Amerikanske Aandssvageanstalter.
Indledning.
(Fortsat).
Tæt ved sidder en lille dvergagtig, hjælpeløs, 16aarig Skikkelse, helst sidder han stille, men smiler dog, naar nogen kalder ham "baby" - selv er han stum og hjælpeløs.
De ustyrlige Idioter er der et mindre Antal af i Anstalterne, thi ved den Tilstand af nervøs Ophidselse, hvori de næsten altid befinder sig, fortæres de næsten, og mange dør i en ung Alder eller synker ned til at blive apathiske som de foregaaende.
Et Mindretal af dem gives der dog sædvanlig - f. Eks. møder vi en 8-aars Pige, Fanny. Hun er stum, vild, ondskabsfuld, bider enhver, hun kan naa, styrter hen mod det aabne Vindue for at kaste sig ud af det, medens hendes forvildede Udtryk tydeligt viser, hvor uansvarligt Barnet er. Naar man ser hende, forstaar man ikke, hvorfor hun skal vedblive at leve og ligesaa lidt, hvorledes man i hendes Hjem og dettes Omegn har kunnet udholde hendes stadige Skrigen og Spektakkel. I det næste Værelse med voksne Idioter træffer vi maaske en Karl mellem 30 og 40, som Dag ud og Dag ind oprejst staaende paa Gulvet rokker frem og tilbage, skiftevis løftende højre og venstre Fod. Han bliver kun afbrudt i denne Tidsfordriv af Maaltiderne - saa snart han kommer tilbage, indtager han sin gamle Plads og rokker saa regelmæssigt som en Maskine. Eller: ved Middagsbordet sidder to Karle paa en Snes Aar ved Siden af hinanden; allerede før Maden kom paa Bordet, begyndte den ene at stikke med Skeen til sin tomme Tallerken - herover blev den anden saa misundelig, at han ogsaa begyndte at stikke til sin Sidekammerats tomme Tallerken, og nogle Øjeblikke efter vare de begge i Totterne paa hinanden, oppe at slaas med Skeerne om den imaginære (indbildte) Mad.
Mellem Idioten og den aandssvage har den amerikanske Klassifikation en Grad, kaldet "the Idio imbecile" - hos disse kan opdragende, om end ikke oplærende, Indflydelse gøre sig gældende. Det gælder her mest om at vænne Barnet af med Uvaner, at lære det at spise selv, at hjælpe sig selv med Af- og Paaklædning og i det hele give det en vis Trænering.
Hvad der slaar, enhver besøgende paa en Aandssvageanstalt er Patienternes mange fysiske Ejendommeligheder. Den aandssvage har ofte Taledefekt, stammer eller er ude af Stand til at ytre mange Lyde - dette kan kun rettes ved indgaaende Artikulationsundervisning eller kan maaske ikke helt overvindes og vedbliver Livet igennem at bidrage til at give den aandssvage det barnlige Præg. De aandssvage udmærker sig ved Lamhed: snart et Ben, saa en Arm eller den ene Side. Eller de er paa en eller anden Maade vanskabte - er fødte med 6 Fingre eller har ingen Ører - mange er døve, nogle - og da navnlig Pigerne - udmærker sig ved en usædvanlig Fedme - medens Kærtelsyge er fremtrædende næsten hos dem alle. Mange aandssvage er tillige Epileptikere og forvolder ved deres hyppige Krampeanfald mange uhyggelige Scener.
Der er navnlig en Type af aandssvage, the Mangolians, herhjemme kaldt Svinetypen, der er lige saa styg, som den er pudsig og som har Repræsentanter i alle de forskellige Grader af Aandssvaghed.
Dens Særkender er rødkantede betændte Øjne, en tryneagtig Næse og Mund, Haaret stridt, Baghovedet fladt, Tungen tyk og stærkt furet, meget mangelfulde Tænder, Stemmen dyb og Udtalen uartikuleret - tillige har de svampede Hænder og Fødder og smaa, korte Fingre; med disse udvortes Træk forener de stor Sans for det humoristiske, en sjælden Efterlignelseslyst og en næsten uovervindelig Stædighed. De findes i enhver Anstalt og har altid de samme, saavel legemlige som aandelige Særkender.
