Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde

for i Aar afholdtes i Aarhus den 17de Juli, Kl. 2, i Højskolehjemmets Sal med følgende Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning.

2. Kassereren fremlægger Overslag til Regnskab for indeværende Kalenderaar.

3. Frk. Schmidt stiller Forespørgsel om.: I hvilket Omfang har den enkelte Kreds Ret til at udvide det i Fælleslovenes § 1 vedtagne, specielt om den enkelte Kreds kan optage politisk Valgret og Valgbarhed paa sit Program.

4. Hvad kan "Dansk Kvindesamfund" gøre for at fremme Interessen for praktisk nyttigt Kvindehaandarbejde.

5. Vil "Dansk Kvindesamfund" ved Henvendelse til Regering og Rigsdag arbejde for, at Staten giver det nødvendige Antal Fribilletter til fattige Børns Ferierejser.

6.-8. Valg af Medlemmer til Fællesstyrelsen, til Tilsynsmænd (Revisorer) og til Stedfortrædere (Suppleanter).

9. Der tages Bestemmelse om, hvor næste Fællesmøde skal afholdes.

Ethvert Medlem af Dansk Kvindesamfund var indbudt til at overvære Mødet; men Stemmeret havde efter Lovene kun de Delegerede

Disse sidste ankom med Tog Nord og Syd fra samme Formiddag - for saa vidt de ikke var ankomne allerede Aftenen i Forvejen - og modtoges af de gæstfri Værter. Kl. 2 samledes man i Højskolehjemmets Sal, hvor Samfundets Formand, Fru Birgitte Berg Nielsen, kort efter bød Forsamlingen Velkommen og erklærede Mødet aabnet. Hr. Bibliothekar Emil Elberling valgtes til Ordstyrer, og efter de fornødne Formaliteter - at faa godtgjort Mødets lovlige Indvarsling, undersøgt Fuldmagterne fra de ikke-mødte o. s. v. - gik man over til Dagsordenen.

Formanden afgav Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed. Af særlig Interesse her er Samfundets Arbejde sammen med Vælgerforeningen for en Adresse til Regering og Rigsdag om kommunal Valgret for skatteydende Kvinder i København. Adressen kom i Stand, underskreves i Marts af Valgretsforeningens Bestyrelse samt Fællesstyrelsen for Dansk Kvindesamfund og modtoges med Velvilje, da den derefter indbragtes til Lovgivningsmagten.

Efter at Kassereren, Frk. Schmidt, Odense, havde fremlagt Overslag til Regnskab for indeværende Kalenderaar, indlededes ganske kort Forhandlingen om Dagsordenens tredje Punkt. Spørgsmaalet er rejst af Odense Kreds, og Indlederen, Frk. Schmidt, delte det egentlig i tre Spørgsmaal: 1) kan den enkelte Kreds efter de nu gældende Fælleslove optage politisk Valgret paa sit Program, 2) vil andre Kredse være med hertil og 3) kan Kravet om politisk som kommunal Valgret og Valgbarhed komme ind i Fælleslovene, altsaa klart blive udtalt i Dsk. Kvsfs. Program? - Med Hensyn til det tredje Spørgsmaal oplyste Formanden, at dette ikke kunne optages til Forhandling endsige komme under Afstemning paa nærværende Fællesmøde, da det ikke var fremsat i Dagsordenen. En af de Delegerede (Højesteretssagfører Svend Høgsbro) gjorde opmærksom paa, at med samtlige Delegeredes Billigelse kunde dog Spørgsmaal, Dagsordenen uvedkommende, optages til Forhandling og Afstemning; men da han selv med det Samme erklærede sig imod, udfaldt saaledes dette Spørgmaal som aktuelt Forhandlingsemne. Ikke desto mindre optog det den første Part af Forhandlingen. Ordstyreren gjorde opmærksom paa, at man under Udarbejdelsen af Fælleslovene i det første Udkast til § l havde optaget Udtrykket: kommunal og politisk Ligestillethed, men havde af praktiske Grunde, for ikke at udsætte Samfundet for unødig Splittelse, forladt dette og efter moden Overvejelse valgt det mildere og mere af dæmpede Udtryk: "forbedre Kvindens Stilling i Hjem, Kommune og Stat". Høgsbro støttede Ordstyreren og gjorde med Vægt gældende, at da Virkeliggørelsen af Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed ikke kunde tænkes mulig i en nær - men tilhørte en fjærn - Fremtid, var det unødigt og urigtigt at udsætte sig for en Splittelse bare af den Grund at kunne have paa Papiret, hvad man ikke for Tiden kunde haabe at gennemføre.

