"Frænde er Frænde værst".
"Gud fri mig for mine Venner, med mine Fjender skal jeg nok komme ud af det" maatte jeg uvilkaarlig sige til mig selv, paa Kvindesagens Vegne, ved Læsningen, af Fru Meyers Artikel i "Hvad vi vil" af 23de April.
Det er anden Gang jeg tager til Orde mod ovennævnte Organ i en Sag, om hvilken man skulde tro det let for alle Kvindesagsvenner at enes. I sin Iver for at skabe ny Forhold og ny Livsveje for Kvinderne overser Fru Meyer Nødvendigheden af, at de sættes i Stand til, saa dygtigt som muligt, at udføre de Gerninger, til hvilke de hidtil har været henvist. Det har skortet meget paa Oplæring i saa Henseende, denne Mangel har affødt meget slet udført Arbejde, som umuligt har kunnet tale for Kvindens berettigede Adkomst til at slaa ind paa nye Veje, og endnu mindre for hendes Deltagelse i Samfundsstyrelsen. Den stakkels Husgerningsundervisning, som nu dog saa mange Steder er optaget som et nødvendigt Led i den almene Opdragelse, finder ikke Naade for Fru Meyers Øjne, Hun er aabenbart bange for, at det ved den skal fastslaas, at der er Forskel paa Drenges og Pigers Behov med Hensyn til Opdragelse.
"For det Første", siger Fru Meyer, "ligger det langt fra for alle Piger at være huslige, og for det andet kan eller skal alle Kommuneskolepigerne ikke ernære sig som Tjenestepiger".
Mon de alle skal ernære sig ved Læsning og Skrivning, siden disse Fag anses for nødvendige? Er ikke Skoleundervisning i sin Helhed at betragte som Grundlag for en Dannelse, som senere skal udbyttes og udvikles i de forskellige Gerninger, som Menneskene paatager sig i Livet, og Læsning og Skrivning er Grundelementerne, som i alle Stillinger vil vise sig uundværlige.
Saaledes forekommer det mig, at Husgerningskundskab for Kvinden er Grundelementet til den Renlighed, Ordenssans og fornuftige Økonomi, som hun i alle Stillinger og under alle Forhold vil faa Brug for.
Fru Meyer indrømmer vel, at det er godt og nyttigt at lære de elementære Regler for Husholdning, men hun vil ikke have, at Skolen skal paatage sig Undervisningen deri. Hvem skal da gøre det? Mon de stakkels, fattige Hjem, hvor Moderen hverken har Tid eller Oplæring til at kunne yde en saadan Vejledning overhovedet, end sige paa rette Maade. Eller tror Fru Meyer, at der kan oprettes Husholdnings- eller Fortsættelsesskoler, eller hvad hun vil kalde dem, i saa tilstrækkelig Mængde, at det kan gavne ud over et forsvindende Mindretal af den opvoksende Slægt? Nej, det er kun Kommuneskolen, udelukkende den, der vil kunne frembringe den Renlighedens og Ordenens Reform, til hvilken der trænges saa haardt i hele Nationen, og som vil være af uberegnelig Værdi saavel i hygiejnisk som i sædelig Henseende. I sin Frygt for at Kvinden skal særstilles udtaler Fru Meyer, at det ogsaa kunde være gavnligt for Drenge at faa lidt Begreb om Husgerning. Ja, hvorfor ikke? Utvivlsomt vilde de paa en eller anden Maade faa Nytte deraf. Men det er ikke Kvindesagens Forkæmpere, der skal bringe det Spørgsmaal frem, vi vil foreløbig nøjes med, at det bliver den kvindelige Halvdel af Nationen, der tilfører den anden Halvdel den Løftelse, som Renlighedens og Ordenens Skønhed medfører. For øjeblikket er Husgerningsundervisning i Pigeskolerne paa Dagsordenen, meget snart vil Sagen blive forelagt Borgerrepræsentanterne støttet af Borgmesteren og Skoledirektøren.
Og saa er det et Kvindeblad, der tager til Orde mod Sagen, i Sandhed et underligt Tidens Tegn! Lad os en Gang nærmere betragte Indvendingerne. "Skolepigers Undervisning i Madlavning vil ikke give dem Betingelser til at ernære sig selv". Hvis Skoleundervisning skulde oplære til et bestemt Levebrød, saa blev der ikke mange Fag af de nærværende tilbage, man maatte saa helst kun undervise i forskellige Haandværk. Den Dygtighed i Kogekunst, som kan erhverves ved Skoleundervisning, vil ganske vist ikke forslaa til at optræde som professionel Kokkepige, men den vordende Husmoder og den vordende Tjenestepige kan lære at forstaa Nødvendigheden af en høj Grad af Renlighed og Omhyggelighed ved Madens Tilberedelse. Der vil ogsaa kunne erhverves nogle positive Kundskaber, angaaende Retter, Køkkenredskabernes Benyttelse, Anretning o. s. v.
Fru Meyer mener, som oven anført, at Huslighed "langt fra" ligger for alle Piger. Saa meget mere nødvendigt er det, at disse faar Begreb om Husgerningens indbringende Betydning for det daglige Livs Velvære, saavel som for Helbredet. For flere Aar tilbage har en af Brüssels Borgmestre udtalt, at han ansaa det af yderste Vigtighed at Husgerningsundervisning indførtes i Kommuneskolerne i Belgien, fordi Størstedelen af de unge Piger der i Landet udgik fra Skolerne til Fabriksarbejde, hvorved de forblev udenfor al Begreb om Husgerning, og derfor blev meget slette Husmødre, til ubodelig Skade for Nationens almindelige Velvære og almene Velstand.
Fru Meyer mener maaske, at det er Uret at gaa ud fra, at det huslige absolut skal hvile paa Kvinden i Familielivet. Maaske tænker hun sig, at al Husvæsen skal besørges kasernemæssigt, efter socialistisk Mønster. Naa ja, hvem kan vide, hvad der vil finde Sted om hundrede Aar, til den Tid maa saa Opdragelsen indrettes derefter. Men saaledes som Familielivet nu til Dags i den praktiske Virkelighed, udenfor alle Utopier, optræder, er det vist et uimodsigeligt Faktum, at Kvindens husmoderlige Dygtighed spiller en stor Rolle.
Ønsket om Husgerningsundervisningens Optagelse er ingenlunde begrundet udelukkende paa den, efter Fru Meyers Mening, krænkende Forudsætning, at Tjenestepigegerningen er den som Kommuneskolens udgaaende Elever er absolut henviste til. Her vil jeg imidlertid ikke undlade at minde om, at, om det end maaske anses for krænkende, saa er det et Faktum, at et meget stort Procentantal af Folkets Kvinder begynder deres Liv efter Konfirmationen i Tjenestepigens, efter min Mening, særlig hæderlige og nyttige Stilling, saa at det, saavel for deres egen, som for deres Madmødres Skyld, er af stor Vigtighed, at de kan begynde med de Forudsætninger som en Husgerningsundervisning vil have ydet dem.
Fru Meyer omtaler denne Undervisning som udelukkende omfattende Madlavning, hvilken naturligvis er en vigtig Del deraf. Det forekommer dog mig, at Vask, Strygning, Rengøring, Stopning og Lapning er af fuld saa stor Betydning, dels fordi der, i disse Retninger, fuldt ud vil kunne naas positive Resultater, og dels fordi maaske Renligheds- og Ordenssans bedst læres derigennem.
I Slagelse har man begyndt Husgerningsundervisning med Udelukkelse af Madlavning, hvilken sidste naturligvis medfører størst Vanskelighed og Udgift.
I Odense er Husgerningsundervisning ogsaa indført.
Hvor længe skal Hovedstaden staa tilbage?
Det er nu 8 Aar siden denne Sag første Gang blev bragt paa Bane her hjemme, rundt om i Evropas større Byer er den efter den Tid optaget, nu begynder Avtoriteterne her at stille sig velvilligt overfor den. Den skal snart forelægges for Borgerrepræsentationen, og saa træder Kvindebladet. "Hvad vi vil" op med Indvendinger imod den.
Vi stakkels Kvinder! Jeg slutter som jeg begyndte: "Gud fri os for vore Venner".
