En Biografi af Anne Charlotte Leffler.
Paa Albert Bonniers Forlag i Stockholm er for kort Tid siden udkommet en Bog af den bekendte Forfatterinde Ellen Key, som i høj Grad kan gøre Fordring paa at vinde Læsere i det øvrige Skandinavien. Hun kalder den "Några biografiska Meddelanden" om Anne Charlotte Leffler Duchessa di Cajanella. Det er imidlertid en meget omfattende Skildring af Barndoms og Ungdoms Forhold, og i det hele en saa dybtgaaende Karakteristik af denne udmærkede Forfatterinde, at Bogen langt overskrider sin beskedne Titel, og synes at gøre enhver yderligere Meddelelse overflødig.
Ellen Key har omgaaedes strængt og ærligt med sit Stof, og uagtet hun har givet Hjærtet varmt hen i Skildringen, har hun dog aldrig sluppet Kritikens Rettesnor. Og det er just hvad der giver hendes Arbejde en saa høj Rang, thi Anne Charlotte er af dem, som. kan taale, at man ser med aabne Øjne paa hendes Digtning.
Ellen Keys Bog er heller ikke blot en Paapegen af det givne, men den er en Aabenbarelse af det, som aldrig blev skreven. Af hver Side man læser i dette smukke Efterskrift faar man et Fremsyn paa hvad Anne Charlotte vilde være i Stand til at sige Verden just paa det Punkt, da hun for evigt tir stille, og det er en Berigelse for os, at vi dermed bringes til ligesom at protestere imod en Afbrydelse af denne frugtbare Aands Fremgang i Menneskehedens Tjeneste.
Det er ikke Hensigten med disse Linjer at forhjælpe Læserne af "Kvinden og Samfundet" til at gøre et overfladisk Bekendtskab med det nævnte Skrift; thi skal det faa den Betydning det fortjener, maa, det læses i sin Helhed. Et Uddrag fra hist og her vilde nok kunde gøre Regning paa Opmærksomheden, og det vilde heller ikke paa nogen Maade udmagre Stoffet, dertil er det altfor rigt paa naturlig Begavelse til alle Sider, men det vilde foregribe Dommen, og den bør helst enten fremgaa af Helheden - eller tie stille. Paa halvt naar man ikke ind til Kjernen af Anne Charlotte Lefflers egenlige Væsen og Natur.
Men tager man først Bogen for sig, har den hin lykkelige Egenskab straks at fængsle Opmærksomheden og vække Videlysten, og man følger da den levende Skildring med Hoved og Hjærte fra Side til Side. Der forekommer intet, som er for meget og intet, som er for lidt. Ellen Key har fra først til sidst været paa Højde med sin Sag.
Og naar man saa med god Vilje har fordybet sig i Udviklingen af dette Digterliv - thi det er, hvad Anne Charlottes Liv var - og har man fulgt hende fra Barneaarene og igennem Ungdomstiden, set de knoppende Tanker udfolde sig i en mangefarvet Blomstring, opfattet Personlighedens stigende Krav, med den paafølgende Kamp for Lykken - til den Tidens Fylde er naaet, at hun føder sit første Barn, og et Par Maaneder senere i et Kys af den elskede Husbond udaander sin Sjæl, da skal man nok fornemme det som en Berigelse af Aand og Hjærte at have læst Bogen, og man lægger den ikke fra sig uden en Tak til Forfatterinden; thi Skildringen af et bevæget Menneskeliv, hvor det træder os aabent og uforfalsket i Møde, bliver os mangen Gang til en levende Støtte og Vejleder, hvor den theoretiske Læresætning glider væk som en Skygge.
Tilvisse kunde man sige, at Anna Charlottes Digtning taler saa tydeligt om det mærkelige Talent, som har fostret den, at den ikke skulde behøve en Fortolkning, men hvor ofte gaar dog ikke Læseren ret kølig forbi den Aand, som har skabt Værket, thi Læseverdenen er et og Forfatterverdenen et andet - i den første træder Produktet os i Møde, i den anden foregaar Fødselens og Opfostringens mangehaande Bekymringer og Smerter.
Kan derfor den kritisk-biografiske Vejledning vække Sympathi for et Forfatterliv ved at henlede Opmærksomheden paa de mange Kampe, som ofte begrunder et dybtfølt Arbejde, da er der sket noget godt til begge Sider. Thi visselig bliver Udbyttet for Læseren meget større, naar han enten kan begynde eller ende Værket med Kærlighed til Forfatteren, og bortset fra Forfængeligheden er der vel næppe nogen uden Forfatteren selv, som ved, hvor dybt Glæden gaar af den gode Læsers Tak.
Knyttet sammen med Udviklingen af Anne Charlotte Lefflers Levnedsløb følger et Stykke om Sonja Kovalevsky. Det Venskab og Kammeratskab, som var opstaaet mellem disse to mærkelige og dog saa højst ulige Aander har her faaet en Uddybning, som for Fru Kovalevskis Vedkommende er baade forklarende og betegnende. Det var jo nemlig et af Anne Charlottes sidste Arbejder at skrive Venindens Biografi, og uagtet hun har gjort det med Pietet og en høj Grad af Talent og Forstaaelse, er i det nævnte Bilag givet om ikke noget nyt saa noget, der gaar nærmere ind paa Karakteren af denne geniale Kunstnerinde.
Det kan overhovedet forsikres, at Ellen Keys Bog er værd at læse. Foruden at hendes Stof er i høj Grad interessant og sympathivækkende, er hendes Stil baade farverig og klar og gennemtrængt af ægte kvindelig Dannelse, medens som sagt - hendes kritiske Sans altid følger aarvaagent med. Overalt hvor Kvindesagen har sin retfærdige Fremgang her i Norden, bør man vise hende Tak og Ære for hendes noble Arbejde.
