Breve fra Amerika.

Det internationale Kvindemøde.

Chikago, den 27de Maj 1893.

Mødet er forbi; adskillige af de evropæiske Afsendinger, er allerede paa Vejen hjem; nogle er dragne Vest paa, for, inden de vender tilbage, at se det mest amerikanske Amerika; enkelte har haft Udholdenhed nok til fra Kvindemødet at gaa lige om til Journalistmødet, som er det næste i Bækken

- det er i en ikke ringe Grad ogsaa et Kvindemøde -; de heldigste af os ligger stille for at kunne tage fat med friske Kræfter paa den endnu ufærdige Udstilling. Der vil blive Lejlighed nok for os til at høre og tale; i Kvindebygningen, som hele Sommeren vil blive Tilholdssted for "de stummes Lejr", vil” - som vore Ledere udtrykker det - "de mest begavede" af os en efter en komme til at holde Foredrag. Uvilkaarlig bliver man revet med og faar Tungen paa Gled her ovre, hvor Kvinderne absolut danner de meget talendes Lejr.

Gid jeg kunde give mine Venner hjemme et Indtryk af det sejrrige, det storslaaede Præg, som har hvilet over dette Kvindemøde. Enkelte amerikanske Blade har forsøgt at anslaa den vante overlegne, spottende Tone; men af sligt har der hos de mange Tusende Tilhørere, Mænd og Kvinder

- selvfølgelig mest de sidste - ikke været noget Spor. Man har flokket sig om Førerne, belejret Dørene til Foredragssalene og omgaaedes os fremmede som kendte, kære Venner. De bedste Huse i Byen har staaet os aabne og. vil gøre det, saa længe vi bliver her. Man er bestemt paa, at vi skal komme hjem med det Indtryk, som uden Tvivl er det korrekte, at hvad der end kan fattes de amerikanske Kvinder af ydre Rettigheder, saa har de vundet deres Sejr ligesaa fuldt i den offenlige Mening som i deres egen Selvbevidsthed. Og som en af mine tyske Venner og jeg blev enige om: dersom vi i Evropa bliver tyranniseret af Konger, saa bliver Amerika det maaske ikke mindre af den offentlige Mening.

Lad mig - om end flygtigt - tegne Hovedpersonerne i det Skuespil, vi her har været Vidner til. Susan B. Anthony sammenkaldte tillige med Cady Stanton trods højrøstede Protester i 1848 det første Stemmeretsmøde herovre. Over hendes Hoved har Pressen siden den Tid udøst alt, hvad Sproget kan byde en Kvinde af Haan og Had. At dømme efter hendes kraftfulde Skikkelse er hun gaaet uskadt ud af Ilden. Hendes skarpt skaarne Profil, kloge Blik og hvasse Satire minder om Pouline Worm, som, dersom hendes Legeme havde været stærkere, en Gang vilde have indtaget samme Stilling hjemme, som "Susan B." her. For de yngre er hun altid "Tante Susan", for fjærnere staaende er hun et Symbol, for nogle en Hejmdal, for andre maaske endnu noget af en Medusa.

Lucy Stone vilde man udnævne til Bedstemoder for de unge Arbejdere. Hendes hvide Hoved med det milde, kærlighedsfulde Smil kan ikke andet end vække Sympati, hvor hun færdes. Og dog har ingen agiteret mere ihærdigt i videre Kredse og paa et mere radikalt Grundlag end hun. Sammen med hende virker hendes udmærkede Datter Alice Stone Bladsmell, Redaktør af "Womans Journal"; nogen mere oprigtig, dyb og forstandig Tilhænger har Kvindesagen næppe noget Sted. Julia Word Howe, klog, højt dannet; Edna Cheney, fin, digterisk begavet; Dr. Maria Zakrzewska, overlegen verdenserfaren og sikker som en Mand - disse er alle Bostonianere, og om Bostonianerne er det, man siger, at deres Intelligens er udviklet ud over den naturlige Menneskeforstands Grænser! I Aarevis har de ført Kampen paa deres egen Maade og indenfor deres eget Omraade, og noget modstræbende har maaske deres Tilslutning til Strømningen vest fra været. De har Traditionen, Erfaringen og vistnok Landets højeste Dannelse for sig; men de "vestlige" Kvinder raader over en Energi, et Administrationstalent, som overgaar al Beskrivelse, og som ved denne Lejlighed har lagt Septeret i Haanden paa dem.