Fra Anstalten i Minnesota husker jeg en saadan lille Pige af Svinetypen. Hver Eftermiddag, naar hun kom op i Legestuen, stillede hun 2 Rækker Stole op foran sig og legede Skole med dem. Stolene var Børnene, hun Lærerinden. Nogle fik Kys og Klap men andre blev ruskede i Ryggen eller hun hældede dem forover og gav dem Smæk under Sædet - ad andre truede hun med Fingeren og satte de uartigste i Skammekrogen.
De undervisningsdygtige aandssvage deler vi herhjemme i 2 Grupper: theoretiske og praktiske og klassificerer dem i tre Afdelinger, theoretiske, praktiske og Arbejdsklasser. I Amerika klassificeres de tilsvarende i high-grade, middle-grade og low-grade Klasser. De har Skoleundervisning indrettet efter deres forskellige Kapaciteter, i hvilken Artikulation, Sløjd, Gymnastik, Anskuelsesundervisning og Virksomhedsøvelser spille Hovedroller.
De praktiske, middle-grade Børn er sløve, søvnige, langsomme og godmodige. De husker nogenlunde, hvad de langt om længe har lært. At læse og skrive lærer kun et Mindretal af dem, men til at udrette lettere Husgerning eller Haandværk som Maattefletning, Kurvemagerarbejde o. s. v. kan mange oplæres. Dog maa alt deres Arbejde ske under Tilsyn, og Arbejdsanstalten er, naar de vokser til, det rette Hjem for de fleste af dem.
De theoretiske, "high-grade" Børn er sædvanlig flygtige, irritable og nervøse; ofte er ogsaa Mangelen hos dem saa lille, at den ved en flygtig Betragtning slet ikke opdages. Den bestaar maaske kun i Mangel paa Dømmekraft og Forstaaelse af moralsk Ansvar, paa Kraft til at tage Kampen op med Samfundets moralske Farer. Mellem dem findes ogsaa Børn, der har levet under Forhold, der virkede hæmmende paa deres Udvikling og sløvede dem, men som under Anstaltens opdragende Indflydelse ofte kan udvikles til at kunne ernære sig selv og gaa ud i Livet.
Og mellem disse findes da - og navnlig i Amerika - den sørgeligste Type blandt de abnorme Klasser, den moralsk defecte, the moral imbecile. Den moralske Defect viser sig navnlig i uforstaaelige og ubegrundede Anfald af Raseri og Gnavenhed, i Løgnagtighed, uden at noget Maal dermed er tilsigtet, eller i Stjælen af Ting, som Tyven maaske slet ikke bryder sig om, men smider bort saa saare han har faaet dem, pludselige Indskydelser til Ildspaasættelse, Lyst til Grusomhed baade mod Dyr og mindre, hjælpeløse Kammerater, ja, undertiden ogsaa ved Selvpinsler. Deres Lod er saa meget sørgeligere, fordi de i Reglen er af en misfornøjet Natur - i flere Retninger har gode Evner, men ikke har Forstaaelse af deres egne Defecter og derfor føler Indskrænkningen i deres Frihed paa en Anstalt som et haardt Slaveri.
For disse mange Grader og Afskygninger af Aandssvaghed er der da herhjemme som i mange andre Lande Evropa og Amerika Anstalter, dels Asyler og Hjem, dels Undervisnings- og Arbejdsanstalter. Hvor nødvendige Anstalter er, vil de foregaaende Smaatræk, jeg har fortalt, have givet Dem en Forestilling om. - Den dybe Idiot er det personlig ligegyldigt, hvor han saa er, men for hans Hjem, hvor hans Urenlighed og Ødelæggelseslyst volder idelige Forstyrrelser - hvor de andre Børns Opdragelse ofte bliver fuldstændig forsømt for hans Skyld - for disse Hjem er det en Velsignelse at kunne sende Barnet til et Sted, hvor det bliver godt plejet og behandlet, som det bør.
