udstilling i Chicago. 48 Kvinder har anmeldt Arbejder mest Kunstbroderier samt hæklede og strikkede Sager, dog ogsaa enkelte udskaarne Træarbejder og malede Genstande. Frkn. Kirstine Frederiksen, Kristiane Konstantin-Hansen og Susette C. Skovgaard er af Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen anmodet om at være behjælpelig ved Bedømmelsen.
Kvindepaladset paa Verdensudstillingen. I de fleste evropæiske Lande arbejdes der paa at fremstille Prøver af Kvindeindustri paa det store Møde til Sommer i det saakaldte „Kvindepalads” i Chicago. Ogsaa hos os er der gjort Anstrengelser i denne Retning af Dansk Kvindesamfund, af den amerikanske Afsending Hr. Carr og af enkelte i Sagen stærkt interesserede Kvinder. Men Sagen har fra først af mødt store Vanskeligheder. De af Rigsdagen i sin Tid bevilgede Midler, som Industriforeningen blev Eneherre over, betragtedes af denne som kun bestemte til dansk Haandværk og Industri i Udstillingens egentlige Industribygning. Da Bevillingens Størrelse bestemtes, var der ikke tænkt paa Kvindepaladset, og alle andre Myndigheder vendte dog paa Grund af denne, som man mente, rigelige Bevilling det døve Øre til. Men kun for saa vidt der privat kunde tegnes en Garantifond paa 30,000 Kr. vilde Industriforeningen indlade sig paa, at der blev udskilt en særlig Kvindeafdeling af den danske Industri. En saa stor Sum ansaa man det ikke for muligt at faa tegnet i den korte Tid, der var levnet, efter at Underhandlingernes Tid var forbi. Altsaa opgav man Tanken, og det bliver nu ved det gamle: vore Kvinders Arbejde vil udelukkende blive udstillede i den danske Afdeling i Udstillingens Industribygning. Dette maa beklages, ikke blot fordi vi kunde ønske at være med ved den internationale Samling af Kvindearbejder, men ogsaa fordi der sandsynligvis, om Kvinderne i Tide havde samlet sig om en fælles Opgave, vilde være fremkommet noget mere helt og smukt end man kan vente, hvor der, som nu, arbejdes uden Centralisation.
