Gymnastik.

For saa vidt man herved forstaar Øvelser, der tilsigter at udvikle legemlig Kraft og Smidighed, i det hele at give den enkelte Herredømme over sit Legeme, da er Gymnastiken en gammel Opfindelse. Allerede hos Ægypter og Perser er Legemsøvelser i Brug, hovedsagelig dog for at uddanne de unge Mænd til dygtige Krigere. Hos intet af Oldtidsfolkene kom dog Gymnastiken til Hæder og Ære som hos Grækerne, hvor den blev et væsenligt Led i Opdragelsen. Ogsaa vore Forfædre var ivrige Idrætsmænd; men mod de ny Tider tabtes Interessen for og Synet for Betydningen af Legemsøvelser. Det bliver da de store Pædagoger i forrige Aarhundreder, der atter henleder Opmærksomheden paa Gymnastikens Betydninger. Nu er denne vel almindelig anerkendt; men netop derfor foreligger der et stort Arbejde. Der er hos os ogsaa gjort noget for at faa Gymnastiken frem; men der er endnu uhyre meget at gøre. Da man nu - takket være det svenske System - ikke ser paa de gymnastiske Øvelser bare som Forskole for Hæren, men opfatter dem idealt, saa forstaar det sig selv, at ikke blot Drenge og unge Mænd, men ogsaa Piger - Børn som voksne - har Brug for den og derfor Krav paa den. Skal der tales om, hvad der er gjort for Gymnastiken ude i Landet for Kvinder som for Mænd, da maa vore Højskoler nævnes i første Række. Det fejler ikke, at de Flokker af Piger og Karle, der efter hvert Sommer- eller Vinterkursus spredes rundt om i Landet, vil være gode Agitatorer for den Sundhedskilde som Gymnastiken er.

Blandt de Enkeltmænd, der har virket for Gymnastikens Opblomstren hos os, indtager Cand. polyt. N. H. Rasmussen en fremragende Plads. Hans gymnastiske Institut, aabnet for Damer som Herrer, har i Sæsonen 1892-93 været besøgt af 405 Herrer og 68 Damer. Af den i Aar udsendte Redegørelse for Institutets Virksomhed i den forløbne Sæson fremgaar det, at det har været besøgt af Folk i forskellige Livsstillinger: Studenter, Lærere, Præster og Officerer saavel som Industridrivende, Kontor- og Handelsfolk samt Haandværkere. Det har endvidere kunnet glæde sig ved Besøg af Folk i alle Aldere, fra fjortenaarige til Folk opover de halvtreds, et godt Vidnesbyrd om, at man begynder at forstaa Gymnastikens store Betydning.

I Stedet for at indlede sin Redegørelse med et kortfattet Foredrag om Gymnastikens Herlighed har Hr. Cand. Rasmussen ladet aftrykke en Del Svar, som han paa sine Spørgsmaal har modtaget fra Deltagerne. Ideen er god; thi med hvor stor Opmærksomhed man end vilde læse et Foredrag om Gymnastikens Betydning af Institutets Forstander, saa kan det ikke nægtes, at ingen Anbefaling kan være kraftigere og mere tillidvækkende end den, der kommer fra selve Deltagerne. Idet vi udtaler Haabet om, at Gymnastiken bedre og bedre maa komme i Flor i vort Land og ikke mindst i dets Hovedstad, knytter vi hertil Ønsket om, at dens Betydning maa vinde en saadan Anerkendelse og Forstaaelse, at der kunde gøres noget alvorligt for, at den store Mængde af arbejdende Kvinder navnlig, der i saa høj Grad kunde have Gavn af at øse af denne Sundhedskilde, ogsaa maatte kunde sættes i Stand dertil. For at dette kan ske, vil det navnlig ikke være tilstrækkeligt at tilbyde dem billig eller endog gratis Adgang til et sligt Institut. Den Tid, der dertil maa ofres, vil - selv om det med Sandhed kan siges, at den fuldt ud vil erstattes ved Gymnastikens helbredende Virkning være en Hindring, som ogsaa maa overvindes. Sluttelig tillader vi os at aftrykke enkelte af de Svar, der danner Hovedindholdet af Hr. Cand. Rasmussens Redegørelse. Han stillede til sine Deltager - Kvinder som Mænd - dette Spørgsmaal, "hvorfor de - d. e. den enkelte - gør Gymnastik og paatager sig denne forbundne Anstrængelse", og modtog herpaa en Mængde Svar.