For den lavtstaaende (eller middle-grade) aandssvage er Anstalten en Velsignelse; medens han ude i Livet al Tid er en uduelig Per Tot, der sakker agter ud i alt, hvad han foretager sig, ofte ender paa Fattiggaarden, eller - hvad navnlig er Tilfældet i Amerika - strejfer om som Vagabond, faar han paa Anstalten Lejlighed til at udvikle og benytte sine smaa Evner, at høre Ros og Opmuntring og at kende Stoltheden ved at udføre et Arbejde godt.
For den aandssvage Pige er Anstalten, foruden dens opdragende Indflydelse, et værnende Hjem. For hende er der i Livet kun alt for mange Farer, og mange er de Tilfælde, hvor samvittighedsløse Mennesker har benyttet sig af hendes Fjottethed, og hvor hun har bidraget til at forplante Slægten med Individer, der er endnu mere lavtstaaende og ulykkelige end hun selv.
For den moralsk defecte aandssvage er Anstalter nødvendige, baade for hans egen, men navnlig for Samfundets Skyld. Ved at anvende hans Kræfter og Evner paa nyttig Maade, ved at holde ham borte fra Fristelser, ved at give ham uskyldige Fornøjelser fries Samfundet fra Tusinder af forbrydelser og fra, at han efterlader sig Børn som Arvtagere til hans farlige Tilbøjeligheder.
De forenede Stater har 16 offenlige Aandssvageanstalter - i næsten alle Tilfælde Statsanstalter - i enkelte Stater findes mindre, private Skoler; Provinsen Ontorio, Canada har ogsaa en stor og smuk Anstalt. Dog er det altsaa endnu Størstedelen af Staterne, der mangler dem, men en saa stor Agitation finder Sted der ovre, at der - efter deres tidligere Vækst at dømme - næppe vil hengaa 5 Aar, inden ny vokser op i Wisconsin, mellem Alabamas Negere eller Dakohtas Nybyggere. - Staten Californien har med amerikansk Flothed og Fremsynethed nylig opført en Anstalt indrettet til at huse 1000 Patienter. - Den ganske unge Stat Washington paa Pacifickysten har i Fjor oprettet 3 Anstalter under en Fællesbestyrelse, 1 for blinde, 1 for døve og 1 for aandssvage.
Af de 16 har jeg under mit godt 2aarige Ophold i Amerika haft den Tilfredsstillelse at besøge de 10, samt 2 Privat-Anstalter. Særligt Udbytte og særlig rige Erfaringer har jeg høstet ved mit Ophold paa Anstalterne i Pennsylvanien, Ohio, Minnesota og Massachusetts. I Illinois-Anstalten saa man med Beundring, hvorledes de aandssvage med Held blev anvendt til at opdyrke Prærien, medens enhver dansk Aandssvagelærer maatte trække paa Smilebaandet ved at se de, som det hed sig, af Pigerne malede Akvareller. Til Undskyldning for et sligt Fejlgreb maa jeg dog meddele, at Statens Senat og Befolkning i det hele taget endnu er saa uciviliceret, at det aarlige Statstilskud kunde staa i Fare for at udeblive, hvis man ikke præsterede slige Vidundere.
Anstalten Elwyn i Pennsylwanien, som i de to Aar var det egentlige Hjem for min danske Kollega, Frk. Clara Sarauw og mig selv, er i saa mange Henseender typisk for de amerikanske Aandssvageanstalter, at jeg rolig tør betegne den som Amerikas Mønsteranstalt.
Elwyn ligger nogle Mile udenfor Philadelphia i en Egn, hvor Naturen er dejlig: skovbevoksede Bakkedrag og lune Dale med større og mindre Vandløb danner en rig Afveksling. Paa en af de højeste af disse Bakker i en frodig, ja næsten Overvældende frodig, Egn ligger Anstalten, fra hvis Vinduer og Altaner man har en vid og malerisk Udsigt. Næsten alle Amerikas Anstalter er byggede i smukke Egne, og at en smilende Natur har en gavnlig om end ubevidst Indflydelse paa Børnene, er anset for at være en Kendsgerning - ikke at tale om, hvor oplivende den virker paa Børnene og derved indirekte gavner dem. I Følge manges Erfaring har ogsaa Vejret stor Indflydelse.
