Dansk Fredsforenings Virksomhed siden Aarsmødet 1888.
(Uddrag af Formandens Redegørelse paa Aarsmødet d. 26/11 1889).
Ny Kredse er stiftede for LedøjeSmørum, Skræm, Vestbirk, Kollerup, Hjortdal, Silkeborg, Odder, Fredericia, Vedsted, Bratsbjærg, Jetsmark, Kolding og
Roskilde. Men af de ialt 36 Kredse har 22 endnu intet Medlemsbidrag indsendt for 1889. Kun 647 Medlemmers Aarsbidrag (25-Ører) er hidtil modtagne. Over Halvdelen af Medlemmerne paa Landet maa antages ej at have betalt.
Rigsdagen har kun en eneste Gang vedtaget et Forslag i Retning af Foreningens Formaal, nemlig da den i Marts gav sit Samtykke til, at den s. k. "Butter-fieldske" Sag blev afgjort ved Voldgift imellem Danmark og Nord-Amerikas Forenede Stater1) noget, som vilde have været i Orden allerede i Begyndelsen af 1870erne, dersom Udenrigsministeren ikke havde modsat sig Voldgift indtil for faa Aar siden. Da det viste sig, at mange tildels havde misforstaaet Spørgsmaalet, skrev Dansk Fredsforenings Formand derom en Afhandling, som er tilsendt Redaktionen af "Tilskueren".
Kongresserne og Møderne har givet Virksomheden i dette Aar dets Hovedpræg. Paa de italienske Fredsforeningers Kongres i Maj i Rom var vor Forening repræsenteret af sin ene Næstformand, Hr. P. Svejstrup. Denne Kongres og det s. k. "Nordiske Vennemøde" i København den 15.16. Juni, hvortil Fredsforeningens Københavns-Kreds i Forbindelse med Kvindelig Fremskridtsforening havde indbudt2), var saa at sige forberedende Møder til Verdenskongresserne i Paris i Tiden mellem den 23. Juni og 20. Juli3). Vor Forening havde gjort store Anstrængelser i Anledning af disse Kongresser. Paa dennes Vegne maa desuden den varmeste Tak udtales til de private danske og engelske Bidragydere, som muliggjorde Formandens Rejse. Uden denne Rejse vilde Beslutningen d. 26. Juni paa Verdens fredskongressen i Paris om de tre nordiske Rigers Nevtralisering aldeles sikkert ikke være bleven vedtagen, og Formanden var ikke bleven valgt til den 4de af foreløbig 6 Vicepræsidenter for den vedvarende interparlamentariske Komité, som bl. a. skal forberede den næste interparlamentariske Konference i London den 25.30. Juli 1890. Næstformanden., Hr. P. Svejstrup, var Formanden en værdifuld Støtte i Paris. Stokkemarkefanen var en Pryd ved tre af Kongresserne.
Verdensudstillingen i Paris. I den socialøkonomiske Afdeling havde Dansk Fredsforening udstillet i Forening med Freds-Ligaen, som fik Guldmedalje. De udstillede Skrifter, bl. a. Kants "Evige Fred", oversat paa dansk 1796, blev derefter skænket "Bibliothéque Nationale" i Paris.
Forholdet til fremmede Fredsforeninger har været tiltagende hjærteligt. Den svenske har delt nogle af vore Udgifter og i Paris ladet sig repræsentere ved vor Formand. Særlig udmærket Støtte eller Opmærksomhed har Formanden nydt paa sin Rejse eller paa Grund af denne foruden af flere tidligere Æresmedlemmer: Hodgson Pratt, Lemonnier, Milkowski, Tachard, Mme Goegg, Umiltá, Morris, Fru Fischer-Lette og Miss Peckover endvidere af Fr. Passy, Aug. Desmoulins, Yves Guyot, Mme Griess-Traut, Mme Martin, J. Alexander, W. Evans Darby og Emile de Laveleye. De bør være vor Forenings Æresmedlemmer. De er alle fremragende Fredsvenner i Frankrige, England eller Belgien. I Anledning af Svensk Fredsforenings Aarsmøde den 31te Avgust sendte vi den et Forslag om nærmere Forbindelse gennem en nordisk Komité. Derom mere senere paa dette Aarsmøde. 4)
Valgopraabet, som Hovedbestyrelsen lod udgaa i September5), ligger færdigt til at spredes i endnu mange flere Exemplarer efter Nyaar. Næste Folketingsvalg bør præges ogsaa af Fredssagen.