Mest typisk i denne Henseende er May Whright Sewall. Efter at vi Uger igennem havde set hende overalt, indledende Møder, nu i en Sal, nu i en anden, repræsenterende os alle ved Fester, sættende Maskineriet i Gang, hvor det var ved at gaa i Staa, afledende de elektriske Strømninger, som truede med at støde sammen hist og her, kunde denne Kvinde endnu den ottende Dag arbejde fra Morgen til Aften uden Hvil paa at organisere de internationale og nationale Foreninger for de næste fem Aar, forklare Planen om og om igen for de mange mer eller mindre konfuse Hoveder og mer eller mindre engelsk talende Individer, faa dem til at stemme, som hun vilde og glemme deres smaalige personlige Stridigheder under Indflydelsen af hendes gode Humør, vittige Smaabemærkninger og glødende Iver for at faa Sagen igennem.

Mrs. Sewall, som tilligemed sin Mand bestyrer en stor Pigeskole i Indianapolis er, hvad hun selv vilde kalde, en international Kvinde; og naar dette Møde har været anlagt saa stort og bredt, at Kvinder paa alle Omraader og af alle Anskuelser har kunnet mødes for at tales fredeligt ved, er det fordi hendes Aand har været den raadende.

Hendes Ven og Arbejdsfælle Rachel Foster Avery er den, der viser opad; efter en af Gæsternes Udtryksmaade "Kvindesagens Madonna"; uomtvistlig den fineste og mest hjærtegrebne af vore amerikanske Fæller. Tillige maaske den der, uden selv at træde i Forgrunden, har sat mest Kraft og personligt Arbejde ind paa at faa Mødet i Stand og gøre det til et saa lysende Punkt i enhver af Deltagernes Erindring.

Den Bøjelighed, som har hjulpet Mrs. Sewall til at samle høje og lave, at faa Landets bedste Skuespillerinder til at komme her og holde Foredrag, at bringe kvindelige Præster af 13 forskellige Bekendelser op paa samme Tribune, at faa Vicepræsidentens Hustru til at byde os Velkommen og selv den tarveligste fremmede Repræsentant til at føle sig hjemme her, den gør hende ogsaa godt skikket til at være et Mellemled mellem den ældre og yngre Slægt i hendes eget Land. De yngre synes mere at være Specialister; de taler godt og med Sagkundskab om Literatur - ogsaa den nordiske - om Filosofi og meget andet, men de gør ikke Indtryk af at være saa helstøbte Personligheder, saa store Mennesker som Banebryderne. Mest simple og naturlige, derfor ogsaa mest tillidvækkende af dem, jeg har set, staar de kvindelige Doktorer og Professorer fra Wellesley Højskole for mig. Paa en anden Maade interessevækkende var de mange dygtige og veltalende Sagførere og Dommere fra Vesten, fra Kalifornien, Kansas o. a. St. Naar rejsende ikke med Urette har klaget over Ensformighed i dette store Land, da kan dette sandelig ikke gælde Personlighederne. At dømme efter, hvad vi har truffet paa Kvindemødet, findes her blandt disse alle Arter undtagen de kedelige!

Hvad er nu f. Eks. ikke Isabella Haaku for en ejendommelig Skikkelse! Hun er gammel, man siger, at hun, da de andre begyndte at virke for Kvindesagen, havde for travlt med sammen med sin Mand at studere Jura. Siden har hun været opstillet som Kvindernes Kandidat til Præsidentposten. Hun kalder sig Fritænker, men synes at være lidt af en Spiritist. Tvert imod de fleste af Kvinderne her taler og skriver hun for, at Udstillingen skal aabnes om Søndagen. Hun hører til den berømte Familie Beecher, hos hvem Patos og Humor er blandet i rigt Maal. Smuk, med gennemtrængende brune Øjne og hvide Lokker, fængsler hun i lige Maade ved Vid og Højhed i sin Tale.

Som Værtinder i udstrakt Maalestok optræder to af de ledende Damer i Selskabskredsen her, Mrs. Potter Palmer og Mrs. Henrotin. Da de staar i Spidsen for den almindelige Kvindekomité for alle Kongresser - foruden for det særlige Foretagende, Kvindebygningen, med sine mange forskellige Formaal - er deres Roller ikke udspillet med Kvindekongressens Slutning. Der vil hele Sommeren blive stillet Fordringer til deres Virksomhed og deres Gæstfrihed, som bringer dem til at aabne deres prægtig udstyrede Huse for de Tusender af Gæster, som fra Evropa og Amerika strømmer til. Men de er Amerikanerinder, og hvis deres daglige Liv er mageligt - luksuriøst er det i hvert Fald - saa forstaar de at tage sig sammen og arbejde, repræsentere, tale, samle og lede saa godt som nogen øvet Organisator.

