Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.

I Følge den paa Fællesmødet sidste Sommer vedtagne Beslutning er følgende Andragender af Fællesbestyrelsen indsendt til Regeringen og Rigsdagen. (Indbragt den 9de Februar 1894 af Folketingsmanden for Skanderborg Amts 1ste Valgkreds, Bajer).

Paa, "Dansk Kvindesamfund"s Fællesmøde er der vedtaget en Beslutning om at anmode Regeringen og Rigsdagen om at indføre Haandarbejdsundervisning som obligatorisk Fag i alle Landsbyskoler, ligesom Tilfældet allerede er i Byerne. Endnu mere paa Landet end i Byerne er det nemlig af Vigtighed for en Husmoder, ja selv for den unge Pige, at forstaa det særlig kvindelige Haandarbejde. Alt for meget har den moderne Industri indtaget Husflidens Plads. Der gaar megen Tid til Spilde, som, hvis den blev forstandig anvendt, kunde give føleligt materielt Udbytte, medens en saadan Anvendelse af Tiden tillige vilde virke opdragende i moralsk Henseende. Skolen har nu til Dags saa stor Indflydelse paa Børnene, at det føles som et Savn, naar den ikke ogsaa udvikler Sansen for det praktiske Liv, som stiller store Krav særlig til Landboerne. For saa vidt Børnene allerede nu faar nogen Undervisning i Haandgerning, tjener den alt for ofte kun til at udvikle deres Smag for Luksus. Erfaringen fra Byernes Skoler viser nu netop, at en praktisk og metodisk anlagt Haandarbejdsundervisning, næsten mere end noget andet Skolefag, samler Børnenes Interesse og giver dem den Sans for Orden og praktisk Gerning i forskellig Retning, som kun en mangeaarig Opøvelse kan fremkalde. Medens denne i tidligere Tid kunde indhentes i Hjemmet, viser dette sig nu umuligt, idet der her ikke længere findes tilstrækkelig Interesse for Sagen eller Kyndighed nok til at meddele Undervisning. For hele den kvindelige Befolkning paa Landet og for de Opgaver, der stilles den, vilde det derfor være af største Betydning, naar der gaves Pigebørnene en grundig Undervisning af dertil uddannede Lærerinder i Syning (derunder Tilskæring), Strikning, Stopning og Lapning.

Udvalget for Andragender har ikke villet gøre nogen Indstilling om denne Sag, uagtet man har udtalt sin Sympati for Tanken, Men man forestiller sig, at den vil fordre Udlæg af store Summer "maaske endog Millioner!" det vil forhaabenlig være muligt at overbevise dHrr. om, at det vil være god Økonomi, at foretage de her fornødne, næppe overdrevent store Udlæg.

En Henstilling er - ligeledes efter Fællesmødets Beslutning - tilstillet Folkehøjskolernes Forening, hvori det lægges dem paa Sinde at virke for, at den kvindelige Ungdom paa Højskolerne faar Lejlighed til at lære noget mere Haandarbejde end den nu saa brugelige Kunstsyning og Brodering.

Københavnskredsen holdt Fredag den 17de Februar en talrig besøgt selskabelig Sammenkomst, hvor den svenske Forfatterinde, Selma Lagerløf oplæste et Par Kapitler af en utrykt Novelle, Peter Nord og Fru Faste.

Den 5te Marts holdtes offenligt Møde, hvor Fru B. Berg Nielsen i en stor Forsamling - 3-400 Mennesker - indledede en Diskussjon om Kvinders Adgang til Erhverv. Vi hidsætter et Referat:

Fru Berg Nielsen: Mange Forældre oplærer ikke deres Døtre til at kunne leve af eget Arbejde men kun til Husgerning. Ofte bliver de ikke engang grundig oplærte i dette ene Fag, men mangler baade Dygtighed og Erfaring til at fylde deres Plads, naar de bliver Husmødre. Husgerning bør være Skolefag i Byerne hvor mange Hjem, baade fine og fattige, ikke oplærer Pigebørnene til Huslighed. Vi bør have Husholdningsskoler for voksne Kvinder, at de kan faa en tidssvarende Uddannelse i Husgerning. Staten bør give Tilskud til disse Skoler som til de private Landbrugsskoler. Alle Kvinder bør lære Haandgerning, som derfor bør indføres som obligatorisk Fag i Almueskoler.