- Bygningerne paa Elwyn er oprindelig opførte af Kvækere og derfor af et strængt Ydre med lidt anvendt til Forsiring, men herpaa er efterhaanden bødet med talrige Slyngplanter op ad Murene og rummelige Altaner.
Er der fra Naturens Side mange Fortrin ved Elwyn, saa er ogsaa Bygningernes Indre tiltalende. Lys, Luft og Blomster giver Anstalten sit Hovedpræg. Varmeapparater paa Gange som i Værelser og Glasdøre overalt hjælper med til at fremkalde det luftige, lyse Indtryk.
Denne Anstalt har for Tiden 850 Patienter fordelte i 7 forskellige Bygninger. De 2 af disse er Hjem for lavtstaaende Drenge og Piger, 2 for epileptiske Drenge og Piger. Fra disse Bygninger fører en Sporvej - 1 Kvart engelsk Mil - over til den egentlige Hovedafdeling, hvor det travle virksomme Liv mellem de udviklingsdygtige daglig finder Sted fra 6½ om Morgenen til 8 om Aftenen. - I denne Afdelings 3 Bygninger bor hen ved 500 Børn, Direktøren og hans Familie samt hele Lærer- og Opsynspersonalet - tillige findes her en særskilt Skolebygning.
En fuldkommen Orden, en stræng Disciplin, en absolut Fordring af Lydighed gør, at dette Hus - til Trods for sine forskelligartede, i enkelte Tilfælde endogsaa farlige Beboere - gør et livligt og hyggeligt Indtryk. Børnene er inddelte i Hold, "Klubber", efter deres aandelige Standpunkt. Disse Klubber har for Drengenes Vedkommende Navne som Franklin, Washington, Lincoln o, s. v. Benj. Franklin er da Klubbens Helt, dens gode Eksempel; Pigeklubberne hedder Hoope, Faith, Patience eller er opkaldte efter Kvinder, der har anvendt Liv og Kræfter til de hjælpeløses Gavn.
De 19 forskellige Klubber møder om Morgenen til Frokost i den store fælles Spisesal, hvor de sidder ved 24 Borde. Fra Frokosten af Sted til Soveværelserne, hvor Sengene, som imidlertid er blevne godt udluftede, nu redes, og Værelser og Gange over hele Anstalten gøres i Stand af Børnene. Kl. 9 sendes alle Børnene af Sted til deres forskellige Dagværk. Mellem 30 og 40 af de store voksne Piger gaar til Vaskeriet, hvor de ugentlig vasker for mer end 1000 Mennesker; en Mængde andre større Piger til Systuerne, hvor Pigernes Kjoler og Drenges og Pigers Undertøj syes. En Afdeling Drenge gaar til Skomageriet, hvor en Del af Anstaltens Fodtøj syes og alle Reparationer udføres, nogle sendes til Værkstedet, hvor der forarbejdes Hængekøjer, for hvilke man har god Brug i de lange varme Somre. Eller de tarveligere Arbejdskræfter gaar til Madrasværkstedet, hvor de dels piller Krølhaar, dels stopper Madrasser; tillige gaar enkelte af de flinkere Arbejdere til Tømrer, Maler-, Skræder- og Glarmesterværksteder, medens andre forretter Mark- og Havearbejde. Endelig er der en lille Kogeskole for 6 Drenge og 6 Piger.
Et stort Antal Børn undervises i Hornmusik. Overalt i Amerika er Musik anset for et af de vigtigste Momenter i Aandssvage-Opdragelsen. Paa mange Anstalter antages ingen Lærerinde, uden hun kan spille; i Massachusetts findes et godt Piano i hver eneste Skolestue, og alle har de nu et brassband, et Hornorkester, som udfører megen god om end af og til noget øredøvende Musik, og som er til usigelig Glæde og Stolthed for dets Medlemmer og deres Publikum. At være "member of the band" er den højeste Udmærkelse, og rørende og smukt er det at se den ene Gruppe aandssvage være i Stand til at berede de andre saa megen Glæde, at se de lyttende sidde og slaa Takt med Fødderne, vrikke med Hovederne og sidde og nynne Melodierne i højst forskellig Toneart.
