Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Den 28de September holdtes selskabelig Sammenkomst i Samfundets eget Lokale. Islænderinden Frk. Olufa Johannesdatter gav en livlig Fremstilling af Kvindens Stilling paa Island.
Den 3dje November holdtes en større selskabelig Sammenkomst med Fællesspisning.
Først gjorde Frk. Frederiksen Rede for sin Sendelse til Kvindekongressen i Chikago den 13de Maj Hun havde paa Indbydelse først overværet et Kvindemøde i Boston den 9de d. M. og der med Interesse iagttaget Lederne for Kvindebevægelsen i Ny England; - sammenlignet med Kvinderne i Vesten var de Aandsaristokrater, konservative, ikke med Hensyn til Maalet, de kæmpede for, tværtimod, men med Midlerne og Maaden. De havde dog ogsaa givet Kongressen i Chikago deres Tilslutning, om end noget køligt.
Den sidste var traadt sammen paa Indbydelse af den internationale Kvindeforening "The International Council of Women", som stiftedes for 5 Aar siden i Washington. Den aabnedes af Udstillingens almindelige Kvindekomité med Mrs. Potter Palmer i Spidsen, men Lederne i snævrere Forstand var Mrss. Sewall og Avery. Den var grundlagt paa en meget bred Basis, i det man havde indbudt alle Foreninger, hvor der arbejdedes af Kvinder. Frk. Frederiksen vilde hellere have formuleret det saaledes, at man skulde samle alle, som arbejdede for Kvinderne. Men det var amerikansk Skik, at Kvinder og Mænd arbejdede i særskilte Komiteer, og de amerikanske Kvinder gjorde gældende, at dette var mest hensigtsmæssigt, saa længe Mændene endnu ikke anerkendte Kvinderne som fuldt ligeberettigede. Hun maatte indrømme, at som denne Kongres var, med kvindelige Talere fra alle Verdenshjørner, af alle Anskuelser og med alle mulige forskellige Interesser repræsenterede, havde den gjort en ganske overordenlig Virkning.
Efter at have fortalt enkelte Træk, som viste med hvilken Energi og Omtanke Kongressen var forberedt og blev ledet, gik Taleren over til en nærmere Udvikling af, hvorledes man tænkte sig den fremtidige Organisation af Foreningen. Efter Mødet i Washington havde man i Amerika dannet et nationalt Raad, "The National Council of Women"; og for Fremtiden mente man til de internationale Møder kun at indbyde Afsendinger fra lignende Foreninger - eller rettere sammensluttede Foreninger - i andre Lande. Fra hvert Land, uden Hensyn til Størrelsen, maatte der da betales 100 Dollars hvert femte Aar i Kontingent. I Amerika dannes det nationale Raad foreløbig af 16 Foreninger, deriblandt Stemmeretsforeninger, Afholdsforeninger, pædagogiske Foreninger m. m. En eneste Forening med bestemt politisk Farve havde man optaget, egentlig imod sin Overbevisning. Til i dens Hjemstavn at repræsentere denne Idé valgte man ved et Møde af alle Afsendinger Kvinder af alle Nationaliteter. De danske Afsendinge enedes om at foreslaa Fru Stampe Feddersen og Frk. Falbe Hansen - Om disse vilde modtage Valget var endnu uvist. Da man haabede, at næste Møde kunde finde Sted i London, valgte man til Formand for Foreningen i de følgende 5 Aar Grevinden af Aberdeen, der tilligemed sin Mand, Guvernøren i Canada besøgte Udstillingen og som optraadte paa Kvindekongressen som engelsk Afsending. Til Viceformand valgtes Mrs. Sewall; de tre øvrige Poster - to Sekretærer og én Kasserer - besættes med Mrs. Mac Laren fra England, Md. Marie Martin i Frankrig og Frk. Alexandra Gripenberg i Finland. Endnu var Foreningen saa ny, de Tanker, den byggede paa saa svævende, at vi sikkert ogsaa paa denne Side af Atlanterhavet kunde faa en Del Indflydelse paa dens Form og Farve.
Derefter fortalte Fru Laura Kieler meget interessant om sin Amerikarejse. Noget af det, der havde slaaet Taleren stærkt, var Pressens Magt, ja Almagt. Hun var Korrespondent for nogle Blade og fik, mod at skrive et Par smaa Korrespondancer til et amerikansk Blad om "Northern Pacific" Jærnbaner, fri Rejse fra Chikago til og fra det stille Hav, samt Indbydelse til at opholde sig som Gæst hos Familier i de Byer, hun passerede. Taleren skildrede derpaa livligt denne Rejse og den storartede Gæstfrihed, hun havde mødt, baade hos Skandinaver og Amerikanere. De amerikanske Kirkeforhold og det brændende Nationalitetsspørgsmaal kom Taleren strejf vis ind paa; men den altfor knappe Tid hindrede hende i at give fyldigere Meddelelser om sine Indtryk paa disse andre Omraader, f. Eks. Kvindernes Stilling.
Efter Foredragene samledes henved halvtresindstyve Personer til en livlig Fællesspisning.
Friplads. Efter i to Aar at have nydt hel Friplads ved Theodora Langs Præliminærkursus i Silkeborg har Anna Hansen, Elev fra Frederiksberg Kommuneskole, taget Eksamen med Udmærkelse. Fripladsen er nu ledig og kan søges ved Henvendelse paa Dansk Kvindesamfunds Kontor.