De fremmede Afsendinger blev paa Mødets første Dag alle forestillet for Publikum og maatte alle svare enten paa engelsk eller i deres egen Tunge. Det smukkeste Sprog førte efter min Mening den bekendte engelske Talerinde, Mrs. Fenwick Miller, der er her som Korrespondent for "London Echo", men tilligemed Richard Cobdens Datter kom til Kongressen som Af sending for den kun fire Aar gamle engelske "Franchirs League". Ogsaa Grevinden af Aberdeen gjorde ved sin naturlige og ligefremme Maade at være paa et udmærket Indtryk. Den franske Af sending Md. Bagelot bærer over sin noget bøjede Skikkelse Præget af det arbejdsomme, opofrende Liv, hun fører. Hun har forladt de Selskabskredse, hun efter sin Mands Stilling tilhører, for at arbejde i Fængsler og Opdragelsesanstalter; ogsaa her optraadte hun simpelt og fordringsløst overfor den Hyldest, der blev ydet hende. - Megen Interesse vakte en ung tysk Pige Käthe Schismacher. Hun stod der ikke som vi andre med nogen Forening i Ryggen, men var simpelthen kommen - fra Danzig til Chikago - for at fremsætte sin Opfattelse af "den moderne Kvindes Giftermaalsudsigter"! Forskellige andre vakre tyske Damer - en af dem med Ægtemage - repræsenterede dels Pressen, dels Børnehaver o. lign. - Fra Grækenland kom Md. Callirhoe Parren, en smuk yngre Dame ligeledes sammen med sin Mand; hun er Forfatterinde og gør Studier til et omfattende Værk omhandlende Kvinder fra alle Tider og Lande. Den 23aarige bøhmiske Fru Humpal Zeman viste sig snart som Kongressens mest flydende Tunge, og bar som Anerkendelse heraf sidste Aften en mægtig Blomsterkost hjem. Fra de nordiske Lande mødte følgende Afsendinger: Finland Frk. Topelius og Fru Nordkvist; Sverig Baronesse Rappe, Frk. Lundin og Frk. Storkenfeldt; Danmark Frk. Frederiksen, Fru Bech Meyer, og Fru Olesen; Fru Laura Kieler kom desværre for sent til at faa fuld Del i Indtrykkene paa Kongressen; men dog tidsnok til at være med til de Møder, som forberedte næste Kongres. At Norge ikke var repræsenteret var et Savn; officielt blev det næppe følt saa meget som af os; thi da vi andre var saa mange, tog man af og til en svensk, finsk eller dansk for norsk, og Norge vil forhaabenlig ikke tage os det ilde op, at vi ikke rettede Fejltagelsen. Om os danske blev det rosende fremhævet, at vi altid stod enige sammen, hvilket man ingenlunde kunde sige om alle de fremmede.

Vi følte alle, at det vilde styrke .Foreningstanken, om vi næste Gang kan mødes i det evropæiske Land, der staar højest med Hensyn baade til officiel Anerkendelse af Kvindens Rettigheder og til visse Kvinders personlige Udvikling; og vi var glade ved til Formand for de næste 5 Aar at kunne vælge en Kvinde, som vi havde haft Lejlighed til at mødes med. Det blev Grevinden af Aberdeen. Da hendes Mand for de næste fire Aar er Guvernør i Kanada, har hun Lejlighed til at forhandle personlig baade med Amerikanerne og med vore Venner, de kanadiske Kvinder, som jeg skulde have nævnt som nogle af de dygtigste og elskværdigste af de fremmede Afsendinger. Mrs. Mac Larn i England blev første Sekretær, Marie Martin i Frankrig anden, Alexandra Gripenberg Kasserer. Den uundværlige Mrs. Sewall skal være Vicepræsident og vil uden Tvivl blive den bedste Arbejder af alle. Vi maatte med Beklagelse tage Afsked med vor hidtilværende Præsident, en af de bedste amerikanske Kvinder. Clara Boston vandt, som vort Blads Læsere vistnok vil mindes, sine Lavrbær paa Amerikas og Evropas Slagmarker, men endnu virker hun som Sjælen i et stort Hjælpekorps. Da hun midt under Mødet forsvandt for os for flere Dage, var det, fordi en Stormflod eller en Ildebrand havde kaldt hende mange Mile bort. Den lille skrøbelige Kvindeskikkelse med de dybe, inderlige Øjne og den rolige Selvtillid bag ved det frygtsomme Væsen bidrog ikke lidt til at

kaste et skønt Skær over vort Møde.

At fortælle om Forhandlingerne i de otte større og mindre Sale, hvor der syv Dage igennem fra Morgen til Aften blev talt, debatteret, læst op, er ugørligt. Lad mig nøjes med at beskrive et enkelt, særlig vellykket Møde og maaske give nogle faktiske Oplysninger, som kan have særlig Interesse.

