Ogsaa en "Værnepligt".

Naar unge Mænd gaar i Krigen, da æres og takkes de, fordi de vil sætte deres Liv i Vove for Fædrelandets Skyld; og falder de da, saa kappes Kunstnere og Digtere om at rejse deres Mindesmærker. Saa ærefulde Gjærninger kommer Kvinder ikke til at udføre; og der er jo ogsaa dem, der mener, at et Hovedargument mod Kvindens Stemmeret er det, at hun aldrig saadan sætter Livet i Vove. Maa jeg da her fremdrage en Kendsgærning, som ikke er almindelig kendt, og som vidner om, „hvor mange Kvinder, der ofre Livet i Samfundets Tjeneste, kun uden de Æresbevisninger, der ydes Mænd. Jeg henter Oplysningerne fra en Artikel af den berømte engelske Videnskabsmand Professor Tyndall.

Han meddeler, at en tysk Læge har igennem en lang Aarrække undersøgt Sygeplejerskernes Dødelighed paa en stor Mængde Hospitaler. Det viser sig da, at disse Kvinders Kald er baade sundhedsfarligt og livsfarligt i høj Grad. En ung Pige paa 17 Aar, der bliver Sygeplejerske, dør gennemsnitlig 21 ½ Aar før en jævnaldrende, der lever udenfor Hospitalet. En Hospitalplejerske paa 25 Aar har ikke Udsigt til længere Levetid end en Kvinde paa 58 Aar ellers har. En Alder af 33 Aar i Hospitalet er lig med en Alder af 62 Aar udenfor det. Forskellen i Livsvarighedudsigterne tiltager fra det 17de til det 24de Aar; senere aftager den igen, idet de ældre Sygeplejersker efterhaanden fritages for det strængere Arbejde og særlig for det, hvormed den største Smittefare er forbunden.

Det er nemlig ikke Tyfus og lignende Smitsoter, der er farligst; vel bringer de mange Dødsfald, men de beløber sig kun til c. en Tredjedel. De to Tredjedele hidføres af Tuberkulose. Tuberkelbacillen skjuler sig i Støvet paa Møbler og Vægge, i Gulvets Sand; derfor er de Kvinder, der beskæftiger sig med Rengøring, Fejning osv., mest udsatte.

Forf. udtaler sig med den største Varme om disse Kvinder, der ofre Livet for at hjælpe deres syge og lidende Medmennesker. De dø i deres blomstrende Aar - thi det er jo netop de yngre Sygeplejersker, der have Arbejdet med at feje, støve af osv., under hvilket de indaander det med Tuberkelbaciller befængte Støv. Denne Dødelighedsstatistik, siger han, er det skønneste Mindesmærke over deres højsindede Selvopofrelse, deres ædle, stille og beskedne Troskab i Opfyldelsen af deres Pligt.