Ikke alle Kvinder kan tjene deres Brød ved Husgerning. En Kvinde bør lære et Fag, der kan blive hende en Levevej. Pigerne bør sættes i Lære ligesom Drengene, at de i deres unge Aar kunne vinde Dygtighed og Udvikling, faa Forstand paa Livet og paa, hvilke Krav det stiller til dem. Sæt Pigernes Giftealder til det 18 Aar; en Pige paa 16 Aar er ikke udviklet til en saa ansvarsfuld Gerning, som at være Hustru og Moder, ej heller bør hun bortgiftes, før hun bliver personlig myndig, saa at hun kan handle paa eget Ansvar og ikke lade sig tvinge eller overtale til at gøre et Valg. Oplær Pigebørnene til at blive selvstændige og til at kunne leve af eget Arbejde, at de, om de vil gifte sig, kan vælge frit efter Hjertets Drift og ikke skal være fristede til at betragte Ægteskabet som en Forsørgelse.

Alle Statsembeder har Manden foreløbig Eneret paa. Vil en Kvinde vinde en selvstændig Stilling, maa hun tage fat paa Handel eller Haandværk. Om en Kvinde erhverver sig Fagdannelse og løser Næringsbevis, hvilket hun kan faa, naar hun er 25 Aar og er ugift, kan hun drive Forretning under samme Vilkaar som en Mand. Vil hun senere gifte sig, kan hun beholde sin selvstændige Forretning, om hun inden Brylluppet opretter Ægtepagt, der bliver tinglægt og kongelig konfirmeret, og i hvilken det bestemmes, at hun har Særeje med Eneraadighed over samme som fuldmyndig Person efter Loven. En Kvinde, der først efter, at hun har giftet sig, bliver betænkt paa at ville have selvstændigt Erhverv, kan ikke faa Næringsret, selv om hun har Ægtepagt. Dette er uretfærdigt mod den gifte Kvinde, da det afskærer hende fra at faa det fulde Udbytte af sin Arbejdsevne. Det er en Hustrus moralske og juridiske Pligt at erhverve Familiens Underhold, om Manden ikke kan eller maaske ikke vil; derfor bør Hustruen ikke være umyndig, og derved udelukkes fra de bedste Erhverv, men hun bør have Ret til at arbejde i det Fag, hvorved hun bedst kan opfylde sin Pligt, hun bør kunne faa Næringsret. Enhver Kvinde gør klogt i at være forberedt paa, at hun maaske kan blive Forsørger, thi hun ved ikke, hvilken Dag Manden dør eller maaske ved Sygdom eller anden Ulykke kommer ud af sin Stilling. Det gælder om at lære noget, mens man er ung, naar Nøden staar for Døren, er det for sent at give sig i Lære. Vore Mænd, Brødre og Sønner vil intet tabe ved, at vi faar en sikrere økonomisk Stilling.

Gør de gifte Kvinder myndige, og giv alle Kvinder lige Næringsret med Mænd.

Frk. Signe Andersen: Hvad vindes ved, at Kvinder oplæres til selvstændigt Erhverv, da der ikke engang er Arbejde nok til Mændene, af hvilke mange gaar arbejdsløse? Kvinderne kan ikke være sikre paa en selvstændig Stilling under de sociale Forhold, vi nu har, selv om de bliver faglig uddannede.