Væsenlig for Lucy Stones Skyld gik jeg den første Forhandlingsdag til et Dragtreformmøde, hvor hun skulde tale. Hele Morgenen sværmede yngre og ældre, tyndere og tykkere Damer om i Reformdragter af forskellig Art. Salen var tæt pakket, og i tre Timer taalte man daarlig Luft, Puf og Stød for ikke at gaa Glip af noget af de ni Foredrag der var kundgjort og som paa et nær, blev holdt. Med den Humor, som nødig maa savnes her, fortalte L. S. hvorledes hun i sine unge Dage tre Aar igennem tappert havde baaret den bekendte Bloomerdragt (en Slags Mandfolkedragt). Aldrig havde hun følt sig saa legemlig vel og saa sjælelig ilde. Tilsidst blev det hende klart, at den Spot, hun mødte, gik ud over ikke blot hende, men hendes Sag, og med Sorg trak hun i sine gamle Klæder igen. Hun ønskede de yngre Dragtforbedrere mere Held. Som en Levendegørelse af hendes Ønsker viste sig Mrs. Avery, nydelig at se paa i det syriske delte Skørt med Gamascher, løst Bluseliv og kort Trøje. Paa Opfordring holdt hun og de fleste følgende Talere deres Foredrag staaende paa et Bord. Mrs. Jenness Miller syntes, som hun ogsaa gjorde Fordring paa, at være den mest praktiske. Noget streng var hun i sit Forlangende til sine Tilhørere: "Maaske vil de sige, at de ikke kan gaa i Reformdragt, fordi de ikke ser godt nok ud "men hvorfor, maa jeg spørge, ser de ikke godt ud?" For sit eget Vedkommende indrømmede hun, at hun maatte gøre Undskyldninger for sine Fødder, men hun forsikrede, at hendes Datters - takket være ordenlige Sko og rigelig Bevægelse - skulde blive saa meget bedre. Strengt logisk beviste hun, at hele Kvindens Ulykke i Grunden kom af, at hun ikke har Lommer. Drengen har Lommer baade hist og her. Han handler og bytter, faar Formue og derigennem Magt; Pigebarnet kan intet erhverve, intet eje for sit pæne hvide Forklædes Skyld - hun bliver umyndig. - Mest ejendommelig var dog Mrs. Henrietta Russel. Tænk dem en græsk Statue, skøn af Aasyn saavel som i Dragt, stige op paa et Bord og i en halv Time holde en stor Forsamling aandeløs og til dels i konvulsivisk Latter ved et beaandet og vittigt Foredrag om Skønhedens Fordringer til Dragten. Tænk dem dette Foredrag ledsaget af Fagter, som sikkert maatte være indstuderede, saa fuldendt smukke var de, men dog saa naturlige for Damen, som var hun født med dem. Jeg har senere set hende i Selskaber og paa Jærnbaner, altid i samme Stil og uden tilsyneladende at generes af sit klassiske Kostume. Jeg bragte hende en Anmodning fra en Landsmand, om han maatte modellere hende. "Gærne", svarede hun, "det er ikke første Gang, det er sket og bliver vel heller ikke sidste!"

Forøvrig er her blevet talt om alt mellem Himmel og Jord. Brødbagning saa vel som Politik, Religion o. m. m. Som Repræsentant og som Medlem af selve Mødets Bestyrelse har jeg haft Pligter, som ofte har forhindret mig i at være, hvor jeg helst vilde. Men selv om man var helt fri og havde ti Par Øren i Stedet for et, havde man maattet nøjes med en Brøkdel af, hvad her er talt. Mit almindelige Indtryk er, at Englænderinderne er de mest udviklede navnlig i politisk Interesse og praktisk politisk Optræden. Blandt andet er de mere vant til at arbejde sammen med Mænd end Kvinderne her. Underlig nok er det i dette Fællesundervisningens Land mest Skik - det viser sig blandt andet ved Journalistmødet - at hvert Køn optræder for sig. I England er Arbejdet begyndt med, at Kvinderne har arbejdet for Mændene (i Politiken). Her derimod har de en Tid lang maattet kæmpe med Mændene, indtil de endelig nu staar som jævnbyrdige, i visse Retninger endog overlegne overfor det stærke Køn.

Vi ved af Erfaring, at det er vanskeligt paa Afstand at bedømme, hvor meget der er naaet herovre. Maaske vil det skuffe nogen hjemme at høre, at fulde politiske Rettigheder har Kvinderne endnu kun i et Territorium, Wyoming, hvor rigtignok 25 Aars Erfaringer taler paa bedste Maade for Sagen; og fulde borgerlige Rettigheder kun i Staterne Kansas og Kolorado. Her har man saa ogsaa taget Skridtet fuldt ud. Kansas har her i seks Aar haft tolv kvindelige Borgmestre, otte Byraad udelukkende sammensat af Kvinder og en saakaldt City Attorney, saavidt jeg forstaar den offenlig beskikkede Sagfører i en By. Vore Venner fra Kansas forsikrer, at vedkommende Damer gaar til deres Forretninger lige saa stilfærdige, som andre gaar til Bønnnemøder, og at de paa ingen Maade forsømmer deres Hus og Hjem.