Foredrag er holdte af flere. Særlig maa nævnes Næstformændene Fru Meyer og Hr. Svejstrup. Sidstnævntes Rejse nord for Limfjorden i September har medvirket til Stiftelsen af 3 af de ny Kredse i Hanherrederne, ligesom han har arbejdet med Held i Pressen. Formanden (Fr. Bajer) har holdt Foredrag om Fredssagen, altid efter Indbydelse foruden i København d. 20/1 i Tjæreby ved Skælskør, d. 27 /1 i Holbæk, d. 12/5 i Toksværd, d. 27/5 i Silkeborg, d. 28/5 i Hammerum, d.7/1 i "Skandinavisk Forening" i Paris, d. 15/9 i Fredericia, d. 16/9 i Odder og d. 3/11 i Roskilde. Blandt andre Talere for Fredssagen maa især nævnes J. P. Sundbo, Chr. Sørensen Thomaskjær og Joh. Skjoldborg. Af Red. af Vendsyssel Tidende, Vilh. Carlsen, kan ventes Foredrag med Forevisning af Taagebilleder.
Skrifter og andre Tryksager har Foreningen udspredt, saa vidt den desværre altfor fattige Kasse tillod. Pressen ikke mindst Provinspressen fortjener Tak for sin Støtte. I Februar udkom, paa norsk Forlag, Fr. Bajers ny Oversættelse af Kants Bog fra 1795 om "Den evige Fred" (anmeldt i "Hvad vi vil" Nr. 10, S. 165166). Til Kredsene er omsendt bl. a, en Artikel i "Oppositionen": "Københavns Befæstning bør ødelægges". Til de udenlandske Kongresser, til tredive Medlemmer af "Institut de Droit International" og til mange andre fremragende Fredsvenner i den gamle og ny Verden er sendt flere hundrede Exemplarer af Oplysninger om de Skandinaviske Fredsforeninger med Beslutningerne paa det 1ste nordiske Fredsmøde i Gøteborg 1885, oversatte dels paa engelsk og dels paa fransk. Uden den sidste Oversættelse havde Formanden næppe kunnet gennemføre ovennævnte Beslutning af Verdensfredskongressen i Paris d. 26/6 1889. Til Paris sendte Hr. J. J. Lachmann vort eneste livsvarige Medlem ogsaa en fransk Udgave af sit Skrift: "Er Fredsbestræbelserne Utopi?" (anmeldt i "Hvad vi vil" d. 15/8 1888, S. 23). Den af de "Unge Fredsvenner i Nimes" udgivne fortrinlige Almanach de la Paix er gennem vor Forening solgt i flere Exemplarer til danske. Senest har Formanden til Kredsene udsendt Exemplarer af "Hvad vi vil" Nr. 21, indeholdende (Side 254) det "Forslag om international Voldgift", som paatænkes stillet paa den interparlamentariske Konference i London den 25.30. Juli 1890, som allerede har været Genstand for velvillig Omtale i flere udenlandske Fredsblade, og som snarest ønskes forhandlet i Dansk i Fredsforenings Kredse.
Brevvexlingen, som Formanden, paa Bestyrelsens Vegne eller i Sagens Interesse, fører med saa godt som alle de mer fremragende og indflydelsesrige Venner af Fredssagen i Udlandet, udgør vel næppe den allerubetydeligste Del af Foreningens Virksomhed. Naar man hører, at de udgaaede Sager af hvilke hver eneste bogføres allerede siden Nyaar har naaet Tallet 1100, vil man næppe undre sig over, at Kontorudgifterne i Aar noget vil overstige 100 Kr. og altsaa sluge det meste af de indkomne Medlemsbidrag. Til Gengæld staar Foreningen gennem Formanden i den inderligste Forbindelse med alle betydeligere udenlandske Fredsforeningers ledende Personer og modtager som oftest uden Betaling regelmæssig disse Foreningers Organer, saasom Concord og Herold of Peace (London), Peace and Goodwill (Wisbech), The Peacemaker (Philadelphia), L'Arbitre og Revue libérale (Paris); Les Etats Unis d'Europe (Genéve), samt mange Særskrifter; disse kunde komme i det mindste Københavnskredsen til Gode, dersom vi havde et eget Lokale.
Men, saa længe over Halvdelelen af Foreningens Medlemmer kun vil være nydende og ikke tillige ydende, er Virksomheden lammet. Uden Penge kan ikke meget udrettes, og den 1ste Januar 1890 begynder vi uden Tvivl første Gang et nyt Aar med Underskud paa Regnskabet.
Derfor (med en Omskrivning af Admiral Nelsons Ord): Dansk Fredsforening venter, at ethvert Medlem vil gøre sin Pligt (every member to do his duty).
Fredrik Bajer.
1) Jf. dette Blad Nr. 9 S. 158.
2) Se Nr. 10, S. 166; Nr. 11, S. 174 og 176; Nr. 12, S. 183 184; Nr. 13, S. 187189 og Nr. l5, S. 202204.
3) Se Nr. 16, S. 211213 samt Nr. 17, S. 219220 og Nr. 20. S. 242243.
4) Se dette Blad Nr. 17, S. 221222; Nr. 20, S. 248 og Nr.
22, S. 264.
5) Se Nr. 18, S. 229230.
