Fra Indland og Udland.
Danmark. Kommuneskolens Pigeklasser. For nogle Maaneder siden blev der nedsat et Udvalg af Borgerrepræsentationen for at tage Magistratens store Forslag til Forandringer i Undervisningsplanen for Københavns Kommune under Overvejelse. I den Betænkning, som dette Udvalg nu har afgivet, findes - foruden de humane og tidssvarende Forslag, som angaar baade Drenge og Piger, at Undervisningsplan og Timetal bliver ens for Betalingsskole og Friskole, samt at der udarbejdes Forslag til Oprettelse af Aftenklasser for Ungdommen over den skolepligtige Alder ved indtil seks Kommuneskoler - følgende forslag, som kun angaar Pigernes Undervisning:
Gymnastik indføres i samtlige Pigeklasser med tre Timer ugentlig i de to nederste og to Timer ugentlig i de andre Klasser. Magistraten havde kun villet indføre den i første, anden og tredje Klasse.
Der udarbejdes Forslag til et Forsøg med Undervisning i Husholdning og Madlavning i nogle af Afgangsklasserne som et obligatorisk Fag indenfor Skoletiden.
Tegning indføres i første og anden Pigeklasse, hvis der kan skaffes Plads dertil paa Læseplanen.
Forslagene om fælles Undervisningsplan og Timetal samt om Indførelsen af Gymnastik og Madlavning er stillede af Udvalgets Flertal (Glødesen, Helms, Lange og Trier), de andre af hele Udvalget.
Dr. phil. Anna Hude blev ved den aarlige Reformationsfest paa Universitetet højtidelig kreeret til Doktor.
Frøken Benedicte Arnesen-Kall fyldte Mandag dan 13de Novbr. sit firsindstyvende Aar og modtog i Dagens Anledning talrige Beviser paa Sympati og Anerkendelse, hun modtog saaledes en Deputation af islandske Studenter og en Deputation fra Kvindelig Læseforening, hvis Formand hun i sin Tid har været, hvis Æresmedlem hun er, og som hun bestandig har vist den største Interesse. Foreningen havde til Festen ladet hendes Billede male i Legemsstørrelse af Johanne Krebs.
Redningsværk. Fra Grenaa telegraferes til E. B. den 11. Novbr.: Lærerinde Frk. Lundbye reddede i Gaar tre Drenge fra at drukne i Grenaaen.
„Grankogler” er Titlen paa en smuk lille Julebog, som til Julen udkommer hos Thaning & Appel, udgiven af Augusta Fenger, Massi Bruhn og Otto Høphner. Den indeholder Smaafortællinger og Æventyr med Illustrationer af vore første Kunstnere, som Carl Thomsen, Kabell, Louis Moe og flere. Dens Pris bliver kun 25 Øre; købes 4 Ekspl. faas det femte frit.
Fru Laura Kieler har fra Redaktøren af Tidsskriftet Chatauquan faaet Opfordring til at sende Korrespondancer om skandinaviske Forhold. - I Løbet af næste Aar udgiver Fru Kieler en Bog med Titlen "Menneskenaturer i den gamle og i den ny Verden", hvori hun vil nedlægge Resultatet af sin Amerikarejse. Samtidig med at Bogen udkommer paa Dansk, vil den udkomme paa Engelsk hos Appleton & Co. i New York og paa Tysk hos en Forlægger i Berlin.
En indiansk Kvinde. Paa given Anledning oplyser vi, at den lille Fortælling fra forrige Hefte, om en indiansk Kvinde, er meddelt os af Fru Laura Kieler, som har medbragt den fra Amerika. Vi anmoder de Blade, som efter os har optaget den lille Historie om at meddele deres Læsere dette - til Forebyggelse af al fremtidig Misforstaaelse.
Om svenske og finske Pigers Udvandring til Danmark skriver "Dagny": "Et nyt Bevis paa, at svenske Piger ikke Længer i saa stort Antal som før udvandrer til Danmark, og at Danmark ikke længer faar sin manglende Arbejdskraft fra Sverige, har man i den Kendsgerning, at danske Agenter i Aar har vendt sig til Finland for der at se at finde Tjenestepiger. Dette Forsøg synes dog ikke at skulle krones med Held; i det mindste har den finske Presse energisk søgt at modsætte sig denne Udvandring. Det finske Blad "Nya Pressen" har afhandlet Spørgsmaalet i flere Artikler og skriver bl. a.: Det finske Landbrug har ikke nogen Overflod paa Arbejdskraft at afstaa til Udlandet. Men det er ikke herom, Spørgsmaalet nærmest drejer sig, men om, hvorvidt den finske Landarbejderske kan haabe paa en bedre økonomisk Stilling og bedre Fremtidsudsigter i Danmark end i sit eget Land. Det er dette Synspunkt, som maa være det afgørende for Arbejderne, og fra dette Synspunkt bør ogsaa Landets Presse og Myndigheder tilraade eller fraraade dem at søge deres Lykke udenfor Fædrelandets Grænser." Derefter gør Bladet opmærksom paa, at Fremtidsudsigterne for de finske Piger antagelig ikke er gode i Danmark. Det paapeger, hvorledes de svenske Tjenespigers Udvandring til Danmark nu er aftaget, og at Aarsagen hertil maa søges dels i de uheldige pekuniære Forhold, hvorunder de har arbejdet, dels i de Forførelser og Fristelser, de har været udsat for i det fremmede Land. "Nya Pressen" støtter sine Udtalelser i saa Henseende paa de Artikler, som svenske Blade ofte har bragt om dette Spørgsmaal,. og især paa de Redegørelser, som har været optagne i "Dagny". Det maa jo ogsaa anses for sandsynligt, at de finske Piger i det fremmede Land vil møde de samme Vanskeligheder som vore egne Landsmandinder, og at det er fordelagtigere for Findland selv at drage Nytte af Arbejdskraften hos sine kvindelige Arbejdere, end at disse, selv med Udsigt til noget højere Løn, tilbringer deres bedste Tid under ugunstige Forhold i et fremmed Land for senere, naar Arbejdsevnen er udtømt, at vende tilbage eller sendes tilbage til Hjemlandet.