« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Deltagelse i den svenske Folkerigsdag

Af: Amalia Fahlstedt

« Se emneord

Toldbeskyttelsessystemets Mænd har Flertal i vor Rigsdag, Det læge Folk, de ikke-repræsenterede, som staar "under Stregen", der udelukker alle dem, hvis Indkomst er under 800 Kr., fra Stemmeret, samt deres Venner blandt de bedre stillede i social Henseende hader Toldbeskyttelsessystemet, ikke alene for Toldens Skyld, hvorunder de fattigste bliver de mest lidende, men ogsaa fordi dette System hænger sammen med en sejg konservativ Aand i alle Retninger. Forrige Sommer gav den almindelige Misfornøjelse sig et originalt Udslag, nemlig i Beslutningen om at danne en "Folkerigsdag". Ved Brug af almindelig Stemmeret i hele dens Udstrækning vilde man vælge en Folkerepræsentation, som paa en bestemt Tid skulde samles nogle Dage i Stockholm og som efter den sædvanlige Rigsdags Mønster med Forslag, Forhandlinger, Stemmeafgivning, Udvalg m. m. skulde behandle Spørgsmaalet om Stemmeret og de dermed sammenhængende Detaljer. Man naaede dermed et dobbelt Maal: at faa i Stand en stærk Demonstration over hele Landet og at forberede systematisk Spørgsmaalets endelige Sejr i Parlamentet.


Idéen udgik fra Socialdemokraterne, med hvem Demokraterne eller - som de almindelig kaldes - de liberale paa de førstnævntes Indbydelse forenede sig til Værkets Gennemførelse.


Nu var det naturligt, at Kvinderne, som over hele Linjen staar "under Stregen", maatte røre sig. Dette gjorde de ogsaa og helt energisk, skønt det desværre kun blev Arbejderskerne, de som stode de ikke-repræsenterede Mænd nærmest; men de udviste ved dette Tilfælde, der saa fordelagtigt tilbød den tænkende Kvinde at arbejde for sine Interesser, ogsaa stor Iver. Lister cirkulerede i Staden og skaffede 10,000 Kvinders Underskrift, men hovedsagelig Arbejderskers. Aarsagen hertil laa i den gamle, svenske Frygt for at gøre sig latterlig. De højere Klassers Kvinder frygtede for at hele Folkerigsdagen skulde gøre Fiasko. I Stedet for at gaa med og styrke Opositionen, saa den kunde fremtræde med mere fuldstemmig og med end mere overvældende Kraft, trak man sig snerpet tilbage. Stockholm "Allmänna Kvinnaklubb" berammede imidlertid et Møde til Behandling af Spørgsmaalet. Denne Forening, hvis Formaal er at føre Kvinder af alle Stænder ind i Overvejelsen af Spørgsmaal om at forbedre deres Stilling i aandelig som materiel Henseende, viser stor Levedygtighed, men har desværre ved at forbinde sig med social-demokratisk Forbund paasat sig Partifarve og har dermed begrænset sin egen Vækst, hvorom dens Statuter giver de bedste Løfter.


Mødet fyldte en mindre Theatersal fra Gulv til Loft, mest med Arbejdersker. Frøken E. Rathon, der er Leder af, et yderst radikalt Blad og som ved sine mange Foredrag paa Mødet og i Arbejderklubber om praktiske Spørgsmaal og i Særdeleshed Kvindesagen har vundet sig et Navn, indledede Forhandlingen om Kvindens Stemmeret og valgtes ved Mødets Slutning med næsten enstemmig Majoritet til Mødets Kandidat. Derefter berammede samme Klub et nyt Møde, hvortil man indbød Styrelsen for den paatænkte Folkerigsdag og forespurgte den, om Folkerigsdagen bevilgede Kvinder Plads blandt sine Repræsentanter. Styrelsen, der kun kunde svare for sit eget Syn paa denne Sag, udtalte sig meget velvilligt.


Omtrent samtidigt var man imidlertid begyndt paa Afholdelsen af de almindelige Valgmøder for Stockholmskredsen. Desværre udbrød derunder en hæftig Valgkamp mellem Socialdemokraterne og de liberale. I denne Strid kan det ikke nægtes, at de førstnævnte paa en aldeles hensynsløs Maade søgte at faa Stemmeflerhed, hvilket havde til Følge, at man delte sig i Partimøder. Kvindernes Repræsentationsret var imidlertid vedtaget, men man havde dog ikke ment at kunne give dem mere end én Plads i den Stockholmske Afdeling.


Frk. E. Rathon blev nu Socialdemokraternes Kandidat og Frk. E. Key de liberales. Frk. Key, der nyder stor Anseelse i alle Samfundsklasser, er ansat ved Arbejderinstitutet, hvor hun holder Forelæsninger. Hun er en fortrinlig Taler og Forfatter af høj Rang samt i Besiddelse af en omfattende Dannelse, især historisk. Hun er - uden at være farveløs - ikke egentlig Partigænger, men nærmest at betragte som staaende over alle Partier, da hun gennem modige og godt gennemtænkte Foredrag og skriftlige Indlæg i Dagens Spørgsmaal, har vundet en Førerstilling i en Del højkonservative og salonliberale Kredse.


Uden Tvivl vilde de mere dannede frisindede (liberale) Kvinder, blandt hvem Frk. Key jo er yderst populær, være gaaet med til Valgurnen for at sikre sig hende som deres Repræsentant, hvis ikke den noget højrøstede Optræden ved Valgmøderne havde gjort dem endnu mere tilbageholdne overfor hele Bevægelsen.


Imidlertid valgtes Frk. E. Rathon til en af Repræsentanterne for Stockholm med over 13,000 Stemmer og valgtes desuden til Repræsentant for Vestermanlands Len. Et ganske godt Resultat! Frk. Key fik over 9000 Stemmer og stod som tredje Suppleant efter saa fremstaaende Mænd som A. Hedin og Fridtjof Berg.


Folkerigsdagen blev ikke nogen Fiasko, men gennemførtes i Alvor og til Nytte. At Kongen modtog deres Deputation en Smule tilbageholdende (reserveret), og at vedkommende Statsminister, der er at betragte som Inkarnationen af Toldbeskyttelsessystemet, aldeles ikke modtog den, kunde ikke kaste et Skær af noget mindre værdigt over Deputationerne.


Det tør imidlertid haabes, at naar næste Gang - 1896 - den følgende Folkerigsdag sammenkaldes, den tænkende Kvinde, som savner den højere Dannelses Fortrin, ikke skal staa alene i Kampen for en saa stor og vigtig Sag:


Kvindernes Stemmeret.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner