"Hvortil skal vi opdrage vore Døtre?"
Smaabemærkninger til „Tanker til Eftertanke”.
II.
Side 48: .. "Vi mangle Mødre" .. "De maa opdrage os Mødre, der kan opdrage deres Børn."
Mon vi ikke ogsaa mangler Fædre? Mon Børneopdragelsen nogen Sinde vil blive god, naar Mødrene skal være alene eller saa godt som alene om at opdrage Børnene. Naar Mændene stadig skubber Opdragelsen over paa os alene, saa er det næppe, fordi de mener, vi er saa særlig dygtige, - i saa Fald gav de os vel lidt Del i Raadigheden over Børnene -, men fuldt saa meget, fordi de føler, at de selv er udygtige, og de har ikke Lyst til at underkaste sig den Selvopdragelse der er nødvendig for den, som skal opdrage andre. Naar der skal tages Bestemmelse om, hvad Børnene skal lære, og hvad de skal være, saa vil Mændene nok være med, og saa er de de klogeste og forstaar sig udmærket paa Børneopdragelse; men den daglige Opdragergerning med alle de smaa Krav til Taalmodighed, Hjælpsomhed og Selvfornægtelse, den ligger i Reglen ikke for Mændene. At lade sin Middagsmad blive halvkold, fordi en lille Barnemund vil spise hos Far, at blive hjemme fra Klubben, fordi en lille Pige vil "vinde, vinde Nøglegarn," eller at ofre sin Aftenpibe, fordi en lille Pige vil have Far til at fortælle Historier og til at synge "lille Ole" og holde den lille Haand, naar hun skal sove, det er noget, som de fleste Mænd ikke har Sans for; de har andre og større Opgaver at tage Vare paa: deres Tid er saa optaget, at de umulig kan ofre en hel eller halv Time om Dagen til at leve og lege sammen med deres Børn. Jeg tror, at mange Mænd ved at tage saa lidt Del i deres Smaabørns Liv og tage sig saa lidt af deres Opdragelse, narrer baade sig selv og deres Børn for en væsenlig Del af Familielykken.
Om vi faar aldrig saa dygtige Mødre, vil Opdragelsen dog blive meget mangelfuld, indtil Fædrene lærer at hjælpe til; en Del vil dog altid være vundet, om der blev gjort alvorlige Forsøg paa at opdrage dygtige Mødre. Men hvordan opdrager vi dygtige Mødre?
I Husgerningsskolerne - gid vi snart havde dem - er der ikke Anledning til at opdrage dygtige Mødre, det er Husmødre, de tager Sigte paa. Husmoder kan enhver Kvinde blive uden Hensyn til, om hun bliver gift eller ej; derfor bør Husgerning læres af alle Kvinder uden Hensyn til Stand eller Formue. At være proper og sparsommelig og at kunne gøre et Hjem hyggeligt faar enhver Kvinde Brug for, selv om hun ikke skal dele Hjemmet med en Mand. Om vi gennem Husgerningsskoler naar at opdrage dygtige Husmødre, saa maa vi endelig ikke tro, at vi dermed har løst Opgaven "at uddanne Mødre, der kan opdrage deres Børn". Nej, der skal andet og mere til for at være den Opgave voksen. Ligesom der til at være en god Fader hører noget mere end blot det at være Forsørger. Skal unge Kvinder opdrages til at være Mødre, da maa de oplæres til at forstaa Barnets legemlige og sjælelige Liv og Udvikling; thi at opdrage Barnet saaledes, at ikke Legemet udvikles paa Aandens, eller Aanden paa Legemets Bekostning er en betydningsfuld men tillige en meget vanskelig Opgave, som langtfra enhver Moder magter, selv om hun er en dygtig Husmoder og holder af sine Børn. Der er Mødre - og Fædre da ogsaa - for hvem Børnenes praktiske Uddannelse er alt, saa lader de det gaa med Aandslivet, som det kan bedst; og der er andre, for hvem den aandelige Udvikling er alt, og saa lader de Barnet læse til det bliver aandeligt overanstrængt og legemlig svækket. Begge Dele er galt, det sidste er maaske det værste.
For at blive pædagogisk dygtige maa de vordende Mødre have baade Undervisning og Erfaring. Jeg henstiller til Overvejelse, om der ikke kunde være Anledning til at oprette et Kursus for saadan Undervisning. Her i Byen vil der let kunne findes dygtige Folk, der magter denne Opgave, og der vil forhaabenlig ikke blive Mangel paa Elever, da de mange unge Kvinder, for hvem det at være Hustru og Moder staar som Livets største, maaske eneste Lykke, vel nok vil vide at sætte Pris paa en Undervisning, der vil dygtiggøre dem til den Gerning, de regner som den største. Den praktiske Erfaring faar de bedst ved at tage Plads som Barnepige. Som Regel er det velhavende, dannede Folk, der holder Barnepige, og mange af disse vil sikkert vide at sætte Pris paa at faa en udviklet ung Kvinde med pædagogisk Interesse til at passe deres Børn i Steden for at faa en, der kun blev Barnepige, fordi hun ikke duede til andet. Og den unge Kvinde, for hvem det er en Alvorsag at blive dygtig til at tage sin Livsgerning op, vil næppe finde det under sin Værdighed at være Barnepige.