Foruden alle de før omtalte Arbejdskræfter gaar ca. 250 Børn fra 9-12 og fra 2-4 i Skole. Skoleværelserne er store og venlige. Blomster staar i Vinduerne og hænger i Ampler - Vægtavler sidder fast i Væggen over det høje Panel hele Stuen rundt, og mange Billeder pryder Væggen. - Den Fröbelske Børnehave-Methode indtager en vigtig Plads i alle amerikanske Aandssvageanstalter. Lige saa gavnlig som den er, udøvet af en forstandig Lærerinde, der forstaar at tillæmpe og simplificere Methoden efter den aandssvages Tarv, lige saa meget kan og er den bleven misbrugt af pjankede, unge Kræfter, som har gjort Sanglegen til deres eneste Maal.
Selve den pædagogiske Virksomhed ved amerikanske Anstalter er i mange Aar traadt en Del i Skyggen, fordi de administrative og organiserende Krav saa meget har gjort sig gældende.
Nu - da Anstaltens Administration næsten har naaet Fuldkommenhed - nu tages der med Iver og Energi fat paa Skolegerningen og fortrinlige, systematiske Skoler findes der allerede navnlig i Ohio, Massachusetts og Minnesota. - Det blev os danskes lykkelige Lod at skulle bringe mange af de ved de kellerske Anstalter anvendte, af Hr. Overlærer Prytz saa fortrinligt organiserede Methoder til Anvendelse i Amerika! Virksomhedsøvelserne, i hvilke hvert Barn øves i de simpleste, for det normale Barn aldeles naturlige Ting, som at aabne og lukke en Dør, løfte, bære og flytte lette og tunge Genstande, vaske sig, knappe, snøre, binde, klæde sig af og paa o. s. v. samt børste Støvler, polere, hamre og skrue o. s. v.
Den systematiske Anskuelsesundervisning og de udmærkede Forsøgsfag, der omfatter Øvelser i at kende Farver, Former, Toner, Genstande og deres Egenskaber, Billeder af Ting og Tingene selv, Taløvelser o. s. v.
Men at skildre Maaden, hvorpaa og Midlerne, hvorved aandssvage undervises, ligger som sagt udenfor mit Felt i Aften. :
Gymnastik - det vil sige militære Øvelser - er et vigtigt Fag ved amerikanske Anstalter og af stor Betydning for Drengene. Der fandtes paa Elwyn 6 Kompagnier, alle uniformerede; ved deres Opretholdelse af fuldkommen Disciplin viste de sig meget gavnlige til at udvikle en god Aand og Æresfølelse blandt Børnene.
Hver Aften fra 7-8 samles Klasser af Børnene i Skoleværelserne og den store Forsamlingssal, Keystone Hall; de voksne Karle, som har arbejdet i Marken eller paa Værkstederne, har nu en Time, i hvilken de kan opfriske deres Skolekundskaber eller udvide dem; De store Piger, som har haft travlt i Køkken og Vaskeri, sidder med et nemt lille Haandarbejde, hvormed de nærmest fordriver Tiden, medens Lærerinden læser højt for dem eller passiarer med dem. En Klasse bestaar af saadanne, som er Mænd af Aar, men Børn i Sind - de har Fornøjelsesklasse, og de opfindsomme Lærerinder maa efter Tur skiftes til at vise dem Skyggebilleder, lege Blindebuk med dem eller beskæftige dem med Dominoer og andre Spil, lade dem udklippe Billeder af illustrerede Blade o. s. v.