I Modsætning til Indlederen, der saa stærkt havde betonet Arbejdet for politisk og kommunal Ligestillelse som Dansk Kvindesamfunds Hovedsag, om ikke eneste Sag, noterede Høgsbro, at der var mange andre store Formaal, f. Eks. at forbedre Hustruens Stilling. Selv om der - efter den gældende Lovgivning - endnu var megen unyttet Plads, var der dog ogsaa mange Steder lukket, hvor der med Held kunde arbejdes paa at faa aabnet for Kvinderne. Redaktør Videbæk tiltraadte derimod at optage Kravet om politisk Valgret og Valgbarhed paa Programmet, da man kun kunde vente at opnaa, hvad man klart og bestemt forlangte. Indlederen, der ønskede at tone rent Flag, sluttede sig hertil.

Angaaende det første Punkt i Forespørgslen var alle Talerne (Elberling, Sadelmager Lund fra Svendborg, Høgsbro, Pastor Konradsen, Hvirring og Sagfører Christensen, Aarhus) enige. Følgende - af Høgsbro stillede - Forslag vedtoges derfor enstemmigt:

"Fællesmødet mener, at der efter Fælleslovene intet er til Hinder for, at den enkelte Kreds paa sit Program optager politisk Valgret og Valgbarhed."

Før Vedtagelsen af ovenstaaende Forslag havde Sagfører Christensen foreslaaet at tilføje: "dog fraraader Fællesmødet for Tiden og af praktiske Grunde de enkelte Kredse at gøre dette." Udtrykket "fraraader" ændredes senere til "advarer imod"; men da Forslaget kom under Afstemning særskilt og ikke - som Forslagsstilleren havde ønsket det - i Forbindelse med Hovedforslaget, forkastedes det af et lille Flertal.

Indlederen var fornøjet med Forhandlingen og kunde nu i sin Kreds, hvor der var Tvivl om Forstaaelsen af Fælleslovenes § 1, pege paa Fællesmødets Fortolkning, og opfordrede andre Kredse til at følge Odense, der nu paa sit Program vilde optage Kravet om Valgret og Valgbarhed. Fra andre Kredse kom der dog ingen Udtalelser derom.

I Frk. Constantin Hansens Fraværelse indledede Fru Berg-Nielsen derpaa det følgende Spørgsmaal og mente, at Højskolerne kunde udrette meget for at fremme Interessen for praktisk og nyttigt Kvindearbejde. Hun foreslog derfor en Henvendelse til Højskolelærernes Forening om metodisk Undervisning i Haandarbejde paa Højskolerne i Forbindelse med en Udstilling af det forfærdigede (en Strømpe, en Stopning, et Stykke syet Linned, en klippet og syet daglig Klædning). Endvidere foresloges at arbejde for at oprette Vinterskoler i Landsbyerne, hvor unge Piger og Koner kunde modtage en lignende methodisk Undervisning. Hun gjorde gældende, at det gjaldt om at lægge Vægten paa det økonomiske, hvad der betalte sig. Alle følgende Talere var enige med Indlederen i at arbejde for at vække Interesse for praktisk, nyttigt Haandarbejde; men med Hensyn til Vejene skiltes man. Fru Laursen, Aarhus, var imod Henvendelsen til Højskolerne. Et. Sommerkursus paa 3 Maaneder var for kort til med Kraft at optage Haandarbejde som Fag. Højskolens Opgave var ogsaa en anden: gennem Foredraget og Samlivet at vække Sansen for aandelige Interesser. Hun talte af Erfaring baade som Elev og Lærerinde paa Højskolen. Heri støttedes Fru Laursen stærkt af Forstander Dahl, Aale og Fru Grundesen, Svendborg. Dahl pegede paa det glædelige i, at Forældrenes Interesse var vakt for Haandgerningen, saa den kunde tages op i Barnealderen og i Børneskolen. Fru Gundesen og Sadelmager Lund, Svendborg, pegede paa Hjemmene som det Sted, hvor der burde begyndes. Baade Drenge og Piger burde oplæres. Det udviklede Drengenes praktiske Sans. Fru Christensen, Aarhus, ønskede Haandgerningen særlig henlagt til Skolen. Naar denne tager Sagen op for alle Børn, Piger og Drenge, saa overvindes lettere, hvad nu er en Hindring, at Drengene skammer sig ved at være med i det, som nu kun er Pigegerning. Frk. Falbe Hansen støttede Fru Christensen ved at gøre gældende, at Haandgerningen burde ind som tvungent Fag i Almueskolen og støttes af Staten. Sagfører Christensen foreslog at vække Interessen og Kappelysten ved Udsættelse af Præmier. Herimod talte Fru Gundesen af rent aandelige Grunde, Frk. Schmidt, som Kasserer, af materielle, da Samfundets Kasse ikke kunde magte en saadan Udgift. Indlederen, støttet af Valgmenighedspræst Vilh. Malling, Odder, fastholdt sine Forslag, og sluttelig vedtoges nedenstaaende:

1. Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde opfordrer Højskolerne at optage systematisk Undervisning i Haandarbejde med særlig Vægt paa det nyttige, og

2. "Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde opfordrer Regering og Rigsdag til at indføre Haandarbejde i alle Landets Kommuneskoler."

Den derpaa følgende Forhandling om Punkt 5 paa Dagsordenen førte til, at man ikke fandt denne Sag særlig henhørende under Dansk Kvindesamfund.

Der skredes derefter til Valg. Fru Berg-Nielsen og Frk. Mørch i Aalborg nægtede at modtage Genvalg, I deres Sted valgtes Frk. Kirstine Frederiksen og Frk. Eline Hansen. De øvrige 5 Medlemmer af Styrelsen genvalgtes. Til Tilsynsmænd valgtes Bibliothekar Elberling og Frk. Reitzel, Odense. Som Stedfortrædere valgtes: Frk. Constantin Hansen, Frk. Hasselbalck, Nørresundby og Forstander Grønvald Nielsen, Vestbirk.

Det vedtoges, at næste Fællesmøde afholdes i København. Mødet sluttede mellem 6 og 7, hvorefter der spistes til Middag i Pavillonen i Risskov, hvortil Aarhuskredsen havde indbudt og nu til Vogns førte sine Gæster. Festen var overordentlig vellykket, Stemningen frisk og livlig, hvad der fik Udtryk i en Mængde fornøjelige Taler. Nedenstaaende kvikt skrevne Sang til "Støtterne" gjorde velfortjent Lykke.

Mel.: Nu han sväfvade kring.

Vi har sagt det saa tit, og I ved det saa godt,

I er dejlige, Mandfolk i Nord!

I har talt om os pænt, ja og ogsaa saa flot,

men dog helst ved et velbesat Bord.

I har skærmet os huldt, som en Plante saa fin,

I har baaret paa Hænder os frem,

I har skænket os Klæder og skønt Hermelin,

og I har lavet os Dukkehjem.

Dog, vi vil ikke tage en tillistet Plads,

som ej skyldes vort Arbejd og Id,

og vi ønsker ej jævnstilles "Damer paa Stads",

som blot lever af Andenmands Flid.

Vi vil selv vaske Tøjet saa nysselig rent,

men dog ogsaa nok pleje vor Aand,

vi vil bistaa Jer Mænd efter Evne saa pænt;

vil I modtae den fremrakte Haand.

Vil I udstede til os vort Frihedsbrev,

vil I agte med Eder os lig,

eller tykkes Jer sandt, hvad saa mangen en skrev,

der erklærede Kvinderne Krig.

Vil I arbejde troligen med os derpaa,

at vi sættes paa rigtige Plads,

saa er modige Mænd I, som ret vi forstaa,

og for Jer vil vi tømme vort Glas.

3. 8. 3.

De delegerede kunde med Glæde tage imod Aarhuskredsens Hyldest, idet de forstod, at den ydedes den Sag, de havde den Ære at repræsentere. De kunde derfor ikke andet end forlade Aarhus med Forstaaelsen af, at der i denne Kreds baade er Energi og Varme for den store Fællessag.