Fra Indland og Udland.
Kvindelig Valgretsforening har faaet en ny Bestyrelse i hvilken 3 Kunstnerinder (Frkn. Johanne Krebs, Suzette Skovgaard og Edma Frølich) og en kvindelig Læge Frk Nielsine Nielsen. Vi kan kun lykønske Foreningen til, at den har faaet saa mange friske og dygtige Kræfter i sin Bestyrelse. I og for sig er vi imod, at Kvindesagens Venner arbejdede paa saa spredt Hold, som det er Tilfældet her i Landet. Men det synes at være en Skæbne, som følger denne Sag i snart sagt alle Lande. Og vi vil selvfølgelig hilse det med Glæde, om det skulde lykkes Valgretsforeningen i en nær Fremtid at gennemføre noget mere i Retning af Lovreform, end det hidtil har været muligt for nogen af de andre bestaaende Kvindeforeninger.
Husgærning som Skolefag. Ministeriet har approberet, at der til Undervisningen i Slagelse Kommuneskole knyttes Vask, Strygning og Lapning som tvingende Fag for de to ældste Pigeklasser. Det er en Kreds af Byens Damer, som overfor en Del Modstand i Byraadet har gennemført denne Sag og derved ført et nyt Princip ind i vor Kommuneskole.
En Kogeskole, vistnok den første i sit Slags, er i Odense op oprettet af to unge Damer. I en Tilbygning til deres eget Hjem underviser de 10 af Byens fattige Piger i Madlavning; Maden spises bagefter af de smaa Kokkepiger. Efter endt Køkkenarbejde lærer Pigerne at sy og lappe.
England. Kvindelige Arbejdsinspektører. Den 24de Januar modtog Indenrigsminister Asquith Deputationer fra kvindelige Arbejdere i London, som bl.a. forlangte Udnævnelsen af kvindelige Fabrikinspektører, vel at mærke ikke Kvinder af Middelklassen, men valgte 4 af deres egen Midte. Ministeren erklærede, at han forsøgsvis vilde udnævne to kvindelige Inspektører.
Ny Zeelaad. Politisk Stemmeret. Ligesom i England arbejdet der i mange engelske Kolonier - Kap, Sydavstralien, Ny Zeeland - stærkt for kvindelig Stemmeret. Allerede mente man paa det sidst nævnte Sted at have Sejren vunden. Fra Kvindernes Side havde Striden været hed. En Del ængstelige havde i en Adresse frabedt sig Stemmeret "for at de ikke skulde komme til at gøre noget, som kunde forspilde deres Mænds, Brødres og Fædres Agtelse". Men fra den anden Side havde en Modadresse med henved 20.000 Underskrifter overbevist Regeringen om, at Flertallet blandt Kvinderne tænkte ganske anderledes. Og kvindelige Taleres taktfulde og dygtige Optræden ved politiske Møder” havde befæstet Troen til, at de kunde have et Indskud at gøre i det politiske Liv. Regeringen havde foreslaaet at fortolke Lovens Udtryk "Person", som gældende ogsaa for Kvinder, medens den dog foreløbig vilde forbeholde Mændene Retten til at blive Medlemmer af Parlamentet. Overhuset havde vedføjet den Bestemmelse, at Kvinder, om de ønskede det, ligesom det var foreslaaet for Sømænds Vedkommende, maatte afstemme skriftlig; dette Forslag, der var gjort af Hensyn til Farmerkonerne paa Landet, blev imidlertid af Sagens Modstandere benyttet til at vælte hele Loven. Efter mange Forhandlinger mellem Over- og Underhus maatte Sagen falde, for et andet Aar - derom tvivler man ikke - at have en bedre Skæbne.
Selskabelig Sammenkomst holdtes den 24de Januar i Foreningens Lokale, Studiestræde 1. Der var udstillet et Portræt i Legemsstørrelse - Oljemaleri - af Dansk Kvindesamfunds mangeaarige Formand og. trofaste Ven, Fra Roving, malet af Frk, Johanne Krebs og af denne skænket til Foreningen. Billedet, der er overordenlig ligt og levende, blev med megen Interesse taget i Øjesyn af Medlemmerne og med Tak paa Foreningens Vegne modtaget af Frk. Frederiksen. Derefter talte Frk. Futtrup over "Trold", 2. Samling. Endelig undersøgte man med stor Iver - om ikke med saa overvættes megen Sagkundskab - en Samling Bøger fra det unge Bogbinderfirma Karen Petersen og Elna Kofod. Særlig de jævnt indbundne Bøger synes at være solide og nette.
Kredsafdelingerne anmodes om at sende Redaktionen Smaa meddelelser om, hvad der foregaar af Interesse i Kredsene.