Disse Aftener varieres dog ogsaa: Hver Lørdag er der Musik af "the band" og Børnene, store og smaa, danser med Liv og Lyst - Pigerne indbyrdes og Drengene ogsaa kun indbyrdes - at lade dem danse endogsaa kun Kontradanse sammen har atter og atter vist sig farligt, som Indledning til Kærlighedsbreve, Stævnemøder og Flugtforsøg.
Hver Aften Kl. 8 mødes alle Klasser i Hall for at sige Godnat, og faa et Godnat af dem, der Dagen igennem har arbejdet med dem, men navnlig med ham, der er Sjælen i alt Arbejdet, Aandssvagesagens store Forkæmper og Banebryder i Amerika, Dr. Isac N. Kerlin. Paa Platformen foran Orgelet sidder den geniale, hvidhaarede Mand med det kraftige, milde Ansigt; han kender hvert Barn i Salen ved Navn, kender alle deres Særegenheder, gode og onde. Hver en Detaille i det store indviklede Anstaltsmaskineri har han ordnet, og er han inde i. Han er Solen, der opvarmer alle ved sine opmuntrende Ord og sit energiske Eksempel, for hvem Børnene er det første og det sidste, og som inspirerer sit Personale ved sin aldrig svigtende Kærlighed til Arbejdet.
Men som han roser, belønner og anerkender, saaledes er han ogsaa Dommeren, der ser og paataler, ja, er stræng over for selv den mindste Forseelse. - Han har hævet Anstalten fra 35 til 850 Elever og er rejst fra Stat til Stat og har agiteret for Oprettelsen af Anstalter i disse.
Denne er Tiden, da hver iblandt Børnene, der har noget paa Hærtet, kommer til ham med deres smaa Glæder og Sorger og Klager over virkelige eller indbildte Forurettelser. Han lytter til hver især, bilægger Stridigheder mellem Jim og Joe. Er Louis Dingler netop den Dag bleven færdig med
en Dragt i Skræderstuen, saa roses han og Værkstedet. Dr. Kerlin takker dem, minder dem om, at ved Skræderiet spares mange tusende Dollars hvert Aar, at takket være dem, kan flere Børn faa Plads i dette kærlige Hjem, opflammer deres Æresfølelse og giver dem den velsignede Fornemmelse, som de, lige saa fuldt som vi andre, nyder, at de er til Nytte, at de er uundværlige, at andres Glæde afhænger af dem. - Saa synges en Salme til det smukke Orgelspil, Fadervor bedes og eftersom Dr. Kerlin siger: Godnat, Washington, Godnat, Hope, rejser hver Klub sig og gaar stille ud af Salen til deres Soveværelser.
Dr. Kerlin har til sin Hjælp baade blandt Plejemødre og Lærerinder mange udmærkede Kvinder, som med et sjældent Greb derpaa og stor Nidkærhed tager sig af Børnene. Aandssvagegerningen er, navnlig hvad det opdragende og undervisende angaar, særlig Kvindearbejde, paa flere Anstalter i Amerika var tillige Lægerne Kvinder og i næsten alle Tilfælde var Orkesterdirigenten, "the bandteacher", en Kvinde, en Stilling, hun i Reglen beklædte beundringsværdigt. Paa flere Steder, navnlig i Tyskland, har man villet gøre Aandssvagelærerinden til en Art Martyr, en barmhjærtig Søster, der maatte forsage alt, hvad der hedder Glæde i denne Verden, naar hun først begynder at hellige sig disse ulykkelige, hjælpeløse smaa. Andre Steder - baade her hjemme og i Amerika, hører man jævnlig, om den, som ikke kan undervise normale eller duer til andre Ting: "Herregud, Idioter maa hun da kunne behandle." Begge Opfattelser er lige fejlagtige. - At undervise aandssvage er et Taalmodighedsarbejde, der bør gøres af Mennesker med gode Nerver, men det er langtfra noget glædesløst Arbejde. For dem, der kan overvinde at føle sig frastødt af Børnenes ofte usunde Ydre, Kjertelsyge og Urenlighed, som kan komme til at holde af dem, er derved det aandssvage Barns store Tillidsfuldhed en egen Tiltrækning - det tror ubetinget paa hende, hendes Ord er altid Visdom. - Saa, er der rigtignok ogsaa saadanne stædige Elever, hvem hverken Befalinger, Bønner eller Overtalelser kan rokke fra, hvad de en Gang har sat sig i Hovedet, - som først er overvundne, naar de mærker de for dem ubehagelige Følger af deres Stædighed, men dette kræver lige saa megen Udholdenhed fra Lærerindens Side som Stædighed fra Børnenes. Tilfreds med smaa Resultater maa hun være, smaa Forventninger maa hun gøre sig og altid være rede til at prøve om og om igen. Jeg husker et Tilfælde, hvor en Dreng skulde lære at fylde Vand i en Flaske gennem en Tragt. Jeg havde