Højesteretssagfører, Hr. Svend Høgsbro: Vi maa oplære vore Døtre til selvstændigt Erhverv for at fri dem fra den Ulykke at blive "Pebermøer". Navnet "Pebermø" har en Bismag af noget latterligt og ynkværdigt. Vel mener jeg ikke, at jeg ved at koste noget paa mine Døtres Opdragelse, saa de kan blive praktisk dygtige og aandelig udviklede, derved kan sikre dem den Lykke at blive vel gift, men jeg kan ved at give dem en god Opdragelse værne dem mod den Ulykke at blive "Pebermøer." Ved Pebermø forstaar jeg nemlig ikke enhver ugift Kvinde, men kun de som ingen praktisk Gerning har at arbejde med, og ingen aandelige Interesser at leve for. Ingen vil kalde en ugift Kvinde, som tjener sit Brød ved eget Arbejde, for Pebermø; enten hendes Arbejde er stort eller lille, vil hun ved Arbejdet vinde Agtelse og hævde sig en Plads i Samfundet.

Lad os oplære vore Døtre til selvstændigt Erhverv. Jo mere dygtige og udviklede de bliver, des større Udsigt har de til at blive gift og blive lykkelig gift, men selv om de ikke bliver gift, saa bliver de dog derfor ikke ulykkelige, naar de har en Gerning at gøre og kan arbejde for deres Brød.

Fru Johanne Meyer: Naar Kvinder faar Ret til selvstændigt Erhverv, saa skal Manden ikke længere have Pligt til at forsørge sin Kone. Mange Mænd vilde blive Venner af Kvindesagen, naar de blev fri for Forsørgelsespligten, og mange unge Piger, som nu kun tænker paa at blive gift, vilde tage fat paa selvstændigt Erhverv, om de vidste, at de som gifte skulde forsørge sig selv.

Frk. Helene Berg: Om de unge Kvinder oplærtes til selvstændigt Erhverv, da vilde det hæve dem i sædelig Henseende. Vel er det sandt, at mange falder, fordi de vil falde, men der er ogsaa mange, for hvem Mangel paa Eksistensmidler er enten Grunden eller en medvirkende Aarsag til Faldet. Ved et selvstændigt Arbejde faar Kvinderne Midler til at leve for, og gennem Arbejdet faar de en Udvikling, der støtter deres Selvagtelse. Vi maa bort fra den lovbeskyttede Prostitution, thi den slapper Folks moralske Bevidsthed, og frister de unge til at leve af Synd i Stedet for af et hæderligt Arbejde.

Fru Berg Nielsen: Kvinderne kunde ikke lade være med at tage fat paa Arbejdet, fordi en Del Mænd er arbejdsløse, thi vi maa arbejde for at leve. De uheldige sociale Forhold kan vi ikke ændre, da vi hverken har kommunal eller politisk Indflydelse. Ved Fagdygtighed kan vi vel ikke naa altid at være sikre paa Erhverv, men vi kan naa at blive Mændene ligestillede i Konkurrencen og til ikke mere at være nødt til altid at nøjes med det daarligst lønnede Arbejde. Lad os søge at vinde den størst mulige personlige Dygtighed; thi den dygtigste vil altid have bedst Udsigt til Arbejde. Mændenes Forsørgelsespligt tør jeg ikke løse dem fra; thi vel vil jeg, at alle Kvinder skal have Ret til at arbejde og være oplærte dertil, men jeg tror, det i mange Hjem er den heldigste Ordning, at Konen bliver ved Hjemmets Gerning, og naar hun passer Hus og Børn, saa bliver hun ikke forsørget af sin Mand; thi hendes Arbejde er lige saa meget værd som hans.

Hr. Høgsbro: Jeg kan under ingen Betingelse gaa med til at ophæve Mandens Forsørgelsespligt. Vi maa huske paa, at naar en Hustru er svanger eller har smaa Børn, svækker det i høj Grad hendes Arbejdsevne og vil ofte for længere Tid gøre det umuligt for hende at tjene noget, selv om hun er dygtig og oplært til selvstændigt Erhverv. Desuden er der mange Mænd, som trænger til i Lovens Krav at faa en alvorlig Paamindelse om deres Pligt; det bør være Mandens Pligt et arbejde for Hustru og Børn.