Kommunelærerinde, Frk. J. Bl.: "Nærmest for Børnenes Skyld, for derved at holde mig frisk til min Skolegærning, at jeg ikke skal gaa hen,og blive en nervøs og gnaven Lærerinde.

Frk. Mathilde Bülow: "Det er mig en Glæde at kunne meddele, at den Gymnastik, som jeg i Vinter har deltaget i, har været til Gavn for mig paa forskellig Maade. Jeg blev den tilraadet paa Grund af Nervesvækkelse og Træthed, hvortil kom Ængstelse for alle lidt stærkere Bevægelser saasom at gaa langt, løbe lidt eller f. Eks. at gaa op ad mange Trapper. Gymnastiken har her gjort sin gode Virkning, idet jeg nu bevæger mig med langt større Frihed og Lethed."

Frk. Christine Fjord: "Jeg gør Gymnastik, fordi det danner en Modvægt til mit stillesiddende Arbejde, og fordi det morer mig."

Fra Marie Gad: "Gymnastiken er min Vinterfornøjelse - den har gjort mig friere og gladere, legemlig og sjælelig, og den er uundværlig for mig nu, da jeg har Kontorarbejde største Delen af Dagen."

Frk. Kristiane Sørensen: "Mod Hovedpine og for min Fornøjelse ønskede jeg at gøre Gymnastik og opnaaede fuld Tilfredsstillelse i begge Henseender. Jeg har i Vinter næsten ikke kendt til Hovedpine, og Gymnastiktimerne har været sande Fornøjelsestimer. "Anstrængelserne" er ikke andet end Kilde til ny Fornøjelse, hver Gang man overvinder dem."

Hr. eksam. juris Vald. Abel besvarer Spørgsmaalet saaledes: "For ved en metodisk Øvelse at skaffe Legemet en harmonisk Udvikling."

Hr. Højesteretssagfører Svend Høgsbro: "For at holde mig ung."

Hr. Cigararbejder Th. Hansen: "Jeg gør Gymnastik nu paa 6te Aar for at udvikle mit Legeme, bevare min Sundhed og fordi det er mig en Fornøjelse fra min daglige Gerning."

Hr. Premierløjtnant R. Kall: "Fordi det er en af de fornøjeligste Adspredelser, jeg kender, og samtidig den bedste Hjælp til at holde sig smidig og bevægelig."

Hr. Pastor Alfred Frantzen: "Jeg tog fat paa Gymnastiken af absolut hygiejniske Grunde, idet den stillesiddende Studeren nedbrød mig baade aandeligt og legemligt. Men efterhaanden gik det op for mig, at Gymnastik ikke blot har Modgiftens Egenskaber men fuldt saa meget er dannende og opbyggende baade for de sjælelige og legemlige Kræfter, og derfor fortsatte jeg Gymnastiken "

Hr. stud. theol. Fredrik Eyermann: "For Øjeblikket: For at være frisk og veloplagt til aandeligt Arbejde."

Hr. Kontorist P. Hansen: "Særlig fordi den for mit Vedkommende har vist sig at være et virksomt Middel mod en besværlig Hovedpine."

Hr. cand. theol., stud. med. Vald. J. Hansen: "Fordi jeg finder Gymnastik morsom, behagelig og gavnlig. Morsom - fordi Legemsbevægelse ganske i Almindelighed altid har moret mig, formedelst medført Trang til at røre mit Legeme; - behagelig - fordi jeg har følt det tiltalende Velvære, der følger derefter; - gavnlig - fordi jeg baade teoretisk kender Virkningerne af svensk Gymnastik og i Praksis har erfaret, at disse Virkninger virkelig indtræffer som en nyttig Reaktion mod at læsende Livs Anstrængelser i en af Kul og daarlig Luft opfyldt By som København."

Hr. cand. jur. Harboe: "For efter Lægens Anvisning at fremme Lungernes Elasticitet."

Hr. cand. mag. Erl. Rørdam: "For at kunne arbejde."

Et af de indløbne Svar bar Vedtegningen: "Jeg ønsker helst ikke at se mit Navn under." Selve Svaret saa saaledes ud:

"For at blive et kønt og glad Menneske. Den runde Ryg er allerede i Retstilling, det fremadludende Hoved i Færd med at komme paa Plads, de livstrætte Furer i Ansigtet under Afmarsch. Teol. Kand."