Fra Bøger og Blade.

Kvinderne paa Chikagoudstillingen. Det ansete amerikansk-engelske Tidsskrift, Harpers Magazine, skriver i en længere Artikel om Udstillingen følgende: "Mærkelig er den Stilling, Kvinderne indtager i Chikago. Der er i Virkeligheden hermed begyndt en ganske ny Æra. Det er blevet sagt - og med en vis Sandhed - at det er en Kvindeudstilling. Kvindekongressen havde ubetinget den største Tilstrømning. Man sagde almindelig, at alt, hvad Kvinderne begyndte paa, det gik. De Ting, som de styrede og ledede, tiltrak sig den største Interesse. De udgjorde Hovedmassen af Tilhørerne ved Kongresserne, selv ved dem, hvor Hovedtalerne var Mænd. Det var dem, som fyldte de store Musikhaller, naar de musikalske Konkurrencer fandt Sted, eller naar det smukkeste Orkester, som nogen Sinde er hørt her i Amerika, og som staar paa Højde med de bedste i Verden, Theodor Thomas, spillede. Det var en lille Hær af Kvinder, af Lærerinder, af kvindelige Studenter fra alle Unionens Stater, og ikke af Mænd, som gik utrættelig om i Bygningerne fra Billedgalleriet til "Transportation Building" den ene Dag efter den anden og gjorde Optegnelser. Allevegne saa man Kvinder med Notebøger, og de var fast bestemte paa at se alt, at forstaa alt og skrive det op til fremtidigt Studium. Det var en stor Hær af Opdragere, som gik om og lod sig opdrage. For første Gang paa en saadan Udstilling havde de deres egen Bygning, som de selv havde skabt, og de havde en særlig Udstilling, der skulde godtgøre deres Dygtighed i Kunst og Literatur. Dette var vistnok ikke vel betænkt, for Kvindernes Dygtighed viste sig bedst i det store Billedgalleri og andre Afdelinger, hvor de udstillede sammen med Mænd og trængte ikke til at gøre sig gældende paa særlig Maade. Deres Bygning var omtrent den eneste, som Dr. Lessing, den tyske Kunstkritiker, ikke udtalte sig rosende om, og deres rærlige Udstilling kan - det maa man indrømme - kun kaldes et Forsøg. Men alt dette indrømmet, saa kan der for Fremtiden ikke rejses nogen Tvivl om Kvindernes Energi og Evne til at udføre alt, hvad de sætter deres Hu til. Ved næste Verdensudstilling vil de sandsynligvis ikke behøve at hævde sig ved en særlig Udstilling. Deres Bidrag til Udstillingens heldige Udfald falder straks i Øjnene og erkendes aabent. Og hvor meget eller hvor lidt de direkte har ydet den, saa er der ingen Tvivl om, at deres opdragende Virkning, for saavidt som denne berører vort nationale Livs finere Forgreninger, af dem vil blive spredt ud over vide Kredse."

Fru Charlotte Norrie, f. Harbou, har i Nationaltidende for 26de og 31te Oktober skrevet to Artikler I Anledning af Koleraen. I den første skildrer hun med stærke Farver den Nød og Forvirring, som Manglen paa et tilstrækkeligt Antal uddannede Sygeplejersker fremkaldte i Hamborg under Epidemien i Fjor, samt fortæller om de energiske Foranstaltninger, man traf i England paa Initiativ af Dronning Viktorias Datter, Prinsesse Helena, almindelig kendt under Navnet Prinsesse Christian, der, er Formand for den kgl. engelske Sygeplejerskeforening. Prinsessen var paa Rejse, da Epidemien udbrød, men sendte allerede fra Tyskland en Artikel til et Ugeblad for Sygepleje, og Foreningen udstedte straks Opraab til Kvinder om at melde sig til Kolerapleje; man vilde saa sørge for Undervisning til alle, der tegnede sig. Og der begyndte straks Forelæsninger over Kolerapleje for Londons Sygeplejersker. - I den anden Artikel vender Fru Norrie tilbage til sin gamle Tanke *): vi bør have en Sygeplejeskole, hvor der dels kan oplæres fuldt uddannede Plejersker til ledende Stillinger; dels gives mere elementær Undervisning til Kvinder, der vil gøre sig skikkede til Sygepleje under Krig eller Epidemier. De fuldt uddannede Sygeplejersker, vi har, er altfor faa, Der sluttes med det Forslag, at Staten, Kommunen og Sygeplejeforeningen Det røde Kors i Forening skulde oprette en saadan Skole.

*) Se bl. a. Kv. og Samf. 1833, S. 107 og 1892 S. 49.