foresat mig ikke at holde op, før Drengen havde lært det. Han holdt ret sikkert paa Kanden, hvorfra han hældte Vandet, men hver Gang hældte han alt for meget i Flasken, saa Vandet flød til alle Sider? Atter og atter maatte vi holde Flasken op for Lyset, Drengen selv vidste, hvor højt Vandet i den skulde gaa, men bestandig fyldte han for meget i. Dette gentog sig ialt 37 Gange. Da var baade Drengens og mine Kræfter udtømte; men vi fortsatte Øvelsen i flere paafølgende Dage, og et heldigt Resultat opnaaedes til sidst. En lille Dreng kom ind paa Forsøgsafdelingen i de Kellerske Anstalter - han havde hidtil ikke bestilt meget andet end at ligge paa Gulvet og skrige - det gjorde han ogsaa til en Begyndelse her; men efter Haanden begyndte han at faa Interesse for Undervisningen, navnlig for Sløjd, han lærte at hækle og strikke, forfærdigede adskillige Uldklokker, som han var meget stolt af, har nu lært at kniple og kan kniple 2 Mønstre fuldstændig paa egen Haand, er rolig og artig, saa længe han er beskæftiget. Arbejdet har øjensynlig en heldig Indflydelse paa hans Nervesystem.
Takt, Humør og Værdighed er vigtige Egenskaber hos Aandssvagelærerinden. Børnene sætter megen Pris paa en Spøg og en Vittighed, naar denne ikke er for fin til, at de kan forstaa den. De holder ogsaa af at se deres Lærerinde i kønne Klæder, og det mindste nyt, man har paa, lægger de Mærke til og beundrer. Uden god Disciplin opaaar Aandssvagelærerinden ingen Resultater, og at skaffe sig denne er paa de amerikanske Asyler ikke nogen let Sag; Den omtalte Lærerinde har stort Greb herpaa, navnlig opnaaede hun meget ved afgive sine Elever Privilegier, som saa, i Fald de bliver misbrugte, bliver taget fra dem. Legemlig Straf, en Dragt Prygl, anvendes kun med Direktørens Tilladelse og i Vidners Nærværelse - af andre Straffe bruges Isolering til et afsides Værelse, hvor dog en Gyngestol og et Par billedbøger var overladt Synderen, eller man iklædte en Dreng Pigeklæder, fratog ham hans Dessert o. s. v. alt efter Forseelsens Størrelse og Art.
Jeg kan ikke lade være at fremhæve Mrs. Sahra P. Clopp, som i 21 Aar var Dr. Kerlins øverste Plejemoder paa Elwyn, som en af de fremragende Kvinder i Amerikas Aandssvagevæsen. Med de Egenskaber, jeg før har fremhævet som vigtige for den, der har med aandssvage at gøre, forbandt hun store administrative Evner, Intelligens, Livlighed og mange Interesser. Mange er de yngre Kvinder, der er blevne uddannede under hende, og som ved andre Staters Anstalter har gjort de Erfaringer frugtbringende, de har høstet paa Elwyn. Da Mrs. ;Clopp for 2 Aar siden blev 60 Aar, opgav hun sin Virksomhed, men var dog ikke mere opslidt, end at hun samme Aar foretog en Rejse gennem de forenede Stater til Alaska, en Rejse, der var saa interessant og fuld af Oplevelser, at det var en stor Fornøjelse at lytte til hendes Beretning derom. Et smukt Forhold findes paa den store Columbus-Anstalt i Ohio - her er Direktørens Hustru Skolens Overlærerinde, og hun har arbejdet saa ivrigt, at denne Anstalt i mange Aar har staaet højest i pædagogisk Henseende mellem Amerikas Anstalter. Den fint dannede Aandssvagelærerinde, som med Kærlighed til sit Fag forbandt andre Interesser, var al Tid den dygtigste, hvor jeg saa kom. Personlig skylder Frk. Sarauw og jeg de amerikanske Lærerinder stor Tak for deres overordentlige. Medgørlighed, deres Taknemmelighed for hver ny Ide, man kunde bringe dem, og deres Villighed til at give os af deres eget.
Jeg har i hvad jeg i det foregaaende har fortalt, nævnet en Del om den aandssvages Arbejde. Det er da i Amerika som her hjemme Maalet for den aandssvage at faa ham til at arbejde. At overanstrænge ham med Arbejde er der næppe nogen Fare for, thi han forhaster sig sjældent og anvender aldrig saa mange Kræfter, som han har. Adskillige Anstalter der ovre haaber i Løbet af nogle Aar at kunne blive selvopholdende ved at opkøbe Land og anvende de fleste af deres gode Kræfter som Agerdyrkere. Har Samfundet Pligter overfor den aandssvage, saa er det jo ogsaa kun rimeligt, at denne, saa vidt som hans Evne strækker, gengælder Samfundet, hvad det gør for ham.
Vi har her hjemme fortrinlige Anstalter, Aandssvageanstalten Gl. Bakkehus og de Kellerske Anstalter, til hvis Skole, som bestyres af Hr. Overlærer Prytz, jeg i flere Aar har været knyttet. Det var af stor Interesse paa Besøget ved de mange fremmede Anstalter at kunne gøre Sammenligninger, og det var en stor Tilfredsstillelse, at disse i saa mange Tilfælde faldt ud til Danmarks Fordel, navnlig hvad Grundighed, systematisk Ordning o. s. v. angik. - Vore Anstalter er ikke saa storartede som de amerikanske, der med deres betydelige Grundfond og store Elevantal er i Stand til at anvende saa meget mere paa Udsmykning og Fornøjelser - men da Befolkningen af vore danske Anstalter navnlig hører til Almueklassen, vilde Luksus aldeles ikke være paa sin Plads ved dem. (Elwyn er i øvrigt meget økonomisk - ingen gamle Ben og Klude gaar der til Spilde).
Vi har i Danmark hen ved 5000 aandssvage Personer, af disse er kun ca. 1200 i Anstalter eller under Anstalters Tilsyn. Aandssvagesagen har altsaa endnu meget Arbejde at tage op, men kan de, der kæmpe for den med saa megen Energi, vinde tilstrækkelig Sympathi, Hjælp og Tilslutning saa ser den vel ogsaa nok bedre Tider. Jeg takker Dansk Kvindesamfund meget, fordi det har givet mig Lejlighed til at berette, hvad jeg nu har fortalt Dem - navnlig hvis jeg derved har bidraget blot en Smule til at fremme Interessen for Sagen her hjemme. Her kan enhver jo se for sig selv og ved en nøjere Undersøgelse forhaabentlig finde, at et lige saa ærligt og dygtigt Arbejde bliver udført her som i Amerika.
Men det har ogsaa været mig en Glæde for en Forsamling at kunne udtale min Beundring og Paaskønnelse af Forholdene ved amerikanske Anstalter, for den store Gæstfrihed, vi danske mødte, hvor vi saa kom, for de Kvinder i hvem vi altid fandt velvillige og elskværdige Medarbejdere og for den Mand, hvis sjældne Humanitet ikke alene omfatter hans Gerning, men strækker sig til enhver i Samfundet, der trænger til Sympathi.
Ovenstaaende Foredrag, afholdt i Dansk Kvindesamfund den 20. Februar af Frk. Camilla Teisen, er forsinket af Mangel paa Plads. Red.
